fn

Flygtningeb�d p� vej til danske havne

nobody@www.smartlog.dk () — l�r, 12 maj 2012 09:20:43 CEST

Fra den 15. august kan du m�de et us�dvanligt syn rundt i de�danske havne. Levende Havs projektskib M/S Anton er blevet omdannet til et flygtningeskib, befolket af talrige buster og figurer af kunstneren Jens Galschi�t - ja, ham med Skamst�tten og Svinehunden. Planen er at bringe flygtningeskibet ind midt i danskernes hverdag, s� vi alle f�r en chance for at fornemme, at der stadig er alt, alt for mange mennesker rundt omkring i verden, der m� efterlade alt og begive sig p� farefulde f�rder for at redde livet.

Landsforeningen Levende Hav vil som rigtig mange andre deltage i at realisere kampagnen omkring FNs fattigdomsbek�mpelsesm�l. Det er meningen, at der skal debatteres og skabes ideer rundt omkring i landet, og�i Levende Hav besluttede vi at fors�ge at g�re noget ekstra. Vi fik en id� og dr�ftede den med kunstneren Jens Galschi�t. Levende Havs fart�j, kutteren Anton, skal p� kunstnerisk vis omdannes til en flygtningeb�d, som s� skal anl�be havne rundt om i Danmark, som en del af den overordnede kampagne for at skabe opm�rksomhed omkring FNs 2015-m�l om halveringen af verdens sult og fattigdom. Det forventes at blive en s�rdeles opsigtsv�kkende begivenhed, hvor vi kommer frem. Vores ophold i havnene skal kombineres med opstilling af Levende Havs udstillingstelt og vores farverige fiskek�kken, som her vil tjene som oplysningsbod. I og udenfor teltet, som vil st� umiddelbart i n�rheden af det eftert�nksomhedsmanende flygtningefart�j, vil der v�re god plads til at pr�sentere dels det overordnede kampagnetema og ogs� forskellige medvirkende organisationers s�rlige indgangsvinkler til det f�lles tema om 2015-m�lene.��

Vi regner med, at det bliver en slags �sejlende karavane� for de Projektsr�dgivningsorganisationer, som har stillet sig bag.�Alle har desuden mulighed for at�deltage p� sejladserne med flygtningeskibet som frivillige bes�tningsmedlemmer.

Anton og Jens�

At lave en gammel dansk fiskekutter om til en flygtningeb�d, kan virke som en besynderlig id�. Vi har set dem p� fjernsynet under fjerne himmelstr�g efter Vietnamkrigen for 30 �r siden og til nu, hvor b�dflygtninge fors�ger at slippe fra Afrika til Europa via Middelhavet eller Atlanten. Hvad er meningen med en flygtningeb�d i det rige, beskyttede Nordeuropa? Vi, der st�r bag, h�ber, at det p� en eller anden m�de vil mane til eftert�nksomhed.
Vi g�r ikke det her ud i den bl� luft. Landsforeningen Levende Hav og kunstneren Jens Galschi�t st�r med paraplyorganisationen, Projektr�dgivningen sammen om dette initiativ.� Projektet, �En flygtningeb�d kommer til din by� er vort indspil i en st�rre landsd�kkende kampagne, som Udenrigsministeriet har iv�rksat.
�

FN�s 2015-m�l
�

Danmark har tilsluttet sig FN�s �rtusindem�l, som blandt andre handler om at halvere klodens fattigdom inden 2015. At opn� disse m�l kr�ver stor politisk vilje i de enkelte lande og dermed fordrer det ogs� befolkningernes engagement. Derfor st�tter regeringen via Udenrigsministeriets oplysningsmidler denne kampagne i Danmark.��

Der er s� uendelig mange tragedier omkring flygtningeb�de, der fortvivlet driver omkring p� havene. Uendelig mange s�tter livet til undervejs, og kommer de frem, er brutal afvisning alt for ofte en realitet.
�Flygtningeb�den Anton� forventer ikke at blive afvist. Vi bringer med os en vigtig samfundsdiskussion om en fundamental problematik, som b�r ber�re os alle. Det har man � uanset uenighed om l�sningerne � ogs� erkendt p� det politiske plan. Derfor har ogs� adskillige borgmestre besluttet at modtage flygtningeb�den. P� det politiske plan ved man ogs�, at rigtig mange almindelige mennesker i det rige nord har det mere og mere sv�rt ved at v�re vidne til verdens uligheder. Mange af disse st�tter op om sm� folkelige lokale organisationer, De vil ogs� modtage flygtningeb�den, n�r den ankommer. Flygtningeb�den vil blive udgangspunktet for lokal oplysning, stillingtagen og debat, formidlet og hjulpet p� vej af lokale NGO�er, som er organiserede under paraplyorganisationen �Projektr�dgivningen�, som samler ca. 250 sm� udviklingsorganisationer i Danmark.��

Her p� bloggen kan du f�lge flygtningeb�dens sejlplaner, f� nyheder og debatindl�g og deltage i diskussionen. Vi ses p� havnen.

