historie

Flis og netv�rk.

nobody@www.smartlog.dk (Farmer) — man, 23 apr 2012 08:44:07 CEST

I mandags fik vi endelig gjort alvor af at�f� lavet flis af�den�stak tr� vi lavede ved ydtyndingen p� Knotten i sidste m�ned.
http://farmer.smartlog.dk/elmen-p--vej-tilbage--post421034

Jeg havde selvf�lgelig glemt kameraet, s� hvis nogen er interesseret i at se et s�dant monstrum, er flishuggerens hjemmeside her:
http://www.fynsminiflis.dk/Flishuggeren.html

Fidusen ved denne type flishugger er, at den laver flisen i s� sm� stykker, at mit stokerfyr kan fyre med det. Almindelig flis kan s�tte sig fast i indf�ringen til kedlen, og det skal for en hver pris undg�s.

Produktet blev s�rdeles godt, og ligger nu til eftert�rring i kornt�rreriet;

�

Men jeg havde overvurderet flishuggerens evne til at tage de st�rre dimentioner, og hvad g�r man s�, n�r man kun har taget den lille afgrener-motorsav med?
Joh, Man ringer lige til Ole nede i Karls hus, og flux�er hj�lpen d�r.

Nu er det ikke s�dan, at Ole ikke ejer det hus han bor i; men han er s� heldig at bo i det hus, hvor Mary og Karl boede indtil en gang i 1980'erne.
I mellemtiden har andre ogs� boet der; men det bliver alts� ved med at v�re Karls hus i mange �r endnu. -Uanset�hvem som m�tte st� skrevet�p� sk�det.
Mary og Karl har jeg skrevet lidt om her:
http://farmer.smartlog.dk/mary--post82504
-Og s� kom jeg i tanke om, at jeg tilf�ldigvis,�fra en�af vore n�re venner, forleden fik mailet en dejlig stak billeder fra et s�lvbryllup i september 1955�hos dennes farfar, som samtidig var min bedstefars ven gennem hele livet.

S� her har vi et billede af Karl siddende ved siden af den Store Oluf, som m� have sin egen lille historie en anden gang.
Mary er selvf�lgelig i k�kkenet og er derfor ikke med p� billedet.

Mine dengang endnu ikke gifte for�ldre (derfor sidder de som forlovede, modsat gifte, ved siden af hinanden) var med:

Og mine bedstefor�ldre var der naturligvis ogs�:

De sidder p� hver sin side af Anna, som var faster til hende, som nu giver vores gamle brandt�nde en k�rlig h�nd og passer godt p� den:
http://farmer.smartlog.dk/den-gamle-brandt-nde----post441249

Annas og s�lvbrudgommens familier har i�vrigt boet i sognet fra f�r 1662, hvorfra�sognet �ldste bevarede kirkeb�ger stammer.
Vi er jo tilflyttere, som f�rst flyttede hertil fra nabosognet i 1844.

Rart med et godt netv�rk og en vis grad af kontinuitet.

�

Den gamle brandt�nde...

nobody@www.smartlog.dk (Farmer) — man, 23 apr 2012 08:44:12 CEST

...har haft en lidt omflakkende tilv�relse siden brandhuset i sin tid blev nedlagt; men nu er den i gode h�nder hos et �gtepar her i landsbyen, som har et�helt�lille lokalmuseum p� ladeloftet.
Det ville ogs� v�re synd, om tidens tand helt skulle g�re det af med den gamle t�nde, som st�r i original bemaling og det hele:

Der er nu ikke noget at sige til, at ilden undertiden �d b�de halve og hele landsbyer, n�r dette var alt, hvad der fandtes af udstyr til at k�mpe mod ildl�s i t�tbyggede str�t�kte g�rde og huse.

P� det landbrugsm�ssige omr�de er situationen den us�dvanlige, at der faktisk ikke rigtig er noget der presser sig p� i p�sken.

Her til aften kom yngste hjem fra landbrugsskolen, og han fik pl�jet de yderste 24 meter af den 3.�rs hundegr�s. Jorden er allerede h�rd og hundegr�sset har brugt s� meget af for�rsv�den i jorden, at det st�ver for ploven.

�

Der var kommet en del fremmede gr�sser ind fra gr�ftekanten, og da det er fr�avl til Japan, som er s�rdeles kvalitetskr�vende, skulle det n�dig v�re de 2 hektar, som�fik hele partiet kasseret.

Vi har levnet en halv stors�k uds�d fra stykket med v�rhvede, og s� kan det blive s�et i morgen formiddag. S� kan vi med god samvittighed afvente bes�g af de japanske aftagere en gang til sommer.

N�ste punkt i markarbejdet bliver at pl�je til majs. Men det�er endnu alt for koldt for majsen, s� det bliver tidligst i ugen efter p�ske.
Sidste �rs majsavl blev solgt til et tysk biogasanl�g. Det bliver sp�ndende, om det nye energiforlig medf�rer, at vi blive energileverand�rer indenrigs.

�

En skat.

nobody@www.smartlog.dk (Farmer) — man, 23 apr 2012 08:44:20 CEST

Jeg burde egentlig blogge om det sk�nne for�rsvejr�og s�ningen, som skrider rimelig st�t fremad.

I stedet handler det denne morgen om b�ger. Markb�ger og regnskabsb�ger startende helt tilbage fra 1926 for en g�rd vi k�bte for nogle �r siden.
Ad lidt sn�rklede kanaler fik jeg kort- og bogmaterialet til l�ns, og det er rigtig sp�ndende l�sning, som egentlig b�r ende p� lokalhistorisk arkiv, for der er ikke meget gemt af den slags fra mellemkrigs�rene.

Her er g�rdens markplan for �ret 1926. Der er 15 l�g (markinddelinger) plus det vedvarende gr�s i engen, som ikke er med p� kortet:

Bogen med kortene er f�rt frem til 1961, og i�1945, hvor freden kom i den gryende sommer, var markplanen pr�get�af knaphed p� g�dning og�national selvforsyning. Rug og sennep var kommet med i�markplanen:

�

-Og s� blev der f�rt kassebog over privatforbruget. Her en side fra 1931, hvor den gamle juletr�savler is�r bem�rker juletr�et fra skoven til 2,- kroner.

