folketingsvalg 2007

Den f�rste hektiske tid

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 16 nov 2007 18:11:13 CET

Folketingsvalget var kun lige overst�et, s� begyndte det politiske arbejde � og det sidel�bende med at jeg er i gang med at afslutte alle l�se ender p� mit nu snart forhenv�rende arbejde, som afdelingsleder hos AOF SYD. Her f�lger et kort rids af de forgangne dage:

Tirsdag: Folketingsvalg
Jeg var valgtilforordnet p� afstemningsstedet p� biblioteket p� Kongevej i S�nderborg. Her var en s�rdeles god stemning, som der b�r v�re p� demokratiets festdag. Jeg var efter valghandlingen var gennemf�rt fritaget for at deltage i selve stemmeopt�llingen, men gik til h�nde p� anden vis. Senere fulgte jeg naturligvis med i stemmetallene som de kom ind � og selvom mine personlige stemmetal var s�rdeles opmuntrende, var jeg sluk�ret da jeg tog hjem. Ingen ny regering i denne omgang!
Da jeg kunne se p� de f�rste tal at b�de Ellen fra Venstre og Jesper fra SF l� til at komme i Folketinget med flotte valg, ringede jeg og lyk�nskede dem. Vi har ganske vist haft en h�rd valgkamp, men vi har ogs� respekt for hinanden som mennesker og kolleger.

Onsdag: Tilbage p� arbejde og personlige stemmetal
Jeg havde allerede om aftenen modtaget mine personlige stemmetal fra S�nderborg og det gav naturligvis masser af optimisme. Ret tidligt stod det klart at jeg kom i Folketinget, sagde mine regnedrenge, men jeg ventede med at v�re glad til jeg fik det endelige resultat. Flot indsats af min valgorganisation, at de havde tallene klar f�r nogen medier! Det er en langt bedre situation at f� resultatet p� den m�de, i stedet for at blive konfronteret med det direkte af en journalist.
Om aftenen deltog vi der var valgt i et par direkte udsendelser p� TV Syd, s� det blev sent inden jeg var hjemme. I �vrigt v�ltede det ind med lyk�nskninger via telefon, sms og mail i l�bet af dagen og aftenen. Det blev temmelig sent inden jeg var hjemme.

Torsdag: Projektafslutning og af sted til K�benhavn
Sammen med to af mine n�re kolleger fik jeg lagt n�sten sidste h�nd p� et meget vigtigt projekt p� arbejdet. Det var rart at lande den store del af det.
Om eftermiddagen gik turen til lufthavnen og K�benhavn hvor jeg for f�rste gang kunne tr�de ind p� Christiansborg, i selskab med min gode ven og store st�tte gennem hele mit kandidatur, medlem af partistyrelsen Mikkel Michelsen. Efter lidt praktiske ting p� Christiansborg vendte vi n�sen mod NNFs kontor hvor partistyrelsen og den nyvalgte folketingsgruppe var samlet for f�rste gang efter valget. Efter en god orientering fra formanden blev det tid til at hilse p� hinanden og finde sammen omkring sekret�rkonsortier.

Fredag: Dag 2 p� Christiansborg og s� hjem igen
Efter et par yderligere praktiske ting p� Christiansborg og et par sm�m�der, gik turen hjem til S�nderborg igen. F�rst gik turen til kontoret hvor mine kolleger havde sat en utrolig smuk buket blomster p� mit bord. Tusind tak for det! Der l� en del arbejde, men der var ogs� mange der lige skulle hilse og sige tillykke � og s� skulle der jo bestilles br�d og kager hos bageren.
I morgen holder vi et lille �bent hus herhjemme, s� mens Charlotte er ude og handle ind, er jeg i nu gang med at forberede herhjemme � og jo, jeg forts�tte lige om lidt n�r jeg er f�rdig med dette skriv�

M�ske ses vi i morgen�

Og s� lige som afslutning: Nej, det ER ikke helt g�et op for mig at jeg virkelig er valgt til Folketinget. Jeg var n�dt til at se p� mit ID kort til Christiansborg et par gange her i eftermiddag, bare for at minde mig selv om at det er sandt.

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrecht valgt til Folketinget

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tor, 15 nov 2007 23:41:53 CET

Med hele 6.698 personlige stemmer, det n�sth�jeste antal for liste A i Sydjylland, er debutanten Benny Engelbrecht valgt til Folketinget. Den 37-�rige Benny Engelbrecht afl�ser dermed tidligere skatteminister Frode S�rensen, der efter tre perioder har valgt at indstille sit virke.

www.benny-engelbrecht.dk

Et d�rligt valg med lyspunkter

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tor, 15 nov 2007 02:30:49 CET

Valget i g�r endte skidt. I tre �r endnu h�nger vi p� Anders Fogh og Pia Kj�rsgaard, og m� leve med en mangelfuld klimaindsats, nedslidt og bureaukratiseret velf�rd og en uanst�ndig flygtningepolitik.

Valgkampen var en kamp op ad bakke for oppositionen. De borgerlige partier har overtaget oppositionens retorik, og for det utr�nede �re lyder Anders Fogh rent faktisk som en socialdemokrat. Det har s�ledes v�ret sv�rt for Helle Thorning-Schmidt at distancere sig fra Anders Fogh. Hvis man sammenkobler dette med at Venstre og de Konservative er i lommen p� det private erhvervsliv, og dermed har helt andre muligheder for at f�re kampagne og k�be annonceplads, er det tydeligt at det har v�ret sv�rt for Socialdemokraterne at freml�gge deres budskab.