Gratis film & klimadebat i Scala Gudhjem

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 10 dec 2009 10:02:15 CET

Fredag d. 11. december kl. 19.15 �bner Scala Gudhjem d�rene til en dokumentarfilm om de menneskeskabte klimaforandringer - og der er fri entr�! Filmen�hedder The Age of Stupid og er netop blevet vist p� R�dhuspladsen i K�benhavn i forbindelse med FN's klimatopm�de.
�
Form�let med arrangementet�er at rykke debatten ind i mere hjemlige omgivelser og g�re den mere virkelig for almindelige mennesker.
�
Filmens historie tager sit afs�t i et fremtidsscenario anno 2055, hvor en arkivar kigger tilbage til vores tid og undres over, hvorfor man ikke gjorde noget for klodens klima, mens man endnu havde muligheden for det. Det er der kommet en ganske tankev�kkende film ud af.
�
Efter filmen vil det nyvalgte medlem af kommunalbestyrelsen, Lene Feldthus Andersen (Borgerlisten)�l�gge op til debat og med sin erfaring med implementering af milj�- og energipolitikker ogs� pege p�, hvad man�- b�de som samfund og individ kan g�re for sagen.
�
Filmen vil ogs� blive vist l�rdag (samme tid, stadig fri entr�, men uden efterf�lgende debat) for dem, der missede forestillingen fredag.

USA p� kompromis med ytringsfriheden

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — fre, 9 okt 2009 23:50:15 CEST

Obama-administrationen har erkl�ret at den vil g� langt for at sikre �internationalt samarbejde�. Hvor langt viste sig forleden, som Anne Bayefsky dokumenterer i dagens Weekendavisen. USA har valgt at indtr�de i FN�s Menneskerettighedsr�d, uanset at det er domineret af en r�kke lande, der gang p� gang udviser oph�jet foragt for de mest basale menneskerettigheder. Libyen, Kina, Cuba og Saudi-Arabien er blot nogle af eksemplerne. I toppen af r�det er der ogs� mere end almindeligt knas. Pr�sidenten er belgieren Alex Van Meeuwen, men allerede vicepr�sidenten er Egyptens Hisham Badr. Det er sv�rt at forlige sig med det rimelige i, at �n�stkommanderende� i r�det er fra et land, der i 2008 var placeret nummer 146 af 173 lande (score 50,25) p� Reporters Without Borders liste over pressefrihed.� Til sammenligning deler Danmark 14.pladsen med �strig med en score p� 3,5.

Der stopper samarbejdsivrigheden dog ikke. Bayefsky skriver, at USA i samarbejde med Egypten har udarbejdet en revideret resolution om ytringsfrihed (her hendes artikel fra The Weekly Standard). Resolutionen omfatter blandt andet formuleringen �but expresses regret at the promotion by certain media of false images and negative stereotypes of vulnerable individuals or groups of individuals, and at the use of information and communications technologies such as the Internet for purposes contrary to respect for human rights, in particular the perpetration of violence against and exploitation and abuse of women and children, and disseminating racist and xenophobic discourse or content� (min fremh�velse). Lignende passager i den amerikansk-egyptiske tekst om mediers s�rlige ansvar tolkes tydeligt og officielt af Organisationen af Islamiske Lande som at �ytringsfriheden er underordnet alt, hvad der kr�nker eller skaber negative stereotype billeder ar religionerne� (Bayefskys l�sning).

Det er mildt sagt bekymrende l�sning for tilh�ngere af menneskerettigheder, og i s�rlig grad for presse- og ytringsfriheden, at USA under Obama �benbart g�r med til s� tydelig en accept af indskr�nkninger af religi�se og politiske grunde. Her er i�vrigt RSF-scorerne for USA's andre �partnerlande� i dette arbejde i Menneskerettighedsr�det: Indonesian � 27 (nr. 111), Pakistan � 54,88 (nr. 152).

FN�s Human Development Index � rent nonsens

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — tir, 26 maj 2009 21:31:08 CEST

Punditokraternes gode ven Niclas Berggren, der blogger dagligt p� Nonicoclolasos, har ofte virkeligt interessante emner oppe, som man bare bliver n�dt til at stj�le. I dag linker han til Bryan Caplans kritik af FN�s s�kaldte Human Development Index. Indekset, der tit bliver brugt af medierne, er n�rmest rendyrket vr�vl. Og hvorfor er d�t s� vigtigt?

Det vigtige kommer ind i emnet, idet mange ikke-�konomer angriber �konomer for at fokusere ensidigt p� gennemsnitsindkomsten, dvs. BNP. Derfor har man hos FN udviklet det alternative Human Development Index, HDI, for � officielt i hvert fald � at f� et bedre m�l for menneskelig udvikling. Caplan, der til daglig er professor p� public choice-h�jborgen George Mason University, hudfletter her indekset.

