dansk folkeparti

Pres p� l�nnen central i regeringens politik

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 26 okt 2011 08:50:27 CEST

Ved sidste �rs overenskomstforhandlinger blev der talt en del om l�ntilbageholdenhed. Kongstanken var den, at hvis ikke arbejderne holdt igen med l�nkravene � ja, s� ville vi risikere at sakke yderligere bagud i den globale konkurrence, og det ville blive sv�rt at modst� udflytningen af arbejdspladser � til egne, hvor l�nnen er himmelr�bende lav, naturligvis!

Ca. en m�ned efter, at overenskomsten var i hus, n�ede regeringen og Dansk Folkeparti til enighed om bl.a. at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet: En strakt langemand til den danske arbejderklasse!

Tiltagene er nok usympatiske, men ikke uden et vist fors�t. Fjerner man sikkerhedsnettet under helt almindelige arbejdere � ja, s� �ger man ogs� sandsynligheden for, at ansatte vil finde sig i ringere l�n- og arbejdsvilk�r. P� Bornholm, hvor andelen af folk, der bor i egen bolig, er relativt stor, bliver hullet i systemet endda to etager dybt. Har man friv�rdi i egen bolig eller en �gtef�lle med arbejde, er der nemlig ingen mulighed for at f� kontanthj�lp p� kommunen � mister du dagpengeretten, er der ingen hj�lp at hente.

Alt dette l�gger pres p� almindelige arbejdere og ikke mindst deres l�n. Den reform af aktiveringsindsatsen, der tr�dte i kraft 1. januar, g�r det samme. Her flytter man fokus fra �t af benene i aktiveringsindsatsen: uddannelse og opkvalificering til enten 4 ugers virksomhedspraktik eller 6 m�neders ans�ttelse med l�ntilskud. I de flestes tilf�lde regul�rt fuldtidsarbejde, blot med det lille tvist, at man fortsat modtager en betaling svarende til dagpengesatsen. Man optjener ikke nye timer til en ny ret, men bruger derimod af den nu kun 2-�rige dagpengeret. Samtidig med at man bev�ger sig t�ttere p� kanten af det to etagers dybe hul, l�gger man med det arbejde, man udf�rer ogs� et pres p� de generelle l�n- og arbejdsvilk�r. Hvilken offentlig eller privat virksomhed vil ans�tte en medarbejder p� overenskomstm�ssige vilk�r, n�r man kan f� �n s� godt som gratis 6 m�neder ad gangen? S�vel virksomhedspraktikken som ans�ttelsen med l�ntilskud er statsautoriseret l�ntrykkeri, og det kommer der mere af pr. 1. januar.

En veluddannet arbejdsstyrke er en trussel, hvis man �nsker, at l�nnen skal ned. Hvis en arbejder i l�bet af en ledighedsperiode kan opkvalificere sig, vil han eller hun kunne vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, men ogs� vende tilbage med kvalifikationer, som jo vil kunne ses p� l�nningssedlen. Men med de nye forringelser af efteruddannelsessystemet (VEU og SVU), kan man ikke en gang f� et truck-certifikat! 3.500 kr. om ugen hedder det loft for kurser, der pr. 1. januar er indf�rt. Det udelukker omkring 800 kurser, der hidtil har v�ret udbudt. Men ogs� tilskuddet til befordring er reduceret ganske betragteligt. Det sker selvf�lgelig for at sikre, at motivationen for efteruddannelse er p� et nulpunkt.

