folketinget

Enhedslisten g�r ind i sag om polsk l�ntryk p� Bornholmerf�rgen

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 29 feb 2012 08:03:33 CET

Det er helt uacceptabelt, at Bornholmerf�rgen bruger polsk mandskab p� sommersejladsen mellem Ystad og R�nne.

Ikke alene er det l�ndumping af v�rste skuffe, n�r de polske s�m�nd betales en l�n, der hverken lever op til dansk eller for den sags skyld svensk overenskomst. Det er ogs� sikkerhedsm�ssigt helt vanvittigt, at man vil uds�tte f�rgepassagerne for den fare, der vil kunne opst� i en n�dsituation, hvor ingen blandt bes�tningen er i stand til at svare p� sp�rgsm�l eller vejlede passagerne. Bornholmerf�rgens rationale er helt galt afmarcheret.

Det vil v�re i strid med den aftale, der i 2010 er indg�et mellem S�fartsstyrelsen og rederiet, og desuden kan det undre, at man ikke lader til at have l�rt af situationen fra sidste �r, hvor S�fartsstyrelsen endte med at kr�ve, at 8 af bes�tningsmedlemmerne skulle kunne tale og forst� et skandinavisk sprog. Det er ikke et tilstr�kkeligt sikkerhedsm�ssigt krav til en f�rge med en kapacitet p� 1.397 passagerer, 260 biler og 50 lastbiler, men det er da m�rkeligt, at rederiet starter helt forfra.

At den polsk-ejede f�rge Skania s� ogs� sejler under Bahamas-flag, beviser jo blot, at vi med Bornholmerf�rgen har g�re med et firma, som dybest set kun har et for �je: hurtige penge. Man har jo for nylig fyret 60-70 medarbejdere, s� det er jo ikke fordi, der mangler kvalificeret arbejdskraft, og mon ikke dette ogs� er en misligholdelse af hovedkontrakten fra 2004 mellem Trafikstyrelsen og Bornholmstrafikken.

Der er s�ledes et v�ld af fejldispositioner og mulige kr�nkelser af kontrakter, aftaler og bekendtg�relser, som Enhedslisten Bornholm har bedt trafikordf�rer Per Clausen tage op i Folketinget.

Jeg takker nej til civilisationen

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — fre, 17 feb 2012 03:11:26 CET

Jeg forst�r s� udm�rket Carl de Fontenays synspunkt, som det kommer til udtryk i et l�serbrev i Bornholms Tidende d. 15. september. For det er rigtigt nok problematisk, at tilsides�tte love vedtaget af et parlament, man ellers anerkender som v�rende sit lands lovgivendeforsamling.
Fontenay bl�ser dog alligevel for meget luft i ballonen, n�r han p�st�r: �Der er ingen magt, som st�r over folketinget�.
Forud for loven har vi nemlig alle, vil jeg mene, en pligt til at udvise medmenneskelighed. Okay, den f�ler Fontenay sig ikke kaldet af - fred v�re med dig.� Men hvis det er civiliseret f�rst at f�re krig mod et land, en krig baseret p� l�gne, en krig uden et s�kaldt lovligt grundlag, en krig, der har sl�et tusindvis ihjel - civile som soldater, for s� dern�st at n�gte de mennesker, vi har ber�vet et hjem asyl - der sidder b�rn i Sandholmlejren p� 10. �r! - ja, s� m� du for min skyld beholde dit system og kalde det civilisation.
Gandhi blev en gang spurgt, hvad han syntes om �western civilzation� - �god id�, var hans svar.

Sluk lyset S�nderborg

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — man, 21 maj 2012 05:06:09 CEST

Jeg havde her til aften den store forn�jelse at tale for en veloplagt flok s�nderborgere til "Sluk Lyset"-arrangementet i S�nderborg. Meget imponerende at ca 150 mennesker var m�dt op p� R�dhustorvet i regnvejr, mens der var fodbold i fjernsynet.

Talen blev i �vrigt holdt uden brug af elektronisk forst�rkning, men ved hj�lp af en old-school megafon-tragt. Meget CO2-neuralt!