Der var dog lyspunkter i valget. SF havde et historisk godt valg, takket v�re en pr�cis og veltilrettelagt kampagne, der ramte direkte ned i de problemer, der optager befolkningen. Villy S�vndals personlige egenskaber som kommunikator i medierne har ogs� v�ret medvirkende til at SF for f�rste gang siden 1987 har opn�et fremgang ved et valg, og samtidig har f�et sit mandattal mere end fordoblet.

Valgkampen har ogs� styrket SF's organisation betragteligt. Under kampagnen er der str�mmet til med nye medlemmer, og SFU er landets st�rste politiske ungdomsorganisation. SF er s�ledes bedre rustet end nogen sinde til at g�re Helvede hedt for VC-regeringen.

Under valgkampen er der desuden tr�dt en samlet opposition frem. Tidligere tiders uenigheder er blevet afl�st af vilje til at indg� kompromiser, og i dag er det h�jrefl�jen der er splittet: Dansk Folkeparti og Ny Alliance er uenige om stort set alt, Dansk Folkeparti og de Konservative kan ikke udst� hinanden, og midt i det hele st�r Anders Fogh Rasmussen som en tr�t gammel mand og skal holde styr p� tr�dene.

Valget var ingen sejr for Venstre, selvom de fik lov at beholde statsministeriet i denne omgang. Siden Anders Fogh kom til magten i 2001 er partiet Venstre g�et tilbage ved hvert eneste valg, og ved dette valg fik Anders Fogh Rasmussen over 3.000 f�rre personlige stemmer end ved sidste valg.

Der er stadig grund til optimisme. Valgresultatet skal ikke ses som et nederlag til Fogh og Pia, men som en begyndelse p� kampen for en ny politik.

Tusind tak for et godt valg!

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 14 nov 2007 17:02:32 CET

K�re v�lgere i S�nderborg kredsen.

I g�r afgav 6127 deres personlige stemme p� mig. Det svarer til ca halvdelen af alle socialdemokratiske stemmer i S�nderborg. Jeg er meget glad for den k�mpe opbakning I har dermed har givet mig som ny kandidat. Det er samtidig et resultat jeg forholder mig meget ydmygt til, fordi jeg ved at det betyder at I har store forventninger til min indsats. Det er nu min opgave at bevise at jeg kan g�re mig fortjent til den tillid.

Jeg ved endnu ikke om det flotte resultat i S�nderborg er tilstr�kkeligt til at jeg er valgt til Folketinget - det m� vi afvente resultaterne fra resten af den sydjyske storkreds, f�r vi ved. Resultatet skulle foreligge sidst p� eftermiddagen i dag.

Uanset om jeg efter i dag kan betragte mig som folketingsmedlem eller ej, vil jeg arbejde for S�nderborgs og S�nderjyllands interesser. Vi har s� mange udfordringer, ikke mindst trafik og�bos�tning der er vigtige at f� l�st her og nu. I valgkampen gjorde jeg det meget klart at jeg vil presse p� for at f� afsat m�lrettede midler til energibyer i Danmark. Det l�fte vil jeg holde fast i og s� snart det er muligt bringe emnet til politisk behandling, s� Danmark snarest kan f� udpeget et antal energibyer, der kan virke som showcase i forbindelse med FNs milj�konference i 2009.

Jeg er naturligvis meget skuffet over at vi ikke fra i dag kunne v�re Danmarks regeringsb�rende parti. Jeg synes at Helle Thorning-Schmidt har v�ret et lysende klart eksempel p� dygtig politisk kommunikation og jeg vil derfor st�tte hende i at v�re�Socialdemokraternes leder frem mod n�ste valg.

Med venlig hilsen

Benny Engelbrecht

PS. Jeg vil naturligvis forts�tte med at skrive denne blog, uanset hvad der sker. Jeg h�ber p� den m�de at kunne forts�tte den gode dialog med v�lgerne, som supplement til det jeg i �vrigt g�r.

Valg 2007 - Pia VS. Naser

nobody@www.smartlog.dk (Lars) — ons, 14 nov 2007 07:44:48 CET

S� sidder man efter resultat p� folketingsvalget 2007. Et VKO flertal, hvis de har fuld opbakning af deres mandat valgt p� F�r�erne, hvis ikke har de kun 89 mandater hvilket s� ikke er nok.

Her kommer kampen mellem Naser og Pia ind, hvilke kan blive en ufattelig sp�ndende valg periode, da jeg ikke tror p� at de kan blive enige om s�rligt meget. Allerede under den f�rste debat p� valgaftenen sidder Pia og skyder h�rdt mod Naser. Det bliver sp�ndende at se hvad Anders i morgen og hvorn�r der igen bliver udskrevet valg.

Held og lykke Anders med Pia og Naser og tillykke til SF med det flotte valg.

/Lars (Med forbehold for �ndringer hvis tallene ser anderledes ud som f� timer)

God valgdag!

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — l�r, 18 dec 2010 03:58:37 CET

Det er nu valget skal afg�res. Efter tre ugers intens valgkamp tegner der sig et klart og holdbart alternativ til V, K, O og Y's politiske lotteri.