N�r man i efterl�nsdebatten h�rer borgerlige politikere st� og svinge om sig med 16 milliarder, s� glemmer de at sige, at udgiften til efterl�nnen jo kun kan forvandles til en besparelse, s�fremt de 140.000 efterl�nnere, vi pt. har, vil kunne finde arbejde. Med de 170.000 ledige, vi har i forvejen, bliver det desv�rre n�ppe en realitet! I virkeligheden skal efterl�nnen afskaffes, s� arbejdsl�sheden kan forblive intakt eller m�ske endda vokse, fordi s� �ges presset p� l�nnen! �Og hvorfor er det s� mons, at udl�ndinge if�lge bl.a. Claus Hjorth Frederiksen nu skal arbejde 48 timer til 80 kr. i timen? Ja, du m� g�tte tre gange�

Men det er vigtigt at understrege, at de problemer, som eksisterer i den danske kapitalisme er kapitalistklassens eget v�rk. H�je direkt�rl�nninger, store afkast til aktion�rerne har dr�net selskabskasserne og forhindret opbygningen af en egenkapital, der kunne sikre mod krisen. Selv under krisen er aktieudbytterne fortsat p� et niveau, der har medf�rt nedskrivninger i egenkapitalen - og dermed sandsynligvis kostet arbejdspladser.

Alle rammebetingelserne for kapitalistisk v�kst er faktisk til stede i Danmark. Arbejderne er hyperfleksible og har uddannet sig til bevidstl�shed. Den offentlige sektor er blevet udsultet og privatiseret for at give kapitalisterne noget at rive i.

De l�nstigninger, som arbejderne har tilk�mpet sig de sidste 10 �r er ikke �rsagen til den d�rligere konkurrenceevne. Den skyldes kapitalismen selv. Og arbejderbev�gelsen vinder ingen styrkeposition ved at holde tilbage med l�nkravene - tv�rtimod. Lavere l�n er ingen garanti for at bevare arbejdspladser. Det har krisens hidtidige forl�b vist med al tydelighed.

Dansk Folkeparti er og bliver asociale

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 19 jan 2011 03:37:08 CET

Med DFs seneste udmelding, hvor efterl�nnen kun skal v�re en mulighed, hvis man har v�ret p� arbejdsmarkedet i 40 �r, bliver det endnu en gang sl�et fast, at partiet er et dybt asocialt foretagende.

Sidste sommer lagde man stemmer til, at de arbejdsl�se, b�rnefamilierne, flygtningene skulle betale for:
- At der er r�d til skattelettelser til samfundets rigeste
- At der er r�d til krigen i Afghanistan, selvom et hvert n�gternt hoved ved, at vores tilstedev�relse ikke nytter noget, faktisk kun forv�rre situationen, �del�gger soldaterne og tager civilbefolkningen som gidsler i et spil, der handler om magt og penge
- At der er r�d til, at bankdirekt�rerne fortsat forgyldes, selvom de er l�bet med vores penge
- At M�rsk praktisk talt f�r Nords�olien for�rende og
- At de multinationale slipper med et slik til statskassen

Nu er det s� den aldrende del af den arbejdende befolkning, der m� holde for. Men det er og bliver noget vr�vl, n�r Dansk Folkeparti p�st�r, at deres forslag om at begr�nse adgangen til efterl�nnen kun vil ramme de h�jtuddannede. Hvis man skal have v�ret i arbejde i 40 �r for at f� efterl�n, vil ogs� rigtig mange kortuddannede og ufagl�rte blive ramt, fordi de periodevist har v�ret ramt af arbejdsl�shed � ligesom barselsorlov kan v�re udslagsgivende.

L�nge har DF fors�gt at s�lge sig som det sande Socialdemokrati, selvom de � ogs� ude i kommunerne beviseligt har stemt for helt element�re velf�rdsforringelser, n�rmest hver gang lejligheden b�d sig. Men en s� ren klassepolitik, som den overfor beskrevne, tror jeg end ikke, Socialdemokraterne ville stemme for. Der er s�ledes kun �n positiv ting at sige om DFs udmelding: Nu ved v�lgerne da, hvor partiet st�r. Det er tydeligt, at DF endnu engang vil st�tte den borgerlige regering i at sende regningen for en forfejlet politik videre til almindelige, h�rdtarbejdende danskere.

Undskyld Bjarne Hartung, men hvor er kristeligheden i det?

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — fre, 30 sep 2011 07:48:58 CEST

Den seneste N�rnberglov er nu stemt hjem med hj�lp fra Kristendemokraterne. I forbindelse med finanslovsforliget, har Dansk Folkeparti f�et tilk�mpet sig den luns, de selv kalder Europas strammeste udl�ndingelov, andre, herunder mig selv, den mest modbydelige af slagsen.