-Og s�dan forts�tter det. Et skatkammer i form af en hel kasse kort og regnskaber.

Det burde v�re vinter, for nu kalder virkeligheden i form af en ventende s�maskine.

�

Hos de tilsandede i Torup.

nobody@www.smartlog.dk (Farmer) — fre, 17 feb 2012 03:47:11 CET

I g�r var jeg p� bes�g i en fremmed families stuer og stalde.
Jeg var til blogtr�f, og bes�gte i den forbindelse den udgravede g�rd i den tilsandede landsby Torup.

Se f.eks.:

http://www.gribskov.info/torup.htm

Landsbyen og dens jorde sandede til i 1500-�rene og blev af samme grund forladt.
Bygget�mmeret blev flyttet til genanvendelse; men fundamentet er blevet efterladt og i 1993 f�rdigudgravet af det meterh�je sandlag.

Ud over�snesevis af�fagligt-tekniske sp�rgsm�l, som "Hvor er den fjerde l�nge?" "Hvorfor drejer den blolagte vej krumt af foran g�rden?", st�r det menneskelige�faktor tilbage:
Hvordan klarede de stakler sig, som boede i denne g�rd og m�tte forlade stedet i total forarmelse og derved betale prisen for flere generationers overgr�sning og tr�rydning?

Man kan�ikke tr�de varsomt nok, n�r man g�r rundt i den tydelige ruminddeling og fornemmer generationers slid og kamp mod sand og sult.

N�r man st�r i grebningen i kostalden, som jeg antager har kunnet rumme 8 af datiden k�er p� omkring � st�rrelse af nutidens kv�g, kan man n�sten h�re deres tr�den i stenbroen og fornemme staldlugten.

Jeg kunne ikke vurdere, hvor mange heste, g�rden havde plads til. Det kunne ellers have givet et billede af et eventuelt hoveris st�rrelse, da man oftest skulle stille til hoveri med eget hestespand.

Jeg har nemlig en lille privat teori om, at �gede hoverikrav -med tilh�rende �get krav til hestehold- var med til at fremme sandflugten, idet heste bider gr�sset l�ngere ned end kv�g, da heste ogs� har t�nder i overmunden.
Jo kortere gr�s, des st�rre risiko for sandflugt.

Jeg h�ber p� at f� mulighed for at genbes�ge g�rden i Torup, og kan kun anbefale andre at g�re det samme; men husk at medbringe den forn�dne and�gtighed og respekt.
Det er folk som har k�mpet en ulige kamp�og tabt, man bes�ger.

Farvelade

nobody@www.smartlog.dk (Rolf) — man, 25 okt 2010 11:28:59 CEST

Jeg kan godt lide n�r kunst har farver. Masser af l�kre fine farver der spiller med hinanden og giver min kunst det helt rigtige og unikke udtryk. Om det er Dansk kunst eller fra den anden side af jorden er mig lige gyldigt. Det vigtige er at det fort�ller en historie, at det er kunst du igen og igen kan kigge p� og blive inspireret :)

historiel�s

nobody@www.smartlog.dk (Yez Mote) — tor, 30 sep 2010 00:09:26 CEST

historiel�s

morgenen h�ver sig med oprejst pande

et udtr�k af natten ligger i gr�sset.

Ingen er blevet klogere end dagen f�r

detaljerne er bare blevet flere.

Der uddeles roller i det f�rste lys

vindere og tabere�

og alle de andre

folk uden titler.

Omkring kloden klynger sig atmosf�ren

�n stor taleboble af luft

med talespidsen f�rt ned i menneskene

og rundt i deres s�tninger.

Jeg interesserer mig ikke for deres historie

konger og kroner vil aldrig

regere mine hjerteslag,

men jeg vil gerne vide alt:

Hvem du kysser�

under hvilke ege,

hvem der g�r vore ture.

Se museet med dit liv

og l�se hvad der st�r p� montren

over dig og mig, �

s� kan jeg kende den tid�

jeg for altid har forlagt.

Dens majest�t er en forn�rmelse�

jeg vil fejre med halvt rejste faner

Cheap Monday historien bag

nobody@www.smartlog.dk (Jake) — fre, 4 maj 2012 10:18:10 CEST

Cheap Monday er kendt over hele verden, prim�rt p� grund af deres jeans. Cheap Monday blev grundlagt af fire modefanatikere fra Stockholm i 2004.

Oprindeligt havde bagm�ndende bag m�rket ikke et brand, men en t�jbutik, der solgte b�de dyre s� vel som billige modet�jsm�rker. Butikken solgte ogs� genbrugst�j, og det blevet egentligt starten p� hvad vi i dag kender som Cheap Monday.

De fire ildsj�le fandt ud af at eftersp�rgslen efter jeans i en fornuftig prisklasse var utroligt stor.

Undskyld til historien?

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — tor, 20 jan 2011 07:39:04 CET

�

Der kan sikkert f�res gigabytes af eksempler p� overskriften og det modsatte.� Talrige afhandlinger og historieskrivninger med (mod-)bevisninger har gennem tiden kr�vet intellektuelle udfordringer,�terabytes af timeforbrug�samt massevis af (digitalt) bl�kforbrug.

En�kronik i Politiken d. 23.05.10 (link)� b�rer den lange og sigende overskrift:

Til hvem skal jeg undskylde min vildfarelse? S�ren Espersen eller de undertrykte �sttyskere?

For de l�sere, hvis tidsforbrug og/eller interesse for emnet er relativt�limiteret, er essensen f�lgende:

Lektor ved Viborg Katedralskole og forfatter�J�rgen Grimstrup var i 17.-29. juli 1977�elev p� Det �sttyske Kommunistparti, SED�s, John Schehr Amtspartiskole p� Leningrader Strasse i Rostockforstaden L�tten Klein.

Her gik han sammen med 125 andre medlemmer af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Nogle tusinde danske kommunister har iflg. kronik�ren i �renes l�b gennemg�et �skolingskurser� i L�tten Klein. J�rgen Grimstrup meldte sig�ud af DKP i 1985 i opsparet utilfredshed kulminerende i vrede over DKP�s brug af fredsbev�gelsen i 1980�erne.� Kronikken videregiver hans indtryk og ikke mindst dav�rende fascination af det kommunistiske koncept sammenlignet med Vestens politiske system.