Hvis man stemmer p� h�jrefl�jen aner man ikke hvad man f�r. Anders Fogh skal, hvis han bliver genvalgt, pr�ve at danne regering p� baggrund af b�de Dansk Folkeparti og Ny Alliance - skattelettelser til de rige kombineret med lummer nationalisme. Det er ikke holdbart.

En Fogh-regering skal, hvis den skal opfylde sine valgl�fter, v�re det direkte modsatte af hvad den hidtil har v�ret. Man har tidligere kaldt Fogh for teflon-manden fordi al kritik er prellet af p� ham, men Foghs overfladebehandling er mere omfattende end som s�. Nu g�r han pludselig ind for afbureaukratisering af den offentlige sektor, selvom det er hans regering, der har indf�rt bureaukratiet. Han fremstiller sig selv som klima-fork�mper, selvom det er hans egen regering, der er skyld i at der for f�rste gang siden 1978 produceres mindre vindenergi end �ret f�r. Han lover bedre velf�rd og bedre sundhed, selvom det er hans egen regering, der har slidt den offentlige sektor ned. Han lover at afskaffe minuttyranniet i �ldreplejen, selvom han i de seks �r han har v�ret statsminister kun har for�get det. Hvor trov�rdigt er det?

Det kan godt v�re at Fogh har set lyset, og har omvendt sig p� alle disse centrale politik-omr�der. Et menneske skal jo have lov til at erkende sine tidligere fejltagelser, og g�re skaden god igen. Det er dog meget usandsynligt at det er det, der er tilf�ldet med Fogh. Det mest sandsynlige er at der bare er tale om valgfl�sk, der skal narre v�lgerne til at give ham en ekstra periode.

Som alternativ til Fogh har vi en samlet opposition, der er klar til at rette op p� de sidste seks �rs fors�mmelser. Oppositionspartierne har fremlagt sammenh�ngende og fuldt financierede planer for hvordan vi f�r Danmark p� ret k�l igen. En kommende S-SF-R-regering vil betyde

En ambiti�s klimaindsats

V�k med minuttyranni og bureaukrati i den offentlige sektor

Bedre l�n til de lavest l�nnede offentligt ansatte, der er rygraden i velf�rdssamfundet

En human behandling af asylans�gere

Forbedring af de nedslidte offentlige bygninger

Fokus p� l�ring og p�dagigik fremfor bureaukratiske test i folkeskolen

Valget er klart - den bedste fremtid ligger hos liste F, A, � og B.

Husk at stemme, valgstederne lukker kl. 20.

Valgkampen er slut

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 14 nov 2007 07:32:14 CET

Jeg har et par grundl�ggende principper i forhold til valgkamp. Et af dem er at selve valgdagen er hellig. Her skal man ikke f�re kampagne � dagen er v�lgernes og demokratiets festdag. I princippet kunne man jo f�re valgkamp helt frem til det tidspunkt valgstederne �bner, men det har vi valgt ikke at g�re. Det betyder at min valgkampagne nu officielt er afsluttet.

Det har v�ret en hektisk tid og det er n�sten ikke til at forst� at det er overst�et. Jeg har her til aften nydt et godt m�ltid mad sammen med gode venner. Vi har vendt de sm� genvordigheder vi har v�ret udsat for og set den afsluttende partilederrunde sammen. En runde der naturligvis gav Helle Thorning-Schmidt, Danmarks kommende statsminister, det sidste ord.
I morgen afgiver jeg min stemme kl. 10.00 p� afstemningsstedet i Ahlmannsparken i Gr�sten ved bord 1. Derefter er det blot at afvente v�lgernes endelige dom.

Hvad jeg skal lave om to dage ved jeg, principielt, ikke endnu. Det er en meget underlig fornemmelse. Jeg vil fors�ge, efter bedste evne, at beskrive det der sker i de kommende dage her p� bloggen. I morgen vil der dog v�re stilhed fra min h�nd, da jeg ikke er i n�rheden af en PC hele dagen.

Til alle de mange der har hjulpet med stort eller sm�t i valgkampen, men gode r�d og sm� hj�lpsomme bem�rkninger, vil jeg blot sige mange tusind tak for st�tten!

www.benny-engelbrecht.dk

Benny Engelbrecht udn�vnt til DUI B�rneambassad�r

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — man, 12 nov 2007 20:26:32 CET

B�rne- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i
S�nderborg kommune har udn�vnt folketingskandidat Benny Engelbrecht (S)som b�rneambassad�r.� Benny Engelbrecht har dermed forpligtet sig til at arbejde for bedre vilk�r for b�rn i Danmark.

DUI-LEG og VIRKEs lokalafdeling i Augustenborg, Egernsund og Nordborg har udn�vnt den lokale folketingskandidat, Benny Engelbrecht (S), til
b�rneambassad�r. Dermed forpligter Benny Engelbrecht sig til, at arbejde for bedre vilk�r for b�rn i Danmark p� 5 omr�der:

Velf�rd i b�rneh�jde � ordentlige dagtilbud med plads og h�nder
Klogere b�rn � folkeskolen skal have et l�ft
Sundere b�rn � sund mad og motion skal v�re en ret for alle b�rn i Danmark
Ingen fattige b�rn � 50.000 fattige b�rn i Danmark er helt uacceptabelt
Tid til familien � bedre sammenh�ng mellem arbejds- og familieliv

- Vores b�rn er vores fremtid. Derfor fortjener alle b�rn i Danmark trygge rammer og kvalitet i hverdagen.� Det er desv�rre g�et den forkerte vej de sidste �r, men nu skal udviklingen vendes, siger Benny Engelbrecht i
forbindelse med udn�vnelsen.

