enhedslisten

1. maj-tale, 2012

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 3 maj 2012 12:29:38 CEST

P� et st�lv�rk i Gr�kenland er der i �jeblikket 400 arbejdere, der strejker. Det har de gjort i et halvt �r. De strejker, fordi de n�gter at g� 30 % ned i l�n, fordi de n�gter at se deres kolleger blive fyret, fordi de n�gter at betale regningen for kapitalismens krise.

I EU har krisen sat et skel op imellem et Sydeuropa fanget i g�ld og lav produktivitet og et tyskdomineret Nordeuropa, som p� trods af krisen humper videre. Mange har forklaret skellet med henvisning til, at f.eks. gr�kerne har levet over evne, mangler arbejdsmoral eller har for gavmilde pensioner. Men faktum er, at den gr�ske arbejdsuge er p� 42,2 timer, og at deres pensionsalder ligger over det europ�iske gennemsnit.

Nej, de to v�sentligste �rsager til Gr�kenlands �konomiske morads er: for det f�rste, Euroen og for det andet, at overklassen, rigm�nd, skibsredere og den slags n�gter at bidrage til f�lleskassen p� lige fod med andre, almindelige mennesker. Da f�rst Gr�kenland � med introduktionen af euroen i 2002 � ikke l�ngere kunne devaluere drachmeren, var de tvunget til at stifte g�ld, for at udj�vne forskellen i produktivitet til f.eks. Tyskland.

Enhedslisten har besluttet at samle penge ind til de 400 familier, der som alle andre familier har brug for mad hver dag. Jeg h�ber, I har lyst til at bidrage i vores rasleb�sser eller k�be et st�tte-badge. Mange af familierne har allerede v�ret n�dt til at s�lge m�bler og andet inventar for at betale deres husleje, men de holder modet op ved den internationale st�tte, de modtager.

Jeg har l�st en herboende gr�ker sammenligne situationen i Gr�kenland med tiden lige efter 2. Verdenskrig og borgerkrigen. �Der er udbredt fattigdom og armod. Folk roder i skraldespande og tigger p� gaden�.

Men hvor grotesk og ubehagelig de gr�ske arbejderes situation end er, s� er den i sit v�sen ikke forskellig fra de danske arbejderes. Smalhals for almindelige mennesker har gang p� gang vist sig at v�re EU�s svar p� krisen.

Den finanspagt, som Folketinget i �jeblikket er ved at behandle, vil betyde pres p� l�nninger og besk�ring af velf�rd og p� de offentlige budgetter i hele EU. Vi vil blive bundet til nye stramme regler og permanent lovgivning, alt sammen for at f� �styr p� �konomien�. Men finanspagten vil betyde, at arbejdsl�sheden kommer til at vokse endnu mere. Man glemmer nemlig m�rkelig nok, at folk ikke kun er arbejdere, men p� �n og samme tid ogs� forbrugere, og har man ikke noget arbejde, er der smalhals eller f�lger l�nnen ikke med resten af samfunds�konomien, ja, s� vil enhver forbruge mindre. Mindre forbrug f�rer til mindre produktion, mindre produktion f�rer til mindre arbejde, mindre arbejde f�rer til f�rre penge til forbrug og f�rre penge til forbrug f�rer til en endnu mindre produktion, arbejde, penge, forbrug...

En anden EU-pagt, europluspagten, binder den til enhver tid siddende regering til at holde l�nningerne i ro, og den s�kaldte sixpack, har allerede indf�rt en stram kontrol med EU-landenes finanslove. Sidste �r fik medlemslandene i alt 105 henstillinger fra EU-kommissionen til deres finanslove. Danmark fik fire. En af de fire hed: �Efterl�nnen skal afskaffes�.

Da henstillingen skulle vedtages af de 27 lande, blev det �ndret til, at efterl�nnen skal udfases. Det blev officiel EU-politik, samtidig med at S, SF og Enhedslisten gik til valg p�, at efterl�nnen ikke skulle afskaffes.

Budskabet fra EU er klart: Tilbagetr�kningsalderen skal op, ikke fordi der er arbejde til folk, men fordi l�nnen skal ned. Arbejdstiden skal op, helligdagene v�k, fordi l�nnen skal ned.

Kender I forresten begrundelsen for, hvorfor vi ikke skulle stemme om finanspagten ved en folkeafstemning? Juristerne i justitsministeriet mente ikke, der er tale om suver�nitetsafgivelse, fordi de ikke kan forestille sig, at nogen regering p� noget tidspunkt vil fravige den �konomiske politik, der bliver fastlagt af EU. Og n�r vi s�ledes aldrig er uenige med EU, er der jo selvf�lgelig heller ikke tale om afgivelse af suver�nitet!

Det mener vi i Enhedslisten nu stadig, at der er. Danmark har da for pokker et forbehold. Ud over penge til de gr�ske st�larbejdere samler vi derfor ogs� underskrifter ind for en folkeafstemning om finanspagten. Underskrifterne vil blive afleveret i forbindelse med Folketingets 3. behandling af finanspagten d. 21. maj. S� kom forbi og skriv under ogs�.

Efter 0-overenskomster, h�jere efterl�ns- og pensionsalder, kortere dagpengeperiode og nedsk�ringer og fyringer i kommuner, regioner og stat er tiden kommet til, at vi i Danmark fors�ger os med et lige s� klart m�le som de gr�ske st�larbejdere: Vi har betalt regningen. Nu m� de rige til lommerne. De stod forrest, da gaverne blev delt ud i 00�erne. Indtil nu er de sluppet billigt fra regningen. Men som alt andet, m� det have ende.

Tilbagerulningen af skattelettelserne til de rigeste danskere, en effektiv beskatning af bankerne og den finansielle sektor, af de multinationale selskaber og Nords�olien. Det er det, der skal til. S� er der r�d til bedre uddannelse, sundhed, daginstitutioner og �ldrepleje. P�dagogisk uddannede, skolel�rere, sygeplejersker og SOSU-assistenter skal skabe v�rdi for os alle sammen i en velfungerende offentlig sektor - ikke g� arbejdsl�se.

Der skal investeres i nye gr�nne arbejdspladser. Omstilling til vedvarende energi, energibesparelser og energirenoveringer skal skabe i 10.000vis af nye arbejdspladser.

Folk i arbejde skal have mulighed for efteruddannelse, mens arbejdsl�se kommer i arbejde. S�dan bliver vi dygtigere og forhindrer, at arbejdsl�se ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Arbejdsl�se skal tilbydes arbejde, f�r de taber retten til dagpenge.

Regeringen kan sikre � ikke kun en gr�n vej, men ogs� en r�d og solidarisk vej ud af krisen sammen med Enhedslisten. Andre alternativer vil kun f�re til yderligere forringelser for l�nmodtagere, arbejdsl�se, syge, studerende og �ldre.

Her den anden dag var der en, der sagde til mig, at grunden til, vi aldrig fik revolution i Danmark, var, at der var for kort tid mellem m�ltiderne, til at vi kunne n� at planl�gge den. Omvendt har jeg nu aldrig forst�et, hvorfor vi skal helt ned i s�let, f�r vi genvinder vores retningssans. God 1. maj!

Formandsposter koster - men hvad med demokratiet!