�P� tidsafstand m� jeg konstatere, at det kommunistisk-folkedemokratiske DDR ikke befandt sig p� et kvalitativt h�jere stade end det socialdemokratisk-borgerlige danske demokrati. Men s�dan s� jeg vist ikke p� det i 1977.��

Og andre belysende citater fra kronikken:

�Jo da, men jeg havde ikke meldt mig ind i DKP af gl�de over mordene ved Berlinmuren. Jeg meldte mig ind i DKP af betagelse over de kommunistiske ideer om historiens gang og imperialisme, der syntes bekr�ftet af �USA�s krig i Vietnam.� samt

�S� jeg ans� drabene ved Berlinmuren som en omkostning i en h�jere sags � eller rettere en videnskabs � tjeneste, og i �vrigt havde amerikanerne dr�bt hundrede gange flere vietnamesere i en h�jere antikommunistisk sags tjeneste.��

Betragtningerne af kronik�ren kan med garanti genkendes af�en del andre�danskere, der sidenhen er rykket mod det politiske h�jre med st�rre eller mindre afstand. Nogle er endt hos det for tiden succesrige SF og det kan ikke udelukkes, at de efter n�ste valg sidder p� bags�det af en blankpudset ministerbil.

Kronikkens sidste afsnit�vitaliseres ved�J�rgen Grimstrups genoplevelse af den oprindelige partiskole i Rostock�ved et nyligt�bes�g i Bededagsferien anno 2010.

Og kronikken slutter (citat):

�DF�s S�ren Espersen har kr�vet, at nuv�rende SF�er Ole Sohn undskylder for sin tid som DKP-formand, is�r for sin deltagelse i festen for DDR�s 40-�rs f�dselsdag i 1989 sammen med Honecker. Jeg har ikke noget imod at sige undskyld for mit ophold p� partiskolen i L�tten Klein. Men hvem skal jeg sige undskyld til? Til Espersen? Eller til de utallige DDR-borgere, der blev kuet af SED? Og hvilken nytte g�r en undskyldning?��

Refleksion

Det offentlige rum, heriblandt politikere, journalister, forfatter o.l., giver eksempler p� profiler, der har gennemg�et samme rejse fra venstre mod h�jre, eller i hvert fald midten. I blogejerens private cirkler blandt kolleger og bekendte er ovenn�vnte �signalement� ogs� genkendeligt, omend de f�rreste s� vidt vides har oplevet�et �opl�rende bes�g� i den tr�stesl�se vestlige forstad L�tten Klein i 7-talsbyen Rostock.

I kontekst til indl�gget kommer blogejerens meget gode kontakter i s�vel�Rusland (tidl. Sovjetunionen) som Tyskland (tidl. DDR).� Ingen af disse personer af begge k�n med uddannelse p� uni-niveau og stort set samme alder som kronik�ren (og denne signatur) kunne dr�mme om at sige �undskyld�.� De kan�i begge lande�- med deres forskellige k�n, familiebaggrund og livserfaringer - udm�rket f� �je p� den vestlig-orienterede nutids velsignelser.� Men de kan ogs� i sandhed ogs� f� �je p� dens svagheder.

N�r blogejeren er i sit drilske hj�rne (det h�nder jo ), f�r s�vel den russiske som den (�st-)tyske kontakt sp�rgsm�let i forbindelse med vinkling af aktuelle politiske og/eller �konomiske events: �S�fremt du kunne v�lge i denne situation, ville �nsket s� v�re at rulle livet tilbage til kommunist-perioden eller ville du fastholde din nuv�rende vestlige kapitalistiske levevis?� Svarene er altid komplekst bygget op i en n�rmest akademisk diskussion, der ikke just tillader en klar melding i form af et JA eller et NEJ til den �rigtige� styreform.�

Og s� er vi ved bundlinjen set fra denne digitale skrivepult . Forst�r vi helt den tid, vi lever i? Er de tilg�ngelige informationer tilstr�kkelig �objektive� til at danne et beslutningsgrundlag hos den enkelte, hvad enten denne bor i tyske Rostock, russiske Kaliningrad, den britiske bade- og kongresby Brighton, den franske middelhavs-filmby Cannes eller den danske by Vorbasse? Mange vil sige JA, en del vil sige �og hva� s�, jeg lever bare og f�r det bedste ud af det p� bekostning af mine omgivelser�.� Vil mon nogle frafaldne liberalister i �r 2030 undskylde i de elektroniske medier (de trykte er nok p� museum ) overfor deres f�lagtige st�tte til Iraq-krigen 2001 - �kampen mod terror�, som deres helte George W. Bush jr. og bl.a. den danske eks-statsminister�Anders Fogh Rasmussen overtalte dem til at st�tte?
Og vil nogle bankdirekt�rer�anno 2030 siddende p� diverse plejehjem eller egen bolig - med elektronisk social fodl�nke, kreditkort med fastfrosset maximum�og nedsparet robothj�lp - undskylde for deres gr�dighed og endnu v�rre forn�rmende mangel p� selverkendelse og kompetence under efterkrigstidens hidtil st�rste �konomiske nedtur?�
Apropos finanssektoren har den danske kronekurs ligget fast i mange �r; alts� det har ikke v�ret (politisk) muligt at devaluere den danske krone. Et �konomisk h�ndtag, der for �vrigt blev flittigt drejet p� i 1960erne og 1970erne af danske regeringer, der savnede tilstr�kkelig politisk mod og��konomisk handlekraft, s�vel overfor fagbev�gelsens uslebne ledere som - meget�v�rre - den danske befolkning!�
M�ske skulle der overvejes en fastfrysning af begrebet �undskyld�, da det n�sten ikke kan devalueres mere��
Illustr. Internettet -�Billedet forestiller dav�rende USSR-leder Mikhail Gorbatjov give dav�rende DDR-leder Erich Honecker �d�dskysset� ved�festlighederne i anledning af DDR�s 40 �rs f�dselsdag (okt. 1989)

Hej ven

nobody@www.smartlog.dk (Henriette Buemann Jensen) — l�r, 12 maj 2012 04:16:15 CEST

Jeg er desv�rre ikke enig med l�gerne i, at man kan bruge psykiatriske diagnoser til noget som helst - andet end til at udst�de og stigmatisere mennesker, de oplever noget unormalt - �eller kommer i krise -�og reagerer normalt.

