politiken

Hey, ydmygende behandling - er det ikke meningen.

nobody@www.smartlog.dk (Birgit Hansen) — fre, 24 jun 2011 07:17:12 CEST

Jeg s� denne overskrift i Politiken om at alkoholikere er blevet ydmyget under behandlingen og jeg troede faktisk at det var normalt.�

Hvordan er det at trin 9 ud af de 12 trin p� vej til �druelighed lyder?

Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortr�d, og vi var villige til at g�re det godt igen.

Handler det ikke om ydmygelse?

Tryllekunstnerne Penn og Teller har taget de 12 trin under behandling. Se deres videoer:

1 del, 2 del og 3 del

I artiklen klages der over at der ingen kontrol er med afv�nningsbranchen i Danmark. Det er ikke en nyhed. Hvem husker ikke Operation X, der havde en udsendelse med samme emne.

Der har v�ret artikler som viser at 60 procent af al afv�nning i Danmark foreg�r under indflydelse af religi�se grupper. Det er der en god grund til.

Lad os vende tilbage til de 12 trin. Det tredje trin lyder:

Vi besluttede at l�gge vor vilje og vort liv over til Gud, s�dan som vi opfattede Ham. Vi foretog en grundig og uforf�rdet moralsk selvransagelse.

Det interessante er hvilken Gud. Svaret er selvf�lgelig afv�nningspersonalets gud. Der m� st� "dum" i panden p� den religi�se sekt eller trosretning , der ikke laver sit egen afv�nningsprogram vel at m�rke finansieret af staten.

Det rigtig s�rgelige er at der ikke ville v�re brug for den slags afv�nningsprogrammer, hvis ikke at den danske regering havde hoppet p� noget lobbyisme konstrueret af en amerikansk afholdsforening som hedder MADD. For mange �r siden blev den stiftet af en mor som mistede sin datter til en spritbilist. Desv�rre blev den efter nogle �r overtaget af personer der havde et helt andet sigte med foreningen og den oprindelige stifter trak sig ud i skuffelse over hvad foreningen havde udviklet sig til.

Idag har foreningen som m�l at genindf�re det eneste afsnit i den Amerikanske forfatning der blev slettet -�nemlig forbuddet imod salg af�alkohol. De er startet med de unge og aldersgr�nsen�for salg er alkohol er 21 �r.

Hvor�galt at det st�r til, kan man�l�se i dette link om nogle studenter, der festede�med alkohol til en dimensionsfest. De r�g i f�ngsel�m.v.�Hvem husker i�vrigt ikke historien om en mor der blev id�mt 8 �rs f�ngsel for at have serveret alkohol til sin s�ns 16 �rs f�dselsdag.

Det er klart at en s� ekstrem holdning til et nydelsesmiddel der i parantes bem�rket er helt almindeligt i Danmark�vil medf�re at der er for�ldre som vil f�ngsle deres b�rn pr�ventiv privat eller sende dem p� afv�nning for at forhindre at de f�r en straffeattest. Her kommer de 12 trin p� afv�nningstigen igen ind i billedet.

Over i USA har man kombineret vores efterskoler med et hegn og supplerende undervisning i de 12 trin. Den slags efterskoler kalder man terapeutisk efterskoler. Den kendeste k�de hedder World Wide Association of Schools and Programs - i daglig tale kaldet WWASP. De havde ved sidste pr�sidentvalg deres egen kandidat: Romney. Lichfield, som er chef for WWASP-k�de var kampagneleder for Romney.

Men tilbage til udviklingen�i Danmark. Det har l�nge irriteret MADD at vi i Europa kan pr�stere f�rre personer i f�ngsel, f�rre teenagegraviditeter og f�rre tilf�lde af spritk�rsel p� trods af en lavere gr�nse p� alkoholk�b. Derfor har de konstrueret falsk forskning, som vores embedsv�rk har accepteret uden at se n�rmere p� det.

Den nye alkoholforskr�kkelse er resultat af ren propaganda�from MADD.

Det har medf�rt disse angreb p� den danske ungdomskultur som vi ser for tiden. Ikke alene p� statslig niveau, men ogs� p� kommunalt. Egedal kommune vil stille eleverne op og teste dem en for en. Det vil medf�re at de stakkels b�rn vil blive stigmatiseret. Man vil sige "ingen r�g uden ild", n�r det kan v�re n�dvendig at teste dem.

Hvis jeg var for�lder, ville jeg s�rge for at mine b�rn blev v�k fra deres fester. Vi ved at der for tiden er meget skyderi. Berlingske Tidende k�rer en artikelserie om kvarteret Taastrupg�rd. S�dan bliver unge, der v�lger at marginalisere sig ved at n�gte at drikke en �l og snakke med andre unge.

Det tror jeg ikke at Egedal har brug for, men de har nok ikke t�nkt tanken til ende.

Jeg har ondt af de unge derude.

Men tilbage til artiklen i Politiken. Det som er beskrevet i artiklen lyder som et helt almindelig afv�nningsprogram. Det er ydmygende for klienterne; Ingen tvivl om det, men de f�lger internationale standarder for afv�nning.

S� sender Danmark Camilla Broe i d�den

nobody@www.smartlog.dk (Birgit Hansen) — tir, 19 jul 2011 08:49:30 CEST

Dansk mor kan udleveres til USA st�r det i Politiken.

Jeg har tidligere skrevet om denne sag. Dengang h�bede alle at det var s� indlysede at denne sag skulle behandles som en principiel sag da Danmark ikke l�ngere har d�dstraf i hverken den civile eller milit�re straffelov.