- Vi er meget glade for, at Benny Engelbrecht har sagt ja til at blive
DUI-b�rneambassad�r. I DUI kender vi Benny, og vi ved, at han br�nder for b�rns vilk�r i Danmark. Benny� vil blive en fremrangende talsmand for
b�rns rettigheder og muligheder p� Christiansborg, siger Randi �rebro p� vegne af DUI-LEG og VIRKEs lokalafdelinger i S�nderborg kommune.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har ogs� sagt ja til at blive b�rneambassad�r for DUI-LEG og VIRKE og flere af organisationens
lokalafdelinger vil i den kommende tid udn�vne b�rneambassad�rer rundt omkring i Danmark, der vil forpligte sig til at arbejde for bedre vilk�r
for b�rn i Danmark.

www.benny-engelbrecht.dk

Den Nye Socialminister

nobody@www.smartlog.dk (Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen) — man, 12 nov 2007 16:34:16 CET

Der er ingen, der kan sige det som Mette Frederiksen. Hun er mit bud p� en ny socialminister, g�r valget i morgen, som jeg h�ber. S� her er Ugebrevet A4's artikel med hendes ideer om socialpolitiske tiltag. Det kan ikke siges bedre.

DER ER PLADS TIL FORBEDRINGER
Socialdemokraternes socialpolitiske ordf�rer, Mette Frederiksen, efterlyser en fattigdomsgr�nse, hvor vi som samfund l�gger et bundniveau for, hvor d�rligt folk m� have det. Udsatte b�rn er det f�rste, hun vil kaste sig over, hvis hun skulle blive socialminister efter valget.

ET GOK NEDAD En s�lle omgang, som har handlet for meget om sm� puljer, og en minister, der har st�et og smilet, mens hun har givet sm� grupper symbolske pengebel�b.
Det er den socialdemokratiske socialordf�rer Mette Frederiksens karakteristik af de seneste seks �rs socialpolitik under VK-regeringen. Hun mener, at udviklingen p� det sociale omr�de er alarmerende, og at der er brug for en gennemgribende anderledes socialpolitik.
�Vi kan se, at uligheden vokser, og at fattigdommen stiger, hvis vi f�lger de udenlandske fattigdomsgr�nser.�
Tallene viser jo ogs�, at uligheden steg mest i slutningen af 90�erne, hvor dit parti sad i regering. Er det ikke for billigt at sl� partipolitisk plat p� en udvikling, der ses overalt i verden, hvor �konomien buldrer?
�Nej. Op gennem 90�erne var der i h�j grad mange, der fik det bedre, og den udvikling er fortsat under den nuv�rende regering. Men d�t, der adskiller disse �r fra 90�erne, er, at de i forvejen svageste har f�et endnu et gok nedad. Med blandt andet kontanthj�lpsloft, starthj�lp, nye regler for boligydelse og reglen om 300 timers besk�ftigelse for at oppeb�re kontanthj�lp. Det kan godt v�re, de var fattige f�r, men nu er de fattigere. Og det er sket samtidig med, at de bedst stilledes formuer og friv�rdier er vokset, og nogle is�r i toppen af det private erhvervsliv har f�et voldsomme l�nstigninger og bonusser ved b�de tiltr�den og fratr�den, og hvad ved jeg.�
Men samtidig er der ogs� kommet mange fra overf�rselsindkomst til besk�ftigelse. Er der ikke en vis fornuft i regeringens argumenter om at styrke incitamentet til at arbejde, n�r nu arbejdsmarkedet skriger p� de fam�se h�nder?
�Nej, det er nonsens. Det var Socialdemokraterne, der opfandt den aktive arbejdsmarkedspolitik, som har vist sig at v�re enorm nyttig og meget virkningsfuld for de ledige, der ikke har andre problemer end ledighed. De kontanthj�lpsmodtagere, der er kommet i arbejde de seneste �r, har da heller ikke haft problemer eller kun sm� problemer ud over ledighed. Men ser man p� kontanthj�lpsmodtagere med mere end otte �rs ledighed, s� er gruppen vokset. Over for dem kan du ikke bruge pisken, for deres misbrug, psykiske sygdom, enorme g�ldsbyrde og eventuelle hjeml�shed skygger for deres vej ind p� arbejdsmarkedet. Fattigdom er ikke nogen drivkraft for personer med andre problemer end ledighed.�
Skal vi s� bare lade st� til og acceptere, at de ikke st�r til r�dighed for arbejdsmarkedet?
�Overhovedet ikke, men der er det, vi foresl�r en egentlig omsorgsreform af kontanthj�lpssystemet, hvor vi indf�rer et princip, som vi kalder rehabilitering. Forestil dig hende i kontanthj�lpssystemet, der er i 40�erne og har en psykisk sygdom og et misbrug. Nyttev�rdien af at piske hende igennem det ene aktiveringsprojekt efter det andet er ikke stor. Hende skal vi stille og roligt og m�ske gennem tre-fire �r have behandlet i det psykiatriske system, have styr p� hendes boligsituation og s�tte hende i gang med den uddannelses- eller besk�ftigelsesindsats, der skal til for at f� hende til at fungere almindeligt igen.�
Hvis du skulle blive socialminister efter valget, hvad er s� det f�rste, du vil kaste dig over?
�Gruppen af udsatte b�rn. Et stigende antal b�rn lever i fattigdom. Alt for mange b�rn f�r t�sk derhjemme og f�r ikke en ordentlig behandling, n�r de kommer p� krisecenter. Der er b�rn, der burde blive anbragt, men ikke bliver det, og b�rn, der bliver anbragt, men taget hjem igen, fordi kommunerne ikke har r�d til deres anbringelse. Unge, der h�nger fat i kriminalitet, hvor svaret indtil nu har v�ret at bure dem inde. Der er masser af tage fat p�. Men udsatte b�rn vil altid v�re den vigtigste socialpolitiske opgave, for hvis vi ikke evner at give dem bedre opv�kstbetingelser, end deres for�ldre kan give dem, s� cementerer vi som samfund den negative sociale arv.�
Din folketingskollega S�ren Pind fra Venstre afviser, at et voksende antal b�rn lever i fattigdom. Han siger, at n�r man opererer med relative tal, og n�r det er g�et s� godt med �konomien, s� f�r man pludselig flere fattige, selv om de fleste har f�et det bedre?
�Det er jeg meget uenig i. Der er rigtig mange b�rn af enlige m�dre og indvandrerb�rn p� de meget lave ydelser, der er indf�rt. Og n�r b�rn i fattigdom er s� stort et problem, er det, fordi det er en meget presset livssituation at v�re fattig. Det handler om ikke at kunne holde b�rnef�dselsdag, om ikke at kunne f� vinterst�vler i tide, men f�rst n�r de kommer p� tilbud i januar, om altid at skulle vende enhver en- og femkrone og aldrig spontant kunne g� i Zoologisk Have. Om ikke at have internetforbindelse, som de fleste ungdomsuddannelser benytter sig af, og om at have r�d til at deltage i de kollektive b�rne- og ungdomstilbud, som andre b�rn og unge er den del af.�
Har vi brug for en fattigdomsgr�nse?
�Ja, for nu har vi brugt tre ugers valgkamp til at diskutere tal i stedet for at diskutere, hvad vi kan g�re ved de sociale problemer.�
Hvad kan vi bruge den fattigdomsgr�nse til?
�Til som samfund at beslutte, hvor d�rligt folk m� have det. Til at underbygge politiske forslag og visioner og til at l�gge �rlige handlingsplaner for, hvordan vi som samfund f�r l�ftet folk over den fastsatte gr�nse igen. Hvordan den fasts�ttes er ikke s� let, men det g�r vi i gang med i n�ste uge, hvis vi f�r lov til at danne regering.�
Af Michael Br�mer, mbr@lo.dk