Medicinen er hjerneskadende, hvorfor jeg p� det kraftigste vil anbefale dig, at du begynder at tage 4000 enheder D3 vitamin dagligt - husk lidt olie til, da det er et olie-opl�seligt vitamin, vi ingen gavn har af, hvis ikke olien er tilstede til optagelsen.

Det vitamin f�r vi fra solen, og det giver os overskud og l�fter hum�ret.
K�b 180 stk MEGA D i en helsekost, fra Natur Drogeriet og tag tre til fire - dagligt, afh�ngigt af, hvilke vitaminer og mineraler du ellers tager. De koster 75 kr.

Underligt nok er Danmark blandt de lande i verden, der anbefaler mindst D vitamin. Se dronning ingrid, hvor skidt det gik hende, fordi hun ikke fik nok kalk. Kalk kan ikke optages uden D vitamin - s�rligt udsatte er kvinder og mennesker, der bruger cannabinol!

Er du nedtrykt b�r du nok overveje, at trappe forsigtigt ud af antidepressivt og overg� til prikbladet perikum fra A.Vogel, men de er nok ikke helt billige - jeg fik et glas af en god veninde fra �lborg, for jeg har pr�vet depression, men p� en helt anden m�de, og den bed sig ikke slet s� fast, som det jeg oplevede og oplever - nu.

Det hele er efterreaktioner p� den tortur,�der overgik mig under indl�ggelse sidst i 2008.

Psykofarmakaen tog ti m�neder ca. at udtrappe - men det medf�rer en �get bevidsthed - og s� kan det v�re sv�rt, for ikke at sige ub�rligt at forst�, hvordan fremmmede mennesker kan behandle �n, et medmenneske, s� koldblodigt.

I humanitetens navn: Slip s�erne fri - det er h�jt intelligente dyr, som landm�nd ofrer for pattegrisenes overlevelse - indtil slagtning.

K�er p� gr�s!

N�, tilbage til psykiatrien.

Alkohol er altid af det onde, men det er der mange, der tyr til, men det forv�rrer det vist n�rmere - i hvert fald over tid. S� er der t�rsprit, som ikke opl�ser organer, men som er lige vanedannende, det kan man omg�s, men med omhu - og aldrig tage en anbefalet dosis kontinuerligt.
Derved opn�r man, at det faktisk kan have en d�mpende effekt, hvis man har v�gne mareridt - n�r man skal sove. Hvis man kan administrere det, og det kan nok de f�rreste, der ikke har pr�vet de 'depressionersnedture', der f�lger en stor benzodiazepinafh�ngighed - ved udtrapning. Og selv gamle psykiatrioverlevere kan have problemer med disse pr�parater, for de skal virkelig omg�s med forsigtighed. Ellers har de hurtigt ingen eller meget ringe effekt, n�r de kunne v�re et alternativ, hvor der ikke var bivirkninger, for er der det, er dosis for h�j. De skal helst undg�s i forbindelse med depression.

Men ved depression kan der v�re lige s� store s�vnproblemer, som ved psykose eller mani.

Desv�rre har medicinalindustrien en alt for stor magt, nu er kosttilskuddet melatonin - som f�r solgtes i helsekost som 'sovemedicin', blevet taget patent p� af Lundbeck, s� de nu koster fire gange s� meget, og desuden virker som depotmedicin (Hvordan h�nger det dog lige sammen?), men det kan stadig k�bes udenfor EU, over internettet, jeg fik nogen af en anden god ven!
Jeg er lidt bange for, at der er noget vanedannende i det fra Lundbeck, for jeg f�r typisk ingen s�vn, hvis jeg bare glemmer det en aften - ogs� selv om jeg er udk�rt.

Men melatonin p� recept - Cirkadin - er stadig et bedre valg, nu vi ikke kan f� andet i Danmark. Det er et godt valg at supplere et benzodiazepinpr�perat med - da man derved f�r et mindre behov for benzodiazepiner, hvis man overhovedet t�r benytte dem - men s� igen mennesker er ikke oftest bange for at h�lde organisk opl�sningsmiddel lige ned i organerne - hvortil det bringes rundt og oveni dr�ber hjerneceller.

Benzodiazepiner ( valiun, stesolid - etc) kan fastholde en depressiv tilstand - men omvendt - ingen s�vn kan frem kalde en psykose eller mani.

Psykisk helse v�rn er n�dvendigt, n�r man har oplevet eksistensielle kriser, der naturligvis kan opleves som en paranormal oplevelse, det kender jeg desv�rre udm�rket fra min ungdom.
Igen desv�rre, oplever jeg, at venner behandles, som var de pestbef�ngte, fordi omverdenen ikke kan f�lge med i den tankegang, som er n�dvendig - for overhovedet at kunne f�re en konstruktiv dialog og v�re �rlig. Jeg oplever, at mennesker i sv�r krise, der er p�st�elige og overbeviste om, at dette eller hint er h�ndt, og som s�ger svar - f�r en ordentlig dosis Zyprexa, s� sover de, og s�l�nge systemet opretholder tvangen, er de fleste for autoritetstro, glemmer alt, hvad de har l�rt, i t�gerne af medicin - og indordner sig, til de enten er kn�kkede eller stadig har de samme ubesvarede sp�rgsm�l rumsterende - og at tvinge s�danne mennesker i tvungen medicinsk sp�ndetr�je, er egentlig blot at d�dsd�mme dem - for udviklingen g�r meget tr�gt, om overhovedet der foreg�r nogen, n�r de er medicinerede til tavshed - protest�r!

Ja, mennnesker, der er maniske er lige s� irriterende som depressive, fordi der ingen pille er, der kan kurere dem, det kan kun de selv - i samklang med deres n�rmeste, hvad enten det er for�ldre, b�rn, s�skende, k�reste og eller venner. Der er kun en, der ved, hvem der er dine n�rmeste - dig selv.