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — fre, 20 apr 2012 09:27:18 CEST

Ole Dreyer fra SF har i dag valgt at melde sig ind i Venstre. Fred v�re med det. Det er jo ikke de f�rste tiln�rmelser, han har gjort ad den vej.
Men han tager dog fejl, n�r han tror, han uden protester�kan tage mandatet med.
Ole fik 101 personlige stemmer, kun 0,4 % af samtlige stemmer ved sidste kommunalvalg. SF havde m�tte n�jes med 3 mandater, om ikke der var blevet indg�et et valgteknisk forbund med Enhedslisten, hvorfor Ole som gruppens 4. mand sidder p� vores stemmer.
Det er okay, at man finder ud af, at man er valgt p� et forkert grundlag, eller at man hen ad vejen bliver klar over, at man hellere vil v�re formand for DGI Bornholm, men s� melder man sig ud og tr�kker sig fra sine valgte poster. Man tager ikke et mandat med sig, som tilh�rer andre!
Det er politisk tyveri og v�lgerbedrag.

�rets sidste kaffet�r

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — man, 12 mar 2012 08:34:45 CET

Dagen f�r nyt�rsaften havde jeg n�r f�et kaffen galt i halsen, jeg l�ste nemlig i Bornholms Tidende Martin Steen J�rgensen udtale, at overgangen fra ledighed til kontanthj�lp skulle uds�ttes eller helt afskaffes p� Bornholm. Begrundelsen var, at det ville betyde social deroute for mange mennesker, og det har MSJ jo helt ret i.

N�r jeg n�r havde f�et kaffen galt i halsen, skyldes det det helt utrolige i denne udmelding i og med, at MSJ er medlem, valgt til kommunalbestyrelsen og folketingskandidat for Venstre, som igennem 10 �r har f�rt en ganske konsekvent, asocial politik overfor netop ledige.

S�ledes indf�rte den nu heldigvis hedengangne regering i 2003 et kontanthj�lpsloft, der gjorde modtagelsen af kontanthj�lp afh�ngig af evt. �gtef�lles indkomst, om man boede i egen bolig eller ejede andet af en v�rdi p� over 10.000,- kr. Den samme regering har halveret dagpengeperioden og afkortet perioden, hvor man kan modtage supplerende dagpenge. Regeringen vedtog i sommeren 2010 den s�kaldte genopretningspakke, der bl.a. lagde et loft over mulighederne for efteruddannelse i forbindelse med ledighed. Man fjernede muligheden for at st�r personlig tilmeldt i perioder med kortere ans�ttelser, s� man p� den m�de kunne beskytte sin dagpengesats. Venstre har hvert �r deltaget i satspuljeforliget, og pengene i denne pulje, som bevares bliver brugt til gode sociale tiltag, fremkommer som end ved, at overf�rselsindkomsterne ikke f�lger den samme prisudvikling, som resten af samfundet. Det er med andre ord en realbesparelse p� overf�rselsindkomsterne, der betaler gildet. Men som arbejdsl�s har man under den forrige regering ogs�skullet s�ge minimum 4 stillinger om ugen, deltaget i aktivering i et hidtil uset omfang, og visse kontanthj�lpsmodtagere har endda skulle stille til ugentlige samtaler p� jobcentret. Der er med andre ord blevet drevet hetz p� arbejdsl�se, selvom disse har v�ret uforskyldte i deres ledighed og ikke har �nsket sig andet end et fast arbejde. Filosofien har v�ret den, at presser man de arbejdsl�se tilstr�kkeligt, s� bliver der opsl�et flere stillinger.

Men efter at Venstre har tabt regeringsmagten, kommer MSJ s� med denne fuldst�ndigt gratis omgang. Hvor var visionerne henne i valgkampen? De kommer nu, hvor de arbejdsl�se, takket v�ret ikke mindst Enhedslistens deltagelse i finansloven, kan se frem til�nogle ikke helt ubetydelige�forbedringer.
Enhedslisten og regeringen blev i forbindelse med finansloven nemlig enige om at fjerne de s�kaldte fattigdomsydelser, herunder kontakthj�lpsloftet og udskyde forkortelsen af dagpengeperioden med et halvt �r og sikre, at ingen falder ud af dagpengesystemet i andet halvdel af 2012. Herefter h�ber vi, at man via trepartsforhandlinger vil kunne n� frem til�en ny og bedre dagpengereform.
Enhedslisten har f�et flyttet 200 mio. kr. fra aktivering og kontrol over til bedre efteruddannelse for de arbejdsl�se. Prisloftet over 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes, s� fagl�rte, ufagl�rte og ledige med en for�ldet uddannelse�nu igen frit kan tage f.eks. truckcertifikat og busk�rekort. Og s� giver aftalen ogs� kontanthj�lpsmodtagere ret til ferie, s� de i 5 uger om �ret undtages fra kravet om at st� til r�dighed for arbejdsmarkedet.�

Heldigvis kom kaffen rigtigt p� gled igen, da jeg l�ngere nede kunne l�se mig frem til, hvori Martin Steen J�rgensens kur mod arbejdsl�shed s� best�r; yderligere privatisering af besk�ftigelsesindsatsen, kontrol af de offentlige ansatte�og tvangsarbejde � om end i det fri. Jeg siger tak for kaffe.

Venstre om

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — l�r, 14 apr 2012 04:56:41 CEST

Finansloven 2012 er vedtaget med nye partier, kan man vist roligt fastsl� uden at st�de nogle. Tiderne med regimerne Rasmussen II og Rasmussen III er afl�st af et SRSF-regime. Den debuterende, semiteknokratiske finansminister Bjarne Corydon - ber�mmet af nogle og foragtet af andre - har indtil flere gange aff�dt frustrationer hos den bl� blok ved at pr�cisere, at finansloven 2012 n�rmest er bl�. Det er sket samtidig med, at hans potentielle forg�nger har ro(c)ket gevaldigt i K�ge-regionen med lejlighedsvis mere eller mindre trov�rdige, men altid selvretf�rdige, forklaringer om sin manglende PET-sikkerhedsgodkendelse.

Medens de politiske farver flyder rundt p� paletten, er der rigelig grund til at h�fte sig ved det forhold, at det - ofte - opposionelle yderste venstre - Enhedslisten er stemmeleverende til finansloven 2012, efter de if�lge egne udsagn har f�et en del indr�mmelser.

Enhedslisten blev dannet i 1989 af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) samt Socialistisk Arbejderparti (SAP). Partiet debuterede �r 1994 i Folketinget. Partiet har is�r i de senere �r oplevet en st�rre medlemstilgang og har i dag omkring 8.000 medlemmer. Den magtfulde hovedbestyrelse best�r af 25 personer, hvor afg�relser tr�ffes ved simpelt flertal (undtaget eksklusionsaftaler, der kr�ver 5/6 flertal).

Det er i finanslovs-konteksten (og andre) v�rd at bem�rke sig, at de tre forhandlere Johanne Schmidt-Nielsen (politisk ordf�rer), Frank Aaen (finansordf�rer) og Per Clausen (gruppeformand) havde f�et et mandat fra Enhedslistens hovedbestyrelse, som de skulle holde sig indenfor. Bem�rk samtidig, at partiet ikke har nogen formand, men ledes kollektivt. Faktuelt stemte 236.860 danskere p� Enhedslisten ved FV-15.09.11. Det gav 6,7 procent af stemmerne og 12 mandater i Folketinget.

Venstre om

De nye tider p� venstrefl�jen i dansk politik kan tolkes forskelligt. Det kan v�re sv�rt - selv for partimedlemmer - at se forskel p� Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Den internationalt-interesserede socialdemokratiske partiformandinde og folkesocialisternes snu bannerf�rer har haft det mere end sv�rt med valgl�fterne. Om det er den radikale regeringspartner med de �konomiske (milj�venlige og b�redygtige) h�ndjern, egen overvurdering, hullet i statskassen, udenlandske konjukturer eller en blanding, kan der tolkes rigeligt p�.

Fakta er (bl.a.), at million�rerne slipper for ekstra skat, fremtidens unders�gelseskommissioner bliver decimeret; det samme g�r kvadratmeterarealet p� Svendborg sygehus, som den trinde �udkants-minister� Carsten Hansen ellers p� bl�dt fynsk skriftligt havde garanteret en akutmodtagelse.