Folketingsnetv�rk skal skabe dialog med borgerne via Internet

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — s�n, 11 nov 2007 21:19:34 CET

Nu n�rmer valgkampen sig sin afslutning � en valgkamp hvor weblogs er blevet flittigt anvendt til at kommunikere politikernes holdninger ud til v�lgerne. Det har v�ret godt at se at s� mange � cirka 250 � kandidater har valgt at blogge i valgkampen. Desv�rre frygter jeg at det billede vil vende s�rdeles hurtigt efter valget. Ligesom de f�rreste af de politikere der blogger i valgkampen har l�ngere tids erfaring p� nettet.

Jeg vil gerne v�re med til at �ndre p� den m�de at bruge blogs p� i politik. Jeg tror p� at elektronisk dialog kan v�re et godt supplement til den demokratiske proces. Man kunne eksempelvis forestille sig at lovforslag kan l�gges til en slags uformel h�ring, som en del af Folketingets behandling, ligesom deputationer b�de kan f� foretr�de i et udvalg p� normal vis ved fremm�de og via videokonference. Der er helt sikker mange andre m�der man kan forestille sig at Internettet kan supplere de eksisterende demokratiske procedurer.

Jeg vil, hvis jeg bliver valgt p� tirsdag, tage initiativ til at etablere et netv�rk af folketingsmedlemmer, p� tv�rs af de politiske partier, med interesse i at udvikle nye demokratiske metoder med anvendelse af Internet og weblogs.
Samtidig vil jeg naturligvis forts�tte med at blogge her p� siden � gerne med mere fokus p� udviklingen af politik.

Jeg ser frem til at kunne forts�tte den gode dialog jeg har haft med mine l�sere siden maj 2006 � ogs� fra en eventuel kommende plads i Folketinget.

www.benny-engelbrecht.dk

Ikke et ord om kultur

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — man, 12 nov 2007 09:10:46 CET

Jeg kan til stadighed forbl�ffes over den igangv�rende valgkamp. Det er jo ingen hemmelighed at min direkte modstander i S�nderborg kredsen er Venstres kultur- og medieordf�rer Ellen Trane N�rby. Indtil nu har jeg m�dt hende i en god h�ndfuld debatter og forel�big har der ikke v�ret �t eneste ord om kultur i vores debatter.