Udgangspunktet er, at HDI er en ligelig v�gtning af BNP, forventet livsl�ngde, og uddannelse. Uddannelse i sig selv er en v�gtning af andelen af befolkningen, der kan l�se � den f�r 2/3 af indekset � og andelen af befolkningen, der er indskrevet i enten prim�r, sekund�r eller terti�r uddannelse. Som Caplan noterer sig, �To max out your education score, you have to turn 100% of your population into students!� Det er ren nonsense.

Indekset er beregnet mellem 0 og 1. Caplans andet punkt er derfor, at de enorme fremskridt, som den vestlige verden har opn�et siden, f.eks., 1970 ikke t�ller ret meget. P� trods af at BNP formelt f�r 1/3 af indekset, er det reelt rigget mod BNP. Som Caplan p�peger, �since rich countries are already close to the upper bound, the HDI effectively defines their future progress on this dimension out of existence.� Det same g�lder brugen af livsl�ngde som helbredsm�l, hvor den klart stigende livsl�ngde i vestlige lande ikke t�ller ret meget, da de allerede er t�t p� maksimum.

Konklusionen p� analysen er, at p� grund af det s�rlige v�gtningsskema, kombineret med at indekset er bundet mellem 0 og 1, er de klare vindere uddannelsesm�lene, da de er bundet mellem 0 og 100% af logiske �rsager og ikke p� grund af ren matematik. Som Caplan viser � og som jeg var helt enig med ham da jeg havde t�nkt lidt over tingene � er FN�s m�l for menneskelig udvikling effektivt en ideologisk konstruktion hvor �Scandinavia is the pinnacle of human achievement.�

Sp�rgsm�let bliver derfor til et svar. Hvorfor jubler vi gang p� gang, n�r medierne skriver om hvor godt vi klarer os p� HDI p� trods af vores skred ned ad BNP-ranglisten (og i s�rlig grad skred ned ad listen over privatforbrug)? Caplans svar er helt klart: �Scandinavia comes out on top according to the HDI because the HDI is basically a measure of how Scandinavian your country is.� Det giver ingen mening.

Global opvarmning og IPCC - igen

nobody@www.smartlog.dk (Christian Bj�rnskov) — ons, 5 nov 2008 11:01:54 CET

Som Punditokraternes l�sere vel efterh�nden ikke kan undg� at vide, er en af disse �rs store politiske sager den globale opvarmning. I 20 �r har FNs internationale panel IPCC med stigende sikkerhed argumenteret for, at kloden bliver varmere, og at det helt prim�rt skyldes menneskelige udledninger af s�kaldte drivhusgasser, der kommer fra en lang r�kke �konomiske aktiviteter. I de seneste �r har den tidligere amerikanske vicepr�sident Al Gore sl�et sig op p� samme vogn, og endda f�et Nobels fredspris for sin lobbying, p� trods af at hans vidt omdiskuterede film helt un�gtelig indeholder flere ret upr�cise oplysninger. Som l�serne ogs� vil vide, er der dog ikke fuld videnskabelig konsensus selvom der oftest ser ud til at v�re politisk konsensus. Ikke mindst m� det have gjort et vist indtryk p� dem, der ikke er religi�st troende, at 100 topforskere sidste �r skrev et �bent brev om deres problemer med at acceptere IPCCs historie.

Nu sker der ikke s� meget for tiden � det er ogs� blevet agurketid i blogosf�ren � s� her i sommertiden kan vores l�sere hygge sig med Frede Vestergaards glimrende interview med Ole Humlum, en af Norges f�rende klimaforskere of professor i fysisk geografi ved Oslos universitet (l�s interviewet her). Humlum repr�senterede ved et norsk m�de sidste �r den IPCC-kritiske fl�j og uddyber i Weekendavisen fra i fredags sine synspunkter.

F�rst og fremmest peger den norske professor p� en del usikkerhed i vores viden om de processer, der skaber Jordens klima � usikkerheder der ignoreres af IPCC. For eksempel giver drivhusgasteorien og klimamodellerne ret klare pr�diktioner omkring temperaturen i atmosf�rens �vre lag, men satellit- og ballonm�linger finder ikke den atmosf�riske opvarmning, modellerne tilsiger. Det er heller ikke s�rligt kendt, at det tab af iskappe, der un�gteligt er sket p� Nordpolen, n�sten opvejes af en opbygning af tykkere is p� Sydpolen. Og sidst, men ikke mindst, peger Humlum p�, at grundige analyser viser, at kun cirka fem procent af den atmosf�riske CO₂ kan v�re kommet fra afbr�nding af fossile br�ndstoffer, og hovedparten alts� m� v�re kommet andre steder fra. P� trods deraf tilskriver IPCC �hele stigningen i den globale CO₂-koncentration forbr�nding af fossile br�ndstoffer, svarende til 26 procent af den samlede m�ngde atmosf�risk CO₂.� Man skal ikke v�re den store statistiker for at indse, at man meget hurtigt i en line�r model kan komme til at tilskrive menneskelig aktivitet en fem gange s� stor rolle, som den egentlig burde have.

