forskning

Elektrikker vil nu blive velst�ende

nobody@www.smartlog.dk (Arthur Lopez) — tor, 26 apr 2012 10:40:23 CEST

Forvirret og frustrerende opgave af husets renovering bliver nu nemmere.
Hjem forbedring eller renoveringer er to n�dvendige ting p� hovedet af stort set enhver familiefors�rger derude. En ting, man kan fork�le dig selv med blot nogle f� gange og ikke hver anden dag i livet, renovering best�r i at stille masser af planl�gning og forskning. Elektriker du s�ger efter renoveringer eller hjem makeover, husejerne ofte fors�ger at installere nyeste inden for markedet for at hj�lpe hjemmets indretning ser trendy og up to date.

F�ngslende viden

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — l�r, 17 mar 2012 06:55:33 CET

Ugentligt passerer diverse lekture via abonnementer forbi blogejerens to brune �jne og �vrige sanseorganer foruden massevis af l�sning p� nettet. Dette er et helt normalt billede for mange - n�sten uanset alder og BMI - der v�lger at f�lge med i det m�rkelige begreb, der kaldes �samfundsudviklingen�.

Det er i samme digitale �ndedrag n�rmest umuligt ikke at st�de p� forskningsresultater, der spredes ud i medierne n�rmest som recidiverende spr�jte-orgasmer. Mange af disse resultater synes - ihvertfald for blogejeren og sikkert ogs� andre ikke mindst cpr-numre begavet med en almindelig sund sans og kombinationsevne - helt givne. Men i sj�ldne �jeblikke kan l�ses om et forskningsresultat, der forbavser og giver n�ring til n�rmest revolutionerende eftert�nksomhed. Et s�dant eksempel omtales i dagens blogindl�g.

F�ngslende viden

I en ny unders�gelse af den kriminelle verden kommer forskningen frem til et p�faldende resultat. I den summariske version:

Forbrydere med korte f�ngselsstraffe klarer sig efter endt afsoning d�rligere uden for murene end d�mte med l�ngere tid bag l�s og sl�. Unders�gelsens facit rimer mildt sagt d�rligt med den eksisterende viden, og st�r konklusionen til troende, er der faktisk grund til at revidere de g�ngse antagelser om virkningen af at sp�rre d�mte inde.

Hidtil har det v�ret en konventionel visdom, at jo l�ngere tid i f�ngsel, jo d�rligere g�r det ogs� bagefter den d�mte ude i samfundet. At voldsd�mte tilsyneladende profiterer af at sidde inde i l�ngere tid fremg�r imidlertid af et projekt, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed har fulgt to helt sammenlignelige grupper af indsatte. Det drejer sig om m�nd mellem 18 og 45 �r, der er blevet d�mt for at have overtr�dt straffelovens paragraf 244 om simpel, det vil sige mildere, vold.

�Bestemmelsen, der ang�r mere end 80 procent af alle anmeldte voldsforbrydelser herhjemme, omfatter typisk lussinger, knytn�veslag, bensp�nd, bid og kast med diverse genstande, og handlingerne rubriceres som regel som gadevold, v�rtshusvold eller familevold. Resocialiseringen af voldsd�mte, der for eksempel indbefatter behandling mod misbrug og terapi til at beherske vrede, synes med andre ord at have en positiv sammenh�ng med varigheden af f�ngselsopholdet.

�

Man bliver om ikke n�dvendigvis et bedre menneske af at sidde inde i l�ngere tid, s� dog st�rkere rustet til at klare sig selv. - Forsker Rasmus Landers�, der st�r bag unders�gelsen, kalder selv resultatet �overraskende� og han f�jer til, at forskellen mellem de to gruppers fodf�ste p� arbejdsmarkedet ikke skyldes �ndrede konjunkturer. Samtidig advarer han dog mod at bruge unders�gelsen til at fastsl�, at alle indsatte � uanset karakteren af deres kriminalitet � vil have gavn af at komme lidt l�ngere tid i brummen. Det vil kr�ve yderligere granskninger. (Delcitat)

Reaktionerne fra den �kriminelle verden� - alts� p� den rigtige side af tremmerne, nemlig f.eks. professor i kriminologi Flemming Balvig samt ledende folk fra Kriminalforsorgen har mere end sv�rt ved at forholde sig til dette nye forskningsresultat.

Refleksion
M�ske kommer der en ny unders�gelse om 1 �r, der viser det modsatte. M�ske er der virkelig hold i dette forskningsresultat.
Uanset hvad �sandheden� m�tte v�re har blogejeren aldrig troet p� f�ngselsstraf som den ultimative bedste l�sning. S�vidt vides er recidivfaktoren for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner ca. 70 procent. Der findes afgjort eksempler, hvor en dom til anbringelse p� en lukket anstalt (beskyttelse mod samfundet) er selvklart det bedste. Og der findes helt sikkert ogs� talrige eksempler p� en l�ngerevarende indesp�rring som det rette; m�ske is�r til beskyttelse af det civile samfund.
Der findes adskillige �boblere� i de danske samfunds-/forretningsliv, som blogejeren med inderlig gl�de ville eskortere til et l�ngerevarende ophold p� en �de �. Masser af proviant og kildevand samt vitaminpiller, men ingen - gentager i-n-g-e-n - adgang til kommunikation med omverden.
Men - hvor det overhovedet er muligt - b�r samfundstjeneste og/eller fodl�nke v�re en fremadherskende straffeform.
Det ber�mte begreb �strafudm�ling� kan s� passende forl�nges, hvis det viser sig at have en effekt.
NOTER:
Inspirationskilde: Henrik D�rge, Weekendavisen
Foto: Erik Hulegaard
N�ste uges planlagte indl�g: "The Iron Lady"

D�dens sofa

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — tir, 3 maj 2011 16:18:06 CEST

Temadagene �Forskningens D�gn� (28-30.april 2011) er netop overst�et. En festival af mange udm�rkede tilbud, hvor s�kaldt almindelige (hvis de findes?) mennesker kunne bes�ge forskellige arrangementer rundt omkring i det ganske land.

Universiteter, hospitaler, museer, virksomheder og kommuner m.fl. �bnede d�rene til flere hundrede interessante aktiviteter. Hjemmesiden forsk.dk var guideline for interesserede. En s�dan visualisering af viden og ikke mindst perspektiver m� naturligvis inspirere, som f.eks. et offentliggjort, lidt anderledes forskningsresultat fra USA, der hermed refereres.