Jeg kan godt forst� at kulturverdenen synes at deres omr�de er blevet helt v�k i denne valgkamp � og mine oplevelser med Venstre understreger i grunden det s�rdeles godt. Jeg vil dog bem�rke at bortset fra et glimrende sp�rgsm�l fra JydskeVestkysten i dagens avis � et sp�rgsm�l om fremtiden for S�nderjyllands Symfoniorkester � er jeg heller ikke st�dt p� sp�rgsm�l der handler om kulturen.

I morgen skal jeg tre gange i debat med Ellen Trane N�rby � det bliver sp�ndende at se om hun i den forbindelse vil bringe kulturen p� dagsordenen. Hvis ikke, vil jeg g�re det.

www.benny-engelbrecht.dk

Afsluttende Debatrunde

nobody@www.smartlog.dk (Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen) — man, 12 nov 2007 17:44:32 CET

S� er det s�ndag aften. Vi skal h�re den sidste omgang valgdebat i aften, og jeg kan ikke sige mig fri for at gl�de mig lidt til at h�re debatten g� i lidt h�jere valgb�lger end den har i de forl�bne 3 uger.

Jeg h�rer til dem, der ikke har noget imod der er lidt konflikt og mudderslapping i debatten. Lidt italienske armbev�gelser, lidt halvgal og sm�hysterisk stemmef�ring og et par ordsvungne �ret�ver, yes, bring'em on..

Det er landets fremtid, vi skal stemme om. Det er landets�fremtid, �konomisk, velf�rdsm�ssigt og ikke mindst, den�grundl�ggende ideologi, vi skal stemme om. Der er ikke mange i dette land, der kan se fornuften i at sk�re ned p� velf�rden. Den velf�rd, vi alle gerne vil have, som mange virkelig har behov for, og som de fleste af os har en holdning til.

Stemmer du p� Fogh, s� stemmer du p� en skattesvindler af rang. Husk det. Manden blev "g�et" som skatteminister i 1993 pga uregelm�ssig bogf�ring.�Der har v�ret�mange sjove omgange med sandheden siden. Og det vil der blive ved med, hvis han forts�tter. Uligheden, fattigdommen og den langsomme afvikling af velf�rdsstaten som vi kender den vil blive afviklet. Og l�gnen om Danmark som landet med det h�jeste skattetryk i verden vil forts�tte... Sandheden er, vi er KUN NR 13....

Nej, meds�ster og medbror, menneske i�Danmark. Stem p� et parti, der vil mennesket f�r profitten, menneskelig velf�rd f�r �konomisk velstand, et parti, der �nsker vi igen kan v�re vort land bekendt, n�r vi drager udenfor landets gr�nser. Et Danmark, vi kan v�re stolte af, fordi vi behandler de m�ske egnede som de mest egnede........� s� er det lige pludselig ikke s� sv�rt, vel .... ;o)

God s�ndag til alle.

Trafikmafia: Socialdemokrat fra Sydjylland i trafikudvalget

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 28 sep 2011 10:11:11 CEST

Den selvbestaltede sydjyske trafikmafia Anders Kronborg og Benny Engelbrecht, begge folketingskandidater for Socialdemokraterne, melder klart ud inden folketingsvalget p� tirsdag. De vil arbejde for at der kommer mindst �n socialdemokrat fra Sydjylland i Folketingets trafikudvalg, s� regionen kan styrkes inden de kommende forhandlinger om fremtidens infrastruktur.

�Vi har tidligere sagt at det gerne m� v�re en af os, men vi f�ler os overbevist om at alle socialdemokrater vil arbejde i samme retning som os,� siger Anders Kronborg, opstillet i Esbjerg Omegnskreds. �Det vigtigste er at vi st�r sammen og her vil vi socialdemokrater gerne bidrage for vores del.�

Gennem valgkampen er det blevet ganske tydeligt at den trafikale dagsorden Kronborg og Engelbrecht satte i for�ret, kan finde bred opbakning i den sydjyske storkreds. Det giver trafikmafiaen optimisme.

�Vi st�r foran den m�ske st�rste udfordring, med en trafikplanl�gning der r�kker frem mod �r 2030. Det kr�ver samarbejde og det vil vi gerne bidrage til,� siger Benny Engelbrecht der er folketingskandidat i S�nderborg-kredsen. �N�r Infrastrukturkommissionens endelige konklusioner ligger klar efter folketingsvalget skal vi v�re parate.�

Kronborg og Engelbrecht lancerede i for�ret 2007 en hjemmeside med navnet trafikmafia.dk hvor de har debatteret trafikpolitik med v�lgerne i den sydjyske storkreds.

www.benny-engelbrecht.dk - www.trafikmafia.dk

Kristenfundamentalisterne

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — man, 12 nov 2007 15:17:26 CET

Mange har den opfattelse at den s� h�jt besungne, men sj�ldent praktiserede, borgerlige anst�ndighed skal findes hos Kristendemokraterne, det lille parti der blev dannet i protest mod pornografi og abort.

Selvom der ikke er noget der tyder p� at Bodil Kornbek og hendes parti kommer i folketinget kan stemmerne p� Kristendemokraterne f� betydning. Hvis ikke partiet kommer i folketinget vil de stemmer der er afgivet p� dem v�re spildt, og de v�lgere der stemte p� Kristendemokraterne i h�b om at f� en ny regering pr�get af borgerlig anst�ndighed, vil have f�et lige s� meget indflydelse som sofav�lgerne.