Sagt i al politisk og ironisk fredsommelighed: Der er massevis af politisk plads b�de til h�jre og ikke mindst til venstre p� det politiske spektrum til at markere sig i.

Skandinaviske broderlande

Gennem mange �r har V�nsterpartiet i Sverige markeret sig med skiftende magtpositioner. Partiet har siden sin f�dsel i 1917 haft ialt fire navne, hvoraf det tidligere V�nsterpartiet Kommunisterne m�ske erindres af nogle l�sere. �rsagerne til partiets lejlighedsvise st�rke positionering skyldes flere forhold. Et frav�r af et SF (som i Danmark og Norge), et st�rre politisk r�derum is�r i perioder, hvor det svenske socialdemokrati svingede mere mod h�jre samt sidst, men ikke mindst lejlighedvis karimatiske partiledere.

Norges kommunistiske parti har ikke markeret sig synderligt. Det har derimod Sosialistisk Venstreparti, der svarer til vores SF. Nu er begge disse partier i en koalitionsregering. Sosialistisk Venstreparti har f�et nogle gevaldige politiske skrammer, hvilket m� st� som en alvorlig advarsel for danske SF i de kommende �r.

Refleksion

I sit (tidligere) professionelle liv arbejdede blogejeren i en menneskealder p� en st�rre institution, hvor > 25 forskellige personalegrupper fors�gte at samarbejde. Sagt uden overdrivelse: Det var ikke altid nemt! �rsagerne var mange. Faglig stolthed (ikke stivhed eller?), traditioner og�..javist�..forskellige politiske holdninger.

Da blogejeren i mange forhold havde en koordinerende funktion, skulle der samarbejdes p� tv�rs af ikke bare faglige, men ogs� (helt uofficielt naturligvis) politiske indstillinger. Paletten d�kkede alle farver fra det yderste h�jre, hvor selv Djenkis Khan ville f�le sig venstreorienteret til de yderste venstre flanker, hvor skolede (s�vel i USSR, DDR som DK) hardcore kommunister markerede deres holdninger. Og endelig var der de to - tilsyneladende - toneangivende grupper af socialdemokrater og �borgerlige�. Radikale var n�rmest et sk�ldsord.

Det sp�ndende i denne kontekst var den forskellige tilgang til resultater, der ofte indeholdt en sand virtuositet i form af elastisk opfattelse af begrebet �aftaler�, strategiske tankegange samt (skjult) magtanvendelse. N�r blogejeren anskuer den aktuelle finanslovs-tilblivelse fra sin digitale l�nestol, bekr�ftes nogle indtryk fra fortiden.

At 12 folkevalgte fra Enhedslisten pludselig har f�et en potent magt i det danske folkestyre skyldes ikke kun deres frontfigur i form af den 27-�rige k�nne BA i Socialvidenskab fra RUC og mediedarling Johanne Schmidt-Nielsen med den ofte smukke, lyse skjortebluse og de klare �jne, der signalerer en masse budskaber afh�ngig af modtagerens evne til �visitation�. Det skyldes ogs� nogle s�rdeles begavede og politisk kompetente modne herrer og damer i partiets gruppe, der har v�ret med i mange �r.

Den nuv�rende erhvervs- og v�kstminister Ole Sohn (SF), med en fortid som jord- og betonarbejder, forfatter, forlagsindehaver samt - i denne kontekst - tidl. DKP-formand er et skoleeksempel netop p� �skolingen�. Hans aktuelle ekvilibristiske hukommelse om DKPs bogholderi er blot et eksempel.

Og apropos samme ministers nuv�rende parti. Det regeringsdeltagende SF vil opleve deres politiske mark�rer blive mere end truet af nogle meget skolede folk til venstre for de - til tider - noget flyvske og non-realistiske folkesocialister. Mange gange vil SF-formanden starte (som n�sten altid) en udtalelse med �؅�h�.�h��, medens den politiske livrem vil stramme mere og mere frem til n�ste valg.

Man kan s� kun h�be som almindelig oplyst dansker, at SF-udenrigsministeren udtaler � som �rken (og ikke urskov) i Syrien; ihvertfald ville det n�ppe v�re sket med en velorienteret fremst�ende personprofil fra liste �, der bestemt ikke - gentager - IKKE skal undervurderes.

Enhedslisten eller En(ig)hedslisten�..time will show!

Totusind tak!

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 3 maj 2012 04:58:10 CEST

Enhedslisten vil gerne takke de n�sten 2000 v�lgere, der stemte p� os i forbindelse med folketingsvalget, fordi I med jeres stemme har v�ret med til at tr�kke Danmark i en mere solidarisk retning.

Der er ingen tvivl om, at vi gerne have set et landsresultat som det bornholmske, hvor der faktisk er flertal med S, SF og Enhedslistens stemmer. Men vi vil fortsat k�mpe for en fuld tilbagerulning af dagpengeforringelserne, for at s�tte en stoppe for tvangsaktiveringen og den generelt ringe behandling af ledige. Vi vil af al kraft skubbe energirenoveringen af den offentlige bygningsmasse i gang og s�tte omstillingen til vedvarende energi �verst p� dagsordenen. Det vil forh�bentligt resultere i rigtig mange nye arbejdspladser � ogs� p� Bornholm.

For os er det vigtigt, at skattepolitikken bliver solidarisk, s� betalingsbyrden for den kollektive velf�rd bliver fordelt efter princippet om de bredeste skuldre. S� er der nemlig r�d til mere velf�rd til alle. Og s� skal der naturligvis mere i statskassen via topskatten, ved at beskatte arbejdsfrie indt�gter og de multinationale selskabers provenuer.

Og sidst men ikke mindst vil vi lufte ud efter ti �r med DF. En ny regering skal f�re en anst�ndig udl�ndingepolitik. Vi vil fjerne 24-�rsreglen, tilknytningskrav og pointsystemer. Vi vil sikre asylans�gere ret til arbejde og uddannelse, mens deres sag behandles, og s� vil vi afskaffe starthj�lp og kontanthj�lpsloftet.

Vi har imidlertid ikke flertal for alle de gode ting, vi gerne vil. Efterl�nnen er en af de ting, v�lgerne (ikke de bornholmske, men i resten af landet) har stemt ude. Vi vil udt�mme mulighederne for dens bevarelse, men som med alle andre v�sentlige forandringer, s� udl�ber de ikke fra arbejdet i et parlament. Virkelige forandringer kommer fra neden. Fra folk, der siger fra, engagerer sig og andre i kampen for en bedre morgendag. Og den kamp er kun lige begyndt.

DFs v�lgere bestemmer efterl�nnens fremtid

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 3 maj 2012 04:58:47 CEST

Ikke siden Megafons m�ling fra d. 6. januar har en meningsm�ling givet de borgerlige partier flertal. Og det skyldes ikke, at der ikke har v�ret mange; mere end 60 i l�bet af de seneste 8 m�neder.

Meget tyder alts� p�, at et s�kaldt r�dt flertal er uomg�ngeligt. Men hvis flertallet er afh�ngigt af de Radikale, bliver forringelserne af efterl�nnen ikke taget af bordet.

Det b�r f� dig, der almindeligvis stemmer p� Dansk Folkeparti til at sp�rge dig selv: Vil jeg have efterl�n eller ej?

Skulle du ende med et ja til dette sp�rgsm�l, b�r du trods andre meningsforskelle stemme p� venstrefl�jen og i s�rdeleshed Enhedslisten. Vi er nemlig den eneste sikre garant for efterl�nnen.