Millioner af mennesker rundt om i verden ville glo underligt p� os danskere, hvis de oplevede, at nogle af os opfordrer resten til at slukke lyset en times tid denne for�rsaften.
De millioner af mennesker har nemlig slet ikke noget elektrisk lys at slukke. Verdens fattigste folk ville v�re ellevilde ved at leve et sted, hvor der er str�m i kontakterne. Men vi kan med sindsro sige, at vi slukker lyset for deres skyld.
Hvis ikke der sker en massiv indsats for at redde klodens klima, vil det f� alvorlige f�lger for mennesker, dyr og natur. Det er sagt s� tit, at det n�rmer sig det banale, men klima�ndringerne er langt den st�rste udfordring, vi i dag m� finde de rigtige svar p�.
Vi ved med sikkerhed, at gennemsnitstemperaturen i verden stiger hurtigere, end det var forudset blot for ganske f� �r siden. Det er s�ledes helt afg�rende, at vi danskere langt om l�nge kan synge med p� en anden melodi.
For seks �r siden var det Bj�rn Lomborgs falske melodi, vi skulle fl�jte med p�. Milj� og klima havde det bedre end nogensinde, s� vi skulle bare slappe af og bygge nogle flere diger. S�dan t�nker ingen l�ngere, selv ikke den tidligere s� klimaskeptiske snart forhenv�rende statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Men vi m� huske, at denne ene time ikke er at forveksle med et energibesparende aflad. Vi skal ikke blot tillade os at spare p� lyset denne ene time, for derefter at tilsides�tte vores energibesparende bestr�belser resten af �ret. Meningen med denne dag er, at vi skal huske hinanden p� at v�re milj�bevidste hver dag. Vi m� for eksempel ikke glemme at slukke computeren, n�r vi alligevel sidder og ser X-factor i stuen.�
Denne aften er vi her i S�nderborg en del af en international koalition, der t�ller millioner af milj�bevidste mennesker fra over 1200 byer i mere end 80 lande.
Man kan sp�rge sig selv om et lille land som Danmark kan g�re en n�vnev�rdig forskel med s�dan en lille event. Men Danmark er en vigtig akt�r denne aften. For det er ikke uden betydning, at Danmark er v�rt ved den internationale klimakonference i december i �r. Og et v�rtskab forpligter. Danmark skal g� forrest allerede i aften og vise resten af verden, at tiden er inde til at v�re energibevidste ogs� p� mikroniveau. V�rtskabet ved klimakonferencen giver Danmark en unik chance for at v�re et lille land, der taler med et stort lands stemme.
Ingen kan betvivle, at el-p�ren er en genial opfindelse, der har revolutioneret verden, men den har udtjent sin v�rnepligt, og vi b�r snart sende den p� pension til fordel for nye og mere energibesparende produkter.
Tilsvarende b�r vi ogs� tage fat i hjemmet der hvor det batter: Med forbrugerelektronikken. Fladsk�rm, spillemaskiner og computere er det sted hvor der er mest at spare, kan Energisparefonden fort�lle os, men det kniber med at komme i gang.
Derfor har jeg i forrige uge fremsat et forslag i Folketinget der skal g�re det lettere at k�be det energivenlige forbrugerelektronik. Der skal v�re en simpel m�rkningsordning p� forbrugerelektronik i stil med den vi kender fra k�leskabe og vaskemaskiner. Og forslaget, ja det har jeg f�et inspiration til af nogle af de b�rn der for halvandet �r siden i Klimakaravanens bes�g i S�nderborg. Nogle gange beh�ver de bedste l�sninger ikke v�re s� sv�re og vores eget ProjectZero er fremragende til at f�de nye anvendelige id�er.
Der er endnu lang vej til vi her i S�nderborg kan kalde os CO2 neutrale, men vi er kommet i gang med de f�rste skridt. Over hundrede familier er g�et i gang med at kn�kker de d�rlige vaner og det er ikke bare til fordel for samfundet, det sparer ogs� dem selv penge. Jeg er sikker p� at endnu flere gode id�er vil komme ud af det engagement de mange familier der bor spredt ud over hele kommunen har.
I vores m�lestok er det meget vigtigt at vise vej, at v�re en m�nsterkommune, ligesom Danmark b�r v�re et m�nsterland. N�r regeringschefer, ministre og embedsm�nd fra hele verden til december kommer til klimakonference i Danmark, skal de i praksis se, hvad der kan lade sig g�re, s� bliver det lettere for dem at tr�ffe deres beslutninger.
S� aftenens m�rkeleg kan godt blive en rigtig betydningsfuld del af de signaler, som en bekymret verden m� sende til politikere og beslutningstagere.
Og husk s�, at uanset hvad I vil bruge jeres tid i m�rket p�, s� er det ikke kun skumle ting man kan lave i m�rket. Fortsat god, m�rk aften!

www.benny-engelbrecht.dk

Nedturspakke ikke for�rspakke

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 27 apr 2012 10:49:14 CEST

Giver regeringens s�kaldte for�rspakke flere arbejdspladser? Regeringen mener selv, at den vil tage toppen af den eksplosive v�kst i ledigheden. Regeringen overvurderer effekten ganske voldsomt.

Der bliver snarere 5.-7.000 f�rre ledige end 19.000, antyder ny tal fra AE-R�det. R�det har regnet p�, at der bliver flere i arbejde som f�lge af effekterne af finansloven for 2009 og trafikpakken, men alligevel vil ledigheden frem til nyt�rsaften stige til ca. 120.000 fuldtidsforsikrede.

End ikke i forbindelse med �oliekriserne� i 1973 og 1979 sk�d arbejdsl�sheden opad s� hurtigt. Effekterne af en decideret v�kstpakke vil v�re det instrument, som kan f� billedet til at vende. Der er ingen vej uden om en v�kstpakke, hvor hovedv�gten bliver lagt p� at fremme og fremskyde offentlige investeringer.