�ben dialog er vejen frem, men mennesker er s� ber�ringsangste, at det psykisk skr�belige, vi alle har, tabuiseres frem for at vi f�r talt om tingene. Og man er bare den ene eller anden diagnose, s� skal omgivelserne forst� diagnosen - ikke personen!

Al den fremmedg�relse.

Hver 10. dansker f�r diabetes, hver 2. time d�r en dansker af diabetes, Zyprexa ikke blot f�r dig til at �de, det ophober sukker i blodet, hvilket Eli Lilly vidste, da de markedsf�rte det, det er stadig top tre - muligvis top et - foretrukne antipsykotiske pr�parat i Danmark - fanme�usselt, s� er det nemt at sige, at psykiatribrugere d�r af livsstilssygdomme, n�r uh�rt meget af den medicin der udskrives medf�rer voldsom appetit. Men direkte at sende dem i d�den - bevidst - hvordan er det g�et til, at medicinalindustrien uddanner vore psykiatere - og man beviseligt forgiftes af deres anbefalede doser og vidunder-medicin ... For de, der profiterer p� det!

Stop aldrig brat med medicin, det kan komme til at koste dyrere end en �relang nedtrapning, hvis det er det, der skal til, fordi intet i virkeligheden er bearbejdet - og intet har �ndret sig - blot er man muligvis selv lidt mere invalideret, hvis ikke man har en virkelig god ven, der kan passe p� en, s� man ikke risikerer at blive - skudt - voldtaget - tvangsmedicineret eller hvad ved jeg?

Desuden er det meget h�rdt for kroppen, hvis man skal i behandling p� ny, for alle de bivirkninger, der aftager i styrke, aftager fordi kroppens alarmsystem er tr�dt i kraft, til at bek�mpe giften - s� at sige.

Dette lange svar offentligg�rer jeg p� min blog, hvor du ikke beh�ver bev�ge dig for meget rundt, jeg gider ikke l�se tilbage - slettede den forrige grundet den fejltagelse - og nej - jeg kan ikke altid skrive, men jeg ved, hvad der st�r, og det g�r de, der�kender mig ogs�! Men genopleve det hele i vrede detaljer -�nej tak - jeg har s� rigeligt at k�mpe med - og ogs�i retssystemet, men nu er jeg ingen jetset-dronning, s� jeg kan kun k�mpe med n�b og kl�erne fremme - og det g�r jeg!

Psykiatrien har givet mig en lille englevinge, skal jeg sige tak, genoptr�ning mulig - m�ske. Der kan blive behov for viden fra RCT - Rehabiliteringscenter For Torturofre - da det er normal procedure at tvinge mennesker til ikke at kunne sove, i ubehagelige stillinger under al form for tortur.

Fysioterapeuten var s�d at tale med - neurologen blev lidt forskr�kket over at jeg gr�d, da hun viste, at det kan ses - og at jeg n�sten ingen�muskler har i overkropen - da de sygnede hen, og armen/skulderen har jo v�ret et problem lige siden, s� jeg m�tte opgive den tr�ning, jeg var vant med. Og jeg er tr�ttes meget hurtigt - bedre�g�r det det�naturligvis ikke, at jeg b�de lider af astma og KOL.

Jeg har m�ttet�stille mig tilfreds med at kunne meget mindere end f�r, men det kan jeg ikke leve med i l�ngden! Jeg tr�ttes af for lidt fysisk arbejde!

Fysioterapeuten er neurologisk uddannet, og han virker ret ok - i �jenh�jde, og siger tingene ligeud - s� bliver�jeg forh�bentlig ikke skuffet, men reddet - ja, jeg skal jo k�mpe kampen, han skal anvise den - men det bliver med sm� skridt, man m� ikke fors�ge at gennemtvinge det, sagde han - det modsatte af, hvad den fysioterapeut p� Dianalund sagde - 'G�r alt, hvad der g�r ondt.' Og s� gad han ikke g�re mere, man skulle da tro, at en s�dan - ansat et sted, hvor fiksering er dagligdag - kunne andet end tr�kke i elastikker, og da jeg ikke kunne ... Tjae, hva' faen?

Alt er g�et til at genvinde styrke i benene - is�r det n�sten amputerede - dengang for 15 �r siden, da jeg�som�narkoman fejlfixede i lysken.

Alle ved, at det g�lder om at f� de syge op og ud - men er diagnosen ikke somatisk, er det nok bedre at sp�nde den fast i et kors - alle m� vel ofre sig p� en eller anden m�de ...

M�de p� baneg�rden

nobody@www.smartlog.dk (WhaggaWhagga) — man, 19 mar 2012 06:07:17 CET

'Hej Skat!'

Jeg stoppede op, lige da jeg var tr�dt ind i den store ventesal. Ganske overrasket, mildt sagt. Den rustikke st�l- og betonhv�lving rungede n�sten af mine manglende fodtrin. Min h�nd, der var l�ftet, p� vej hen mod kioskglasd�rens h�ndtag, faldt langsomt ned, og jeg drejede mig let lamsl�et hen mod siddegruppen.

Jeg var som s�dvaneligt g�et ind p� baneg�rden, for at hente min morgenavis. Til det �jeblik havde min morgen v�ret begivenhedsl�s. Positiv, men ganske begivenhedsl�s.

Den person, hvis bem�rkning stoppede mig s� brat, var en ung kvinde, der sad ret fremme. Hendes ene yndefulde h�nd st�ttede hendes kind p� en koket m�de. Og hun s� lige p� mig med et intenst smil, der spillede over b�de hendes fuldendte amorbue og hendes smukke �jne. Hun var kl�dt i forvaskede jeans og gulblomstret tanktop. Hvad der p� andre ville have set vulg�rt og billigt ud, fik hun til at se ud som en million.

Jeg fors�gte at finde noget rigtigt at sige ...

'Jeg synes du er dejlig!'

... Hendes bem�rkning kunne ikke have v�ret mere uventet. D�n bem�rkning gjorde mig ganske mundlam. Det jeg ville have sagt, blev lidt meningsl�st. Jeg lukkede munden i et lidet diskret fors�g p� at genvinde mit ellers rimeligt intelligente udseende. En svag indre stemme gjorde mig opm�rksom p�, at jeg var en gift mand, der var smedet fast i hymens l�nker. For hendes udsagn pegede i en bestemt retning. En meget bestemt. Jeg �bnede munden for at g�re opm�rksom p� min �gteskabelige status ...

