folkekirken

Religion og kulturdannelse�

nobody@www.smartlog.dk (Ulla Thorup Nielsen) — tor, 19 jan 2012 20:28:04 CET

Vi kommer ikke uden om at forholde os til religionernes st�sted i en foranderlig verden � og forholde os til p� hvilken m�de vi debatterer religionernes st�sted. Religion fylder rigtigt meget i debatter om kulturdannelse � og de forandringsprocesser der foreg�r b�de globalt og nationalt.

Personligt synes jeg, at det er meget uheldigt � n�r debatter om religionernes st�steder i et mere globalt og tv�rkulturelt orienteret samfund bliver alt for centret om en stillingtagen til indholdet i de forskellige religioner. For s� begynder debatterne at handle om andres menneskers tro � og en stillingtagen til sammenh�ngen mellem andres tro og deres religion. Og den form for debatter er som udgangspunkt irrationelle og absurde � fordi tro og den �ndelige dimension jo netop ikke er en rationel beviselig st�rrelse.

Hvilken sammenh�ng der er mellem den enkelte troendes tro og religion � kommer jo som udgangspunkt heller ikke samfundet ved. Det der kommer samfundet ved, er hvordan mennesker fungerer som samfundsborgere i et demokratisk samfund.

S� er der religionernes indbyrdes forhold til hinanden. Kan det lade sig g�re for troende, der har deres trosbillede forankret i en religion � at acceptere, at der findes troende, der har deres trosbillede forankret i en anden religion?

I et demokratisk samfund som det danske, er det jo som udgangspunkt et krav � at mennesker skal acceptere religions- og trosfrihed. S� det m� mennesker, med forskellige religi�se baggrunde, finde en m�de at f� til at h�nge sammen med deres trosbillede.

Folkekirkens sv�re st�sted

Med sin tilknytning til staten � og dermed en forpligtigelse til at v�re folkets religion � har folkekirken et meget sv�rt st�sted.

Dels skal folkekirken, ligesom andre religi�se sammenh�nge, finde et st�sted i et samfund, hvor der er religions- og trosfrihed � og fors�ge at f� det forenet med sine religi�se fortolkninger og rammer.

Og s� er der jo ogs� sket en generel kulturel forandring i samfundet. S� mange af hverdagsproblemerne for mennesker, der lever i vores samtid, ser meget anderledes ud � end de gjorde for 20-30 �r siden. Den kulturelle forandring har folkekirken med sin tilknytning til staten, ogs� en form for forpligtigelse til at integrere i de religi�se fortolkninger og rammer � hvis den skal bevare sin specielle status, som folkets religion.

Det giver tydeligvis meget store problemer � for folkekirkens beslutningstagere.

Pr�ster og erotik

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — l�r, 15 jan 2011 05:36:16 CET

Kristelig Dagblad kunne for nylig berette om nogle pr�ster, der mener at kunne forebygge pornoficeringen af det offentlige rum og ikke mindst (nok vigtigere..) forhindre de mange skilsmisser i Danmark.

Blandt flere markerede den tidligere bispekandidat i Roskilde Stift Poul Joachim Stender sig nyligt ved at v�re igang med at skrive en bog om �Gud og sex�.� Heri peges bl.a. p�, at folkekirken halter bagud (i forhold til andre lande), hvad ang�r stillingtagen til erotik. Han mener specifikt, at folkekirken b�r have en b�n for erotik, fordi det er k�rligheden og erotikken, der volder store problemer i dagens danske hverdag.

Biskop Elisabeth Dons Christensen (Ribe Stift samt medl. af Det etiske R�d) mener, at folkekirken kan v�re bedre til at formidle sit syn p� det erotiske, s� det bliver s�vel forst�et som en naturlig del af det skabte menneskeliv og ikke at forglemme - en modv�gt til pornoficeringen af det offentlige rum. - Hun mener videre, at kristendommen og folkekirken m� s�tte fokus p�, at mennesket b�de er sj�l og legeme.

DR2

Den (m�ske bedste) danske TV-kanal DR2 k�rer p.t. torsdag en interessant tema-r�kke over �K�rlighedens bud�.� N�ste gang (17/04/08, kl. 22.10 - 22.30) er emnet �passion�.� Forfatteren (og biologen) Sissel-Jo Gazan taler netop med biskop Elisabeth Dons Christensen�om erotik i Biblen, om passion, og�at man blandt andet m� b�je sig langt dybere for den anden, end man havde forestillet sig, og selv v�re den der r�kker h�nden frem.
Refleksion
Denne blog har tidligere kritiseret formidlingsevnerne hos de danske pr�ster. Nogle f� mestrer det, (for) mange g�r ikke.
Det forekommer at v�re fem minutter i tolv for, at den danske pr�stestand forholder sig til vigtige emner og ikke mindst visualiserer sin nyttev�rdi.

Religion p� nettet

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — l�r, 8 okt 2011 11:00:47 CEST

Hvad indeholder en af de hurtigst voksende hjemmesider i USA? Svaret er kristne videoer, og navnet er GODTUBE med over fire millioner brugere. Men ogs� herhjemme er konfirmander begyndt at SMSe med deres pr�st om livets store sp�rgsm�l. Kirker installerer fladsk�rme og en ny TV-kanal p� nettet, TV-tro har nu ogs� set dagens lys.