D�dens sofa
Blogejeren har en brun l�dersofa med chaiselong modul (illustr.), som faktisk har en glimrende siddekomfort. Noget, der l�gges overordentlig�meget v�gt p� i hjemmet. Eksempelvis ser mange sofaer bl�de og l�kre ud, men n�r man �l�gger an til bl�d landing� og lander, falder man ofte�flere centimeter ned i sofaen. Der skal v�re ergonomisk �modstand� (som i livet !).� Den er s�gar lang nok til, at et normalt(?) menneske kan ligge og f� sig en lur, eller som det hedder i senior-livet en �morfar�.��
��
Men nu bliver det alvorligt
Citat fra en relativ nylig unders�gelse i �Guds eget land�:
�Det kan godt v�re, at du er en flittig g�st i tr�ningscenteret, holder en slank linje og afskyr cigaretter. Men det bringer dig ikke ud af risikozonen for en for tidlig d�d, hvis du har hang til at h�nge i sofaen i flere timer hver dag, viser en ny amerikansk unders�gelse.�

Forskerne fra Den Amerikanske Kr�ftforening fulgte 123.216 mennesker, som ikke havde hverken kr�ft, hjerteanfald, slagtilf�lde eller emfysem i sygejournalen, igennem 13 �r. Deltagerne blev bedt om at udfylde sp�rgeskemaer, blandt andet om deres fysiske aktivitet.

Selv efter at forskerne havde taget h�jde for deltagernes BMI og rygevaner, stod det klart, at kvinder der sidder ned i mere end seks timer om dagen havde 37 procent st�rre risiko for at d� end dem, der blot sidder ned i tre timer om dagen. For m�ndenes vedkommende var �lang-sidderne� 17 procent mere udsatte. ��
Tr�ning ikke nok
Folk som tr�nede regelm�ssigt men sad l�nge havde ganske vist en lavere � dog stadig betydeligt forh�jet � d�dsrisiko. Dem der sad meget og bev�gede sig i mindre end tre en halv time dagligt var ikke overraskende de mest udsatte: Her blev d�dsrisikoen for kvinder for�get med 94 procent og med 48 procent for m�nd.
Mens flere unders�gelser har p�vist en sammenh�ng mellem �sofaforbrug� og fedme, aldersdiabetes, hjertekarsygdomme og usunde spisevaner, har meget f� unders�gelser set p� �siddetid� i forhold til den samlede d�delighed.
Resultatet h�nger dog godt sammen med nylig australsk forskning, der viste, at for hver ekstra time man bruger i sofaen, �ges risikoen for at d� � af en hvilken som helst �rsag � med 11 procent.���
��
Refleksion
Det er nok ikke �sofav�lgerne�, der har finansieret disse unders�gelser. Det lyder farligt�.ik� sandt!� Men endnu har i-n-g-e-n jo overlevet livet, s� derfor vil jeg om lidt s�tte mig - bare et �jeblik - i sofaen og nyde dens komfort og t�nke over de 11 procent samt ikke mindst livet! ��
Kilde: fri.dk
Foto:� Erik Hulegaard
� Servicemeddelelse: N�ste (planlagte) indl�g kommer fredag d. 6. maj 2011 med titlen "Let�s Get Ready to Rumble"
�
�

�

ludere og forskere

nobody@www.smartlog.dk (Eini Carina Gr�nvold) — l�r, 18 feb 2012 06:26:50 CET

http://offentligfruentimmer.dk/

�

er en ny blog, hvor flere forskellige sexarbejdere fort�ller om deres oplevelser med arbejdet. Det er dejligt, flere stemmer begynder at melde sig fra den front.

�

Og s� l�rte ejg noget nyt den anden dag... blandt forskere, der besk�ftiger sig med sexarbejde, p� internationalt plan bruger man eftersigende ikke l�ngere ordene "prostitution" og "prostituerede", da det� er ord med en neds�ttende ladethed. Nogle bruger "sexarbejde"/" sex work", men det mest almindelige er "transactional sex"/"transaktionel sex". Ikke s� mundret, men det er det vel sj�ldent n�r m�let er neutralitet.

�

I den forbindelse vil jeg anbefale at l�se dette indl�g om menneskehandel og transaktionel sex af antropolog og k�nsforsker Chrstian Groes-Green:

�http://videnskab.dk/blog/drommen-om-europa-menneskehandel-og-transaktionel-sex-i-et-globalt-perspektiv

Hvem er de �bedste� danske �konomer?

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — fre, 24 jul 2009 15:32:13 CEST

Man ser ofte betegnelsen �top�konom� eller �topforsker� i medierne. Ganske ofte henviser det til danskere med en professortitel, men m�ske lige s� ofte betyder det, at den p�g�ldende �konom bare er ofte citeret i de samme medier, der bruger betegnelsen. Det er for eksempel blevet meget almindeligt, at medierne bruger bank�konomer, som f.eks. Sten Bocian fra Danske Bank, som eksperter i stedet for at kontakte universiteterne (l�s f.eks. her). En fordel er, at Bocian og visse andre er gode til at forklare �konomiske problemstillinger � og en del bedre end overvismand Peter Birch S�rensen, der nok n�ppe ville regne mediet�kke som en personlig kompetence. Men hvor gode er mediernes bud p� danske top�konomer egentlig? Hvad er det for et billede som medierne tegner, og som i h�j grad bliver overtaget af almindelige danskere? Og hvorfor bruger man stadig en mand som Jesper Jespersen (RUC) og hvor er en videnskabelig profil som David Dreyer Lassen (KU)?

For at illustrere problemet p� en simpel m�de, kiggede jeg p� publikationslisterne for et lille udsnit af danske national�konomer. Udsnittet er fuldst�ndigt subjektivt, og m�let for kvalitet er hvor mange og hvor gode publikationer de p�g�ldende forskere har f�et ud i 2006, 2007 og 2008. Mens m�ling af publikationskvalitet ikke er en eksakt videnskab, bruger jeg det mest almindelige m�l for det � Impact Factors fra Thomson Reuters; billedet er ikke markant anderledes hvis man f.eks. bruger den alternative rangering fra det tyske Handelsblatt. Udsnittet af danske �konomer er Sten Bocian (Danske Bank), Jesper Jespersen (RUC), Peter Birch S�rensen (K�benhavn, Overvismand), Carl-Johan Dalgaard (K�benhavn), David Dreyer Lassen (K�benhavn), Helena Skyt Nielsen (Aarhus), Torben M. Andersen (Aarhus), Martin Paldam (Aarhus), Philipp Schr�der (Aarhus) og mig selv (Aarhus). Som en slags referencepunkt har jeg ogs� taget en enkelt udl�nding: Axel Dreher (G�ttingen), som udover at v�re en god ven, er en af de mest produktive unge �konomer i Europa.