Reelt er hun d�dsd�mt, da en retssag kan tage s� mange �r at risikoen for at nogle sl�r hende ihjel i et f�ngsel derovre er st�rre end at hun kan overleve og komme hjem igen et halvt �r efter at dommen er afsagt.

Vi glemmer ikke at fagforeningen i en sag hvor en dansk kaptajn var h�ngt op p� l�se p�stande m�tte glemme alt om retf�rdighed og r�de deres medlem til at tilst� absurte beskyldninger blot for at han kunne overleve.

Jeg h�ber virkelig at danske famiier l�rer af denne sag. Lad ikke Jeres k�re studere eller arbejde i udlandet. I straffe systemer hvor at der arbejdes med rabatter skal der blot rejses en l�s mistanke og straks taler vi om �rtier i f�ngsel.

Min tanker g�r til hendes lille datter, som nu reelt bliver moderl�s. Det bliver h�rdt for hende.

1. maj med skyklapper p�

nobody@www.smartlog.dk () — fre, 17 jun 2011 03:23:17 CEST

Egentlig tog jeg ned i byen for at k�be verdens st�rste is, men s� ramlede jeg ind i et 1. maj-optog og lod isen v�re en droppet is, stillede cyklen og meldte mig under de r�de faner.

Og pludselig fik jeg denne her helt vidunderlige f�llesskabsf�lelse som jeg gik der for mig selv, men dog blandt andre og skr�lede med p� diverse slagsange. Folk i alle aldre og med store smil p�. Der var nu egentlig ikke s� mange, hvilket under mig, da byen jeg bor i er temmelig ramt af fabriksfyringer - troede mange f�lte det var p� tide at vifte de r�de bannere.

N�, men jeg t�nkte, at nu rykker det - nu m�der jeg nogle mennesker i denne gudsforladte by!!! Vi endte nede i et anl�g og jeg stod straks med en fad�l i den ene h�nd og en grillp�lse i den anden...men ligegyldigt hvor meget jeg fors�gte, s� kunne jeg bare ikke f� noget snak i gang med nogen. Hvad er det med de her medborgere? Hvorfor svarer de kun i enstavelsesord? De er flinke og smilende, men er det fordi at jeg ikke er lokal at de ikke gider mig? Eller m�ske er jeg egentlig bare pizzeirriterende? Jeg ved det simpelthen ikke! Jeg plejer at kunne snakke med alle. Jeg m� g�re noget galt...
Sidst jeg fik mig en l�ngere snak med en fremmed p� min vej, var med en ikke-lokal fyr der stod nede i g�gaden og delte Politiken ud. Han fortalte at han havde v�ret i stort set alle jyske byer, men ingen som her hvor jeg bor. Folk var uvenlige og deciderede fjendtlige. Et par gange havde han f�et at vide at han "skulle se at skrubbe af og ta' sin k�benhavneravis med sig". Hvad er det for noget??? Alts�, s� fl� dog skyklapperne af!

Og se, nu endte jeg s� endnu engang med at blive en sur gammel mand...

Jeg har stadig isen til gode. Tror jeg smutter ned og indl�ser den... Is er mit Seroxat!

Tre sexslaver og fire feminister

nobody@www.smartlog.dk (Eini Carina Gr�nvold) — fre, 17 jun 2011 03:23:45 CEST

F�lgende blev bragt i Politiken (med sm� justeringer) d. 16. november 2008.�

Faktisk er det overfl�digt, at jeg kommenterer artiklen "Politiet har kun fundet tre sexslaver" af Ritt Bjerregaard, Mette Frederiksen, Hanne Vibeke Holst og Sara Bl�del (Pol., 5. november). L�sere, der n�rstuderede Anne-Marie Steen Petersens spidse illustration, har allerede f�et mit budskab.

P� tegningen ser man tre sexarbejdere. De ser hverken lykkelige eller ulykkelige ud. De er bare ranke, sexede og optaget af deres forretning. En af dem taler i mobiltelefon. Men i forgrunden, helt ud mod l�seren, st�r der en fjerde kvinde. Hun er elegant kl�dt. Hun udstr�ler en autoritet, som vi ikke till�gger pigerne i baggrunden. Hun er en kvinde af det gode borgerskab, og hendes sj�l er tydeligvis forpint af uvilje mod netop de tre sexarbejdere og alt, hvad de, for hende, repr�senterer.

Anne-Marie Petersen fanger i en simpel tegning alt det forkvaklede ved den modstand mod prostitution, som de to forfattere og de to politikere g�r sig til talsm�nd for. De fire er privilegerede og feterede. Det ligger i deres kapacitet at blive offentlige personer med stor indflydelse p� samfundet, og den mulighed har de hver is�r valgt at udnytte. De kunne ogs� have valgt s� meget andet � endda at blive sexarbejdere, hvis det var det, de ville. De fleste mennesker i verden m� misunde dem deres mange muligheder.

Men p� en eller anden mystisk m�de har de f�et ind i hovedet, at tilstedev�relsen af sexarbejde �del�gger noget vigtigt i deres liv. S� de bek�mper det. Og for at bek�mpe det, sidestiller de sexarbejde med kvindehandel. De n�vner konsekvent de to ting som uundg�elige konsekvenser af hinanden. Det er samme retorik, der bruges, som n�r sexafholdenhedsfork�mperne i USA sidestiller sex uden for �gteskabet med k�nssygdomme og graviditet.