Man h�rer sj�ldent noget til dette parti, men der er en generel opfattelse af at der er tale om et parti med alle de "rigtige", bl�de, familievenlige meninger. Det er ogs� tilf�ldet p� visse omr�der, men man b�r endelig ikke glemme at Kristendemokraterne udspringer af den heldigvis minimale del af befolkningen, der mener at religion skal diktere politik.

Kristendemokraterne har flere godt skjulte holdninger, der udspringer af en fundamentalistisk tankegang, og som er dybt amoralske.

Tidligere p� �ret annoncerede kristendemokraterne at de nu ikke var imod fri abort. Men p� deres hjemmeside kan man l�se i partiets principprogram at:

Provokeret abort er at tage det liv, fostret har ret til. M�let er derfor, at den frie abort afskaffes, s� Danmark reelt lever op til FN�s menneskerettighedserkl�ring, artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed , idet dette princip ogs� skal g�lde det uf�dte menneske.

en holdning og en argumentation som h�rer hjemme p� den kristne h�jrefl�j i USA, og ikke i det danske folketing.

L�ser man videre vil man kunne erfare at Kristendemokraterne mener at et par hundrede celler uden nogen form for bevidsthed har mere ret til at leve end rigtige mennesker af k�d og blod. Man kan l�se at:

Det skal ligeledes forbydes at udnytte et foster kommercielt samt at foretage eksperimenter, der foruds�tter destruktion af befrugtede �g.

hvilket betyder at Kristendemokraterne er modstandere af forskning i embryonale stamceller, der ellers er et af de mest lovende forskningsomr�der inden for behandling af en lang r�kke sygdomme. Som begrundelse anf�res noget kristeligt vr�vl om at "livet starter ved befrugtningen". Der er tale om en dybt amoralsk holdning. I stedet for at gennemf�re forskning og behandling, der vil kunne redde tusinder fra sygdom, smerte og d�d vil Kristendemokraterne beskytte en klat celler, der har mulighed for at udvikle sig til et menneske. Et par celler i en petrisk�l skal alts� if�lge kristendemokraterne have mere ret til at leve end en 10-�rig pige med kr�ft.

Krsitendemokraterne ved hvordan andre mennesker skal leve deres liv. I principprogrammet kan man l�se at

Kristendemokraterne anser �gteskabet for den rette og bedste samlivsform.

Hvis man s�ledes foretr�kker at v�re single, leve i "papirl�st samliv" eller leve sammen med en person af samme k�n, praktiserer man s�ledes en forkert samlivsform. Denne usmagelige lyst til at blande sig i andre menneskers private forhold giver sig ogs� udslag i ren og sk�r homofobi. S�ledes st�r der i Kristendemokraternes principprogram at

Politiske, juridiske, sociale eller �konomiske foranstaltninger m� ikke begunstige andre samlivsformer frem for �gteskabet eller ligestille dem med �gteskabet mellem mand og kvinde. Kristendemokraterne �nsker loven om registreret partnerskab oph�vet.

Kristendemokraternes syn p� religion er lige s� chauvinistisk som deres syn p� samliv og familier. Uden at anf�re nogen begrundelse n�vner Kristendemokraterne at de g�r ind for statskirken og er imod religionslighed. De vil alts� have lov til at beholde den ubillige s�rstatus som den evangelisk-luheranske statskirke har tilranet sig. Kristendemokraternes venskab r�kker ogs� til andre kristne trossamfund, de skal if�lge principprogrammet "sikres gode vilk�r for deres virksomhed". De ikke-kristne trossamfund skal blot tolereres. Samtidig skal statskirken fylde mere i folkeskolen ved at timetallet i kristendomskundskab, der n�sten udelukkende best�r i oplysning om statskirken og al dens gerning og al dens v�sen, skal �ges - ikke nok med at statskirken skal have statens protektion og st�tte, den skal ogs� have endnu st�rre mulighed for at belemre sagesl�se skoleb�rn med dens tross�tninger.

Kristendemokraternes tilslutning til ytringsfriheden er papirstynd. Hvis en ytring ikke passer ind i Kristendemokraternes utopi om det perfekte missionshus, skal den forbydes. Man kan s�ledes l�se i principprogrammet at:

Pornografi og voldsforherligende materiale er nedvurderende og livsfjendsk. Derfor b�r der indf�res forbud mod udbredelse af s�dant materiale.

At ponografi og "voldsforherligende materiale" sidestilles siger lidt om hvor langt ude af den fundamentalistiske tangent vi befinder os. Selv hvis der virkeligt var tale om "nedvurderende og livsfjendsk" materiale, hvilket ikke er tilf�ldet, ville det stadig ikke v�re grund til at forbyde det. Det er noget man g�r i Iran. Kristendemokraternes principprogram er ogs� nedvurderende overfor alle der ikke lever i lykkelige kristelige kernefamilier og livsfjendsk overfor dem, Bodil Kornbek vil n�gte livsvigtig behandling med stamceller. Men derfor skal skidtet ikke forbydes. Hvis Kristendemokraternes medlemmer ikke bryder sig om porno- og actionfilm kan de jo bare lade v�re med at se dem, og lade os andre v�re i fred.

Jeg vil normalt ikke opfordre folk til at stemme p� de Radikale, men hvis man vil stemme p� et anst�ndigt, borgerligt midterparti for at f� en ny regering og en ny politik, s� b�r man stemme p� de Radikale, og ikke p� Kristendemokraternes moralistiske fundamentalister.