Og hvordan ser billedet s� ud? Ikke overraskende har hverken Sten Bocian eller Jesper Jespersen publikationer de tre �r, der n�r nogen internationale lister. Bocian har, s� vidt jeg ved, aldrig publiceret noget internationalt, da han er �opdraget� i Danske Bank og Arbejderbev�gelsens Erhvervsr�d. Jespersen har en enkelt i European Studies Review, et �benbart relativt nyt tidsskrift, som jeg aldrig havde h�rt om f�r. Deres p�dagogiske evner fraset er de derfor n�ppe at betragte som �top�konomer� p� trods af mediernes flittige brug af netop de to. Tabellen nedenfor lister de andre ni � tallene er i r�kkef�lge: Antal internationale publikationer, antal v�gtet med impact factors (antal gange med impact factors), gennemsnitsscore, og impact for bedste publikation i �konomi. Tabellen tager kun publikationer med i tidsskrifter, der har en officiel impact factor.

Peter Birch S�rensen�� 4�� 3,59�� 0,89�� 1,40��

Carl-Johan Dalgaard�� 4�� 4,20�� 1,05�� 2,29

David Dreyer Lassen�� 3�� 2,46�� 0,82�� 1,13

Helena Skyt Nielsen� � �� 3�� 2,89�� 0,96�� 1,32

Torben M. Andersen�� 6�� 3,50�� 0,58�� 0,86

Martin Paldam�� 8�� 5,13�� 0,64�� 0,80

Philipp Schr�der�� 5�� 2,08�� 0,42�� 1,04

Christian Bj�rnskov�� 9�� 6,15 �� 0,68�� 1,32

Axel Dreher�� 18�� 13,36�� 0,74�� 1,81

Som l�serne ret let kan se, er der f�rst og fremmest stor forskel p�, hvor produktive de otte har v�ret. Nuv�rende overvismand Peter Birch S�rensen er n�stmindst produktiv, men er tydeligvis tynget af sit arbejde i Det �konomiske R�d, hvilket levner relativt lidt tid til rigtig forskning. Alligevel er det ikke s� imponerende, som man skulle tro af en overvismand, hvis man ellers stoler p� medierne. Den umiddelbart mindst produktive ser ud til at v�re David Dreyer Lassen, men her snyder tabellen: David publicerer ogs� udenfor national�konomi, og n�r han g�r det, er det bl.a. sket i American Journal of Political Science, et tidsskrift der regnes som et af de to absolutte toptidsskrifter i statskundskab. I perioden er Davids toppublikation s�ledes udenfor hans oprindelige felt, men med en impact factor p� 2,4!

P� samme m�de ligger Carl-Johan Dalgaard midt i feltet med fire publikationer og et v�gtet output p� 4,20 �enheder�. Men Carl-Johans bedste artikel er i Journal of Economic Growth, der med en impact factor p� ikke mindre end 2,29 er stormet ind i gruppen af de mest prestigefyldte outlets i national�konomi efter dets grundl�ggelse i 1996. Det samme ses p� Carl-Johans kvalitetsgennemsnit, som med 1,05 er klart det bedste i nimandsgruppen. Danmarks nok bedste kvindelige �konom (som er aktiv, vel at m�rke) � Helena Skyt Nielsen � st�r heller ikke tilbage. P� trods af at kun tre publikationer er listet p�nt, er hendes top impact 1,32 (og i �r har hun to artikler ude i Journal of Human Resources, der m� regnes for endnu finere).

Og hvad s� med undertegnede, min tidligere vejleder Martin Paldam og den tyske sammenligning? Martin ser ikke m�ske ikke imponerende ud p� kvalitetsgennemsnittet, men han er stadig mere produktiv end de fleste �konomer og har nogle fine laurb�r at hvile p� som den n�stmest citerede danske �konom nogensinde. Ingen af delene er ikke d�rligt n�r man er blevet 67! Sammenligningen viser ogs�, at Martin p� trods af at han ofte er blevet meget d�rligt behandlet af medierne, stadig er at regne blandt toppen i Danmark. For mit eget vedkommende placerer jeg mig okay i midterfeltet (men tr�ster mig lidt med at min h�jeste impact p� 2,26 er udenfor �konomi som sikkert alligevel ikke kan sammenlignes) � ikke noget at v�re flov over, men der er plads til forbedring.

Bundlinjen med denne lille sammenligning er ikke at pege fingre af nogen, men blot at f� l�serne til at t�nke lidt over, hvem der bliver lanceret som eksperter i medierne og at der alts� er forskel, n�r medierne s�tter to �konomer op overfor hinanden for at f� dem til at sige henholdsvis b�h og b�h. M�ske skulle man google dem og tage et kig p� deres CV�er? For det er ret let at skille en fornuftig gruppe som de ni i tabellen fra den store, gr� mellemgruppe og de rigtigt d�rlige. Og det er faktisk ogs� forbl�ffende let med en smule indsigt at pege p� de bedste: Her er det Carl-Johan Dalgaard og David Dreyer Lassen, der m�ske ikke publicerer s� meget som nogle andre, men holder et imponerende kvalitetsniveau. Og s� er det for til sidst at pege p� �n ting: Danske universiteter har sv�rt ved at f�lge med. Axel Dreher, vores tyske ven, fik mere end dobbelt s� mange publikationer ud som de otte danskere i l�bet af de tre �r, hans gennemsnitsscore er ikke specielt d�rlig, og hans bedste publikation i de tre �r (Journal of Law and Economics) kan konkurrere med de bedste danskeres. S� selvom man m�ske synes, at man f�lger fornuftigt med det hjemlige felt, kan en mere international sammenligning godt give lidt r�de �rer en gang imellem.

Tror rygere ikke rygning skader? Joda

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — tor, 30 apr 2009 09:33:26 CEST

Det er n�ppe g�et nogens n�se forbi, at regeringen vil have at vi skal leve l�ngere. I den forbindelse har de ikke blot rejst det store fy-flag, men endda nedsat en kommission, som har givet en laaang r�kke anbefalinger til, hvordan staten skal styre borgerne til at leve l�ngere, hvis de ikke selv vil. En af ideerne er naturligvis at stoppe rygning. Mange af os er ikke bare ved at have f�et nok af detailstyring af vores privatliv, men ikke nok med det er Forbudskommissionens arbejde i nogle tilf�lde baseret p� tvivlsomme, og nogle gange faktuelt forkerte, grundlag.