Humlum peger, som mange andre, ogs� p� at temperaturen faktisk ikke er steget de sidste ti �r, p� trods af at IPCC-modellerne klart forudsiger en stigning p� 0,2-0,3 grader. Nu er ti �r sandsynligvis ikke nok til at kunne sige noget som helst fornuftigt om en langsigtstrend, ikke mindst fordi 1998 var et s�kaldt �El Ni�o �r�, men nordmanden g�r opm�rksom p�, at IPCC selv har brugt det us�dvanligt varme �r som �bevis� for at opvarmningen er menneskeskabt. Og som han udtaler til Weekendavisen: �Hvis ti �rs temperaturstigning fra 1978 til 1988 var nok til at overbevise om rigtigheden af at oprette IPCC med den erkl�rede opgave at unders�ge specielt den menneskelige p�virkning af klimaet, og hvis ti �rs temperaturstigning frem til 1998 er us�dvanlig og et mere end 90 procent sikkert bevis p� menneskeskabt global opvarmning, som det er blevet h�vdet af IPCC, s� har de efterf�lgende otte-ni �rs stagnation i temperaturen vel ogs� relevans?�

Den norske professor konkluderer (som vi i �vrigt ogs� har gjort her), at problemet er at IPCC har opn�et en monopolstats p� at formidle klimaforskning og information om klimaet til verdens regeringer og politikere. Ydermere er organisationen sat i verden til at unders�ge en eventuel menneskeskabt virkning, hvilket betyder at �de centrale personer, der udpeges til klimapanelet i det mindste er af den opfattelse, at vi i dag st�r overfor potentielt farlige menneskeskabte, globale klima�ndringer.� Med andre ord hyrer man ikke nogen embedsmand til IPCC uden at denne er overbevist om katastrofescenarierne. Og man lader heller ikke skepsis og usikkerhed igennem fra politisk side, da den videnskabelige rapport f�rst kommer m�neder efter et Summary for Policymakers, som rapporten skal v�re konsistent med � og som skal godkendes fra politisk hold! At indg� i en s�kaldt �dialog� med IPCC og den politiske side bliver dermed lidt ligesom at spille poker med en modstander, som insisterer p� selv at blande og dele kortene � mens man er sendt ud af lokalet. Det er et offentligt spil, der er meget sv�rt at vinde, f�r tilskuerne indser absurditeten i dets regler.

Lad os blot herfra takke Weekendavisen for at bringe begge sider af en h�jsp�ndt, politisk debat, og at opfordre l�serne til at l�se Vestergaards artikel. Og som m� man vel berede sig p� en ophidset debat her p� stedet i de kommende dage.

Derfor rammes "S�rligt udsatte b�rn, unge og familier" meget h�rdt af serviceloftet

nobody@www.smartlog.dk (Mette Valentin) — ons, 16 maj 2012 13:23:01 CEST

En af de ting der er allermest alarmerende i vores �konomisk kn�satte forvaltning, er den manglende evne til at�sikre s�rligt udsatte b�rn, unge og familier�tidlig, effektiv, helhedsorienteret og langsigtet indsats, hj�lp og st�tte. Det er ellers lovens krav og tydelige form�l, at det er hvad kommunerne skal g�re, men p� grund af serviceloftet melder mange kommuner nu ud, at de ikke kan l�se opgaven indenfor det meget stramme budget der f�lger med i regeringens benh�rde rammestyring af s�vel �konomi som opgaver i kommunerne.

Som sagt rammes de s�rligt udsatte b�rn og unge s�rligt h�rdt idet kommunerne melder ud at de ikke har r�d til eller mulighed for (serviceloftet) at foranstalte mere �konomitunge og invasive tiltag, som f.eks anbringelse udenfor hjemmet, d�gnbehandling af hele familier, intensiv familieterapi i kommunale familiehuse osv. Det er et stort problem.

�Anbringelsesreformens sigte var oprindeligt at nedbringe antallet af anbringelser og h�jne det forebyggende, tidlige arbejde. Kommunerne havde da anbringelsesreformen kom, siden Servicelovens indf�relse i 1998 haft sv�rt ved at�l�se opgaven effektivt, blandt andet p� grund af tiltagende besparelser og manglende helhedsorienterede og langsigtede l�sninger i anbringelsesregi.�En del�tunge sager er derfor, som det var meningen, s�gt l�st gennem alt for for ineffektive foranstaltninger (blandt andet fordi der som f�lge af nedl�ggelsen af amterne, mangler central tilg�ngelig ekspertise at g� til i tunge sager)�hvilket i mange tilf�lde tilmed kun har �get til komplekset af problematikker og barrierer hos s�vel b�rn som for�ldre.