Det vil Enhedslisten

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 3 maj 2012 04:58:58 CEST

Vi skaber arbejdspladserne
Besk�ftigelsen er vores st�rste udfordring p� Bornholm. Regeringens filosofi har v�ret den, at behandler man bare de arbejdsl�se tilstr�kkeligt d�rligt, skal de nok finde et arbejde. Arbejdsl�shed er imidlertid ikke noget, nogen bevidst str�ber efter. Vi er overbeviste om, at alle mennesker �nsker at yde efter evne. Opgaven best�r i at flette et arbejdsmarked sammen, der kan m�de folks kompetencer og stoppe den aktiveringspolitik, der nedv�rdiger mennesker, presser l�n- og ans�ttelsesforhold, i realiteten fjerner reelle jobs og erstatter dem med tilskudsjobs.
Forringelserne p� dagpengeomr�det skal rulles tilbage og efterl�nnen skal bevares. Vi har allerede stor arbejdsl�shed, og afskaffelsen af efterl�nnen, fjernelsen af mulighederne for efteruddannelse og forarmelsen ved tab af dagpenge er alt sammen blot mekanismer til at trykke l�nnen - og den skal ikke ned, ligesom arbejdstiden heller ikke skal op!

Vi arbejder for omstilling
En anden stor udfordring, som Bornholm og resten af verden st�r overfor, hedder: CO2-reduktion. I Danmark udleder vi �rligt 12 tons CO2 pr. indbygger, og vi skal ned under 1 ton inden 2050. Men det er som om, vi endnu ikke helt har fattet alvoren. Vi st�r overfor en total omv�ltning af vores samfund og tror stadig, at alt bliver som f�r.
Lad os begynde fra en ende, s� vi kan overskue udfordringerne. Lad os begynde med at energirenovere den offentlige bygningsmasse. Det skaffer s�vel folk i arbejde samtidigt med, at vi reducerer CO2-udledningen.
Vi skal dog ogs� skifte de fossile br�ndstoffer ud. Vores energi skal produceres ved ikke-fossile, ikke-nukleare, men vedvarende processer; vind, sol, b�lgekraft og geotermi.
Vores transportbehov skal reduceres drastisk, gods skal i h�jere grad transporteres til vands frem for til lands, den kollektive transport skal v�re markant billigere, elbiler skal fritages for afgifter, og vi er n�dt til at fremme delebilsordninger.
Det landbrug vi har for �jeblikket, skal erstattes af et andet, der ikke udleder giftstoffer, som ikke producerer de samme m�ngder k�d og ikke bruger medicin som v�kstfremmere, der ikke er dybt afh�ngig af en fossildreven maskinpark, men som besk�ftiger mange mennesker og producerer sunde, �kologiske f�devarer.

Vores alle sammens bank
Landbruget har det �konomisk sv�rt. Det skyldes i h�j grad alt for h�je jordpriser. Som samfund har vi holdt h�nden over dem ved at hj�lpe dem �konomisk, men det har blot fastholdt jordprisernes himmelh�je niveau. Vores hj�lpende h�nd skyldes dog n�rmere frygt for yderligere bankkrak. Som med landbruget har vi i forhold til bankerne ogs� holdt h�nden over virksomheder, der grundl�ggende er syge. Lad os benytte lejligheden med de mange bankkrak til at etablere en almennyttig bank, hvor almindelige l�nmodtagere kan have deres l�nkonti og l�ne penge, uden frygt for at de skal forsvinde som dug for solen.

En flygtningepolitik vi kan v�re bekendt
Anst�ndigheden skal tilbage i dansk udl�ndingepolitik. Vi skal igen tage ansvar for mennesker p� flugt fra krig og forf�lgelse, og �ge antallet af modtagne kvoteflygtninge. Samtidigt skal borgere i Danmark have ret til at leve med den, de elsker, uanset om �gtef�llen stammer fra USA, Thailand, Syrien eller er p�redansk, og uanset om vedkommende er professor eller p�dagog. Det burde v�re en selvf�lgelighed, men det er det ikke l�ngere.

Hvor har vi pengene?
Enhedslisten vil aflyse skattelettelserne for dem, der tjener mere end en halv million kr. om �ret. Vi vil stramme op over for de multinationale selskaber, som ikke betaler skat i Danmark. Vi vil indf�re en afgift p� aktiespekulation og beskatte Nords�olien, s� vi alle f�r del i fortjenesten af vores f�lles ejendom. Vi vil beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og sikre, at udenlandsk arbejdskraft afl�nnes efter g�ldende overenskomst, hvilket i sig selv vil �ge skatteindt�gterne med omkring 10 milliarder kr. �rligt.

X ved �

Venstres Ungdom imod frihedskamp, men for Taliban

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — l�r, 5 maj 2012 05:59:33 CEST

Formand for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt er ude med riven, fordi Enhedslisten p� sit �rsm�de i weekenden blev enige om at st�tte t�jfirmaet Fighters+Lovers med 10.000 kr. Pengene er et beskedent bidrag til den regning for sagsomkostninger p� n�sten en million, som Fighters+Lovers har f�et efter at have b�ret en principiel sag gennem samtlige af landets tre retsinstanser.

Jakob Engel-Schmidt udtaler s�ledes i Politiken (23/5/11, l�s her), at �Enhedslisten ikke har respekt for retssystemet�, at �det at give penge til denne organisation er en legitimering af det, de har gjort� og �at Fighters+Lovers har givet penge til mennesker og soldater, der sl�r andre mennesker ihjel.�

Men det er alt sammen helt forkert. Det er ikke at udvise disrespekt for domstolene, at hj�lpe d�mte med at betale for sagsomkostninger. Det ville v�re disrespekt ikke at betale regningen. Enhedslisten har ikke magt til at underkende nogen domstols afg�relse, men det er rigtigt, at vi er mange i partiet, der ikke mener, at kendelsen er korrekt. For det som Fighters+Lovers agtede, men aldrig fik mulighed for at st�tte, var frihedsbev�gelser p� linje med den danske modstandsbev�gelse under krigen, og st�tten var konkret en st�tte til PFLP og FARC�s ytringsfrihed, nemlig til henholdsvist et plakatv�rksted og en radiostation.

Det er ikke for at forklejne Venstre Ungdoms viden udi st�tte til terror, at jeg skriver dette. Jeg mindes da, at tidligere VU-formand Lars L�kke Rasmussen i 1988 egenh�ndigt tog til Afghanistan for at overr�kke 600.000 kr. til mudjaheddin-bev�gelsen (l�s: Taliban).

Fighters+Lovers havde til hensigt med civile midler at st�tte en legitim frihedskamp for demokrati, mens L�kke og Venstres Ungdom reelt og med milit�re midler st�ttede forl�berne til Taliban i en nok legitim, men reaktion�r frihedskamp.

Kun et r�dt flertal vil reelt forbedre vilk�rene

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 22 mar 2012 06:25:53 CET

De seneste dages forhandlinger om regeringen 2020-plan har vist, at kun et r�dt flertal giver mulighed for reelle forbedringer af almindelige menneskers levevilk�r. Selvom de radikale fortsat peger p� Helle Thorning-Schmidt som statsminister, s� vil en situation efter et valg, hvor S og SF er afh�ngige af de radikales stemmer f� endda meget sv�rt ved at rette op p� fallitboet efter VKO. Kun med et r�dt flertal og Enhedslistens stemmer kan den 2-�rige dagpengeperiode forl�nges, kun med Enhedslistens stemmer kan efterl�nnen sikres, kun med Enhedslistens stemmer vil der kunne laves v�sentlig om p� den fejlsl�ede aktiveringsindsats, hvor aktiverede arbejder uden at f� l�n, uden at de er sikret helt almindelige rettigheder og uden at de tjener timer til en ny dagpengeret. I Enhedslisten synes vi ikke, det er urimeligt at kr�ve l�n for udf�rt arbejde og at kr�ve en overenskomst. Hvor er vi ellers henne.