Vores gode ven Niclas Berggren skrev forleden om et af disse tilf�lde. Et hold amerikanske forskere fra Duke University og University of Michigan (sagt p� jysk, ikke de v�rste steder at v�re) har unders�gt ideen om, at rygere ryger fordi de ikke ved, hvor skadeligt det er. Deres konklusioner er opsummeret i abstractet her:

While there are many reasons to continue to smoke in spite of its consequences for health, the concern that many smoke because they misperceive the risks of smoking remains a focus of public discussion and motivates tobacco control policies and litigation. In this paper we investigate the relative accuracy of mature smokers� risk perceptions about future survival, and a range of morbidities and disabilities. Using data from the survey on smoking (SOS) conducted for this research, we compare subjective beliefs elicited from the SOS with corresponding individual-specific objective probabilities estimated from the health and retirement study. Overall, consumers in the age group studied, 50�70, are not overly optimistic in their perceptions of health risk. If anything, smokers tend to be relatively pessimistic about these risks. The finding that smokers are either well informed or pessimistic regarding a broad range of health risks suggests that these beliefs are not pivotal in the decision to continue smoking. Although statements by the tobacco companies may have been misleading and thus encouraged some to start smoking, we find no evidence that systematic misinformation about the health consequences of smoking inhibits quitting.

Man kan derfor stille sp�rgsm�let, hvorfor i alverden staten vil tillade sig at styre privat adf�rd, der ikke bare giver nogle mennesker nydelse, men ogs� synes fuldt og rationelt informeret. Og hvis nogen skulle v�re ved at v�re godt tr�tte af den socialistiske puritanisme, som samfundet synes ramt af, er her en opmuntring. The Daily Show har v�ret i Sverige! Men det er en helt anden snak.

Er forskellige folk prosociale � schweizisk evidens fra Titanic

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — tor, 16 apr 2009 09:30:23 CEST

Et af de store sp�rgsm�l i de senere �r i national�konomi har v�ret, i hvilket omfang mennesker er prosociale n�r det virkelig g�lder. Naturligvis er langt de fleste af os i et eller andet omfang prosociale � vi omg�s venner og familie og g�r dem tjenester uden modydelser � men overfor fremmede er vores adf�rd nogle gange ganske anderledes. Der er givetvis ogs� forskelle p�, hvem der er prosociale � rige versus fattige, m�nd versus kvinder, og forskelle p� tv�rs af kulturer.

Forleden kom s� et nyt studie, der vakte genlyd i blandt andet USA. Bruno Frey, sammen med David Savage og Benno Torgler, har gennemg�et omfattende data p�, hvem der overlevede Titanics forlis i 1912 (l�s hele papiret her). De finder, at der var ganske store forskelle p�, hvem der blev reddet � eller reddede sig. Ikke overraskende, hvis man kender historien, blev flere f�rsteklassespassagerer reddet og f�rrest p� tredje klasse. Ligeledes var det vel heller ikke s�rt, at bes�tningsmedlemmer havde en v�sentligt h�jere sandsynlighed for at overleve, da de kendte smutvejene og af indlysende grunde lettere kunne smyge sig med i de begr�nsede redningsb�de.

Men Frey, Savage og Torgler viser ogs�, at de sociale normer i h�j grad ogs� slot igennem. Diktummet �kvinder og b�rn f�rst� viser sig at v�re sandt � kvinder og b�rn (og s�rligt kvinder med b�rn og kvinder hvis mand var med � de fik s� at sige hans plads) havde meget st�rre overlevelseschancer. Det sidste fund, og det der if�lge Frey n�rmest udl�ste en journaliststorm p� hans telefon, er at amerikanere, alt andet lige, havde langt de bedste overlevelseschancer. Mens man i England og i mindre grad i f.eks. Irland og Sverige, havde klare gentlemannormer og stod i k� til redningsb�dene, kan det klart ses i arkivmaterialet, at amerikanerne i 1912 �benbart havde spidsere albuer. Det br�d amerikanerne anno 2009 sig bestemt ikke om at h�re! Se f.eks. reaktioner her, her og her, og en britisk omtale her.

S�dan kan man ogs� bedrive forskning, og vel at m�rke topforskning. Ingen af de tre forfattere er ukendte, og papiret burde have alle chancer for at blive publiceret i den absolutte top. Man sidder bare tilbage og �nsker, at man selv havde f�et ideen.

Hvem vil st�tte et filosofisk humanistisk forskningsprojekt?

nobody@www.smartlog.dk (Jan B.W. Pedersen) — fre, 11 maj 2012 11:48:18 CEST

Under min studietid p� �rhus Universitet husker jeg, at Hans Fink p� et tidspunkt beklagede sig om filosoffernes sv�re position i forbindelse med job og forskning. Han sluttede med en overordentlig morsom bem�rkning omkring den ops�tsige filosof der i lyset af sin vanskelige situation varsler strejke, men samtidig erkender dennes absurditet og meningsl�shed, idet strejken ej har konsekvenser.

Jeg har gennem den senere tid s�gt midler til et 2-�rigt akademisk projekt om menneskelig blomstring (human flourishing) dog uden held. Deadline n�rmer sig med hastige skridt og i lutter desperation sp�rger jeg nu, om folk kender til nogle private fonde i DK der vil st�tte et, skal vi sige� et filosofisk humanistisk forskningsprojekt. Mit h�b er, at jeg endnu ikke har spillet p� alle heste.

Blodpr�ve kan afsl�re blodpropper i hjerne og hjerte

nobody@www.smartlog.dk (Hjernebloggen) — ons, 5 okt 2011 10:40:54 CEST

Ny dansk forskning.

Takket hjerteforeningen.

http://www.hjerteforeningen.dk/sw107224.asp

Marianne.

www.hjerteforeningen.dk

�

Saras Sarasvathy g�steprofessor i �rhus

nobody@www.smartlog.dk (Michael Breum Jakobsen) — tor, 28 aug 2008 20:25:48 CEST

En af verdens f�rende forskere p� entrepreneurship-omr�det, professor Saras Sarasvathy fra Darden School of Business, University of Virgina, skal i september m�ned v�re g�steprofessor ved Handelsh�jskolen i �rhus.