De s�rligt udsatte b�rn, unge og familier er i meget h�j grad fattige og generelt ressourcesvage hvad ang�r kompetencer og ressourcer - de er med andre ord p� kanten af samfundet. Ogs� denne side af problemet er vokset massivt, idet 300 timers reglen og starthj�lpen sender et eksplosivt stigende antal sv�rt belastede borgere og indvandrere ud i fattigdom og en udsigtsl�s fremtid. Dette medf�rer desv�rre ofte at s�rligt udsatte og ressourcesvage borgere ender i en nedadg�ende spiral af depression, familieproblemer, flytninger, skilsmisse, mistrivsel, kriminalitet, misbrug, overgreb og det der er v�rre. Herudover har en meget overvejende del af de fattige og udsatte indvandrere massive problemer med integration, posttraumatisk stress�og en mangfoldighed af transkulturelle udfordringer.

At dette p�virker familiernes b�rn og unge er jo �benlyst, og ikke nok med det s� st�r mange af disse allerh�rdest ramte�b�rn ogs� med et fundementalt grundproblem - nemlig deres for�ldres manglende for�ldrekompetencer i forhold til at v�re kompetente, k�rlige, vedholdende og�opdragende som en stabil og tryg r�d tr�d i b�rnenes socialisering med og tilpasning til, omverden�- med andre ord magter mange af disse for�ldre ikke at v�re en ad�kvat rollemodel, tv�rtimod tilf�rer de deres b�rn og unge skader i mindre og st�rre omfang, alt efter problemkompleksets tyngde.

Disse s�rligt udsatte b�rn og unge �har akut behov for og krav p� at�samfundet sikrer dem en�ad�kvat, tryg og helhedsorienteret omsorg s�fremt deres for�ldre ikke magter det, men det har�kommunerne som st�r med opgaven, �som sagt pt ikke r�d til eller mulighed for. I skoler og institutioner som ogs� varetager en del af vores b�rn og unges hverdag, er der ligeledes en himmelr�bende mangel p� ressourcer og facilliteter, og ikke nok med det, s� har besparelser og nedsk�ringer fjernet stort set alt forebyggende arbejde, som kunne opfange og indberette problemer som samfundet b�r g� ind i, for at sikre s�rligt udsatte b�rn og unges tarv, udvikling og trivsel, b�de aktuelt og p� sigt.

I f�lge FN's b�rnekonvention som vi her i Danmark stolt ratificerede i 1991, s� har b�rn krav p� denne beskyttelse og varetagelse af deres tarv, udvikling og trivsel, og overholder Danmark ikke dette, kan FN kritisere Danmark og p�pege at der er et problem som SKAL l�ses, s�fremt Danmark ikke �nsker fortsat med fuldt overl�g at uds�tte b�rn og unge for omsorgssvigt og det der er v�rre. En international kritik vil rette verdens �jne p� Danmark og dansk b�rnepolitik, og er for mig at se n�ste skridt der skal arbejdes henimod at f� skabt,�af b�rnevenlige politikere og enkeltpersoner her i landet som ikke kan f� �renlyd og omtanke nok fra regeringen, til ad den parlementariske realpolitiske vej, at sikre de s�rligt udsatte b�rn og unges trivsel, udvikling og tarv, b�de aktuelt og p� sigt.

At de s�rligt udsatte b�rn og unge skal beskyttes og v�rnes af samfundet, det kan der ikke v�re tvivl om - det m� aldrig blive et sp�rgsm�l om penge !!!

S�nderborg byr�d p� Christiansborg med klimadagsorden

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 30 apr 2008 19:46:09 CEST

I dag bes�gte S�nderborg byr�d Christiansborg � et bes�g der var arrangeret af de fire folketingsmedlemmer valgt i omr�det, herunder undertegnede. Form�let var at s�tte nogle af de aktuelle udfordringer S�nderborg har p� den politiske dagsorden og det lykkedes.

F�rst og fremmest er det klimaudfordringen og de mange initiativer S�nderborg Kommune har i den forbindelse, der blev sat p� den politiske dagsorden. Det skete via m�der med blandt andre finansminister Lars L�kke Rasmussen der midt i den travle politiske hverdag p� Christiansborg havde afset en lille time til debat med byr�det. Af respekt for den politiske dr�ftelse der foregik for lukkede d�re vil jeg ikke refererer fra dette m�de, men blot konstatere at der blev f�rt en meget �benhjertig og �rlig dialog og der blev lyttet til de argumenter det samlede byr�d i S�nderborg fremf�rte om det problem at kommunernes anl�gsloft betyder at S�nderborg ikke kan komme i gang med investeringer i energibesparelse. En udfordring som ogs� andre kommuner har for tiden.

Det 6 timer lange og meget pressede program omfattede i �vrigt m�der med sundhedsministeren, en r�kke af de kommunalpolitiske ordf�rere, et frokostm�de med de lokale MF�ere og et tema om FNs klimakonference i K�benhavn i 2009.
Endelig blev udn�vnelsen af S�nderborg som klimakommune afviklet ved en h�jtidelighed hvor repr�sentanter for Danmarks Naturfredningsforening m�dte frem.