For de fires p�st�ede bekymring for sexslaverne er tydeligvis uden forbindelse til virkeligheden. De beklager sig over, at politiet p� et �r kun har fundet tre handlede kvinder trods en stor politi-indsats, og de kr�ver mere pr�cise tal for antallet af ofre for menneskehandel. Men hvem siger, at der er s� mange flere?

Forskningen viser et ganske andet billede af menneskehandel i forbindelse med sexarbejde end den skingre og virkelighedsfjerne stereotyp med tvungne kvinder, der m� betjene 25 kunder om dagen. Vi taler om kvinder, der har et projekt, en vilje. Sine Plambech og Anders Lisberg skrev om det i en meget interessant kronik her i Politiken den 29. september. En gruppe nordiske forskere har ogs� netop pr�senteret en rapport om det p� en konference i Stockholm. Men i de fire feministers freml�gning har de prostituerede, migranter eller ej, ikke anden vilje end den de fire, som selvudn�vnte repr�sentanter for kvindek�nnet, till�gger dem.

At kvinderne selv har valgt sexarbejde st�r ikke i mods�tning til, at de er eksponerede for udnyttelse. Og denne udnyttelse skal vi bek�mpe. Men det bliver bestemt ikke bedre af, at det officielle Danmark ikke vil acceptere den virkelighed, de udenlandske sexarbejdere lever i. Eller de valg, de tr�ffer. Man tr�kker en seksualmoral ned over hovedet p� dem. Man n�gter dem rettigheder, man stigmatiserer dem, man lader politiet gennemf�re razziaer mod dem, tilsyneladende uden andet form�l end chikane. Og s� undrer man sig over, at der er nogle, der pr�ver at udnytte deres behov for beskyttelse.

Det er blandt andet Ritt Bjerregaard og Mette Frederiksen, der som politikere har ansvaret for denne virkelighed. S� man kan ikke l�se det som andet end hykleri, n�r de bagefter g�r sig til af en omsorg over for de udenlandske sexarbejdere. Ligesom kvinden p� tegningen, kigger de fire feminister forargede v�k, i stedet for at kigge p� de kvinder, det handler om.

Og hykleriet bliver suppleret med mytedannelse. De fire kalder det for eksempel et faktum, at de sociale organisationer har m�dt 250 kvinder, der potentielt er ofre for menneskehandel. Men det er et falsum. Faktum er, at de sociale organisationer har haft kontakt til i alt 250 udenlandske kvinder. Mange af dem, ved de med sikkerhed, ikke er ofre for menneskehandel. Mange andre har de blot talt i telefon med, eller de har m�dt dem flygtigt p� gaden og udvekslet nogle f� ord, men uden at ane, om de er ofre for noget som helst andet end en vulg�r udl�gning feminisme.

For det er netop ligestillingskortet, de fire tr�kker som deres sidste trumf. Men deres budskab har intet med ligestilling eller virkelig feminisme at g�re. At kvinder med mange muligheder bek�mper kvinder med f� muligheder er blot et eksempel p�, at kvindesagen er blevet kidnappet af selvudn�vnte profeter, der kun arbejder for deres egne egoistiske interesser.

En �gte feminisme giver hver enkelt kvinde muligheder � p� hendes egne pr�misser og efter hendes egne �nsker. Ogs� hvis hendes pr�mis er, at hun mangler penge, og hendes �nske er at bruge sin seksualitet til at tjene dem. P� den m�de er det sexarbejderne, der er forrest i kampen for andre kvinders rettigheder. Deres valg er ekstremt, men det er accepten af de ekstreme valg, der giver plads til alle andre valg.

jeg takker politiken

nobody@www.smartlog.dk (Martin Dan) — tor, 5 jan 2012 08:25:17 CET

F�lgende besked tikkede ind fra forlaget i dag:

"More Notes From Loveland var med p� "nye b�ger" i Politiken ig�r"

Der takkes herfra for opm�rksomheden. ogs� selvom det ikke var meningen dansk presse skulle have haft den :)

Google retter sig ind efter kritik

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:37:11 CEST

Den amerikanske jurist David Loschiavo gjorde det meget f� orker at g�re. Da han var i gang med at downloade den nye browser Google Chrome, l�ste han licensaftalen igennem. Da han gjorde det opdagede han at Google havde indsat et krav om at alt hvad brugeren m�tte publicere via Chrome-browseren automatisk blev Googles ejendom. Det skrev han en webpost om og indenfor et d�gn blev det l�st af over 80.000 mennesker � og det f�rte til at Google �ndrede licensaftalen p� Chrome.

Jeg har i g�r aftes og her til morgen v�ret i dialog med David Loschiavo der vurderer at licensen nu er i orden s� der ikke skal g�res yderligere, men sagen rejser ikke desto mindre en r�kke principielle sp�rgsm�l om software-licenser.

Med Google Chrome oplever vi at en operat�r p� nettet � faktisk verdens st�rste s�gemaskine � ogs� g�r ind i markedet for software p� den enkelte brugers PC. Chrome kan meget vel blive den mest anvendte browser i l�bet af kort tid. Det �bner for en sammensmeltning af Googles nettjenester og den enkelte brugers PC. I fremtiden kan vi meget vel se at stadig mere af det software der anvendes er webbaseret og det giver en s�rlig udfordring i forhold til brugerlicenser.