Den 25. september bes�ger hun IDEA Midtjylland, hvor hun holder en workshop for undervisere. Jeg kan varmt anbefale at g�re sig bekendt med Saras tanker og teorier, der de er let forst�elige og�fyldt med nye m�der at se begreberne omkring iv�rks�tteri p�. Saras arbejder meget med begrebet Effectuation og g�r sig mange praktiske refleksioner om, hvordan iv�rks�ttere t�nker og handler. Arrangementet er gratis.

Hun afholder ligeledes kurset "Entrepreneurial Expertise" den 23. september p� Handelsh�jskolen i �rhus. Dette arrangement koster dog penge.

L�s ogs� Sarasvathys artikel "What makes entrepreneurs entrepreneurial?"�(pdf).

Sanders kontrol skader v�ksten

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — s�n, 24 aug 2008 07:50:49 CEST

Det b�r ikke komme som nogen overraskelse for Punditokraternes l�sere, at vi er st�rkt kritiske overfor regeringens � og Folketingets � forskningspolitik. For snart tre �r siden sammenlignede jeg den med sovjetisk planl�gning (l�s her), og p� trods af de forargede fnys det gav internt i regeringen, ser det ikke ud til at de har t�nkt sig om igen, eller lavet noget som helst om. Tv�rtimod g�r de hvad de kan for at �planl�gge� og styre dansk forskning mod det, der p� dansk newsspeak hedder �strategiske forskningsomr�der�.

Selv hvis man forestillede sig, at s�dan noget overhovedet kunne planl�gges � for hvordan f*** forestiller politikerne sig at de kan vide noget som helst om, p� hvilke omr�der den n�rmere fremtids forskningsgennembrud kommer og hvilke af dem bliver af kommerciel v�rdi for Danmark � vil jeg vove den p�stand, at politikere er utvetydigt de d�rligste til at planl�gge den: De ved lige s� lidt som en tilf�ldig mand eller kvinde p� gaden, men modsat politikerne, er den tilf�ldige dansker ikke udsat for pres fra interessegrupper, et pres der er st�rst fra dem med d�rligst konkurrenceevne.

Nu har ny forskning fra nogle af Nordamerikas super�konomer endnu en gang underst�ttet argumentet for at holde forskning fri fra politisk indblanding, og alts� for at s�rge for udbredt forskningsfrihed. Weekendavisen bringer i dag en kort artikel, skrevet af undertegnede, der opsummerer Stanford-�konomen Caroline Hoxbys resultater (hele artiklen kan l�ses her).

For at give en forsmag p� artiklen, er her den mest centrale konklusion:

I en sammenligning af virkningen af forskningsmidler i amerikanske stater med henholdsvis stor og gennemsnitlig forskningsfrihed viser resultaterne, at v�ksteffekten af 100 dollars ekstra investering i forskning og PhD-uddannelse er cirka 2,5 gange st�rre i stater hvor universiteterne har stor forskningsfrihed og autonomi. Mens forskningsfrihed i sig selv er forbundet med hurtigere udvikling, g�r den dermed ogs� forskningsmidler mere effektive for samfundet som helhed.

Budskabet burde v�re klart: Helge Sander, hold nallerne v�k!

Om at m�le forskeres kvalitet

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — l�r, 27 dec 2008 11:50:06 CET

Et af de store sp�rgsm�l i de senere �rs debat om de danske universiteters forskningsoutput og �kvalitet har v�ret, hvordan man m�ler en s� uh�ndterbar st�rrelse som kvaliteten af den forskning, der bedrives. Internt p� de enkelte universiteter er det ogs� en diskussion, der m� tages, ikke mindst n�r man skal evaluere, hvilke institutter, der klarer sig bedre end andre og � internt p� institutterne � hvilke individuelle forskere, der klarer sig bedst og derfor b�r st� forrest i k�en til till�g osv.

Sp�rgsm�let er ogs� relevant i andre debatter � og lad mig blot indr�mme at en af grundene til at skrive dette indl�g, har v�ret Christopher Bugge Harders fortsatte forsvar for en af det internationale klimapanels, IPCCs, ledende forfattere, Nebojsa Nakicenovic. Jeg har karakteriseret ham som andenrangsforsker, Bugge har forsvaret ham og blandt andet h�vdet andetsteds, at Nakicenovic har v�ret i betragtning til Nobelprisen i �konomi. Der er s�ledes noget af en forskel p� vores vurdering af mandens kvaliteter, som en formel evaluering m�ske kan kaste lidt lys over.

P� et helt andet plan er der rent personligt ogs� ofte sv�rt at forklare familie og venner, hvor man st�r i hierarkiet, og hvorfor man tager de valg, man tager p� sit arbejde. Et sp�rgsm�l, som man for eksempel ret ofte m� svare p�, er �Hvorfor har du ikke skrevet en bog?� Det bliver forh�bentlig klart i det f�lgende, hvorfor jeg ikke har skrevet en bog, og i �vrigt heller ikke har planer om det i den n�rmeste fremtid. S� form�let med dette indl�g er at forklare, hvordan man p� solid basis evaluerer forskningskvalitet.

En vurdering af enkelte institutters og enkelte forskeres kvalitet kan p� det mest fornuftige grundlag foretages p� basis af, hvad der udgives. Alt andet lige er mere i et vist omfang naturligvis bedre, men alt er stort set aldrig lige. Man m� derfor skelne mellem hvilke typer udgivelser, der er tale om, og hvilken kvalitet, de p� den ene eller anden m�de har. Lige s� vel m� man se p�, om den enkelte forsker konsistent publicerer i et bestemt kvalitetslag � en enlig svale g�r som bekendt ingen sommer, heller ikke i den videnskabelige verden. Men det er ikke s� sv�rt: Indenfor national�konomi g�lder det, ligesom det helt generelt g�lder for naturvidenskaberne, de mere kvantitativt orienterede og/eller angelsaksisk orienterede dele af statskundskab, og i stigende grad den kvantitative del af sociologi, at den tunge del af forskningen publiceres i internationale videnskabelige tidsskrifter, og at der er et helt klart kvalitets- og prestigehierarki blandt tidsskrifterne.