For at opsummere, s� kan man i Kristendemokraternes principprogram finde f�lgende:

Forbud mod forskning i embryonale stamceller, et af de mest lovende omr�der inden for den medicinske forskning.

Forbud mod abort

Forbud mod ponografi

Forbud mod "voldsforherligende materiale"

Indblanding i hvordan folk lever

Diskrimination af folk, der ikke lever i heteroseksuelt �gteskab

Diskrimination af borgere, der ikke tilh�rer statskirken

Der er ikke tale om "borgerlig anst�ndighed", men om uanst�ndig fundamentalisme.

Skat og r�dsel

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — s�n, 11 nov 2007 01:14:45 CET

H�jrefl�jens tilh�ngere siger ofte at skatten vil stige og Danmark vil g� fallit, hvis venstrefl�jen f�r magten. Denne pavlovske automatreaktion har imidlertid ikke s�rligt meget p� sig. Nok vil der komme sm� skattestigninger - skattestigninger som �bent er meldt ud, og som er n�dvendige for at rette op p� den f�lles velf�rd. Men statsbankerot og brandbeskatning? Det er at tage munden for fuld.

Danskerne vil have en velfungerende offentlig sektor, og danskerne ved at den slags ikke er gratis. Borgerlige partier som Ny Alliance og de Konservative vil bruge pengene to gange - p� den ene side vil de �dsle penge v�k p� skattelettelser til de rige, der mindst af alle har brug for flere penge, p� den anden side lover de os at l�se de helt �benlyse problemer i den nedslidte og nedsk�ringsplagede offentlige sektor.

Der findes en anden vej end at skyde flere penge i privatforbrug. SF har opstillet en plan for hvordan pengene til de n�dvendige investeringer skal findes. SF vil bruge 34,7 milliarder for at financiere investeringer i uddannelse, milj� og velf�rd - ikke 68 milliarder som en fantasifuld l�gnehistorie i Nyhedsavisen p�stod. Det h�je bel�b var komme fordi Nyhedsavisen - ganske umotiveret - havde regnet ligel�n mellem offentligt og privat ansatte med. Det er ganske vist et �nske hos SF, men der er samtidig accept af at der ikke er det �konomiske r�derum til at gennemf�re dette, og derfor g�r SF ikke til valg p� at gennemf�re ligel�n mellem offentligt og privat ansatte. Planen for investeringer er fuldt financieret.

Det st�rste bel�b p� 9,5 milliarder vil SF hente p� ikke at gennemf�re VKO-blokkens t�belige skattelettelser. Danskerne har allerede f�et masser af penge til privatforbrug, og de fleste vil gerne ofre de 140 kr. om m�neden for at kunne f� en ordentlig velf�rd. Derudover vil SF hente yderligere 5,7 milliarder ind p� �gede energiafgifter. Der er blandt andet tale om at indf�re en afgift p� flybr�ndstof samt at lade handels- og servicevirksomheder betale energiafgifter. Disse afgifter vil ikke alene financiere en ordentlig velf�rd, men ogs� skabe et incitament til energibesparelser go milj�rigtig adf�rd. Ved at annullere en s�nkelse af selskabsskatten, s� den igen kommer op p� 29 % og ved at genindf�re afgiften p� d�rligt arbejdsmilj� kan der hentes 3,9 milliarder. SF vil ogs� indf�re besparelser i det offentlige. Den skatteyderbetalte rollespilsforening Hjemmev�rnet skal nedl�gges, det offentlige skal spare p� energien og der skal i st�rre grad satses p� brug af open source i de offentlige IT-systemer. Tilsammen kan der spares 3 milliarder. SF vil desuden fastholde det s�kaldte PSO-bidrag p� elforsyning - i stedet for som planlagt af regerignen at s�nke prisen p� el med 5 �r pr. kWh vil SF �rem�rke disse midler, der i alt bel�ber sig til 1,5 milliarder, til investeringer i milj� og klima. Endelig vil SF indf�re en bedre skatteligning, s� alle skatteydere - is�r de multinationale selskaber - kommer til at betale den skat de skal betale. N�r der bliver flere skattefolk til at gennemskue erhvervslivets fantasifulde skattearrangementer vil man kunne hente 2,5 milliarder.

Derudover vil SF oprette en s�kaldt investeringsfond. Midlerne til investeringsfonden skal komme fra det ekstraordin�re overskud p� statsfinanserne i �rene 2002-2006. Der er tale om ekstraordin�re indt�gter, s� de skal ikke anvendes p� den l�bende drift. SF vil l�gge pengene i en investeringsfond p� i alt 85 milliarder, der over de n�ste ti �r skal financiere forbedringer i infrastrukturen og genopretningen af vedligeholdelseseftersl�bet p� de offentlige bygninger. I gennemsnit vil der s�ledes blie brugt 8,5 milliarder af fonden hvert �r.

SF's forslag er ikke kun fornuftige og n�dvendige - de er ogs� fuldt financierede. Skr�mmekampagnerne om unfinancieret overforbrug er alts� fuldst�ndigt grundl�se. Der er i stedet tale om en �ben og �rlig prioritering af den f�lles velf�rd fremfor de borgerliges skattelettelser.