Men det er ikke det samme som, at alt bliver bedre blot fordi, der er r�dt flertal. Det er ikke desto mindre den f�rste foruds�tning for forbedringer. Socialdemokraterne vil kun n�digt basere en regering udelukkende p� Enhedslistens opbakning, men skulle valgresultatet falde ud, s� de radikale bliver tungen p� v�gtsk�len, er der derimod ingen garanti for hvad, den brede befolkning kommer til at l�gge ryg til.

Enhedslisten g�r ind i sag om polsk l�ntryk p� Bornholmerf�rgen

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 29 feb 2012 08:03:33 CET

Det er helt uacceptabelt, at Bornholmerf�rgen bruger polsk mandskab p� sommersejladsen mellem Ystad og R�nne.

Ikke alene er det l�ndumping af v�rste skuffe, n�r de polske s�m�nd betales en l�n, der hverken lever op til dansk eller for den sags skyld svensk overenskomst. Det er ogs� sikkerhedsm�ssigt helt vanvittigt, at man vil uds�tte f�rgepassagerne for den fare, der vil kunne opst� i en n�dsituation, hvor ingen blandt bes�tningen er i stand til at svare p� sp�rgsm�l eller vejlede passagerne. Bornholmerf�rgens rationale er helt galt afmarcheret.

Det vil v�re i strid med den aftale, der i 2010 er indg�et mellem S�fartsstyrelsen og rederiet, og desuden kan det undre, at man ikke lader til at have l�rt af situationen fra sidste �r, hvor S�fartsstyrelsen endte med at kr�ve, at 8 af bes�tningsmedlemmerne skulle kunne tale og forst� et skandinavisk sprog. Det er ikke et tilstr�kkeligt sikkerhedsm�ssigt krav til en f�rge med en kapacitet p� 1.397 passagerer, 260 biler og 50 lastbiler, men det er da m�rkeligt, at rederiet starter helt forfra.

At den polsk-ejede f�rge Skania s� ogs� sejler under Bahamas-flag, beviser jo blot, at vi med Bornholmerf�rgen har g�re med et firma, som dybest set kun har et for �je: hurtige penge. Man har jo for nylig fyret 60-70 medarbejdere, s� det er jo ikke fordi, der mangler kvalificeret arbejdskraft, og mon ikke dette ogs� er en misligholdelse af hovedkontrakten fra 2004 mellem Trafikstyrelsen og Bornholmstrafikken.

Der er s�ledes et v�ld af fejldispositioner og mulige kr�nkelser af kontrakter, aftaler og bekendtg�relser, som Enhedslisten Bornholm har bedt trafikordf�rer Per Clausen tage op i Folketinget.

1. maj-tale, 2011

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 29 feb 2012 08:03:59 CET

Vi er ved at blive et rigtigt sk�vt samfund.
Det samfund, vi har k�mpet for i generationer, er ved at blive smadret.
Det f�llesskab, der har opbygget det, er ved at blive splittet.
Vi s�ttes op mod hinanden.
Vi opfordres til at t�nke p� os selv.
Vi opl�res til egoisme.
Vi dyrker det private.
Vi pr�mieres for at v�re egennyttige.

Jeg arbejder i en a-kasse og m�der her mange mennesker, og selvf�lgelig mange arbejdsl�se mennesker. Og det er et stort problem p� og for Bornholm, m�ske vores st�rste: den h�je arbejdsl�shed, det skr�belige arbejdsmarked og den tilbagest�ende ledelse, man uds�ttes for.

Jeg h�rer om rigtig mange jobs, der bliver besat ved aktiveret personale. Arbejdsl�se, der arbejder, men bare ikke f�r den l�n, der tilkommer dem. Som end ikke tjener timer til en ny dagpengeret, men som bruger af den. Jeg gad godt vide hvor stor en del, de aktiverede udg�r indenfor f.eks. pedelerne. Mere end halvdelen, vil jeg tro.

Jeg h�rer om reng�ringsassistenter, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne, p� et tidspunkt af dagen, hvor resten af befolkningen stadig er i dr�mmeland - g� til latterlig hyre, l�be t�r for supplerende dagpenge, for hvem kan �rligt talt holde til at g�re rent 37 timer om ugen, et helt arbejdsliv?

Jeg h�rer om nedslidte folk, der ikke kan f� anerkendt slidgigt som en erhvervssygdom og som i det hele taget m� vente l�nge p� behandlingen af deres arbejdsskadesager.

Jeg kender masser af mennesker, der f�r brug for efterl�n.

Jeg kender ogs� folk, som med meget stor sandsynlighed vil l�be t�r for dagpenge til n�ste sommer, som bor i eget hus og hvis �gtef�lle har arbejde, hvorfor de n�ppe kan f� kontanthj�lp: De kommer til at g� fra hus og hjem, n�r den 2-�rige dagpengeperiode udl�ber for dem.

Jeg m�der en del unge m�nd, der ikke kan f� noget arbejde, og som derfor anser en udsendelse til f.eks. Afghanistan som en stor personlig oplevelse. T�nk sig at vi p� den m�de smider vores guld p� gaden - og til hvad nytte?! Ikke for at gl�de den hjemlige eller for den sags skyld den afghanske arbejderklasse i hvert fald.

Vi er faktisk ved at tabe ungdommen p� gulvet. En hel generation.
De f�r tudet �rerne fulde om, at de skal l�fte et stor l�s, og kan se frem til et arbejdsliv, der tidligst kan slutte som 71-�rig, hvis regeringen lykkes med at afskaffe efterl�nnen.
De kan ikke f� nogen praktikplads eller komme ind p� den uddannelse, de gerne vil. I skolen bliver de m�lt og vejet, og sikkert som regel fundet for lette; de l�rer, at de skal konkurrere med hinanden, og at deres individuelle evner er afg�rende for hvor godt, de klarer sig.
De l�rer mindre om f�llesskab, de f�r ingenting at vide om arbejdsmarkedet og arbejderbev�gelsens historie.
De vil komme til at se oliereservernes oph�r i �jnene.
De kommer formentligt til at v�re vidne til en del flere oliekrige, end dem vi andre allerede har v�ret bisiddere til.
De kommer til at v�re midt i al tumult, n�r CO2-balancen for alvor tipper.
De skal k�mpe os gennem den st�rste �konomiske k�berasler siden b�rskrakket i 1929...
Og til dem siger regeringen, l�nningerne herhjemme er for h�je, velf�rden er for god og goderne for lige fordelt. Der skal v�re mere konkurrence, og dem der falder, var det ikke meningen skulle blive st�ende.

Pres p� l�nudviklingen er et gennemg�ende moment ved alle regeringens besk�ftigelsesudspil. Men vi ved jo godt, at regeringen ikke mener, at alle skal have mindre - nej nogle f� skal have mere, og det er de samme f�, som i forvejen har mere end alle os andre til sammen. De skal have skattelettelser, ogs� selvom det har vist sig, at det ikke s�tter gang i nogen n�vnev�rdig hjemlig produktion. Men de skal have skattelettelser ene og alene af den �rsag, at skattegrundlaget for den offentlige velf�rd dermed forsvinder.
Bliver den offentlige velf�rd for ringe,
- f�r vi gennemf�rt for mange besparelser p� b�rnepsykiatrien
- lukket for mange skoler og plejehjem,
- bliver ventelisterne p� de offentlige sygehuse for lange, s� vil dem der har r�d v�lge privat.