David Loschiavo var opm�rksom og det har sikret at Google har rettet deres licens til, men det var et lykketr�f. Det kunne lige s� godt v�re passeret under radaren og s� var det m�ske f�rst blevet opdaget meget senere.
Jeg mener at der er brug for et organ, sandsynligvis p� europ�isk plan, der holder �je med branchen og ikke mindst brugerrettighederne. Dette vil jeg dr�fte med relevante forbrugerorganisationer i den kommende tid, ligesom l�serne her p� bloggen naturligvis er velkomne til at give et besyv med.

L�s mere om David Loschiavo her.

L�s Politikens artikel om Google Chrome her.

Opdatering 4/9 kl 14:12: Se ogs� Politikens artikel Google b�jer sig for proteststorm

www.benny-engelbrecht.dk

Endelig!

nobody@www.smartlog.dk (Christina Glasdam) — fre, 17 jun 2011 03:36:33 CEST

Endelig er bogtill�gget tilbage i Politiken. Avisen har ikke helt v�ret den samme uden, og hvor har det v�ret savnet. Nu kan jeg blive opdateret p� b�ger igen. :-)

Alko-l�s skal stoppe spritbilister

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tor, 11 aug 2011 04:54:20 CEST

Antallet af dr�bte i trafikken er desv�rre stadigt stigende - og en del af stigningen skyldes spritbilister. P� baggrund af finske erfaringer mener socialdemokraterne at der skal indf�res alko-l�se p� d�mte spritbilisters biler.

Dette har jeg skrevet et indl�g om i dagens udgave af dagbladet Politiken og det rejser naturligt en r�kke sp�rgsm�l som jeg ogs� gerne vil debattere med l�serne af denne blog.

Alkol�s p� biler
Af og til er Danmark slet ikke det foregangsland, vi selv tror. Nu har amerikanske og canadiske spiritusbilister i sm� 30 �r, som en del af straffen, kunnet f� sat en s�kaldt alkol�s i bilen. Herhjemme sl�ber vi dog gevaldigt med f�dderne.
En alkol�s sikrer, at bilisten skal bl�se i et mundstykke, f�r bilen startes. Er der alkohol i luften, n�gter bilen at k�re. Der har l�nge v�ret europ�iske fors�g med alkol�sen. I Sverige har 14.000 d�mte spritbilister allerede har f�et en alkol�s sat p�, inden de atter fik adgang til vejene.
Tiden har alts� l�nge v�ret inde til at g�re alkol�se en del af den dom, berusede trafikanter kan modtage, hvis de vil ud p� gader og veje p� ny. Det alvorlige understreges af ny tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af spiritusrelaterede trafikdrab i 2007 steg med 53 procent til 112 i alt. De berusede bilister tegner sig s�ledes nogenlunde alene for den samlede, bekymrende stigning i antallet af trafikulykker i �ret, der gik.
F�rdselssikkerhedskommissionen anbefalede alkol�se allerede i februar sidste �r. Nu slutter R�det for St�rre F�rdselssikkerhed sig til. Og det forslag er Socialdemokraterne helt enige i. S� snart man f�r den f�rste dom for spiritusk�rsel, skal der s�ttes en alkol�s p� bilen. I Sverige og Finland har man gode resultater med ordningen, s� der er kun d�rlige undskyldninger for ikke at komme i sving.
Det var derfor meget skuffende, at justitsminister Lene Espersen n�sten rutinem�ssigt afviste alkol�sene for halvandet �r siden, og nu m� hun ganske enkelt skifte signaler. N�r hendes statsministerchef p� alle politikomr�der kan vende p� en tallerken hyppigere end vi andre skifter sokker, s� m� Espersen gerne f�lge trop.
Socialdemokraterne vil s� ikke tage stilling til, hvor l�nge en alkol�s skal sidde i de spritd�mtes k�ret�j. Men den sikrer i hvert fald, at den p�g�ldende bilist i en periode ikke kan k�re spritk�rsel. Omvendt forhindrer alkol�sen ikke, at bilisten kan v�re impliceret i uheld overhovedet � men det er der ingen anordninger, der kan.
Gennem de senere �r har antallet af p�grebne spiritusp�virkede trafikanter ligget j�vnt omkring 15.000, og i hver fjerde d�dsulykke p� vejene er der alkohol med i billedet. Tidligere har DFs trafikordf�rer udtalt sig positivt om alkol�sene, s� hvis ikke regeringen i denne omgang handler, vil der m�ske kunne samles et flertal uden om regeringen.

Man kan sp�rge - og det er der ogs� nogen der har gjort - hvor l�nge man skal k�re med alkol�s i bilen efter man har udst�et sin straf for spritk�rsel. En mulighed kunne v�re 5 �r, der jo ogs� er den tidsgr�nse der er for for�ldelse af oplysninger p� straffeattesten. Jeg vil dog mene at det er dommerne der i de enkelte tilf�lde der skal kunne bestemme denne tidsfrist.

www.benny-engelbrecht.dk

Mine underbukser er giftige

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:35:20 CEST

Jeg havde egentlig ikke planlagt at udlevere s� intime oplysninger om mig selv som mit undert�j, men da jeg l�ste historien om fund af milj�gift i undert�j p� tjek.dk m�tte jeg alligevel sp�rre �jnene op. Ikke blot fordi jeg selv anvender det p�g�ldende m�rke, men ogs� fordi selve tanken om at en producent finder det n�dvendigt at sende et produkt p� markedet som indeholder milj�gift er dybt skr�mmende.