En tommelfingerregel siger, at der bliver fem job ved at fremskynde offentlige investeringer, men kun �t ved skattelettelser, hvis man afs�tter det samme bel�b. Den erkendelse kommer regeringen s� ikke til i �r. Vi h�fter os ved, at besk�ftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Folketingets talerstol ikke ville svare p�, hvor mange flere ledige, der skulle til f�r regeringen skred til handling. Hvad skal de nu 64.000 ledige s� g�re? De skal s�ge job, sagde Frederiksen.

Hvor finder ministeren s� de job, de ledige skal s�ge? N�r 1000 mennesker om ugen bliver fyret, s� er der alts� et underskud af job � ikke et overskud, men bare lige kan snuppe i stedet.

www.benny-engelbrecht.dk

Hold fingrene fra rygning p� efterskolerne

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — tir, 15 feb 2011 04:38:32 CET

Hvorfor m� vi ikke ryge i vores hjem n�r andre gerne m� i deres? Jeg kalder - n�dtvungent - det hummer jeg boede i over 40 skamfulde uger mit hjem for en periode.

Jeg er hjemme igen, men jeg husker tydelig det stress, der kommer af at v�re sammen med mennesker som absolut ikke siger en noget. Det kr�ver noget at styrke sig p�, n�r man aldrig er alene, ikke kan f� fred til at samle tankerne.

N�r man st�r med en sm�g i munden, s� kan man ikke tale.

Man m� huske p� at efterskoleelever har enten mistet eller opgivet s� meget. Deres familie, deres kammerater, ganske simpelt deres liv!

Ikke alle v�lger dette ophold frivilligt. Mange er ganske simpelt forvist fra deres eget hjem. Hvad skulle de g�re, hvis de ikke m� have lov til at tr�kke sig tilbage og ryge bare i 5 minutter?

Politikerne t�nker ikke p� de menneskelige ofre, n�r de farer frem med b�l og brand. Selvf�lgelig er rygning usundt - ingen tvivl om det, men jeg har set hvordan at folk sk�rer i dem selv n�r de ikke kan komme af med alle de tunge tanker som de uv�rgelig m� f�, n�r de er langt fra det netv�rk af venner og familie som de har derhjemme.

Kunne de s� bare ikke ringe hjem? Nej for mange efterskoler vil have ro til at "programmere" ungerne til et kostskoleliv. De vil g�re det til noget negativt at ringe hjem, s� mobiler er forbudt i en periode og elevtelefonen h�nger offentligt s� man kan se hvem der er piveskid. Det vil kr�ve at man har g�et p� en efterskole for at vide hvor meget gr�d og sorg, der er skjult under den fine overflade med billeder af glade b�rn som ofte vises p� skolernes hjemmeside. Faktum er at denne isolationsperiode skader og i yderste konsekvens kan det medf�re selvmordsfors�g.

S� lade efterskoleeleverne ryge. Allerhelst s� jeg at vi heller ingen aldersbegr�sning havde p� k�b af tobak, da det er besv�rligt for for�ldrene at sikre forsyningerne til b�rnene. Det er m�ske ikke politisk korrekt, men det kan redde liv.

Onkel Bob � flink mand eller ond l�nehaj?

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tor, 17 maj 2012 20:44:56 CEST

St�r du lige og mangler penge? Skal en ny fladsk�rm finansieres? M�ske et lille hurtigt impulsk�b? Hvor skal pengene lige findes? Man kunne jo sp�rge en i familien!

Jeg ved ikke om det er s�dan en forretningsmand har t�nkt da vedkommende fandt p� l�nevirksomheden Onkel Bob. G�r man ind p� Onkel Bobs hjemmeside bydes man venligt velkommen af hr. Bob himself (ja, mon ikke det er en d�rligt castet skuespiller) � og s� kan man ellers bare l�ne l�s. Med en menu-bar kan man rette p� l�nebel�bets st�rrelse og l�betid � og vupti kan man se hvad man skal betale om m�neden. Med meget sm�t kan man se hvad den s�kaldte �OP er (�rlige omkostninger i procent). 10.000 kroner over 12 m�neder har for eksempel en �OP p� s�lle 37,3 %. Det er jo n�rmest en ren vennetjeneste � og s� kan man jo lade det blive i familien.

Naturligvis er det ikke Bob du l�ner penge af, men det tager faktisk lidt tid f�r man finder ud af hvem der st�r bag. Efter lidt s�gen kan man se at selskabet bag h�nger sammen med Sparbank fra Skive, der i �vrigt netop har annonceret en st�rre omstrukturering � man vil nu til at satse p� at �ge indtjeningen fra sine aktiviteter. Sjovt nok betyder det at man blandt andet har solgt sin afdeling i S�nderborg til et lokalt pengeinstitut, men Onkel Bob p� nettet � ham holder man �benbart fast i.