Kan man forestille sig, at de danske pr�ster er indstillet p� at entrere den virtuelle verden ?

Godtube

De�fleste kender efterh�nden Youtube. Indholdet er naturligvis blandet, men meget er sev�rdigt for nogle �jeblikke. Mange bloggere benytter sig af dette, enten selvst�ndigt eller i forbindelse med et indl�g. Fint nok!

GodTube.com eller Jesus 2.0., som bagmanden Chris Wyatt kalder det.Denne kristne parallel har p� rekordtid udkonkurreret mange verdslige websider og var i lanceringsm�neden august sidste �r den hurtigst voksende hjemmeside i USA med tre millioner unikke brugere og en v�kst p� 973 procent. Andre hjemmesider som Gospeltube og Jesusclips har ogs� vundet popularitet, men er ikke tiln�rmelsesvis s� store som GodTube. Her har brugerne p� f� m�neder lagt mere end 800.000 timers video ud, og i fodsporene har muslimer og j�der senest oprettet henholdsvis Islamic- og JewTube.�En anden nyskabelse i �Guds eget land� er f.eks. GodCaster. Den giver alle kirker mulighed for gratis at streame (transmittere) deres gudstjeneste og potentielt f� kontakt med mange flere �kirkeg�ngere� end nogensinde f�r.

Refleksion

Er vi klar til at podcaste Matth�us?� Er den danske folkekirke klar til en mindre digital (formidlings-) revolution? -� Jeg har tidligere p� bloggen focuseret p� den - i mange kirker - yderst kritisable formidling af kristendommen.� Jeg kender en fremragende formidler, der desv�rre i �r g�r p� pension (derom senere p� bloggen). Det er s�ledes IKKE alderen, der er problemet. Derimod er det snarere konservatismen og mangler evner, der skal til syn og sk�n.

De kommende �r er der lagt op til en formidlings-revolution i den danske folkekirke - p� den ene eller den anden m�de - hvis ikke�..

Det vi er f�lles om

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — fre, 5 okt 2007 01:36:15 CEST

Da folketinget blev �bnet blev der som s�dvanligt holdt en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Der har altid v�ret politikere, der har kritiseret denne antikverede uskik, og denne gang var ingen undtagelse, da SF's Kamal Qureshi foreslog at man fjernede det religi�se hokus pokus fra folketingets officielle program.

Qureshis forslag er fornuftigt. Folketingets �bningsdag er demokratiets festdag, ikke statskirkens. Hvis et folketingsmedlem har lyst til at g� i kirke (eller p� bordel for den sags skyld) kan han g�re det i sin fritid. Det danske folkestyre skal v�re �bent for alle, ikke kun de par procent af danskerne, der g�r i kirke. Der skal v�re plads til statskristne, katolikker, muslimer og ateister. Religion og politik skal (som statsministeren s� konsekvensl�st en gang kom til at udtrykke det) holdes adskilt.

Dette synspunkt er ikke noget s�rligt kontroversielt, og det eneste argument man kan fremf�re for denne utidige sammenblanding af religion og politik er at "det er en dansk tradition", hvilket turde v�re �benlyst for de fleste. Sp�rgsm�let er s� om det er en god tradition at have, eller om vi ikke hellere skulle tage at slippe af med den. At der er tale om en s�rlig dansk tradition, som man ville stille sig uforst�ende overfor i alle andre moderne sekul�re demokratier, giver den ikke nogen s�rlig berettigelse.

Men man kan altid stole p� Jesper Langballe, hvis man vil have en gang insisterende vr�vl om emnet. Nyhedsavisen citerer ham s�ledes "Kamal Qureshi er jo muslim og aner ikke noget om Luthersk kristendom" - som om det skulle have noget med sagen at g�re. For det f�rste er det ikke kun statslutheranere, der kan have forstand p� denne sekt indenfor kristendommen, for det andet er lutheranismens indre spidsfindigheder denne sag uvedkommende. Sagen handler om hvorvidt det danske folkestyre skal signalere mangfoldighed og �benhed eller religi�st bagstr�beri.

Langballe forts�tter sit v�s ved at citere Bertel Haarder for f�lgende bon-mot: "[vi samles] i slotskirken om det, vi er f�lles om, og i Folketingssalen om det, vi er uenige om". Det er en god bumper sticker, som kirkeministeren har fundet p�, det er bare synd at indholdet er noget vr�vl. Det er rent faktisk i folketingssalen at politikerne samles om det de er f�lles om: den frie, demokratiske beslutningsproces. Kristendommen er derimod en religion blandt mange, og den er hverken mere eller mindre fjollet end alle mulige andre fortolkninger af budskabet: "en eller flere magiske nisser styrer verden". Den lutheranske statskristendom er ikke noget folketingets medlemmer er f�lles om - der sidder og har siddet lutheranere, j�der, muslimer, ateister og folk der er totalt ligeglade med religion i folketinget. Statskristendommen er heller ikke s�rligt udbredt i befolknignen, der er godt nok et par og 80 procent vanekristne, der er medlemmer af statskirken fordi det bare er "noget man er", men kirkerne st�r gabende tomme, der er flere der tror p� reinkarnation end der kommer i kirkerne, og det er de f�rreste af statskirkens medlemmer, der vil kunne tilslutte sig denne anakronistiske institutions bekendelsesskrifter. S� det der foreg�r i kirkerne er ikke noget vi er f�lles om.