'Du var vidunderlig i nat!'

... Jeg lukkede atter munden. St�rkt mystificeret. Jeg erindrede ikke at have foretaget mig noget, der kunne begrunde en s� positiv kompliment. Den foreg�ende aften havde jeg tilbragt i min komfortable l�nestol, if�rt min dejligt lune cardigan og behagelige kameluldst�fler. Fjernsynet havde fredeligt summet de sene nyheder ud imens. Der havde v�ret en folketingstransmission, erindrede jeg. Aftenen havde ogs� v�ret ganske begivenhedsl�s i �vrigt.

Da jeg ikke havde tendens til at vandre i s�vne, var det mig uforst�ligt, hvordan jeg kunne have udf�rt noget, der ikke alene var vidunderligt. Men yderligere, og nok s� v�sentligt, bekendt for den unge dame. Min kone ville nok ogs� have sagt en og anden bem�rkning desang�ende. Men n�ppe til den unge smukke kvinde.

Nu vil jeg da v�re s� �rlig, at jeg erkender, at jeg ikke var ganske uimodtagelig for hendes bem�rkninger. Hun var en b�de fager og charmant ungm�. En fryd for �jet, og havde jeg v�ret ugift, ville jeg f�le det b�de som en �re og et privilegium at g�re hende min opvartning.

Men, jeg m�tte v�re ansvarlig og rive hende ud af hendes vildfarelse vedr�rende et muligt forhold imellem os.

Jeg l�ftede diskret min pegefinger, for at understrege mine ord, og �bnede munden ...

'Jeg elsker dig simpelthen, Skat!'

... Igen gjorde hendes ord mig paf, s� atter engang kvaltes et fors�g p� at berigtige hendes forventninger.

Jeg tog mig alvorligt sammen ...

'Undskyld mig, men ...'

Hendes blik, der havde v�ret strikt fokuseret p� mine �jne, blev, uventet, lidt flakkende. Jeg ville gerne undg�, at hun blev ramt for h�rdt af mine n�ste bem�rkninger, s� jeg overvejede omhyggeligt mine n�ste ord. For yderligere at bl�de op, s� smilte jeg im�dekommende.

Men f�r jeg kunne forts�tte, sagde hun ...

'H�r skat, jeg er utryg ved at sidde her. Der st�r en underlig gammel stodder og glor p� mig. Jeg ringer senere.'

Hun rettede sig op, og s�nkede telefonen ned. Jeg havde beklageligvis ikke set den f�r. Hun rejste sig hastigt, mens hun stoppede den i lommen. Hun str�g forbi mig ud af ventesalen, mens hun sendte mig et vredt blik ud af �jenkrogen:

'Perverse svin!'

... Jeg f�lte mig lidt s�ret ...

�� -WhaggaWhagga

Store forandringer

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — tir, 8 sep 2009 15:00:39 CEST

For at forst� (ihvertfald noget af� ) nutiden, er det vigtigt at kunne koble fortiden til. Det vi kalder �Historie�.� Historikere kan enten v�re s� t�rre, at det knaser i frygtelig lang tid og sovemedicin er un�dvendig. De kan ogs� v�re medrivende i deres fort�llekunst. Selvom afd�de Palle Lauring ikke var �rigtig� historiker, var han - i blogejerens optik - et exellent eksempel p� dynamisk og periodevis glimrende p�dagogisk formidling.� Et andet eksempel - knapt s� medrivende, men mindre kan ogs� g�re det - er historikeren og forfatteren S�ren M�rch.

Samme M�rch har l�nge besk�ftiget sig med, hvordan verden er blevet moderne.� Hvordan og (ikke mindst ?) hvorfor kan ber�mte historiske personer som Gutenberg, Luther, Gallilei, Napoleon, Goethe m.fl. hj�lper os nutidige individer med at forst�, hvordan verden er blevet, som den synes at v�re i nutiden.� Det er blevet til bogtitlen �STORE FORANDRINGER - 61 fort�llinger om, hvordan verden blev moderne�.

Store forandringer

Bogen er en tyk moppedreng p� 528 sider. S� den l�ses ikke i en frokostpause. Historikeren har disponeret bogen i �8 B�ger� fordelt som

Bog 1 - Historien, tiden og rummet
Bog 2 - Sproget, talen og skriften
Bog 3 - Viden er magt
Bog 4 - Vendingen
Bog 5 - Myten
Bog 6 - Staten
Bog 7 - Det politiske begreb
Bog 8 - En moderne rollemodel

S�ren M�rch antyder allerede konklusionen p� sine (fortolkede) budskaber i forordet �Jeg er en stor beundrer af civilisationen, den moderne, vestlige civilisation. Den, der udfolder sig for fuldt dr�n just nu med industrialisering, markeds�konomi, globalisering, sekularisering og individualisering. Den, der opl�ser sl�gts- og familieb�nd. Den rodl�se og rastl�se. Der findes ikke andre i live i det 21 �rhundrede.�

I endnu mere summarisk form opremser historikeren f�lgende vestlige �civilisations-regnskab�:

Aldrig nogensinde i menneskehedens historie har der levet s� mange sunde og veln�rede mennesker p� Jorden.
Aldrig nogensinde har der levet s� mange veluddannede mennesker.
Aldrig nogensinde har s� mange kunnet forvente at leve s� l�nge.
Aldrig nogensinde er syge mennesker blevet tilbudt s� omfattende og effektiv l�gehj�lp.
Aldrig nogensinde har s� mange b�rn overlevet deres barndom og kunnet komme i skole.
Aldrig nogensinde har der levet s� mange mennesker, der har kunnet l�se og skrive og regne.
Aldrig nogensinde har s� mange mennesker haft s� omfattende politiske rettigheder.
Aldrig nogensinde har s� mange mennesker haft s� stor frihed og s� stort r�derum i deres liv.

Forfatteren�tilf�jer som en faktuel balanceret konstatering, at der heller aldrig har v�ret s� mange fattige og s� mange underpriviligerede mennesker p� Jorden, som der er nu.