Nu kan du med rette sp�rge hvad Sparbank har gjort siden jeg skal udstille dem her p� bloggen. Og jeg indr�mmer straks: Onkel Bob overtr�der ikke dansk lovgivning, der foreg�r ikke falsk markedsf�ring � ja der er intet i den gode gamle �gerparagraf der antydningsvis kan anvendes som kritikpunkt i forhold til deres virksomhed. S� min kritik er p� nuv�rende tidspunkt kun af det etisk angribelige i at man l�ner ud til meget h�je renter. Og jeg kunne have valgt at skrive p� samme m�de om en r�kke andre virksomheder � Onkel Bob er bare s� s�gt et markedsf�ringsstunt at den var oplagt at bruge som eksempel.

Onkel Bob er ikke den v�rste udbyder af forbrugsl�n. De overholder reglerne og det er sikkert en udm�rket forretning, set med s�lgers �jne. Jeg vil ikke bed�mme Onkel Bob som en l�nehaj, men han er alts� heller ikke nogen flink onkel der tr�der til i n�dens stund. Det er bare business.�

Sp�rgsm�let er�derfor alene om vi �nsker at det er muligt at udstede forbrugsl�n med s� h�je omkostninger. Jeg g�r ikke.
Derfor har jeg p� vegne af socialdemokraterne fremsat et forslag der skal l�gge et loft over hvor meget �OP m� v�re for l�n. Det vil ikke betyde at man ikke kan udstede forbrugsl�n hurtigt, men det vil betyde at der vil v�re gr�nser for omkostningerne.
Er det et forslag der er udtryk for Big Mother? Eller det bare udtryk for at der m� v�re gr�nser for hvor meget man kan tillade sig at presse gr�digheden? Det m� du, k�re l�ser, bed�mme.

www.benny-engelbrecht.dk

Nu med TV-Kanal

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — l�r, 21 apr 2012 09:41:22 CEST

Fra �rsskiftet har man kunne f�lge med i den aktuelle socialdemokratiske politik p� partiets egen tv-kanal p� nettet, naturligvis kaldet S-TV. Den 1. januar �bnede kanalen med Helle Thorning-Schmidts nyt�rstale og l�bende vil du kunne f�lge med i den politiske hverdag p� Christiansborg. Jeg kan varmt anbefale muligheden.

Kanalen er naturligvis f�rst og fremmest for medlemmer og andre der er s�rligt interesserede i den socialdemokratiske politik. Men hvis du ogs� bare er nysgerrig efter at se billeder fra sider af arbejdet p� Christiansborg som man ikke altid f�r mulighed for at se, kan du ogs� finde godbidder.

S� p� gensyn i 2009 p� www.s-tv.dk

www.benny-engelbrecht.dk

Svar p� den store nyt�rsquiz

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — l�r, 3 jan 2009 13:46:32 CET

Som lovet f�lger her svarene p� den store nyt�rsquiz, som I har kunnet pr�ve jer selv af med hen over �rsskiftet. Der er ingen store pr�mier til vinderne, men har du svaret rigtigt p� et antal af sp�rgsm�lene kan du rolig klappe dig selv p� skulderen � det er godt g�et.
I en tid hvor man skal vinde store pengepr�mier for at et tv-program er interessant, vil jeg gerne benytte lejligheden til at efterlyse flere quizzer hvor det kun er �ren der betyder noget.

Sp�rgsm�l 1:De �konomiske vism�nd har i �rets l�b v�ret i fokus af andre �rsager end blot de samfunds�konomiske � det er nemlig ogs� blevet diskuteret at der ikke er udn�vnt kvinder som vism�nd, men hvor mange vism�nd er det nu der udg�r formandskabet i De �konomiske R�d?
Svar: Der er 4 vism�nd og de er:
Peter Birch S�rensen, K�benhavns Universitet, Overvismand
Michael Rosholm, Handelsh�jskolen i Aarhus, Aarhus Universitet
Eirik Schr�der Amundsen, K�benhavns Universitet
Jan Rose Skaksen, Handelsh�jskolen i K�benhavn (indtil 31/12-2008)
Hans J�rgen Whitta-Jacobsen, K�benhavns Universitet (fra 1/1-2009)

Sp�rgsm�l 2: Hvilken forenings hjemmeside har Dansk Folkeparti v�ret i et �konomisk opg�r om at overtage i det forgangne �r?
Svar: Danske Folkedansere (om dom�nenavnet www.df.dk )

Sp�rgsm�l 3: Hvilken dansk politiker har kaldt den afg�ende amerikanske pr�sident George W. Bush for �en overbevist milj�fork�mper�?
Svar: Anders Fogh Rasmussen

Sp�rgsm�l 4: Hvilket jubil�um kunne det danske demokrati fejre den 20. april i �r?
Svar: 100 �ret for kvindernes valgret (f�rst i 2011 kan vi fejre 100 �ret for at valgretten blev grundlovssikret)