Pr�ster i virksomhederne

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tir, 1 maj 2007 16:25:17 CEST

Den lutheranske kristendom i Danmark k�mper en d�dskamp. Kirkerne st�r tomme, statskirken har ikke noget projekt eller nogen moralsk autoritet l�ngere, og mellem 40 og 80 % af danskerne (alt efter hvilke unders�gelser man l�ser) tror ikke p� nogen Gud.

De midler, der tages i brug for at vende udviklingen bliver stadigt mere og mere deperate og fjollede. Senest har det t�tteste statskirken kommer p� en �rkebiskop, Roskilde-bispen Jan Lindhardt, st�et bag oprettelse af en ordning med "virksomheds-pr�ster" - pr�ster, der tager ud til virksomhederne og taler med folk.

Disse virksomhedspr�ster skal imidlertid ikke tale om det, man skulle tro de havde forstand p�, nemlig lutheransk kristendom. Den slags gider folk nemlig ikke at h�re p�. Hvis pr�sterne begyndte at overholde bibelens missionsbudskab, ville de hurtigt blive vist d�ren. De m� imidlertid heller ikke v�re psykologer, og hj�lpe folk med at l�se deres personlige problemer.

Hvad disse pr�ster s� m� tale om, kan v�re et godt sp�rgsm�l. En ting er i hvert fald sikkert: de m� ikke g�re noget, som deres uddannelse og stilling kvalificerer dem til. Man kunne s�ledes lige s� godt sende p�lsem�nd eller taxa-chauff�rer ud at tale med folk i virksomhederne.

Adskil kirke og stat

nobody@www.smartlog.dk (Anders Basb�ll) — tir, 1 maj 2007 16:44:38 CEST

Sagen om den tilbagevendte pr�st, Thorkild Grosb�ll, viser pr�cis hvorfor stat og kirke skal adskilles. Det mener folketingskandidat for Venstre p� Fyn, Anders Basb�ll.

"Jeg har ingen kritik af Bertel Haarders h�ndtering af sagen. Men selve det at en sag om gr�nser for hvad pr�ster m� tro p� kan havne hos ministeren eller Folketinget, er et problem i sig selv."

Anders Basb�ll mener det m� v�re kirken selv der skal tr�ffe den afg�relse. Han har ikke nogen holdning til hvem der b�r lede Folkekirken efter en adskillelse af kirke og stat. Det m� v�re op til kirken selv at fordele ansvaret mellem biskopper og menighedsr�d og �vrige akt�rer.

Det er dog ikke bare det at politikere kan komme til at skulle tr�ffe religi�se beslutninger der f�r Anders Basb�ll til at �nske kirke og stat adskilt.

"Det at en bestemt trosretning har en s�rskilt status i vores grundlov er et klart brud p� liberale principper. Nok har vi religionsfrihed, men at staten p� den m�de giver �n religion en s�rstatus, er jo en klar anbefaling af denne religion. Det undrer mig ingen n�vner Folkekirken, n�r danske politikere st�r i k� for at fort�lle hvor forf�rdeligt det havde v�ret hvis kristendommen blev n�vnt i EU's forfatningstraktat. Vores egen grundlov n�vner en helt bestemt religion, og det er ikke bare som historisk kendsgerning, men en klar s�rstatus."

Anders Basb�ll giver ikke meget for argumentet om at kristendommen er en del af vores kultur.
"Det er ubestrideligt at kristendommen har haft betydning for udviklingen af vores kultur. Derfor skal skoleelever selvf�lgelig have et kendskab til kristendom. Men det er ikke et argument for at kirken i dag skal have en s�rstatus. Socialdemokratiet har ogs� haft stor betydning for udviklingen af vores samfund. Skal Socialdemokraterne s� ogs� have lov til at kr�ve kontingent via skatterne?"

Anders Basb�ll �nsker at s�tte gr�nser for politik. "Hvis borgerne ikke kan have deres religion eller mangel p� samme i fred for politikere, hvad er der s� tilbage som politikere ikke vil blande sig i?"

Anders Basb�ll understreger at han �nsker folkekirken skal have en rimelig chance for at klare sig efter en adskillelse, og at der blandt andet skal tages hensyn til den historiske v�rdi bevarelse af kirkebygninger har.

Anders Basb�ll vil inddrage debatten om folkekirkens fremtid i debatten om Venstres nye principprogram der skal vedtages i 2006. "En adskillelse vil tage tid og kr�ve meget debat. Derfor er det helt ideelt at kunne tage debatten i Venstre over lang tid op til vedtagelsen af nyt principprogram."