Alt i alt blev det en rigtig god dag for S�nderborg og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke b�de byr�det for at have afsat tid til bes�get, for det flotte fremm�de og til mine �kolleger� i de andre partier, J�rn Dohrmann (DF), Jesper Petersen (SF) og Ellen Trane N�rby (V), for deres indsats med at s�tte programmet sammen.

Allerede mandag skal vi fire i �vrigt m�des igen � denne gang i S�nderborg til kvartalsm�de med borgmesteren p� S�nderjyllands Kunstskole. Her skal vi blandt andet h�re om skolens fremtidsplaner og p� et efterf�lgende m�de med borgmesteren dr�fte hvordan vi f�lger op p� dagens bes�g.

www.benny-engelbrecht.dk

Et portr�t

nobody@www.smartlog.dk () — tir, 29 apr 2008 07:54:24 CEST

Denne tegning er jeg en smule stolt af. Med f� streger lykkedes det at lave et vellignende portr�t.

�

Manden er afg�et ved d�den. Han blev 80 og kaldte sig kaptajn af reserven. I sine yngre dage havde han v�ret FN-observat�r i Kashmir.

(endnu) Mere om FN og ytringsfrihed

nobody@www.smartlog.dk (Jacob Mchangama) — tor, 17 apr 2008 13:03:17 CEST

Undertegnede var i aftes i DR Udland�(23 minutter inde i udsendelsen)�for at kommentere p�et initiativ fra FNs s�kaldt�alliancefri stater. Disse stater har oprettet et center�for "Menneskerettigheder og Kulturel Diversitet" i Teheran. Som man kan forestille sig er det ikke en styrkelse men derimod en indskr�nkelse af ytringsfriheden dette center skal besk�ftige sig med.�De Alliancefri stater s�ger nu�FN organisationen UNESCOs st�tte�til dette center, hvilket skal ses i sammenh�ng med de alliancefri staters (ledet af de muslimske stater i OIC) bestr�belser p� at relativisere ytringsfriheden i FNs�Menneskerettighedsr�d, som vi har�behandlet indg�ende p� denne side.�

�

Mere om FNs Menneskerettighedsr�d

nobody@www.smartlog.dk (Jacob Mchangama) — man, 7 apr 2008 21:37:13 CEST

Jeg har i dagens JP et debatindl�g vedr�rende FNs Menneskerettighedsr�d, der forts�tter sine farceagtige sessioner i Geneve. Dette�med fuld st�tte fra de vestlige stater, hvis agendaer gang p� gang bliver udvandet eller�nedstemt�af et flertal best�ende af lande med en mere end tvivlsom beskyttelse af basale menneskerettigheder.

F�devarepriser og den tredje verden

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — ons, 26 jan 2011 06:56:30 CET

Regeringen har nu muligheden for at vise sit humanit�re ansigt. FN's f�devareprogram WFP har nemlig sendt et b�nskrift til 19 regeringer, hvor de beder om flere penge til deres virksomhed.

Baggrunden er de stigende f�devarepriser p� verdensplan. Herhjemme har de flest af os oplevet hvordan vi skal af med mere og mere, hver gang dankortet k�res gennem terminalen i Brugsen, men i den tredje verden har de stigende f�devarepriser en katastrofal effekt. WFP vurderer at de vil v�re n�dt til at sk�re i rationerne, hvis ikke de modtager 500 ekstra millioner dollars inden 1. maj.

Endnu har ingen af de 19 regeringer afgivet et officielt svar, men det rapporteres at s�vel Tyskland som Spanien er klar til at donere yderligere penge. Det ville v�re kl�deligt, hvis Danmark, som et af verdens rigeste lande, fulgte trop. N�r man fra regeringens side mener at have r�d til ufanincierede, luksus-skattelettelser til de rigeste, s� m� der sandelig ogs� v�re r�d til at hj�lpe WFP over de stigende f�devarepriser.

Men p� sigt er det ikke nok med ekstra donationer til WFP, de er n�dvendige nu og her, men p� lang sigt b�r man s�ge at f� s�nket f�devarepriserne, s� der er r�d til mad til alle. Det vil naturligvis kr�ve en konkret indblanding i det frie marked, men den liberalistiske pseudo-religions dogmer skal ikke f� lov til at st� i vejen for n�dvendige indgreb.

Priserne er steget dels som f�lge af �get eftersp�rgsel og dels som f�lge af faldende udbud. Eftersp�rgslen er dels �get p� grund af den velstandsstigning som man har oplevet i visse store lande, for eksempel Kina, hvor folk nu er begyndt at spise meget mere k�d end f�r. Ligeledes er der kommet et helt nyt marked for f�devarer til produktion bio-br�ndsel. Udbudet af f�devarer er til geng�ld faldet p� grund af at t�rke og oversv�mmelser er blevet mere hyppige som f�lge af klimaforandringerne.

