englebarnet

N�r man mister et barn.....

nobody@www.smartlog.dk (Moster Tulle) — fre, 15 feb 2008 18:59:10 CET

Alt for mange oplever at miste et barn....n�r man st�r i det, tror man, man er den eneste i verden, som falder i det dybeste hul af alle og man tvivler p�, at man nogensinde kommer op igen.

S�dan havde jeg (vi) det ogs� for lidt over 3 �r siden, da vores verden brast og vi mistede vores lille �nskebarn.....En smuk lille dreng, som vi havde gl�det os til at se vokse op, men s�dan skulle det ikke v�re.

Jeg skrev graviditetsdagbog p� Netdoktor og mange fortalte mig, at der var steder p� nettet hvor englefor�ldre "m�dtes". Efter et par till�b tilmeldte jeg mig og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.

Her m�dte jeg ligestillede, det var i orden at v�re ked af det, men det var ogs� i orden, at gl�des over de sm� ting i livet, for ikke at tale om de store ting, n�r beskeder tikkede ind om, at sm� engleb�rn var blevet stores�stre eller storebr�dre til sunde, velskabte og frem for alt levende babyer.

Det forum jeg har skrevet p� hedder www.smaa-engle.dk - det er et lukket forum for englefor�ldre og det er GULD v�rd. Her er alle velkomne, tonen er god og rar, omsorgsfuld og empatisk og det p� trods af alle forskellene, som der jo altid vil v�re n�r tilf�ldige mennesker pludselig f�r noget til f�lles.

En k�mpe tak til Belinda og Jens, som s�rger for at det hele fungerer og altid er der, n�r man har brug for jer.

Jeg er videre nu, kan igen flyve frit, og har valgt at stoppe p� Smaa Engle, men det er ikke uden vemod jeg t�nker tilbage p� alle de dejlige kvinder jeg har l�rt at kende ad den vej.

Og en ting har jeg l�rt, vi er mange flere Englefor�ldre, end jeg nogensinde havde dr�mt om........

Jeg t�nder et lys for alle vores smukke engleb�rn

�

En lille pige

nobody@www.smartlog.dk (Moster Tulle) — tir, 15 feb 2011 03:30:49 CET

Nej, ikke min lille pige, men en lille pige, som m�tte k�mpe en sej kamp i de 2 1/2 �r hun fik lov til at v�re her p� jorden. En lille pige, som udviste en sand fightervilje. Derfor f�r hun ogs� i det her indl�g "lov" til at dele tagget "englebarnet" med min lille engledreng

Jeg kendte hende ikke, jeg kender heller ikke hendes for�ldre personligt, men jeg har fulgt denne lille pige i flere �r p� hende fine hjemmeside, som hendes for�ldre s� flittigt opdaterede.

Selvom jeg ikke kender dem ved jeg at denne lille pige p� bare 2 1/2 �r fik et helt livs k�rlighed af sine for�ldre og alle omkring sig. Hun var badet i k�rlighed og n�d det.

En dag i august gik jeg ind p� den lille piges hjemmeside, men straks jeg kom derind sprang t�rerne frem i mine �jne og g�sehuden fyldte min krop......den lille piges krop havde m�ttet give op, hun var blevet en engel.

Jeg t�ndte lys for den lille pige - b�de i min stue og virtuelt....

Den lille piges mor oprettede for nogle m�neder siden en blog, hvor jeg gerne l�ser og kommenterer, for p� trods af den k�mpe sorg, har den lille piges mor s� meget at give.

MEN nu har en "fremmed" blandet sig, hun skriver grimme ting om den lille pige og hendes for�ldre...ikke bare en gang, nej hun forts�tter.....Skriver ting s� grimme, s� de ikke kan gentages her.

Jeg kender typen som gerne vil s�tte en diskussion igang, de findes overalt p� nettet, men her er et emne, hvor det bare ikke er OK at s�tte s�dan en diskussion i gang - at skrive grimt om et for�ldrepars dejlige lille pige. Den "fremmede" er naturligvis anonym, hvad ellers, den type t�r jo ikke st� ved sine meninger.

Jeg bander sj�ldent, men her er kun et at sige : F�j for Fanden

At have et glemt barn....

nobody@www.smartlog.dk (Moster Tulle) — tir, 1 maj 2007 19:30:37 CEST

For et par �r siden mistede vi en lille dreng lidt over halvvejs i graviditeten.

Vi s� ham, fik skrevet ham ind i kirkebogen, begravede ham og har et fint gravsted til ham.

Det var en h�rd tid efter, men vi k�mpede os op til overfladen.

I dag har vi det godt, ja, s� godt, s� jeg vil sige at vi er "kommet over det", men en ting er helt sikker vi glemmer ham ALDRIG. Han vil altid v�re et af vores b�rn.

Men vores familie har glemt ham eller skulle jeg sige fortr�ngt ham?

Ingen tvivl om at alle kan huske datoen, men ingen n�vner noget som helst. Nej, for den slags v�mmelige ting skal man bare glemme.

En af de ting vores lille dreng l�rte os er at man ikke skal v�re konfliktsky i forhold til mennesker i sorg eller krise. Ikke alene l�rte vi det, men det gjorde vores b�rn ogs� og jeg gl�der mig over at vi alle ved at i en s�dan situation er det ikke de store ord, der skal findes frem, for ingen ord kan tr�ste. Det kan derimod et kram, et lille brev, en blomst eller lignende.

Bare trist at vores familier ikke har "l�rt" det....

Jeg t�nder et lys for dig, min elskede lille engledreng.