Universiteter under pres

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — l�r, 14 jul 2007 04:19:11 CEST

Regeringen vil nu give private universiteter mulighed for at f� del i taksameterst�tten, s� der kan komme "konkurrence" p� "uddannelsesmarkedet". Det er uklart hvad det skal g�re godt for. Vi har et ganske velfungerende uddannelsessystem i Danmark, og selv erhvervsledere, som for eksempel Novozymes' personaledirekt�r, der ellers burde v�re ideologisk disponerede for en s�dan markedsg�relse, har ikke ytret noget �nske om at f� privatiserede uddannelser.

Der kan naturligvis komme noget godt ud af universiteter oprettet p� privat initiativ, men det er vigtigt at holde sig form�let for oprettelsen for �je. Hvis et universitet oprettes ud fra et �nske om at skabe bedre rammer for den akademiske udvikling, kan der komme mange gode ting ud af at et lokalsamfund tager initiativ til oprettelsen, men rene profit-universiteter vil kun f�re til markedsg�relse med deraf faldende kvalitet og �get brugerbetaling.

Profit-universiteter vil g�re hvad de kan for at generere overskud til ejerne. Det ligger i ethvert privatkapitalistisk foretangendes natur, uanset om det producerer havem�bler eller "producerer" uddannelse. Man vil derfor spare p� den statsfinancierede uddannelse, s� s� stor en del af taksametertilskudet som muligt kan g� ned i lommerne p� ejerne. Samtidig vil profit-universiteterne indf�re brugerbetalte "de luxe-uddannelser", som kun vil v�re tilg�ngelige for de studerende, der har mulighed for at betale. Naturligvis vil de luxe-kandidaterne v�re mere attraktive, hvilket vil betyde at de vil f� de bedste jobs, hvilket f�rer til mindre social mobilitet og st�rre ulighed.

Samtidig vil statsst�tte til profit-universiteter f�re til at der vil g� midler fra de rigtige universiteter. I stedet for at koncentrere midlerne om at udvikle de l�reanstalter vi har i dag, vil pengene skulle �des v�k p� et ideologisk eventyr, der ikke vil f�re til h�jere uddannelsesstandard, men kun til st�rre mulighed for at generere profit.

Regeringen har ikke vist sig som nogen ven af det akademiske milj�. Den nye universitetslov fra 2003 gjorde for eksempel op med den h�vdvundne tradition for universitetsdemokrati. I dag har de studerende og det videnskabelige personale kun hver to medlemmer af den 11 mand store bestyrelse for Aarhus Universitet, selvom det s� at sige er dem, der udg�r universitetet. Samtidig har man gjort op med den ganske fornuftige tradition med at universiteternes rektorer v�lges - i dag bliver vedkommen "ansat", ganske som var det en direkt�rstilling for et hvilket som helst aktieselskab.

Denne vandalistiske adf�rd overfor universiteterne kommer af VCO-blokkens fuldst�ndigt forfejlede syn p� hvad et universitet er. Venstres Helge Sander, der er en slags videnskabsminister, har udtrykt det bedst med det herostratisk ber�mte slogan "fra forskning til faktura" - I VCO-blokkens verden er forskning og uddannelse alts� en form for erhvervsst�tte og universiteternes opgave er at udvikle nye produkter til dansk erhvervsliv og ikke, som folk med en mere traditionel videnskabsforst�else g�r og tror, at �ndre den m�de vi opfatter verden p�. S� l�nge man har s� �ndsfattig en indstilling, er det klart at man hverken kan eller vil g�re noget som helst godt for universiteterne.

Foto: Jakob �hlenschl�ger.

forskningspolitik

Universiteter under pres