Hvis vi skal l�se verdens sult-problemer er vi n�dt til at s�tte ind p� en r�kke fronter. Vi er for det f�rste n�dt til at s�nke eftersp�rgslen p� f�devarer ved at holde op med at bruge mad som br�ndstof. Det er moralsk uforsvarligt at fylde ethanol produceret af majs p� biler, s� l�nge der er folk i verden der sulter. Bio-ethanol kan v�re et udem�rket br�ndstof, men f�rst n�r teknologien er udviklet s� langt at det kan produceres af affald.

Derudover er vi n�dt til at �ge udbudet af f�devarer p� verdensmarkedet. Den tredje verdens infrastruktur og landbrugssektor er underudviklet. For at producere flere f�devarer og f� dem derhen hvor der er brug for dem, b�r vi i den rige verden s�ledes g�re en langt st�rre indsats i udviklingsbistanden. Med moderne landbrugsmetoder og infrastruktur, vil m�ngden af f�devarer kunne �ges betragteligt.

Endelig er vi n�dt til at g�re noget ved klimaproblemerne. Hvis de f�r lov til at vokse os over hovedet vil al vores indsats v�re spildt. Det kr�ver en �gte vilje fra de industrialiserede lande, men sidste �rs klimatopm�de viste desv�rre at denne vilje ikke er til stede ved andet end sk�ltalerne.

De stigende f�devarepriser er et komplekst problem, og det kan tage lang tid at l�se det. Indtil da b�r vi i den rige verden g�re hvad vi kan for at det ikke er verdens fattigste, det skal g� mest ud over.

N�r unge vil g�re en forskel

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — fre, 16 mar 2012 01:55:00 CET

Da jeg var helt ung vidste jeg med mit fulde hjerte, at jeg ville v�re med til at g�re en forskel. G�re verden til et bedre sted, men jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle starte. Dengang fandt jeg ud af at noget af det jeg var god til var at viderebringe information til andre, men jeg havde ogs� en lille dr�m om at rejse ud og g�re en forskel. Mange �r senere befandt jeg mig i en virksomhed der arbejdede med internationale humanit�re organisationer. Her fik jeg bekr�ftet min opfattelse af, at det er idealisme der driver folk til at arbejde med humanit�rt arbejde � ogs� de der arbejder for FN og har en ganske p�n l�n.

Derfor er jeg s� glad n�r jeg oplever unge der ikke bare har den samme drift efter at g�re en forskel som jeg havde, men ogs� g�r noget ved det. Den tidligere DSU formand i S�nderborg, Ditte Houston T�nnies, rejste ved �rsskiftet til Bolivia i forbindelse med et demokratiprojekt. Og Ditte er en grundig pige, der naturligvis ogs� vil fort�lle om hendes oplevelser. Derfor skriver hun naturligvis en blog der handler om hendes oplevelser i det sydamerikanske.

P� billedet (der stammer fra hendes blog) slapper hun ganske vist af i siestaen, men ellers er det langt fra en forn�jelsestur � det er ogs� h�rdt arbejde. Ditte har ogs� m�ttet sande at Bolivia er en udfordring p� det personlige plan. Som hun skriver p� sin blog:

Nogle vil p�st�, at vi som mennesker kan v�nne os til meget p� ufattelig kort tid. Denne p�stand har jeg imidlertid i skrivende stund sv�rt ved at tilslutte mig. I den seneste tid har jeg erfaret, at tilv�nning og omstilling ogs� er noget der kan tage tid. Jeg er vokset op med bestemte normer og v�rdier - og er dermed blevet et slags produkt af det omgivende samfund. At blive placeret i en helt anden verden, hvor alt er ukendt, og hvor der samtidig stilles sp�rgsm�lstegn ved det, som man troede var endegyldigt, kan derfor f�les st�rkt for b�de sind og sj�l.

Ditte har lovet at v�re hjemme den 1. maj, s� hvis vi er heldige vil hun kunne fort�lle os meget mere om hendes oplevelser i en tale � og det vil jeg gl�de mig til, for jeg husker stadig hendes engagerede tale fra sidste �rs 1. maj.

L�s selv Dittes blog fra Bolivia her...

www.benny-engelbrecht.dk

Anderkendelse af Kosovo?

nobody@www.smartlog.dk (Martin K. Rasmussen) — l�r, 5 maj 2012 12:57:47 CEST

En ny stat har set lyset.

Kosovo har erkl�ret sig selvst�ndigt, tordenvejret p� balkan er endnu ikke ovre.

Hva sker der nu?

Kommer der krig?

Eller kan de forholde sig i ro denne gang....