Sp�rgsm�l 5: Hvor mange gange har Folketinget haft finansloven p� dagsordenen i 2008?
Svar: 6 gange (for der blev vedtaget 2 finanslove i 2008 � en for 2008 og en for 2009 og de blev behandlet 3 gange hver)

Sp�rgsm�l 6: Socialdemokraten Dan J�rgensen blev i 2008 valgt som sit partis spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, men hvilken dokumentarfilm fra TV2 med netop n�stformanden for Europaparlamentets milj�udvalg vandt Europaparlamentets journalistpris i 2008?
Svar: TV2 dokumentaren �Kampen om kemikalierne� af Lars Feldballe Petersen

Sp�rgsm�l 7: 4 rapporter har i �rets l�b kraftigt kritiseret den danske milj�indsats. Den ene er udenlandsk og udarbejdet af OECD, mens tre andre er danske � men hvilke tre organisationer har lavet de tre kritiske rapporter?
Svar: Danmarks Milj�unders�gelser, Ingeni�rforeningen og Milj�vism�ndene

Sp�rgsm�l 8: Hvilken markant forringelse af dagpengene var det regeringen foreslog for siden at tr�kke forslaget tilbage?
Svar: En halvering af dagpengeperioden

Sp�rgsm�l 9: Hvilken dansk forsker fik for�get sine midler via finansloven for 2009, for, med Kristian Thulesen Dahls ord, at undg� at der g�r �haleluja� i klimatopm�det i K�benhavn n�ste �r?
Svar: Bj�rn Lomborg

Sp�rgsm�l 10: Og s� lige et sp�rgsm�l der r�kker lidt frem i tiden: Hvilken dansk oppositionspolitiker holder nyt�rstale den 1. januar 2009 kl 14:00?
Svar: Helle Thorning-Schmidt

Sp�rgsm�l 11: Hvem var det der indtr�dte i Folketinget efter Gitte Seeberg syntes nok var s� meget nok, at hun udtr�dte af Folketinget for at blive generalsekret�r for WWF i Danmark?
Svar: Villum Christensen

Sp�rgsm�l 12:Hvilket �r var det eneste hvor Anders Fogh Rasmussen rejste mere som statsminister end i det forgangne �r?
Svar: 2002 hvor han havde 70 rejsedage

Sp�rgsm�l 13: Hvor man af de 538 mulige valgm�nd vandt Barack Obama ved det 56. amerikanske pr�sidentvalg den 4. november 2008?
Svar: Barack Obama vandt 365 valgm�nd efter at han fik 52,8 % af stemmerne

www.benny-engelbrecht.dk

Den store nyt�rsquiz

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 16 mar 2012 01:51:45 CET

Vi n�rmer os �rsskiftet og dermed er det tid til lidt sjov og spas. Det er tid at se tilbage p� det forgangne �r � og hvilken bedre m�de at g�re det p�, end at lave en lille politisk nyt�rsquiz. Reglerne er meget enkle: Svar rigtigt p� de 13 sp�rgsm�l og vind �ren af at have fuldst�ndig styr p� dansk politik her ved udgangen af 2008 (n� ja, et enkelt sp�rgsm�l om amerikansk politik er det ogs� blevet til). Svarene f�lger den 3. januar 2009 her p� bloggen.

De �konomiske vism�nd har i �rets l�b v�ret i fokus af andre �rsager end blot de samfunds�konomiske � det er nemlig ogs� blevet diskuteret at der ikke er udn�vnt kvinder som vism�nd, men hvor mange vism�nd er det nu der udg�r formandskabet i De �konomiske R�d?
Hvilken forenings hjemmeside har Dansk Folkeparti v�ret i et �konomisk opg�r om at overtage i det forgangne �r?
Hvilken dansk politiker har kaldt den afg�ende amerikanske pr�sident George W. Bush for �en overbevist milj�fork�mper�?
Hvilket jubil�um kunne det danske demokrati fejre den 20. april i �r?
Hvor mange gange har Folketinget haft finansloven p� dagsordenen i 2008?
Socialdemokraten Dan J�rgensen blev i 2008 valgt som sit partis spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, men hvilken dokumentarfilm fra TV2 med netop n�stformanden for Europaparlamentets milj�udvalg vandt Europaparlamentets journalistpris i 2008?
4 rapporter har i �rets l�b kraftigt kritiseret den danske milj�indsats. Den ene er udenlandsk og udarbejdet af OECD, mens tre andre er danske � men hvilke tre organisationer har lavet de tre kritiske rapporter?
Hvilken markant forringelse af dagpengene var det regeringen foreslog for siden at tr�kke forslaget tilbage?
Hvilken dansk forsker fik for�get sine midler via finansloven for 2009, for, med Kristian Thulesen Dahls ord, at undg� at der g�r �haleluja� i klimatopm�det i K�benhavn n�ste �r?
Og s� lige et sp�rgsm�l der r�kker lidt frem i tiden: Hvilken dansk oppositionspolitiker holder nyt�rstale den 1. januar 2009 kl 14:00?
Hvem var det der indtr�dte i Folketinget efter Gitte Seeberg syntes nok var s� meget nok, at hun udtr�dte af Folketinget for at blive generalsekret�r for WWF i Danmark?
Hvilket �r var det eneste hvor Anders Fogh Rasmussen rejste mere som statsminister end i det forgangne �r?
Hvor man af de 538 mulige valgm�nd vandt Barack Obama ved det 56. amerikanske pr�sidentvalg den 4. november 2008?