Fort�llinger om store udsl�t p� balder, i lysken og p� benene er i sig selv skr�mmende � ogs� selvom det drejer sig om t�j der er taget direkte fra pakken � og alts� ikke har v�ret vasket f�rst. L�s selv om oplevelsen her...
Stoffet der er fundet i t�jet hedder nonylfenoletoxylat og det er forbudt at anvende i t�jproduktion i EU. Indholdet af nonylfenoletoxylat var dog overskredet med 16 gange det anbefalede i det svenske tilf�lde, s� selvom stoffet forsvinder gradvist efterh�nden som t�jet vaskes, ville det, med de m�ngder der var i det svenske undert�j, n�ppe v�re nok med en enkelt vask for at fjerne hele indholdet af det farlige stof.

Uanset hvilket t�j der er tale om er det et problem at der er giftige stoffer i t�jet, men s�rligt da n�r det drejer sig om undert�j, der jo netop b�res kropsn�rt, p� intime steder, hvor huden er s�rlig f�lsom. At stoffet samtidig er farligt for fisk g�r det ikke bedre. For at vaske skal man jo bruge vand og det vand skal jo nok ende hvor der er fisk f�r eller siden. Jo, der er en grund til at stoffet er forbudt i forvejen.

Jeg har ikke oplevet problemer med mine egne underbukser � men de bliver jo ogs� vasket tit. Alligevel f�r det jo en til at overveje en ekstra gang hvad man egentlig omgiver sig med at giftige stoffer.

P� baggrund af den ubehagelige historie fra Sverige, har jeg bedt milj�ministeren svare p� om der har v�ret gjort tilsvarende fund af nonylfenoletoxylat i t�j i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk

Transportministerens d�rlige sag

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:34:57 CEST

En rapport fra Vejdirektoratet om effekten af de �ndrede hastighedsgr�nser p� de danske motorveje har skabt overskrifter i de seneste dage. I torsdags gjorde ministeren alt hvad hun kunne for at skyde rapporten ned, da Folketingets Trafikudvalg havde hende i �bent samr�d om sagen, men eksperter er langt fra enige med ministeren n�r hun siger at rapporten er tynd. N�rmere om det senere.

For hvad er det i grunden rapporten siger? Ja, for det f�rste konkluderer den at der er sket flere uheld p� motorveje med fartbegr�nsning p� 130 km/t, mens der er sket f�rre uheld p� str�kninger med 110 km/t, efter at der 1. april 2004 blev indf�rt nye hastighedsgr�nser. Denne konklusion er der ingen der betvivler � heller ikke Transportminister Carina Christensen. Det emne der er opst�et debat om er sp�rgsm�let om der sker flere trafikdrab som f�lge af de �gede hastigheder. Her p�peges det i rapporten at der ikke kan fastsl�s en signifikant sammenh�ng mellem �get hastighed og de flere trafikdrab der er sket i den periode man har m�lt.

Hvad betyder det s�? Jo, det betyder at ingen betvivler at der er flere der er dr�bt i trafikken p� de str�kninger hvor man m� k�rer 130 km/t efter at hastighedsgr�nsen er �get, men man kan ikke entydigt sige at det skyldes den stigning i gennemsnitshastigheden det har medf�rt. En anden �rsag til stigningen i d�dsfald kunne v�re at forskellen i hastighed p� de hurtigste og langsomste k�ret�jer er steget som f�lge af de �ndrede hastighedsgr�nser. At den forskel er blevet st�rre er jo helt logisk, da de langsomste k�ret�jer, typisk lastbiler og personbiler med trailer, stadig k�rer mellem 70 og 80 km/t � alt imens personbiler kan k�rer 130 km/t. En lastbil der overhaler en trailer med 85 i timen er naturligvis en st�rre risiko p� en 130-str�ning end en 110-str�kning, det beh�ver man ikke v�re trafikforsker for at forst�.
Der kan naturligvis v�re mange andre forklaringer p� antallet af drab, men det er entydigt at i den m�lte periode falder antallet af trafikdr�bte p� landeveje og motorvejsstr�kninger med fartbegr�nsning p� 110 km/t, mens tallet stiger p� str�kninger med 130 km/t.

Situationen er den at transportministeren har valgt at skyde rapporten om fast ned � ja regeringens st�tteparti DF gik s� langt som at kalde rapporten for makv�rk i forbindelse med det �bne samr�d, men her g�r b�de minister og DF regning uden v�rt. B�de Vejdirektoratet og DTU Transport afviser i medierne at der skulle v�re noget at uds�tte p� rapporten.

Jesper S�lund fra R�det for St�rre F�rdselssikkerhed g�r s� langt som til at rose rapporten. Til Ritzaus bureau udtalte S�lund i g�r: �Det er god rapport, som er grundigt lavet. Den b�r indg� i et fremtidigt beslutningsgrundlag, s� man ikke blindt tror, man bare kan s�tte hastigheden op. Den dokumenterer det ikke 100 procent statistisk, at der er kommet flere ulykker p� 130-veje, men den viser en klar sammenh�ng. Det er p�faldende, at det eneste sted, hvor antallet af dr�bte og tilskadekomne stiger, er p� 130-str�kninger. Alle andre steder falder den.�

Nu ved jeg at der vil v�re mange der er parat til at fremh�ve sp�rgsm�let om �manglende statistisk signifikans� som ministeren har henholdt sig til i sine kommentarer til rapporten, men hvis man for alvor dykker ned i detaljen, s� bliver sagen langt mere nuanceret end som s�. Fagbladet Ingeni�ren skriver en fremragende artikel om emnet � og her viser det sig at rapporten som helhed er meget robust, mens sammenh�ngen mellem hastighed og drab er �et muleh�r� fra at opfylde betingelserne for at v�re signifikante.