Historikeren og forfatteren S�ren M�rch bekender sig �benlys til den moderne verden som den er. I hans optik en verden, der fundamentalt set er bedre i dag, end den var i g�r.

Refleksion�
De otte bogkapitler kan i realiteten l�ses selvst�ndigt, dvs.�fordelen for en travl l�ser med m�ske fokus p� nogle tidsaldre og�interesseomr�der kan v�lge en selektiv fordybelse. Sproget er let og forst�eligt.
S�ren M�rchs bem�rkninger (pag. 517) om Internettets s�vel velsignelse som manglende fiksering af informationer er noget, ikke blot en professionel historiker oplever. Det g�r vi allesammen, men det bliver det�ikke mindre sp�ndende af.
En boganmelder skrev �F� kan som han sk�re igennem flommet intellektualisme, politiske r�gsl�r og forloren idealisme med de ganske f� velturnerede s�tninger, der s�tter tingene p� plads�.� Det kan nok ikke�siges meget mere pr�cist.� Man(d) ser frem til bind 2 med historisk interesse og stor forventning!
Praktisk bem�rkninger
S�ren M�rch har (fornuftigvis) valgt at placere s�vel noter som litteraturfortegnelse p� sin hjemmeside www.s�renm�rch.dk .� - Bind 1 udkom i 10.marts 2009 p� Politikens forlag - ISBN: 978-87-567-7501-4.� Bind 2 er programsat til sept. 2009.

Berengarias fletning

nobody@www.smartlog.dk (Ane Bysted) — fre, 2 mar 2012 02:13:21 CET

I dag sner det over Sct. Bendts kirke her i Ringsted�ligesom i�Valdemar R�rdams lange digt "Berengarias Fletning" fra 1915, som begynder s�ledes:

Et snefog hvirvler over kirkeg�rden.
Ig�r viol. Nu stormer det; det sner.
Underligt lysfyldt. Vild og mild er v�ren.
Snesv�bt blandt grave danser hun og ler,
den lette sol-m�. Og i trodsigt lune
ridser og sletter hun sit v�sens rune.

Men roligt rejser midt i hvirvelvejret
kirken sit korshvalvs h�je helgenskrin;
de skarpe sider under sol-snesk�ret
funkler s� r�dt som sk�rne i rubin.
Jeg vader dristigt mod portalens driver:
"Luk op, Sankt Bent! Jeg s�ger det der bliver."

I digtet beskriver R�rdam, hvordan han g�r gennem kirken, hvor "Saga sit stenbryst over konger hv�lver" og�hvor fordums storhed manes frem. Til sidst ender han ved montren med dronning Berengarias fletning, som blev taget op af hendes grav i 1855.

�

Her bryder digteren ud�i gr�d:

I dette glasskrin, adskilt kun ved glaret
her fra min h�nd, ligger en kvindes h�r,
en fyldig fletning, underfuldt bevaret
hos d�d og mulm i syvsindhundred �r,
blot s�lsomt spr�g og som et tolvv�rk bleget �
Med denne fletning har kong Volmer leget.

Tit har han l�snet disse tunge knuder
snoning for snoning ved alkovens v�g
og tynget lykkelig de hvide puder,
idet han s�nkede sit gyldne sk�g,
sin r�de mund dybt ned i lokke-mulmet,
for s�dt at finde hvad derunder svulmed.

Det er den sk�nne Berengarias fletning,
den onde dronning Beengj�rds ravnelok,
lig hampen bleget af den lange tv�tning
i d�dens flod � dog endnu m�gtig nok.
Den fletning har jeg her i mine h�nder
og gr�der ved det, gr�der, s� det br�nder.

Berengaria eller Bengerd var Valdemar Sejrs anden dronning og portugisisk prinsesse. Hun har f�et et skr�kkeligt efterm�le, uden at det er til at sige om hun har fortjent det. Folkevisen kalder hende "s� besk en blomme". Hendes s�nner Erik, Abel og Christoffer splittede riget i deres indbyrdes kamp, men det var hun n�ppe ansvarlig for.

Valdemar R�rdams efterm�le blev heller ikke det bedste, efter han valgte den forkerte side under bes�ttelsen. Der findes ikke ret meget af eller om ham p� Nettet, men hele digtet om Berengarias fletning er lagt ud af Nomos, sammen med en lang r�kke tekster, der "skal afspejle dansk identitet, f�drelandsk�rlighed, kulturh�vdelse, nationalt sindelag og selvv�rd gennem tiderne."

En aften med Christian 7

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — tor, 14 maj 2009 12:50:30 CEST

Interessen var stor forleden�aften. Arrang�ren m�tte rykke fra et lokale til eet af de store auditorier i SDU (Syddansk Universitetscenter) i Odense�for at huse n�sten 400 mennesker. Vi taler om en �bningsforel�sning med titlen �Den afm�gtige - historien om Christian 7″.

Showmasteren hed Ulrik Langen, kendt for sin h�jtroste bog �Den Afm�gtige - en biografi om Christian 7″.� Langen er ansat ved SDU som lektor, PH.D.� med perioden 1650-1850 som sit historiske speciale.

Christian 7

Det falder udenfor denne refleksions hensigt at gennemg� Christian 7s�levned. L�sere med st�rre eller mindre interesse vil naturligvis tanke viden enten p� nettet, ved at l�se den omtalte bog eller forske dybere i den sindsyge (?) konges liv.

Det skal dog med, at forel�sningen f�rte tilh�rerne rundt i mange nicher af Christian 7s tilv�relse og ikke mindst omgivende personligheder, eksempelvis det meget velkendte k�rlighedsforhold mellem kongens �gtef�lle, Caroline Amalie og Johann Friedrich Struensee (l�ge og politiker m.m.).� Dette vinkledes for�vrigt�ogs� af den meget roste bog �Livl�gens bes�g� af den svenske forfatter Per Olof Engqust.