Jeg skal blot �nske dig held og lykke med quizzen og et rigtigt godt nyt�r!

www.benny-engelbrecht.dk

Ingen kemisk behandling af fjerkr�

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 17 dec 2008 16:35:52 CET

N�r jeg s�tter t�nderne i en l�kker kylling, der har g�et og hygget sig hjemme i min gode ven Eriks h�nseg�rd, er jeg aldrig i tvivl om at der er enorm forskel p� den meget billige frosne fugl jeg kan k�be i supermarkedets frysedisk og s� den l�kkerbisken jeg er s� heldig at kunne s�tte t�nderne i til en god s�ndagsmiddag, hvor Charlotte og jeg har g�et og puslet i k�kkenet og inviteret g�ster.

Alene st�rrelsesforskellen er enorm mellem Eriks fugle der har en slagtev�gt over tre kilo og s� den lille 1600 grams papkylling man kan k�be enkeltvis eller i kasser til en uhyrlig lav pris. Men f�rst og fremmest handler det alts� om smagen! N�r man f�rst har t�nderne i en af Eriks kyllinger er man solgt til stanglakrids. En papkylling bliver aldrig det samme igen!

Desv�rre er der ikke s� mange der har adgang til de helt fantastiske kyllinger. Og n�r jeg ser p� prisen m� jeg ogs� erkende at hvis den danske forbruger ikke vil betale s�rlig meget for fjerkr�, s� bliver det vanskeligt at levere en ordentlig kvalitet. Jeg kan da ogs� leve med at der er billige kyllinger p� markedet, hvis bare man ogs� har muligheden for et egentligt valg. Dog er det helt afg�rende at den m�de vi producere fjerkr� p� ikke g�r p� kompromis med folkesundheden.

I dag har Folketingets europaudvalg en sag p� dagsordenen som vi i Danmark heldigvis er enige om at sige nej til. Forslaget handler nemlig om at tillade kemisk behandling af fjerkr�, for at sikre at det ikke indeholder sundhedsskadelige bakterier. Hvis s�dan et forslag skulle blive gennemf�rt i Europa ville det v�re et grundl�ggende brud med princippet om at man skal bek�mpe smittefaren for eksempelvis salmonella ved kilden � alts� hos producenterne.

Sp�rgsm�let er blevet aktuelt fordi man i USA har en anden tilgang til sp�rgsm�let. Her foretr�kker man at beskytte forbrugerne ved at foretage kemisk behandling. Stort set alt fjerkr� i USA bliver derfor kemisk behandlet, hvorfor det ikke er muligt for de amerikanske producenter at eksportere til det europ�iske marked.

Jeg er meget tilfreds med udsigten til at vi Europa kan samle et kvalificeret flertal for at fastholde den praksis vi har, hvor vi ikke acceptere kemisk behandling af fjerkr�. Ogs� selvom det betyder at vi holder amerikansk fjerkr� ude af markedet.

For at fejre det, overvejer jeg om menuen p� s�ndag skulle best� af en af de f�romtalte kyllinger.

www.benny-engelbrecht.dk

Klar returret - ikke kun til jul

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — l�r, 21 apr 2012 09:18:53 CEST

�Gid det var Jul! Hvor det var rart. Men nu maa den da komme snart, det varer ikke l�nge,� lyder sidste vers af Johan Krohns �Peters Jul� � og for forbrugerne kommer der ogs� en kedelig overraskelse, n�r den grimme blomstervase fra tante Emma ikke kan byttes 3. juledag.

For det er hovedreglen: Dit k�b kan ikke byttes, med mindre det er i stykker, eller hvis den handlende selv har givet k�berne bytteret. Derfor skal den travle julegavek�ber tjekke, hvilken bytte- eller fortrydelsesret hver enkel forretning giver forbrugeren.

Mange tror fejlagtigt, at forretningerne har pligt til at bytte et k�b, men det har de alts� ikke. Der er heller ikke nogen generel frist for, hvor l�nge en given vare kan byttes. Bordet fanger, med mindre butikken udtrykkeligt g�r opm�rksom p� det. Men k�ber man julegaver p� nettet, s� har forbrugeren bytteret i to uger efter k�bet.

S� forbrugerne b�r skrive �fast returret� p� �nskesedlen til Julemanden eller hvem man nu forventer gaver fra. N�r forbrugerne er s� meget i tvivl m� det v�re p� tide at indf�re en generel fjorten dages-ret til at bytte en vare. Det �nsker Socialdemokraterne, s� vi kan f� ligestillet den �fysiske handel� med nethandelen.