Tilbage st�r at rapportens konklusioner ikke vil f� nogen konsekvenser. Ministeren har valgt at den ingen betydning har og selvom der indg�r rapporter om konkrete str�kninger p� det danske motorvejsnet, hvor der synes at v�re problemer med de h�je hastigheder og mange uheld, s� vil der intet ske. Med andre ord er de forgange 2 � �rs arbejde spildt.
Hele diskussionen om hvem der vidste hvad undervejs i den lange periode Vejdirektoratet og DTU Transport har arbejdet med resultaterne vil jeg ikke g� ind i her. Jeg mener at n�r man har viden der handler om uheld og trafikdrab, b�r man handle. Det har transportministeren med st�tte fra DF valgt ikke at g�re � det er synd og skam. Sp�rgsm�let om beslutningsforl�bet vil jeg s�ge at f� afd�kket i de kommende m�neder og det vil jeg naturligvis ogs� vende tilbage til her p� bloggen.

Jeg kan i �vrigt anbefale at l�se�Peter Mogensens analyse i dagens Politiken, der desv�rre for nuv�rende kun er at finde i den trykte udgave af avisen.

www.benny-engelbrecht.dk

Regeringen snupper 137 millioner fra milj�et

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tor, 12 jun 2008 18:19:32 CEST

Man skulle tro at al politik i Danmark handler om ministres bilag, brug af ministerbiler, taxak�rsel og hotelovernatninger, men der er faktisk mange andre sager med politisk indhold der let bliver overset. Lidt i ly af de mange skandaler har regeringen for eksempel snupper 137 millioner kroner, der skulle v�re f�rt tilbage til milj�omr�det og anvendt dem til at betale en del af den finanslovsaftale man har lavet med Dansk Folkeparti.

Baggrunden er den ret uskyldige at folketinget har indf�rt en ny m�de at indsamle batterier. Det er alle glade for � og det er i virkeligheden blot at for at kunne overholde et EU direktiv. Imidlertid har man en s�rlig ordning � en afgift � for batterier der indeholder nikkel-cadmium. Det er en afgift der typisk omfatter batterier med en lang levetid - for eksempel batterier fra boremaskiner. Det betyder at der ligger rigtig mange batterier omfattet af denne afgift ude i de danske hjem.
I de sidste 12 �r har milj�skadelige batterier � nikkel-cadminum-batterier � v�ret omfattet af en afgift, der p� mange m�der har lignet en pantordning. De indbetalte afgifter blev dog ikke betalt tilbage til den enkelte forbruger, men gik tilbage til systemet, blandt andet ved at finansiere indsamlings-ordninger.
Ved at indf�re en s�dan afgift �nskede den dav�rende SR-regering at sikre sig, at de farlige batterier blev indsamlet og ikke spredte forurening. I forbindelse med den lov folketinget vedtog i dag blev denne ordning lavet om � det er nu ikke alene nikkel-cadmium batterier der har h�j prioritet at f� indsamlet, men alle batterier. Det betyder at der opst�r et provenue af indbetalte midler der ikke er kommet til udbetaling endnu. Penge der skulle v�re g�et tilbage til milj�et. Men allerede i forbindelse med finansloven har regeringen besluttet sig til bare at beholde de ansl�et 137 mio. kr. Det fremg�r af noterne til finansloven � 23.23.05.

Det er mange midler der forsvinder fra milj�omr�det. Penge der kunne v�re brugt p� et g�re en m�lrettet indsats for milj�-forbedringer. Men nej. Regeringen har valgt at bryde de l�fter som de selv har aftvunget socialdemokraterne da vi var i regering og Svend Auken var milj�minister. Dengang sagde Venstres dav�rende milj�ordf�rer i folketingssalen: �Venstre har regeringen mist�nkt for, at de gr�nne afgifter med tiden skal bruges til at finansiere hullet i statskassen.� Bem�rkningen bliver jo yderligere ironisk af, at V og K nu netop har aftalt med DF at �lukke et hul� i statskassen, der bliver mere og mere slunken i takt med de ufinansierede skattelettelser i 2008.
De danske forbrugere er alts� blevet taget ved n�sen, fordi regeringen har handlet i direkte mods�tning med deres egne principper. Alle partier vedtog gebyrordningen for batterier i 1995 og �ndringerne fra �ret efter. Ingen fra de borgerlige partier n�vnte, at de opfattede ordningen som en milj�skat. Tv�rtimod var det helt afg�rende dengang for Venstre og Konservative at pengene ikke endte i statskassen.

Det er naturligvis meget smart, at regeringen p� denne m�de snyder p� v�gten, men det er dobbeltmoralsk at se til.
Milj�ministeren har i denne del af sagen valgt den meget sigende tavshed og under dagens forholdsvis lange debat i folketingssalen var han da ogs� fuldst�ndig tavs. Det er alene finansministeren der har udtalt sig � senest i g�r aftes i de sene TV2 Nyheder. Men jeg kan godt forst�, at milj�ministeren ikke vil kommentere sagen, for her hj�lper jo ingen spinmanual eller kogebog - det er en ren tilst�elsessag.

Det er brand�rgerligt at regeringen atter v�lger at svigte milj�et, men det er blot med til endnu en gang at tegne et billede af en regering der siger �t og g�r noget andet.