Andre medspillere i forel�sningens indhold�var hofmester Ditlev Reventlow og dennes til tider n�rmest sadistiske opf�rsel overfor Christian 7, �lensgreve Enevold Brandt og dennes opf�rsel overfor og indflydelse p� kongen, kongens yndling (ihvertfald for en periode) grev Holck�samt diverse r�nkespil ved hoffet.�

S�vel Struensee som Brandt blev kendt skyldige i majest�tsforn�rmelse.�Christian 7. underskrev d�dsdommen, der blev�eksekveret ved halshugning d.�28.april 1772 p� �sterf�lled.�

Christian 7 var en blanding af noget meget veluddannet (mestrede tysk, fransk, dansk m.m. i skrift og tale) og var god til at bruge sin krop til f�gtning, ridning, dans osv.� Han fors�gte at h�rde sig livet igennem, eftersom�Christian 7 fornemmede sine omgivelser ofte �gennem et filter� (som han sagde).� P� den anden side var der gennem hele hans liv noget s�rt barnligt over ham, der udmyntede sig ved mange forskellige lejligheder.

Minuet-dans var p� mode i Christian 7s tid. Den er karakteriseret ved hele tiden at danne bev�gelige m�nstre; s�dan f�lte Christian 7 sig formentlig ogs� ved hele tiden at skulle navigere i et intrigefyldt farvand - kaldet �Hoffet�.�

�Livet ved hoffet er et alvorligt og melankolsk spil� sagt af den franske forfatter Jean de la Bruy�re og det gjaldt i sandhed i denne sammenh�ng.

�Exit Rendsburg

Centrum for f�stningen i Rendsburg i Schleswig var Paradepladsen, hvorfra tropper kunne sendes til de forskellige volde og bastioner omkring byen ad de gader, som str�ler ud fra pladsen. P� Paradepladsen ligger bl.a. Kommandantboligen.� Her d�de Christian 7 af et slagtilf�lde i 1808 kort tid�efter, at han havde set�spanske hj�lpetropper rykke ind i f�stningen n�sten i midten af den tidligere garnisonsby Rendsburg. (Anledningen til slagtilf�ldet betvivlede foredragsholderen i sin forel�sning.) If�lge historieskrivningen blev det�midterste vindue p� bygningens 1. sal efterf�lgende brugt til udr�be Frederik 6�til ny�konge.

Refleksion

En enevoldskonge f�dt i pragt og d�d under s�rdeles triste forhold i garnisonsbyen Rendsburg.� En sk�bne med mange kontraster. Lektor Langens forel�sning varede ca. 1,5 time. Den var ikke spor for lang .

Blandt sp�rgsm�lene bagefter i auditorium U55 var blogejerens:� VAR Christian 7 i virkeligheden sindssyg eller er det en forkert udl�gning af hans ofte besynderlige reaktioner?�.�� Svaret var ikke klart. Naturligvis er diagnosegrundlaget forskelligt for �Napoleons-tiden� versus anno 2009.� Led kongen af �ungdomssl�vsind� eller �skizofreni� eller ?.

Uanset den turbulente konge og hans tid tror Blogejeren dog, at Christian�7 havde frydet sig over den store interesse for hans person, som ca. 400 mennesker opviste en halvv�d og sm�kold februaraften ca. 200 �r efter sin d�d og sikkert�med gl�de havde deltaget i den efterf�lgende nydelige receptionsanretning .

Mere info:

Illustrationen viser Christian 7. i salvingsdragt, malet af Jens Juel i 1789 og oph�ngt p� Rosenborg slot

�http://www.hulegaard.dk/germany_rendsburg.htm

BONUS-point: http://www.berlingske.dk/article/20090212/boeger/90212148/

Saxos rejse II

nobody@www.smartlog.dk (Ane Bysted) — fre, 18 maj 2012 13:39:23 CEST

Lige en�t�r,�faghistorisk�bem�rkning i�forl�ngelse af forrige post om computerspillet Saxos rejse: som det ses af billedet, har vi valgt at give Saxo og Sven Aggesen munkekutter og tonsur. Saxo fik cisterciensernes hvide og sorte dragt, mens Sven fik benediktinernes sorte. P� den m�de er de nemme at kende fra hinanden - men samtidig har vi m�ske ogs� v�ret med til at cementere en myte. Der er ingen beviser for, at Saxo skulle have v�ret cisterciensermunk, selv om der er opst�et en nyere tradition�om, at han skulle have v�ret munk i cistercienserklosteret i Sor�. En tradition som is�r er levende�i Sor�, hvor man praler af at have en "Saxos celle".�

I virkeligheden ved vi stort set ingenting om Saxos liv�- men alt i alt er det mere sandsynligt, at han var kannik i Lund eller m�ske i Roskilde, end at han var munk i Sor�.

Men�han skulle jo have noget�t�j p� i spillet! Det samme skulle Sven Aggesen, og han fik s� sort�munkekutte�- selv om der ikke er nogen kilder overhovedet, der angiver, at han skulle have v�ret benediktinermunk...

Saxos rejse

nobody@www.smartlog.dk (Ane Bysted) — fre, 18 maj 2012 13:42:55 CEST

�

Midt i efter�rets travlhed glemte jeg helt at annoncere, at computerspillet Saxos rejse havde�premiere i november. I spillet rejser man rundt i Danmark anno ca. 1180 i rollen som Saxo (ses her til h�jre) p� mission for biskop Absalon (i midten) og i konkurrence med kr�nikeskriveren Sven Aggesen (til venstre). Missionen g�r ud p� at samle oplysninger om, hvad der skete�ved Blodgildet i Roskilde og i slaget p� Grathe Hede mellem de stridende konger Svend, Knud og Valdemar.

Spillet er ganske gratis og spilles online p� www.saxosrejse.dk. Det�henvender sig�til elever i 4.-6. klasse, men alle historieinteresserede kan spille med.

Spillet er udviklet i et samarbejde mellem (bl.a.) Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv og de to idemagere og cand.com.'ere Randi H�rup Poser og Julie Siv Jacobsen. Jeg var selv involveret som middelalderhistorisk "konsulent", mens jeg var ansat p� Historiens Hus. Min�indsats bestod mest i at komme med kedelige bem�rkninger som "den kjortel skal v�re l�ngere" og "det g�r ikke med tagsten p� det hus", men det var en forn�jelse at f�lge Siv og Randis sprudlende gode ideer undervejs.

TV2 �st�har�lavet�to indslag om spillet. I det f�rste pr�senteres ideen og i det andet afpr�ves det p� en lokal 5. klasse.
L�s mere om spillet p� historie-online.