Det er klart, at fortrydelsesretten ikke skal g�lde alle varetyper. Hvis juleanden i sidste �jeblik bliver droppet til fordel for kalkun eller blodp�lse, er det forbrugerens hovedpine. Letford�rvelige varer skal smides ud, ikke byttes. Ogs� for varer i brudt emballage skal bordet fange, med mindre naturligvis der er en defekt ved varen, som f�rst kan ses, n�r den bliver �bnet. Generelt finder man p� nethandelen nogle retningslinjer, som sagtens kan overf�res til den fysiske handel.

S� er forretningerne da velkomne til at give bedre bytte- og returrettigheder, men forbrugerne b�r have faste tommelfingerregler at g� efter. Alle forbrugere i dag kender fx deres to�rsgaranti efter k�beloven, s� de kan hurtigt komme til at huske en 14 dages-returret. Men indtil da kan virksomhederne selv g�re lidt mere for at oplyse forbrugerne om de regler, de selv f�lger. Man kunne med fordel ogs� kunne hente s�dan en oplysning p� alle forretningers hjemmesider.

Se min videoblog om returret her...

www.benny-engelbrecht.dk

Stop for r�ve nu

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — s�n, 4 jan 2009 18:37:26 CET

I dag skal Folketinget f�rstebehandle et forslag om forbud mod r�vehold, fremsat af regeringen. Jeg og resten af mit parti er ganske enige i, at r�veholdet skal forbydes, men vi er ikke enige n�r det handler om tidsplanen. Regeringen l�gger nemlig op til at det skal ske over femten �r (ja 15 �r, du l�ste rigtigt).

I betragtning af den opm�rksomhed sp�rgsm�let har f�et og de krav der er blevet stillet til r�veavlerne, er det ikke rimeligt at tr�kke sagen s�dan i langdrag og slet ikke n�r eneste argument for at g�re det er af �konomisk art.

Problemet er nemlig at hvis man forbyder r�veholdet fra den ene dag til den anden, kan det bed�mmes at v�re et ekspropriativt indgreb � hvis ellers r�veavlerne kan dokumentere et tab som f�lge af oph�ret af deres erhverv.
Hvor stort et erstatningskrav vil v�re er derfor vanskeligt at forudsige, for hvis der ikke er foretaget nyinvesteringer p� r�vefarmene og man i �vrigt kan oml�gge driften forholdsvis enkelt, s� er der meget beskedne omkostninger forbundet med et produktionsstop.

Jeg h�ber at et flertal i Folketinget nu vil v�re parat til at s�tte handling bag de mange ord der er sagt om det forkerte i r�vehold. Debatten bliver i alt fald meget sp�ndende at f�lge.

www.benny-engelbrecht.dk

Konservativ st�tte til S-forslag om roadpricing

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tor, 9 dec 2010 08:18:40 CET

Det er ikke hver dag man oplever en regelret kovending i dansk politik i stil med den konservative foretager i dag. Politisk ordf�rer Henriette Kj�r er meget direkte i sp�rgsm�let om roadpricing, som hun nu melder at konservative er positive overfor. Dermed lyder det umiddelbart som om det ene af de to regeringspartier er klar til at st�tte det socialdemokratiske forslag om at flytte en del af afgifterne p� biler fra anskaffelsen til anvendelsen.

Imidlertid kan man ikke se ud af den omtale der er i dagens medier om den neds�ttelse af registreringsafgiften konservative foresl�r ogs� g�r p� milj�venlige biler. Det er en foruds�tning for den socialdemokratiske plan, at vi dels skal have kn�kket kurven omkring trafikkens CO2 udledning og samtidig skal roadpricing mindske v�ksten i biltrafikken ved at der samtidig investeres massivt i kollektiv transport. Med andre ord kan roadpricing ikke st� alene.

At Venstres trafikordf�rer Kristian Pihl Lorenzen, der har v�ret den f�rende modstander og kritiker af roadpricing, samtidig udtaler sig positivt om de konservatives forslag, g�r naturligvis ikke udsigten til intelligente trafikl�sninger ringere.

L�s mere p� DRs hjemmeside.

L�s hele det socialdemokratiske trafikforslag her.

www.benny-engelbrecht.dk

Ny investeringer i kollektiv trafik i Sydjylland

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 5 dec 2008 08:10:52 CET

Vi skal have bedre plads til alle i trafikken. Det betyder, at flere skal springe p� busser og tog i stedet for Toyotaen eller Forden. Der er tr�ngsel p� vejene, til dels fordi den kollektive trafik ikke er tilstr�kkeligt attraktiv.

Socialdemokraterne har fremlagt opl�gget "Gr�n trafik", en investeringsplan for Danmarks infrastruktur, som allerede har skabt stor opm�rksomhed � selv medlemmer af regeringspartierne har sagt venlige ord om den. Vi �nsker en massiv investering i en p�lidelig, hurtig og bedre kollektiv transport.