Et s�dant hierarki kan naturligvis lyde underligt, og en af mine mest begavede venner har da ogs� undret sig over, at hvorfor man �l�ber efter prestigen�. Sagen er blot, at prestige i denne sammenh�ng ikke er et hult begreb. Jo bedre � og dermed jo mere prestigi�st � et tidsskrift er, afh�nger af hvor skrap kvalitetskontrollen er hos tidsskriftet. N�r et videnskabeligt tidsskrift modtager et manuskript, sendes det nemlig til �review� hos andre forskere indenfor samme omr�de. Disse forskere, og ofte ogs� manuskriptets forfattere, holdes strengt anonyme s� man minimerer risikoen for nepotisme eller personopg�r. Det er reviewernes grundige tilbagemelding til redakt�ren, samt redakt�rens egen vurdering, der bestemmer om manuskriptet skal 1) optages, 2) skal genovervejes s�fremt en r�kke �ndringer foretages, eller om det 3) b�r afvises blankt. Denne kvalitetskontrol varierer dermed fra tidsskrift til tidsskrift, og med strengere krav og flere topforskere som reviewers, jo bedre tidsskriftet er. Omvendt f�r tidsskrifter med et s�rligt godt ry flere manuskripter tilsendt, og kan derfor tillade sig at v�re mere kr�sne og dermed h�ve overliggeren for hvad det kr�ver, at f� en artikel publiceret. Selvom processen ikke er perfekt � enkelte smuttere sniger sig igennem og selv Nobelprisvindende bidrag bliver nogle gange afvist � betyder den at de mest kvalitetsbevidste tidsskrifter ogs� i gennemsnit publicerer de bedste artikler, og at der herefter er et klart hierarki, afh�ngigt af hvor strenge krav, tidsskrifterne stiller � og hvor strenge krav de kan tillade sig at stille.

Og kravene er strenge hos de bedste! For at tage et af de klareste eksempler, f�r man hos det amerikanske Quarterly Journal of Economics, der har v�ret udgivet i mere end 100 �r, flere tusinde manuskripter tilsendt om �ret. Af de mange modtagne manuskripter kommer en mindre del (et godt g�t er cirka 800) forbi redakt�rens skrivebord � mange afvises f�r de n�r ud i review-processen fordi de, for eksempel, ikke har tilstr�kkeligt bred interesse for l�serskaren eller er �benlyst under niveau. Af den mindre del, der faktisk n�r processen, afviser man derefter cirka 95 procent af alle manuskripter. P� denne m�de holder tidsskriftet kvaliteten oppe i de relativt f� artikler, der trykkes i de fire �rlige numre.

P� denne baggrund opst�r der alts� et klart hierarki blandt de mange videnskabelige tidsskrifter. Indenfor national�konomi � mit eget omr�de, eksisterer der et klart A-hold: Den lille h�ndfuld absolut prestigi�se tidsskrifter omfatter som minimum American Economic Review, Journal of Political Economy, Econometrica og (naturligvis) Quarterly Journal of Economics. For national�konomer med lidt bredere forskningsfelter kan det ogs� diskuteres om de to supertidsskrifter indenfor statskundskab, American Political Science Review og American Journal of Political Science, skal t�lles med. Bredt set indenfor naturvidenskaberne er der samme type hierarki, og langt de fleste vil sandsynligvis placere Nature og Science i spidsen for enhver liste.

Det siger sig selv at en meget lille gruppe f�r publiceret konsistent i A-holdet, men mindre kan g�re det. N�ste trin p� kvalitetsstigen, og stadig et s�rdeles prestigefyldt trin, best�r af de s�kaldte �leading field journals�, dvs. toptidsskrifterne indenfor mere specialiserede omr�der. For mit eget vedkommende vil det inkludere Journal of Economic Growth, Journal of Development Economics, og Journal of Economic Behavior & Organization, dvs. de to toptidsskrifter indenfor udviklings�konomi plus det absolut f�rende specialtidsskrift der behandler mere adf�rds�konomiske problemstillinger. Tidsskriftet Public Choice � som denne blogs tidligere redakt�r Peter Kurrild-Klitgaard er europ�isk redakt�r for � er sv�rere at placere, da det er leading field journal indenfor et omr�de, der befinder sig midt mellem national�konomi og statskundskab, men skal muligvis t�lles med for de forskere, hvis interesseomr�de netop befinder sig i gr�zonen mellem politisk �konomi og statskundskab.

L�ngere nede kommer s� en lang, lang r�kke fornuftige og kvalitetsbevidste tidsskrifter, som jeg ikke vil opliste her � der er over hundrede af dem alene indenfor �konomi. Og i bunden af det hele kommer s� b�gerne og bidragene til redigerede b�ger. Grunden er ganske simpel: Mange b�ger har slet ingen review-proces, og for de redigerede b�ger der har, betyder den som oftest at man kan risikere at m�tte lave sm��ndringer i sit bidrag, men at manuskriptet ikke kan afvises. Derfor er svaret p� det indledende sp�rgsm�l � hvorfor har jeg ikke skrevet en bog eller bidraget til ret mange � ret klart: For mange bogkapitler eller selvst�ndige b�ger er et sikkert signal om, at ens forskning ikke har kvalitet til at blive publiceret andre steder. Dette skaber derfor ogs� lidt af et skisma mellem hvad den almindelige offentlighed ser som betydningsfulde forskere � det er ofte dem med b�gerne, ikke mindst dem p� dansk � og dem, der i virkeligheden har h�j kvalitet og er med p� forskningsfronten.

Udstyret med lidt viden om hvad de vigtige parametre er, kan l�serne s� selv tage et kig p� tre ikke helt tilf�ldigt udvalgte forskere: Harvard-professoren Robert Barro, mig selv, og IPCCs Nebojsa Nakicenovic (tryk p� navnet for at komme til forskerens CV). Barro har de sidste tre �r v�ret bookmakernes topkandidat til Nobelprisen, og er et us�dvanligt sikkert bud p� en pris i fremtiden. Hans forskningsbidrag har v�ret indenfor politisk �konomi, inflationsforhold og ikke mindst har hans bidrag til den empiriske v�kstforskning revolutioneret m�den, man m�ler �konomiske v�kstfaktorer. Mine egne bidrag i mine tre �r som PhD-studerende og tre �r som forsker derefter har af mange grunde v�ret mere beskedne, men jeg har taget mig selv med som eksempel p� en s�dan cirka rimeligt fornuftig dansk forsker. Sidste p� listen er Nakicenovic, hovedforfatteren bag IPCCs �konomiske estimater og et interessant eksempel p� hvor langt man kan komme med en stor organisation i ryggen, og masser af publicity.

I mods�tning til de fleste indl�g her p� stedet, vil jeg ikke konkludere noget som helst. L�serne kan reflektere over hvordan man bed�mmer forskningskvaliteten, og de kan hver is�r g� ind og l�se de tre eksemplers CV�er og publikationslister. Enhver er fri til at danne sin egen mening, ligesom enhver er fri til at lufte den i kommentarerne nedenfor.