Jeg t�r ikke at sp� om det, men ballade bliver der. Og det kan jeg egentlig godt forst�. Givet er det at mange mennesker i eks Jugoslavien�i de senere �r har haft meget i klemme hos hinanden. De utallige folkemord beg�et imod stort set alle folkeslag er dybt tagisk. Igen tvivl om at den gamle kolos ikke kunne blive st�ende p� sine lerf�dder. Balkan kan forh�bentlig fyldes med h�b, frem for frygt. Dog frygter jeg at g�rsdagens begivenhed vil puste nyt liv i gamle konflikter.

For Kosovo er lige s� serbisk som fyn er dansk. Hvordan ville vi have det hvis Bonholm bliv genstand for stor indvandring af polske j�der, som efter nogen �r s� ville erkl�rer sig for selvst�ndig? Jeg forestiller mig rameskriget som ville f�lge, og at b�de millit�r og politi ville blive sendt afsted hurtigt. Den samme situtation foreg�r nu i serbien og kosovo. Kosovo er rent etnisk noget anderledes sammensat end resten af serbien, nemlig hovedsagelig muslimske albanere. En stat i staten s� at sige. Hadet mellem muslimer og kristne p� de kanter har meget dybe r�dder. Balkan var i mange hundrede af �r europas bolv�rk imod de muslimske osmanere. Mange store legender i det omr�de stammer fra den tid. Oven i det kommer mange �rs konflikter som blev holdt nede af Tito og kommunismen, men som br�d op i et sandt flammehav da den lange krig kom i 90erne.

Men betyder det s� bare at man skal sige farvel til sin historie og kultur og bare give los? NEJ siger jeg.

Jamen, hva nu hvis Gr�nland og f�r�erne vil rive sig l�s?�.. Det er noget helt andet. F�r�erne er alligevel blot udgifter i statskassen, s� ud med dem. Gr�nland ville smerte min indre nationalist mere, men det er et land som vi engang besatte, og hvis det oprindelige folk gerne vil v�re fri for os, s� ville det v�re helt fair. I�vrigt ligger disse to kolonier s� langt v�k fra moderlandet at bindingen til tider kan v�re til at overse. S�dan er det ikke med kosovo og serbien.

Selvom jeg personligt intet forhold har til serbien og kosovo, s� ved jeg hvordan jeg selv ville have det hvis det var i min gen andedam det skete. Hvis albanerne i kosovo ikke bryder sig om serberne og hellerede vil deres egen levevis, s� ligger det "rigtige" Albanien lige ud af bagd�ren, s� er det vel bare om at komme afsted...

�

Macduck

Bali: Danmark skal reducere CO2 med 40%

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — man, 25 feb 2008 10:58:18 CET

De igangv�rende klimaforhandlinger p� Bali kan meget vel komme til at blive vendepunktet i kampen mod global opvarmning. For f�rste gang peges der p� at det er de rige lande der skal g� foran i reduktionerne af CO2 udslip, mens de fattige lande skal holde deres udslip u�ndret.

Reelt vil det betyde at Danmark skal fordoble sin 2020 m�ls�tning, fra regeringens m�l om 20 % til en reduktion med udgangspunkt i Bali-udspillet p� 40 %. Det er endda l�ngere end den danske regering har v�ret villig til at str�kke sig tidligere, s� jeg h�ber at den danske delegation p� Bali � og ikke mindst EU's delegation med min partif�lle Dan J�rgensen i forhandlingsdelegationen � nu holder fast og ikke begynder at ryste p� h�nden.

Helt afg�rende er det naturligvis at vi f�r alle de store lande med � is�r USA er en udfordring i den sammenh�ng.
M�ls�tningen om 40 % reduktion i de rige lande er at finde i et udkast til sluterkl�ring. Udkastet er udarbejdet af delegerede fra tre lande - Indonesien, Australien, Sydafrika - forud for den afg�rende uge med dr�ftelser for repr�sentanter for de 190 lande. Dokumentet p� fire sider fungerer som en uforpligtende vejledning for forhandlerne p� m�dets sidste dage, hvor landenes milj�- og klimaministre er til stede.

Form�let med klimam�det p� Bali er at begynde at tegne omridset af en ny klimatraktat, som kan afl�se Kyoto Protokollen efter 2012. Planen er, at forhandlingerne om en ny traktat bliver f�rdiggjort med succes p� klimatopm�det i K�benhavn i december 2009.

P� mandag skal de delegerede p� topm�det p� Bali komme med reaktioner p� udspillet � vi afventer sp�ndt!

www.benny-engelbrecht.dk

S�nderborgs Project ZERO kommer til Bali

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 5 dec 2007 22:52:55 CET

I n�ste uge indleder politikere fra hele verden FNs Klimatopm�de p� Bali. Et af de konkrete eksempler der vil komme med i de mange diskussioner, er S�nderborgs ambiti�se Project ZERO.

Det er min partif�lle Kim Mortensen - tidligere energiordf�rer, nu europaordf�rer - der deltager i den danske delegation p� FN topm�det og som tager det gode budskab om S�nderborgs tiltag med.
L�s mere p� DR Syds hjemmeside...