Planen har til hensigt at fordoble investeringerne i kollektiv trafik og veje samt halvere registreringsafgiften. Den vil give infrastrukturen et historisk l�ft med en samlet fordobling af investeringerne i kollektiv trafik, veje og cyklisme. For hver krone vi investerer i veje investerer vi to i kollektiv trafik. Samtidig vil vi halvere registreringsafgiften for biler, s� danskerne f�r mulighed for at anskaffe sig biler, der er meget mere milj�venlige. M�let er at g�re den danske bilpark den gr�nneste i Europa � eller Verden, for den sags skyld.

Af s�rlig interesse for os i det syd- og s�nderjyske er disse investeringer de mest betydningsfulde:

��Dobbeltspor i S�nderjylland med 180 km/t;
��S-togsdrift i trekantomr�det samt mellem trekantsomr�det og �rhus;
��200 km/t Snogh�j-Esbjerg;
��En ny godsterminal og spor syd om Esbjerg samt
��En opgradering af banerne mellem Fredericia Havn og terminalen i Taulov.
�
Frem mod 2030 vil den omfattende trafikinvesteringsplan sikre, at antallet af danskere der bruger kollektiv trafik fordobles, spildtiden i bilk�er halveres, ligesom CO2-udslippet fra trafikken halveres. Vi har til hensigt at afs�tte 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik og 96 mia. kr. til veje frem mod 2030 og endelig 5 mia. kr. til bedre vilk�r for cyklister.

Der er ingen vej frem � bogstaveligt talt � uden en styrket kollektiv trafik. N�r Socialdemokraterne f�r mulighed for det igen, skal vi have investeret i trafik i hele landet, deriblandt ogs� i Syd- og S�nderjylland. En togrejse til K�benhavn kommer efter vores plan til at v�re over en time kortere. Samtidig skal koordineringen mellem tog og busser v�re bedre, ligesom busserne skal have et generelt l�ft.

Men vi vil ogs� g�re det mere gr�nt at bruge bilen. Vi �nsker at halvere registreringsafgiften for de milj�venlige biler. Det er en alvorlig trussel mod milj�et, at den danske bilpark har s� h�j en gennemsnitsalder. Dermed belaster de milj�et langt mere end de nyere modeller. Vi vil give bilister den gulerod for at f� dem til at skifte de �gamle vrag� ud med milj�rigtige k�ret�jer.

Socialdemokraternes investeringsplan er dog ikke skrevet f�rdig. Vi skal nu til at prioritere blandt de mange forslag, ogs� lokalt. Jeg vil h�re p� alle gode ideer fra Syd- og S�nderjylland, men jeg kan jo ikke ben�gte, at planen opfylder alle de trafikale �nsker, jeg gik til valg p� sidste �r. Plads til alt bliver der ikke � men plads til alle, det skal vi have i busser og tog.

www.benny-engelbrecht.dk

Nej tak til gamle �nder

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — l�r, 21 apr 2012 09:54:19 CEST

Juleaften er tid til traditioner. For nogen betyder det fl�skesteg, for andre g�s eller kalkun, men for rigtig mange mennesker hedder traditionen and. Derfor er netop tiden op til Mortens-aften og juleaften de to helt store i for salg af �nder i detailbranchen. Imidlertid er det ikke altid en helt frisk and man st�der p�.

Sidste �r kunne B�rsens F�devaremagasin afsl�re at �nderne i fryseboksen kan have oplevet b�de en og to juleaftener inden de lander hjemme hos forbrugerne. Hvis frysek�den ikke har v�ret brudt beh�ver det ikke v�re et sundhedsproblem, men man kan opleve at en god fed and bliver harsk og det er bestemt ikke nogen gourmet-oplevelse.

Det helt store problem er, at da B�rsen bragte sine afsl�ringer var f�devareminister Eva Kjer Hansen meget hurtigt ude og melde med en l�sning. Og det faktisk en l�sning jeg synes er udm�rket, nemlig at s�tte en dato for hvorn�r anden er slagtet p� pakningen. Det vil give forbrugerne et helt klart valg.
I dag kan B�rsen dog afsl�re hvad ministeren har opn�et i sagen: Intet!
Det er p� ingen m�de acceptabelt. N�r en minister kommer med s� klare meldinger som f�devareministeren er kommet med i denne sag, er det ikke i orden at der g�r et �r uden nogen form for fremskridt og uden at Folketingets f�devareudvalg er blevet orienteret om eventuelle problemer med den lovede indsats.

Derfor har jeg indkaldt ministeren i samr�d i sagen. Et samr�d der vil blive afholdt den 10. december � med andre ord inden jul, men ikke tids nok til at forbrugerne kan vide sig sikre p� deres juleands �rgang.

Du kan se den videoblog jeg i dag har lavet om sagen � nu med gummiand til ministeren.