Slavehandel og afrikansk udvikling

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — fre, 6 jun 2008 08:02:53 CEST

Som forsker l�ser man et hav af artikler. De fleste er ikke overv�ldende sp�ndende, m�ske 20 procent er, om det er fordi de er sp�ndende i sig selv eller fordi de er relevante for ens ekspertiseomr�de, og s� er der de f�, der bare begejstrer. Men februarnummeret af the Quarterly Journal of Economics, der er et af verdens mest eksklusive tidsskrifter � officielt afviser de 96 procent af alle forslag, der kommer forbi redakt�rens bord � bragte en af de f� begejstrende artikler.

Baggrunden er, at afrikansk udvikling siden uafh�ngighedsb�lgen i h�j grad har v�ret et sp�rgsm�l om nogle f� succeshistorier i et hav af d�rlige og katastrofale udviklinger. Der har v�ret mange bud p�, hvorfor de afrikanske lande som helhed har klaret sig s� deprimerende d�rligt, lige fra absurde marxistiske teorier om bevidst vestlig udbytning til en generel konsensus, som man ikke taler alt for h�jt om, at de afrikanske politikere i h�j grad er skyld i det selv. I QJE�-artiklen �The Long-Term Effects of Africa�s Slave Trades� bringer Nathan Nunn fra Harvard en supplerende forklaring p� banen: Den historiske slavehandel.

Nunn har p� imponerende vis v�ret dybt nede i kilderne og samlet tal for den totale slavehandel ud af Afrika mellem 1400 og 1900. Han finder f�rst og fremmest at 12 millioner slaver blev handlet over Atlanten, mens 6 millioner gik den anden vej til Indien og Mellem�sten, som der ikke tales s� meget om. De st�rste m�ngder blev skibet ud af den s�kaldte �Slavekyst� i Benin og Nigeria, fra Guldkysten, det nuv�rende Ghana, og lidt sydligere fra Vestafrika omkring de to Congoer og Angola. Fra Angola alene estimerer Nunn, at der blev solgt 3,6 millioner mennesker, 1,4 millioner fra Nigeria, mens der �benbart ingen blev handlet fra Etiopien eller Botswana.

Nunn viser i artiklen, at der er en klar sammenh�ng mellem m�ngden af slaver, der blev skibet ud fra et afrikansk land, og dets udviklingsniveau i dag. Han finder, at for hver 10 procent flere slaver et land eksporterede, er dets bruttonationalprodukt i dag �n procent mindre. Man kunne selvf�lgelig t�nke sig, at lande der handlede mange slaver ogs� dengang var mindre udviklede, men det ser ikke ud til at v�re tilf�ldet. En r�kke af de store slavestater, ikke mindst Guldkysten, har historisk v�ret nogle af de mest avancerede afrikanske samfund. Faktisk peger en del p�, at de f�rste slavehandlere etablerede kontakt med de mest avancerede samfund, da de kunne underst�tte en v�sentlig handel.

Hvorfor skadede slavehandlen s� meget, at vi finder effekter �rhundreder efter? Nathan Nunn peger � med passende kvalifikationer og en forsikring om, at det blot er forel�bige bud � at der er en klar sammenh�ng mellem graden af slavehandel mellem 1400 og 1900 og graden af etnisk fraktionalisering i dag. Han argumenterer, at slavehandlen �tended to weaken ties between villages, thus discouraging the formation of larger communities and broader ethnic identities.� N�r man jagtede mennesker i naboomr�det for at s�lge dem, forhindrede man ret effektivt at man fik t�ttere sociale eller �konomiske kontakter til naboerne. Og det forhindrer effektivt specialisering, vidensdeling, udviklingen af bredere juridiske institutioner osv.

Nunns studie er dermed fantastisk sp�ndende at l�se, og at t�nke over, men derfor beh�ver man ikke v�re enig i alt. Hen mod slutningen af artiklen vurderer han for eksempel, at �As a result, Africa�s postindependence leaders inherited nation states that did not have the infrastructure necessary to extend authority and control over the whole country.� Slavehandlen bliver dermed brugt som undskyldning for at de sidste 40-50 �rs politiske ledere i Afrika har v�ret n�rmest kriminelt d�rlige. Briterne i �stafrika form�ede dog at lede et omr�de, der d�kker de nuv�rende Kenya, Tanzania, Uganda og Malawi effektivt og ganske humant, sammenlignet med b�de andre koloniherrer og de senere uafh�ngige styrer.

Det skal dog ikke tage modet fra folk til at l�se artiklen. Nathan Nunn viser som flere andre forskere i de senere �r, at historiske faktorer nogle gange kan bidrage til at forklare nutidens fiaskoer og succeser. Historien efterlader mange ar og mange erfaringer, som man kan bruge mere eller mindre produktivt. Under alle omst�ndigheder er der masser at t�nke over!�

Mere evidens mod IPCC-modellerne

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — tor, 11 sep 2008 23:56:54 CEST

Vi har tidligere skrevet om klinadebatten her p� stedet, og har hver gang f�et en lang tr�d af diskussion for og imod den politiske konsensus p� omr�det. En hel del af den har handlet om, hvor pr�cise � og ogs� hvor politisk biased � det internationale klimapanel IPCCs fremskrivninger er. Nu er der kommet ny viden p� feltet, endda i det ekstremt prestigi�se naturvidenskabelige tidsskrift Nature, og s� skriver vi naturligvis igen.

Den nye forskning viser, at IPCC�s klimamodeller muligvis har v�ret misspecificerede fra starten. En r�kke studier af forskere fra Leibniz Instituttet i Kiel og Max Plank i Hamborg peger p�, at den velkendte Atlantic multidecadal oscillation (AMO), der er en naturlig svingning i havtemperaturen i Nordatlanten. AMO skifter typisk retning hvert 60-70 �r, og er dermed vigtig for hvordan verdens klima dannes. Problemet er her, at hvis havet varmes op naturligt, bliver der ogs� varmere p� den nordlige halvkugle omkring Europa og Nordamerika, hvilket kan se ud som global opvarmning, is�r hvis man i for h�j grad l�ner sig op ad temperaturm�linger fra de rigeste dele af verden (l�s Lubos Motls omtale her og det fulde papir her).