L�s ogs� om sagen i Politiken...

www.benny-engelbrecht.dk

Statsministeren roser kynisk spin

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:34:04 CEST

P� g�rsdagens pressem�de i statsministeriet blev statsministeren spurgt til milj�ministerens s�kaldte �kogebog�, der beskriver overfor ministeriets embedsm�nd, hvordan de eksempelvis skal begrave d�rlige sager i gode. Og statsministeren mente s�m�nd at der var god fornuft i manualen.

Det er yderst interessant at selv et klokkeklart eksempel p� spin der skal skjule d�rlige sager, bliver fors�gt d�kket ved hj�lp af netop spin. Milj�ministeren har fors�gt at forklare sig ud af sagen om den l�kkede kogebog, ved at fort�lle at det blot skal opfattes som en opfordring til at negative sager skal f�lges op af konkrete l�sningsforslag. Hvis man l�ser selve notatet, som er offentliggjort i Politiken, ser man dog en ganske anden mening. Det beskrives her direkte hvordan �det er en god id� at forel�gge flere initiativer p� �n gang i en samlet pakke. For eksempel hvis det er to gode initiativer og en d�rlig sag�

Der er efter min mening intet at tage fejl af � og n�r statsministeren fors�ge at tale udenom, skal det nok snarere opfattes som et fors�g p� at undg� at der stilles sp�rgsm�lstegn ved hvor meget spin der benyttes i ministerierne. Meget tyder nemlig p� at det ikke alene er de ansatte kommunikationsr�dgivere, men snarere alle ministeriets embedsm�nd der skal t�nke i spin. Ved selve kilden skal der alts� t�nkes over hvordan man undg�r uheldige sager og dermed kommer der langt mere fokus p� hvad man siger om milj�et end hvad man g�r for milj�et.

L�s artikel p� Politiken online...

www.benny-engelbrecht.dk

Minister-beklagelse i folketingssalen

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:32:58 CEST

Milj�minister Troels Lund Poulsen beklager overfor dagbladet Politiken at hans ministerium i 40 % af alle udvalgssp�rgsm�l overskrider tidsfristen. Det er naturligvis godt at ministeren erkender at der er et problem, men der er ikke meget forklaring i ministerens udtalelser, der kan l�ses p� Politikens hjemmeside.

Derfor er jeg glad for at jeg i torsdags afsendte et �20 sp�rgsm�l til ministeren som han skal besvare i folketingssalen p� onsdag. Sp�rgsm�let lyder i al sin enkelthed: "Finder ministeren det acceptabelt, at udvalgs-sp�rgsm�l stillet af medlemmer af Folketinget ikke besvares inden for svarfristen?"
Hvad ministeren svarer kan f�lges p� DR2 p� onsdag.

L�s ogs�:

www.benny-engelbrecht.dk

Uacceptabelt sl�seri i milj�ministeriet

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — l�r, 15 okt 2011 09:21:24 CEST

I sidste uge skulle folketingets milj�udvalg have haft milj�minister Troels Lund Poulsen i et �bent samr�d om en kritisk OECD-rapport. Samr�det m�tte imidlertid aflyses fordi ministeriet ikke havde n�et at besvare et udvalgssp�rgsm�l om det emne der skulle holdes samr�d om. Det betyder i praksis at udvalgets medlemmer ikke kunne forberede sig p� samr�det og det ville derfor blive spild af tid. Det har medf�rt en helt naturlig kritik af ministeren fra indkalderen af samr�det Ida Auken.

Imidlertid st�r sagen langt fra alene. Hos socialdemokraterne har vi gennemg�et sagsbehandlingen hos milj�ministeriet og har fundet en bunke af eksempler p� utilfredsstillende sagsbehandling. I ikke mindre end 35 tilf�lde har ministeriet ikke overholdt tidsfristen for besvarelse af udvalgssp�rgsm�l n�r min partif�ller og jeg har stillet sp�rgsm�l.
Det er fuldst�ndig uacceptabelt at ministeriet gang p� gang overskrider tidsfristerne � derfor forbereder den socialdemokratiske gruppe i milj�udvalget nu en klagesag til folketingets pr�sidium.

Det er ikke nyt at ministeriet bliver kritiseret. I begyndelsen af april undskyldte fuldm�gtig i milj�ministeriet Kristoffer Slotved overfor Flensborg Avis en m�neds forsinkelse med �travlhed og misforst�elser�.

Jeg har fuld forst�else for at der kan ske en smutter i ny og n�, men 35 eksempler p� et par m�neder er ikke i �ny og n� � det er tegn p� d�rlig sagsbehandling. Jeg synes det er en meget pinlig sag for den nye milj�minister, der nu m� forventes at forklare sig.

Politiken har i dag sammenregnet alle Milj�ministerens forsinkelser. I alt 106 forsinkelser eller det der svarer til 40 % af alle svar, viser deres unders�gelse.

Sagen om de forsinkede svar kommer dagen efter et internt dokument fra ministeriet kom frem ogs� i Politiken. Se mit blogindl�g om dette.

www.benny-engelbrecht.dk

Milj�ministeriet styres af kynisk spin

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 17 jun 2011 03:32:16 CEST

S�ndag kan Politiken afsl�re at Milj�ministeriet styres af en s�kaldt kogebog, der n�je udstikker retningslinierne for hvordan ministeren og dermed regeringen skal sikre sig at den fremst�r bedst p� milj�omr�det. Regeringen styrer p� den m�de dens omd�mme p� milj�omr�det, som har v�ret dens svageste led siden ansvaret for milj�et blev overtaget af Hans Christian Schmidt i 2001. Troels Lund Poulsen den tredje borgerlige minister der st�r i spidsen for ministeriet og hans stil er klar, som det fremg�r af kogebogen, som Politiken er kommet delvist i besiddelse af. I kogebogen st�r der i en direkte ordre til ministeriets embedsm�nd: �Ministeren �nsker en offensiv stil. Han er milj�ets minister, l�gger stor v�gt p� forsigtighedsprincippet, og han �nsker at s�tte dagsordenen.�

I den seneste tid har der v�ret en r�kke d�rlige sager for milj�ministeren, som det er interessant at se n�rmere p�, i lyset af kogebogen. F�rst var det en meget kritisk rapport fra OECD, der fortalte at en million danskere er udsat for urimelig luftforurening, at landbrugets pesticid- og kv�lstofudledning er stigende, at CO2-udslippet stiger, og at der er alvorlige problemer med vandmilj�et. Hovedbudskabet fra OECD var, at der er brug for en styrket indsats for bl.a. at mindske forekomsten af kr�ft og allergi.
OECD rapporten blev f�rst gemt godt af vejen, s� den ikke blev offentliggjort inden valget i november og dern�st � da den ikke kunne holdes tilbage l�ngere � blev den lanceret som en meget positiv sag. Og det til trods for at den netop var st�rkt kritisk.

Nu er det som sagt utroligt interessant at studere ministeriets kogebog n�je og sammenholde det med m�den OECD-sagen blev h�ndteret. I kogebogen anbefales det direkte at d�rlige sager �maskeres� ved hj�lp af flere gode. Det var netop den m�de pressemeddelelsen om OECD-rapporten blev lanceret. Kogebogen blev fulgt n�je, for at fors�ge at d�mpe den negative kritik.

Da Det Milj��konomiske R�d kort efter OECD-rapportens offentligg�relse kom med endnu en kritisk rapport, var h�ndteringen n�jagtig den samme. Det vil v�re interessant at unders�ge alle de sager der har v�ret i den forgangne tid n�jere, for at vise hvor mange gange kogebogen har v�ret anvendt n�r der er besvaret udvalgssp�rgsm�l, foresp�rgsler, samr�d og �20-sp�rgsm�l. En samlet gennemgang vil v�re omfattende og jeg r�der desv�rre ikke over ressourcerne til at s�tte den i gang p� nuv�rende tidspunkt.

Peter Munk Christiansen der er professor i forvaltningsret siger til Politiken at kogebogen ikke er juridisk forkert, men den er etisk forkastelig. Jeg er meget enig. En minister er folkets tjener og dermed skal han sikre at folketinget til enhver tid f�r retvisende og pr�cise svar p� deres sp�rgsm�l. Imidlertid har den nuv�rende milj�ministers forel�bige arbejdsperiode vist sig at v�re pr�get af st�rkt forsinkede svar. Jeg selv har oplevet eksempler p� forsinkelser p� helt op til en m�ned og kolleger i folketinget har s�gar oplevet at der slet ikke er kommet svar endnu. En samment�lling alene for socialdemokraterne viser at 35 sp�rgsm�l er blevet besvaret for sent siden valget i november. I sidste uge bet�d et forsinket udvalgssp�rgsm�l (udvalgssp�rgsm�l MPU179) at et �bent samr�d med ministeren m�tte aflyses. Det har nu medf�rt f�lgende undskyldning til folketingets milj�udvalg fra milj�ministeren: � Jeg �nsker at levere et fyldestg�rende svar til Folketinget p� sp�rgsm�l 179. Jeg forventer, at en s�dan endelig besvarelse af sp�rgsm�let kan v�re udvalget i h�nde inden for f� dage. Jeg er klar over, at udvalget langt tidligere burde have modtaget en forel�big besvarelse af sp�rgsm�l 179 og beklager, at dette ikke er sket. I forl�ngelse af dette har jeg endvidere indsk�rpet vigtigheden af, at ministeriets procedurer for besvarelse af sp�rgsm�l f�lges, s�ledes at sp�rgsm�l kan besvares rettidigt.�

Nu mangler vi s� bare at f� en undskyldning for resterende sp�rgsm�l der af den ene eller anden �rsag er forsinket og vi m� indtil videre vente p� en kommentar fra milj�ministeren, der if�lge Politiken er p� St. Bededagsferie og derfor ikke har v�ret til at tr�ffe for en kommentar.

Det skal ikke v�re nogen hemmelighed at der har v�ret adskillige sager i den seneste tid, hvor milj�udvalget har fundet det n�dvendigt at indkalde ministeren i �bent samr�d. I et samr�d skal ministeren svare objektivt ud fra den viden der er til r�dighed. Derfor er det s�rligt foruroligende at det af milj�ministeriets kogebog fremg�r at ministeriets embedsm�nd i forbindelse med for eksempel samr�d skal udarbejde �en beredskabsnotits med forslag til tre universelle svar, som ministeren vil kunne bruge til at besvare alle sp�rgsm�l� � med andre ord skal ministeren kl�des p� med s�kaldte �sorte svar�, der skal kunne bruges til at afv�rge ubehagelige sp�rgsm�l. Dette strider midt imod hensigten med samr�d.

Socialdemokraterne finder milj�ministeriets s�kaldte kogebog meget problematisk og derfor har jeg i dag anmodet om at dokumentet i sin helhed bliver oversendt til folketingets milj�udvalg. Udvalget m� s� p� sit n�ste m�de p� onsdag dr�fte hvilke konsekvenser disse oplysninger skal have for ministeren.

Allerede nu har den socialdemokratiske gruppe valgt at indkalde ministeren i �bent samr�d i sagen.