Solidariteten ryger ogs� ud med badevandet, s� valgene bliver ensomme. Hvis man kan s�lge en andelslejlighed, man selv har k�bt for 100.000 til en 1.000.000, tror jeg de f�rreste vil spekulere over hvad, det er for et boligmarked, vi skaber.

Siger man nej til en arbejdsgiverbetalt forsinkring, der l�fter �n selv og ens kone og b�rn ud af ventelisterne til sygehuset, ogs� selvom man godt ved, hvad det betyder for dem, der ikke er forsikrede?
Det er ikke frie valg, som regeringen kalder det, det er ensomme valg. Det er valg, som burde tages i vores politiske system, fordi vi hver is�r ikke er i stand til at tage den beslutning, der p� lang sigt gavner os.

Men regeringen synes jo ogs�, der er andre, der skal have mere. M�rsk fik ligefrem penge for at flytte arbejdspladser ud af landet i forbindelse med den n�rtforest�ende lukning af Lind�. Ja, og s� selvf�lgelig de gode venner i landbruget. De modtager �rligt omkring 10 milliarder kr. i st�tte fra EU, og i samme uge som sidste �rs store velf�rdsslagtning � det regeringen (sikkert p� opfordring fra EU) kaldte genopretningspakken, gav f�devareminister Henrik H�egh dem s�reme en skattelettelse. De slap for at betale sammenlagt 1,2 milliarder kr. om �ret i jordskat - i samme uge! De er ikke kede af det.

Og det beh�ver vi heller ikke v�re. Vi kan nemlig gl�de os over, at det her med stor sandsynlighed og is�r hvis, vi alle l�gge kr�fterne i, bliver den sidste 1. maj under VKO. Se det er sgu� da gl�deligt!

Der er fortsat en masse at k�mpe for.
Der er en masse at rette op p� efter VKO, og der er masser af uopdyrket land. Og hvis vi st�r samme, alle os her og alle jeres venner og familie og ikke mindst jeres arbejdskolleger, s� er vi ikke til at komme uden om, og ved I hvorfor, fordi vi er de mange. Jeg havde forn�jelse af at v�re i Odense d. 2. februar i �r, hvor fagbev�gelsen lykkedes at samle n�sten 6.000 mennesker til forsvar for efterl�nnen. F�lelsen af at v�re s� mange er f�lelsen af at v�re st�rk, ikke alene, mit lille, ensomme ego, nej st�rk sammen med andre, som var vi en mur, der ikke kunne v�ltes.

Jeg tror p�, at folk har f�et nok, de mange har f�et nok, f�et nok af VKO, og jeg synes, de har fortjent bedre. Vi skal ha� en ny regering! Og den skal v�re ny af s�vel navn som gavn. For vi skal ha� en ny politik!

En ny politik, der stopper privatiseringen af den offentlige sektor.
Som s�tter omsorg, l�ring, helbred, milj�, f�llesskab over profithensyn.
Som ikke m� deltage i r�vertogter udenlands for at f� den hjemlige �konomi til at h�nge sammen.
Som ikke kv�ler det kommunale selvstyre og sende besparelser videre, udi i kommunerne.
En ny politik, der ikke baserer sig p� mistillid til andre mennesker, om de kommer fra andre lande eller er arbejdsl�se.
Som ikke lader b�rn sidde 10 �r i Sandholmlejren.
Som er anst�ndig og har respekt for mennesker.
Som ikke reducerer mennesker til en nummer i den bureaukratiske k�.
En ny politik, der t�r tage ligheden alvorlig.
Der t�r tage skeen i den anden h�nd og f� vendt skuden.
Der godt kan se, at de store firmaers solidaritet med resten af os andre, det v�re sig indenlandske eller mulitnationale firmaer, kan ligge p� et meget lille sted.
En politik, der omfordeler, og som g�r det, selvom EU siger, vi ikke m�.
En politik, der tager hensyn til de mange og ikke servicerer nogle ganske f�.
En politik, der sikrer os vores tilk�mpede forhold og rettigheder p� arbejdsmarkedet og fortsat forbedrer dem.
Som kommer i gang med den store udfordring, det er at omstille til vedvarende energikilder. Og de m� for min skyld gerne starte ud for Arnager.
En politik, der tager h�nd om det landbrug, vi har. De er p� st�tten og spr�jten og den eneste grund til, at de ikke for l�ngst er blevet lukket, er, at s� g�r bankerne ogs� konkurs. Vi vil have en landbrug med arbejdspladser i, vi vil have et landbrug, der ikke forpester vores natur og grundvand, som ikke piner dyrene, ikke eksperimenterer med vores sundhed og sikkerhed og f�rst og fremmest producerer sunde f�devarer.
Vi har brug for en politik, hvor f�llesskabet giver mening, og egoisten er en idiot.

Vi har brug for en ny politik - god 1. maj!

Afskaffelsen af efterl�nnen er en omvendt Robin Hood

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — l�r, 15 jan 2011 06:49:05 CET

Af hensyn til �konomien b�r vi if�lge regeringen afst� fra efterl�nnen. De siger, den koster os 22 mia. kr. om �ret, men man fors�ger samtidigt ogs� at bilde os ind, at disse penge ville v�re sparet, om efterl�nnen blev afskaffet, men se det er to helt forskellige ting.

Afskaffelsen af efterl�nnen vil nemlig kun spare samfundet penge, hvis det samme antal mennesker ikke i stedet skal have dagpenge eller f�rtidspension. Begge ydelser er nemlig h�jere end efterl�nnen, og da der ikke er nogen egenbetaling til disse og da det offentlige ogs� m� punge ud til yderligere aktivering af de ekstra dagpengemodtagere, s� kan det kun blive en merudgift at afskaffe efterl�nnen. �konom og medlem af den Alternative Velf�rdskommission, Henrik Herl�v Lund er kommet med, hvad han regner som, et forsigtigt bud: Afskaffelsen af efterl�nnen vil koste os 8,5 mia. kr. om �ret1.

Hvis man t�nker sig, at ingen tr�kker sig fra arbejdsmarkedet for at g� p� efterl�n, vil bruttoledigheden blive �get markant � og tro det eller lad v�r, det er hele pointen! 100.000 oven i de ca. 170.000, som bruttoledigheden i �jeblikket er p�, vil l�gge et voldsomt pres p� l�ndannelsen � ja, det vil f�re til stagnation. Velf�rdsniveauet vil forts�tte sin nedtur, n�r nu de bedst stillede fortsat skal have skattelettelser, og p� et tidspunkt vil den almindelige arbejders gennemsnitsl�n formentlig v�re konkurrencedygtig med kammeraternes i �steuropa eller Asien. I regeringens optik er det nemlig arbejderklassen, der alene m� b�de for at bedre dansk �konomi.

Vi h�rer ogs�, at vi bliver f�rre til at fors�rge flere, men sandheden er, at b�rneboomet efter 2. verdenskrig varede indtil 1952, hvorefter f�dselskurven igen bliver fladere2. Dvs. om et �r begynder de sidste fra de store �rgange at g� p� efterl�n, og vi er med andre ord over det v�rste, men har stadig 170.000 ledige. Vanskelighederne bliver ogs� kun mere overskuelige af, at f�rre og f�rre faktisk bruger efterl�nnen. Antallet af efterl�nnere har i �revis v�ret faldende. 2009 havde den laveste tilgang af efterl�nnere nogensinde. Kun hver femte af de 60-65-�rige, som kunne g� p� efterl�n, valgte i 2009 at g�re det.

Og nej, L�kke! Efterl�nnere ER mere syge end andre p� arbejdsmarkedet. Efterl�nnere har en gennemsnitlig levetid, der er 2,2 �r lavere for m�nd og 1,3 �r for kvinder i forhold til de personer, der bliver p� arbejdsmarkedet3. 80 procent af efterl�nnerne er ufagl�rte eller kortuddannede � kun 2 procent har en lang videreg�ende uddannelse4. Efterl�nnen er med andre ord en til dels selvbetalt ordning for de arbejdere, der er nedslidte eller mere nedslidte end de fleste.