Nu ser det ud til, at AMO er skiftet, som den g�r naturligt, og de dybe antarktiske vande ser alts� ud til at blive koldere (l�s her). Det vil p� den anden komme til at betyde, at i det mindste den nordlige halvkugle kan g� hen at blive koldere det n�rmere �r eller �rtier. Det betyder ogs�, at IPCCs scenarier kan vise sig at v�re ikke blot fundamentalt forkerte i de kommende �rtier, men at deres scenario-analyser gennem modelbyggeri kan v�re baseret p� fundamentalt forkerte antagelser, da de ikke tager AMOs indflydelse med i betragtning.

Forfatterne konkluderer diplomatisk, at �One message from our study is that in the short term, you can see changes in the global mean temperature that you might not expect given the reports of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).� Som Motl ogs� peger p�, er der lidt af et misforhold i sproget n�r man f.eks. skriver, at de dynamiske effekter der kommer ud af at inkludere AMO is sine modeller kan �indicate� at der �might� v�re noget upr�cist i IPCCs og andre institutioners fremskrivninger. T�nk som sammenligning p�, hvad den samme gruppe folk skriver hvis man angriber deres ortodoksi, og hvilket sprog de g�r det i. Motl kalder det hykleri, men vi vil lade vores l�sere om at danne deres egne meninger. V�rsgo at l�se.

De to Belgier

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — l�r, 26 apr 2008 19:21:54 CEST

Nogle gange kan det v�re sjovt at forestille sig, hvordan virkeligheden kunne v�re hvis verden s� bare en smule anderledes ud. For tiden er den slags tanker m�ske ikke s� langt fra virkelighedens verden om bare nogle f� �r: Der er stor sandsynlighed for at Belgien, et europ�isk land, der har v�ret uafh�ngigt siden 1830, falder fra hinanden. Og det er m�ske ikke s� d�rligt. Grunden er, at de to dele af Belgien � det fransktalende Wallonien, inklusive den 80 procent fransk-talende Bruxelles-region, og det flamsktalende Flandern � er lige s� forskellige som to lande. Det nordlige Flandern ligner Holland og tilh�rer p� mange m�der Nordeuropa, mens det sydlige Wallonien er udpr�get fransk og kan placeres �konomisk og kulturelt i Sydeuropa.

For at starte med de �konomiske forskelle, klarer Flandern som helhed v�sentligt bedre p� n�sten alle omr�der. Selv n�r man tager det ekstremt rige omr�de omkring Antwerpen ud af statistikken, er Flandern markant rigere end Wallonien. If�lge de officielle statistikker var den (uv�gtede) regionale gennemsnitsindkomst i Flandern uden Antwerpen 29.833 euro mod 20.549 i Wallonien i 2007, mens tallene korrigeret for prisforskelle � alts� i k�bekraftskorrigerede euro fra Wikipedia (l�s her) var henholdsvis 27,356 Euro i Flandern mod 21,858 i Wallonien. Arbejdsl�sheden er, igen if�lge Wikipedia, cirka 9 procent i Flandern mod 17 procent i Wallonien og hele 22 procent i Bruxelles-regionen. De flamske investeringer i forskning og udvikling er v�sentligt h�jere, og ikke mindst er flaml�nderne cirka ti procent mere produktive end wallonerne.

Og der er andre sigende forskelle. Wallonien ligner ogs� p� andre omr�der Frankrig. Wallonien har for eksempel tre fjerdedele s� mange offentligt ansatte per 1000 indbyggere som det europ�iske gennemsnit mens Flandern ogs� har flere end gennemsnittet, men kun cirka en fjerdedel flere. Den traditionelle franske offentlige indflydelse p� samfundet skinner dermed ogs� igennem i sammenligningen mellem de to Belgier. Og hvis man har rejst i Frankrig kender man til de fleste franskm�nds modvilje mod at tale et andet sprog end fransk. Selvom mange franskm�nd g�r grin med den wallonske dialekt, er der samme uvilje mod at tale fremmedsprog i den fransktalende del af Belgien, inklusiv flamsk som dog bliver talt af mere end halvdelen af den belgiske befolkning. Modsat taler de fleste flaml�ndinge flamsk, fransk, engelsk og ogs� ofte et fornuftigt tysk. Helt generelt er der virkeligt markante forskelle i uddannelse mellem de to dele, hvor Flandern befinder sig i den europ�iske top og Wallonien h�rer til den d�rlige fjerdedel.

Hvorfor nu denne svada mod de fransktalende belgiere, kunne man sp�rge? Der er to grunde. For det f�rste har jeg oplevet skellet meget tydeligt, de gange jeg har v�ret i Belgien, og ogs� blandt de belgiere jeg kender. Man oplever konkret de store forskelle, og ogs� den lidt typiske franske arrogance, der trives i det sydlige � de er lidt nogle b�nder og krejlere, oppe det nordlige Belgien, n�est ce pas? Hvis man mener, at jyder og k�benhavnere har fordomme mod hinanden, skulle man tage til Belgien og grave lidt i stereotyperne. For det andet har der sl�et mig og andre samfundsforskere � og senest min kollega i Maryland Eric Uslaner, der er en af verdens absolut f�rende tillidseksperter � at den sociale lim, sammenh�ngskraft, �rlighedsnormer, den sociale kapital eller hvad man vil kalde det, er s� sl�ende st�rkere i Flandern.

Som land betragtet ligger Belgien med et tillidsniveau p� cirka 30 procent, eller en smule h�jere end det europ�iske og globale gennemsnit. Men dette gennemsnit d�kker over markante forskelle. N�r man stiller sp�rgsm�let �Generelt, mener du at man kan stole p� de fleste mennesker, eller b�r man v�re forsigtig?� er det 24 procent, der svarer ja i Wallonien. Det er praktisk taget det samme som i Frankrig. Tager man nord for sproggr�nsen, siger 38 procent ja i Flandern, og alts� lidt flere end i Tyskland eller Storbritannien. Ogs� p� denne centrale parameter er Belgien delt midt igennem: Wallonien h�rer til Syd, Flandern til Nord.

Hvorfor de to halvdele ikke for l�ngst er splittet i to stater er mig en g�de. Efter sidste valg tog det som bekendt langt over 100 dage at danne regering, og midt i processen m�tte parterne � der best�r af et wallonsk socialistparti, et flamsk socialistparti osv � sendes hjem med en alvorlig formaning fra kongen. Men m�ske er den f�lles kongefamilie det sidste, der binder de to dele sammen? Og m�ske er det blot for st�rk kost for et EU, der ellers har st�ttet slovensk, kroatisk og andre landes selvst�ndighed, n�r nu den �europ�iske� hovedstad ligger midt p� skillelinjen � og er fransktalende?