Efterl�nnen er en vigtig rettighed for danskere, der har v�ret mange �r p� arbejdsmarkedet. Afskaffelsen af den, s�dan som regeringen foresl�r, vil ramme de kortuddannede og lavtl�nnede, mens de velhavende med store skattest�ttede pensionsopsparinger selv kan bestemme, hvorn�r de vil g� p� pension. Regeringens forslag vil if�lge Arbejderbev�gelsens Erhvervsr�d ogs� betyde, at de, der er unge i dag, skal arbejde, til de er 71 �r, hvilket jo er helt absurd.

Afskaffelsen af efterl�nnen er ren klassepolitik. Almindelige arbejdere m� se en fremtid i m�de, hvor arbejdslivet bliver l�ngere, l�nnen ringere og skellene i samfundet st�rre. Men hvis det er pengene, det kniber med, s� brug dog Enhedslistens fire forslag til finansloven, der alene ville indbringe n�sten 30 mia. kr. �rligt. Fjern de seneste skattelettelser, som kostede 7,3 mia. Beskat handlen med v�rdipapirer og vind 7,6 mia. Indkr�v en st�rre andel af indt�gterne fra Nords�olien: 10 mia. Indf�r bedre skattekontrol og g�r skattelovgivning overfor multinationale firmaer skrappere: 5 mia. lige ned i foret5.

Der er med andre ord ingen rimelighed i at afskaffe efterl�nnen, og derfor er der heller ingen tvivl om Enhedslistens synspunkt: Efterl�nnen skal bevares � det er regeringen, vi skal af med!

1. maj-tale, 2010

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — l�r, 1 maj 2010 19:47:11 CEST

Det er nu tredje gang LO, FTF, de r�de ungdomsorganisationer, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten p� Bornholm samles her p� Gall�kken til f�lles 1. maj.
Det er vi i Enhedslisten rigtig glade for.
Det er vi, fordi vi trods meningsforskelle f�ler et sl�gtskab med socialdemokraterne, SF og fagbev�gelsen.
Det er arbejderbev�gelsen, der har v�ret rygraden i opbygningen af det velf�rdssamfund, vi herhjemme er s� stolte af.
I den kamp har 1. maj altid spillet en vigtig rolle, som lejlighed til at f� luftet og tydeliggjort bev�gelsens krav og m�l.

P� F�rste Internationales kongres i 1866 i Genf vedtog kongressen et forslag om arbejdsdagens begr�nsning til otte timer. Det var med til at samle arbejderne om et f�lles m�l i deres kamp for bedre forhold.
I mange �r efter, ja helt op til i dag, er det en af de paroler, arbejdere demonstrerer under rundt om i verden, og historien viser s�ledes, at vi kan udrette store ting i f�llesskab. Det er et samarbejde, som Enhedslisten gerne vil, et samarbejde, et samarbejde for forbedringer.

Den konstituering, vi netop har v�ret vidne til i forbindelse med kommunalvalget i november, er det, som repr�sentant for �n af arbejderbev�gelsens partier, sv�rt at v�re stolt af. Den var netop et eksempel p�, at der mellem to af bev�gelsens partier ikke var tilstr�kkelig tillid, at der gik magtspil i den. Og helt uagtet ansvarsplaceringen for det, m� vi �rligt talt sige, at vi ogs� frygter de tiltag, som vore socialdemokratiske kammerater vil kunne komme til at gennemf�re med den anden side af salen.

Skal vi virkelig se:
- Hotelbyggerier forvandlet til parcelhusklynger p� klippesiderne
- Campingpladser brede sig ind over fredede omr�der og ud til vandet
- Et udsalg af kystn�re omr�der bare for at pr�ve gr�nserne af
Skal vi se:
- �ens g�rdm�nd og store virksomheder blive tilskyndet til jord- og vandforurening for kortsigtet jagt p� profit
- Vore skove bliver solgt bare for at redde et enkelt budget�r
- Og de energipolitiske tiltag stort set begr�nse sig til et gyllegasanl�g, der hovedsagligt g�r det muligt for svineb�nderne at udvide deres bes�tninger
Skal vi se:
- Arbejdsl�skurven stige og samtidigt acceptere, hvordan folk i aktivering bliver misbrugt, hvordan de g�r for helt ned til 50 kr. i timen, bruger af deres dagpengeret, hvordan aktivering samtidigt med, at den sl�r bunden ud af overenskomsterne ogs� f�r en masse reelle arbejdspladser til at forsvinde
Skal vi se:
- Skoler, institutioner, plejehjem blive lukket - helt indlysende forringelser af den offentlige velf�rd
Skal vi se:
- hjemmehj�lpen udhulet og hvordan visitationen til plejehjemmene bliver sk�rpet

Der er ingen tvivl om, at Bornholm i �jeblikket st�r overfor nogle helt ekstraordin�re udfordringer.
Vi har et af landets ringeste ledighedstal.
Vi k�mper mod fraflytning.
Vi har en endnu st�rre og st�t voksende andel af �ldre medborgere p� overf�rselsindkomster end i andre dele af landet.
Som �samfund har vi selvf�lgelig en geografisk udfordring i forhold til at tr�kke nye virksomheder til.
Og som i alle andre af landets kommuner, s� k�mper vi selvf�lgelig ogs� med regeringens prioriteringer: Kommunernes �konomi holdes i et jerngreb, s� ikke alene skattestoppet bliver overholdt, men s� der ogs� er r�d til skattelettelser til de i forvejen bedst stillede, s� der er r�d til at sende penge over til de private sygehuse, s� der er r�d til forts�tte krigseventyret i Mellem�sten, s� der er r�d til at for�re M�rsk Nords�olien, s� der, p� trods af at vi slet ikke er medlem af �MU-samarbejdet, er r�d til, at vi lever op til EU�s besparelseskrav, der i regeringens fortolkning betyder nulv�kst i kommunerne, og s� der er r�d til, at de multinationale virksomheder for guds skyld ikke skal betale skat.
Midt i den her fuldst�ndig vanvittig h�jreorienteret politiske prioritering, som vi kommunalt set er underlagt, m� vi bare aldrig glemme, at vi l�ber �rinder for regeringen, n�r vi gennemf�rer de besparelser, der skal f� deres budget til at h�nge sammen. Udhulningen af den offentlige sektor er faktisk kongstanken for den siddende regering.
Og i forhold til vores konkrete situation, den bornholmske virkelighed, s� vil jeg vove den p�stand, at de besparelsesforslag, som gang p� gang bliver fremsat, heller ikke vender den d�rlige udvikling, eller rettere sagt den afvikling, vi er inde i. Nej, jeg vil g� s� vidt som til at p�st�, at det bare f�r afviklingen til at accelerere. Et eksempel:
Efter det s�dvanlige, �benbart s�rligt bornholmske frem og tilbage, hvor almindelige mennesker holdes p� pineb�nken i forhold til beslutninger, der i meget h�jt grad ber�rer deres livssituation - ja, da er det lige blevet besluttet, at lukke �stermarie Skole, eller skulle jeg m�ske n�rmere sige en afdeling af Mosaikskolen, der jo selv blot er en afdeling af Hans R�mer-skolen, skolen i �kirkeby, hvis nogen alts� skulle v�re i tvivl om det... Lukningen sker med baggrund i et faldende b�rnetal, og filosofien er den, at lukker man nu den ene skole, og flytter b�rnene over i en anden, ogs� lukningstruet - ja, s� har den anden skole en st�rre sandsynlighed for at overleve. Men der er en pr�mis, for at det her tankeeksperiment kan lykkes, og det er at for�ldrene ikke alene elsker deres b�rn, hvilket jo ville v�re en rimelig antagelse, men at de elsker Folkeskolen, og ud over at de elsker Folkeskolen, ogs� elsker Bornholm. Ellers ville mange sende deres b�rn i private skoler - man kan ligefrem se Claus Hjorth Frederiksen sidde og gnide sig selv i h�nderne - ligesom mange for�ldrepar, mens de stadig kan komme af med huset, helt ville rykke teltp�lene op og flytter til et sted, hvor man ogs� kan f� sig et ordentlig arbejde. Men det betyder jo, at prognosen for b�rnetallet ikke holder. Det bliver faktisk endnu ringere.
Ligesom vi g�r i krig for fredens skyld, s� lukker vi alts� skoler for at bevare dem. Det er en paradoksal spiral, vi skal have vendt, og den vender man ikke ved den type af besparelser.

Vi s� jo gerne, at de to socialdemokratiske partier i kommunalbestyrelsen var i stand til at samarbejde, og som minimum fortsatte den tradition, de var rundet af, hvor reformer var de dagligdagens sm� forandringer, der skulle f�re samfundet mod en solidarisk og �kologisk velafbalanceret fremtid.
- Konkret kunne man jo begynde med at f� sat lidt skub i det havvindm�lleprojekt, der efterh�nden l�nge har v�ret snak om ud for R�nne Banke - gerne p� folkeaktier. Det kunne g�re os uafh�ngige af svensk atom-kraft og den kuldrevne el-produktion, der foreg�r nede p� havnen her i R�nne.
- Kommunen kunne begynde at te� sig som en oplyst og bevidst forbruger, man kunne opstille retningslinier for indk�b til de kommunale kantiner, der s� vidt muligt favoriserede lokalproducerede, �kologiske f�devarer, og p� den m�de hj�lpe en sund udvikling p� vej i landbruget til gavn for naturen, klimaet besk�ftigelsen og folkesundheden.
- Man kunne yde st�tte til projektlandbrug, hvor unge, familier, kollektiver fik mulighed for at starte sm� �kologiske brug op til lokal forsyning.
- Kommunen burde p�begynde ops�tningen af solceller til str�mproduktion p� de mest egnede af sine bygninger, og som mange private jo ogs� for tiden satse p� vedvarende kilder til opvarmningen af lokaler
- En kommunal h�ndv�rker-afdeling kunne tage sig at mange af disse tiltag, ligesom mange af kommunens bygninger ogs� kunne klare en solid omgang energirenovering. Anl�gspuljen er faktisk et af de f� steder, hvor kommunen r�der over midler, og der er jo som bekendt masse af arbejdsl�se indenfor byggeriet, s� hvad venter man egentlig p�. En kommunal h�ndv�rkerafdeling kunne ogs� l�se problemet med de manglende praktik og l�repladser. I �jeblikket arbejder man med at f� private til at underskrive hensigtserkl�ringer i forhold til praktik- og l�repladser, og det juridiske grundlag for klausuler, der p�l�gger private s�danne forpligtigelser, er ogs� noget tyndt. S� hvorfor ikke bare klare �rterne selv.
- Vi har brug for arbejdspladser, og det er da fint, hvis staten, p� et eller andet givet tidspunkt, vil flytte nogle statslige arbejdspladser til f.eks. Bornholm. Men kan vi vente p� det?
Energirigtige boliger, som dem man har i st�beskeen p� Nex� havn, er helt sikkert et fornuftigt skridt i den rigtige retning - milj�m�ssigt, men det �ger ikke i sig selv tilflytningen og skaber ikke blivende besk�ftigelse. Vi kan ikke n�jes med at brande Bornholm, kommunen m� selv i arbejdst�jet og sparke gang i �konomien.
- Og har vi s� f�et sm�get �rmerne op, kan vi lige s� godt holde os i gang: KL skal tilbageerobres og reformeres, s� det bliver et demokratisk forum for kommunerne og ikke et instrument for regeringen, men det vil kr�ve intet mindre end et samlet kommunalt opr�r. S� der er nok at ta� fat i.

I Enhedslisten vil vi gerne samarbejde. P� vores �rsm�de om 14 dage er det vigtigste punkt p� dagsordenen faktisk, hvordan vi skal stille os til et finanslovsforslag fra en forh�bentlig snart kommende S, SF-regering. Indstillingen fra vores hovedbestyrelse lyder, at �Enhedslisten ikke udsteder nogen blanco-check til en ny regering. Vi fastholder det princip, vi hele tiden har arbejdet efter: Vi stemmer for enhver forbedring af almindelige menneskers vilk�r og imod enhver forringelse. Det samme princip vil g�lde for Enhedslistens stillingtagen til finansloven. En ny regerings finanslove skal v�re markant bedre end VKO�s. Er en ny finanslov uden nye forringelser, men med forbedringer, vil det v�re et fremskridt Enhedslisten kan stemme for.�

I arbejderbev�gelsen kan vi godt v�re uenige om v�sentlige politiske emner, om taktikker og strategier, men det, der samler os, m� fylde mere, skal fylde mere.

God 1. maj og r�d front!

Tak for den flotte opbakning

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 19 nov 2009 14:40:42 CET

Mange tak for den flotte opbakning ved valget d. 17. nov. Enhedslisten fik en fremgang p� 0,5%, hvilket jo er et lille skridt i den rigtige retning. 147 stemmer mere, og vi var kommet i kommunalbestyrelsen.

Jeg er meget taknemmelig over de mange personlige stemmer, og jeg lover, at vi om fire �r igen�vil l�gge�os i selen for at g�re Bornholm mere solidarisk og��kologisk b�redygtigt.

Det kan i den sammenh�ng desv�rre ikke ben�gtes, at Socialdemokraternes alliancedannelse med Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten er at betegne som et (omend lokal-)historisk klasseforr�deri. Allerede inden det n�ste kommunalvalg bliver det derfor ogs�vores opgave at pege p� de uheldige konsekvenser, denne karriere-man�vre f�r for os andre, og opstille alternativer udviklingsmuligheder til den.

Det er her, vi har brug for dig! Med 552 stemmer�burde det v�re muligt for os at udvide medlemsskaren og �ge vores aktionsstyrke, s� meld dig endelig under fanen.

Ikke kun et r�dt flertal - ogs� r�d politik!

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — s�n, 29 jan 2012 10:32:14 CET

Flere meningsm�linger tyder p�, at det bliver Enhedslistens stemmer, der i kraft af valgforbund skal sikre SFs sit sjette mandat i kommunalbestyrelsen og dermed muligg�re, at SF kan danne flertal udelukkende med S.
�
I Enhedslisten mener vi, at de to arbejderpartier har pligt til at sl� pjalterne sammen, overvinde forskelle og stridigheder og komme i gang med at forbedre situationen for det bornholmske samfund.
�
Det betyder i vore �jne en indsats for at �ge besk�ftigelsen, f� gang i gr�nne jobs, bedre milj�, et mere naturvenligt landbrug, bedre offentlig service, bedre �ldrepleje, flere h�nder i den offentlige sektor, bedre og billigere kollektiv transport, energirenovering af offentlige bygninger, etc.
�
Intet er imidlertid afgjort, f�r den sidste stemme er afgivet, hvorfor�v�lgerne ogs� stadig kan n� at garantere sig, at flertallet ikke alene bliver r�dt, men at politikken ogs� bliver det. Kommer Enhedslisten i kommunalbestyrelsen, vil vi st�digt fastholde fokuspunktet for det eventuelle�arbejderflertal.