Systemet g�r ud p�, at der skal optjenes point p� sprog, uddannelse og erhvervsevne for at f� familiesammenf�ring, ogs� selv om man er fyldt 24 �r. Eksempelvis vil der nu blive kr�vet en bankgaranti p� 100.000 kroner for at f� sin �gtef�lle til landet.

Det er en syg tankegang, at ens ret til at leve sammen med den, man elsker, g�res afh�ngig af uddannelse og indt�gt. Det n�rmer sig en slags social apartheid, hvor veluddannede og velhavende har s�rlige rettigheder.

Det bliver reelt umuligt for lavt uddannede at f� familiesammenf�ring med de nye regler, da folk ikke vil kunne opn� det kr�vede antal point, hvilket if�lge praktiserende menneskerettighedsadvokat, K�re Traberg Smidt er et brud p� menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til familieliv og dens forbud mod diskrimination.

Nu forholder det sig pt. jo ikke s�dan, at Kristendemokraterne i al almindelighed spiller en stor og afg�rende rolle i dansk politik. Derfor virker det jo ogs� n�rmest vanvittigt, n�r de nu endelig sidder med det afg�rende mandat, at Kristendemokraterne ikke tager deres p�st�ede kristelighed p� sig. Bjarne Hartung udtaler blot, �at i politik er det s�dan, at man m� tage det sure med det s�de�.

Men med mindre kristelighed for dig, Bjarne er identisk med lighed blot for de kristne, hvorfor s� ikke benytte denne enest�ende chance til at gennemtrumfe lidt n�stek�rlighed?

Tak for den flotte opbakning

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — tor, 19 nov 2009 14:40:42 CET

Mange tak for den flotte opbakning ved valget d. 17. nov. Enhedslisten fik en fremgang p� 0,5%, hvilket jo er et lille skridt i den rigtige retning. 147 stemmer mere, og vi var kommet i kommunalbestyrelsen.

Jeg er meget taknemmelig over de mange personlige stemmer, og jeg lover, at vi om fire �r igen�vil l�gge�os i selen for at g�re Bornholm mere solidarisk og��kologisk b�redygtigt.

Det kan i den sammenh�ng desv�rre ikke ben�gtes, at Socialdemokraternes alliancedannelse med Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten er at betegne som et (omend lokal-)historisk klasseforr�deri. Allerede inden det n�ste kommunalvalg bliver det derfor ogs�vores opgave at pege p� de uheldige konsekvenser, denne karriere-man�vre f�r for os andre, og opstille alternativer udviklingsmuligheder til den.

Det er her, vi har brug for dig! Med 552 stemmer�burde det v�re muligt for os at udvide medlemsskaren og �ge vores aktionsstyrke, s� meld dig endelig under fanen.

Enig med DFs ulydighed

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — ons, 19 jan 2011 03:52:13 CET

Det er sj�ldent, at de alleryderste politiske fl�je er enige, men personligt kan jeg kun tilslutte mig Torben R�nne-Larsens opfordring til et kommunal boykot af regeringens plan for en national madordning. M�ls�tningen om at garantere alle b�rn i landets institutioner �t sundt m�ltid mad om dagen, er fuldst�ndig tom, s� l�nge der ikke f�lger penge med, og disse i stedet skal g� fra institutionernes allerede eksisterende, og i mange tilf�lde i forvejen begr�nsede �konomi.
Det ville v�re �rgerligt, om kommunalbestyrelsen fortsatte sin dans efter regeringens pibe, og her hentyder jeg til regionskommunens indordning under regeringens skattestop; i hvis skygge budgettet de seneste �r er blevet lagt.
I Enhedslisten mener vi, at alle b�rn dagligt skal have tilbudt et sundt, helst �kologisk m�ltid mad i den daginstitution eller skole, hvor de g�r. Men pengene til ordningen skal ikke komme fra institutionernes eksisterende �komoni, ej heller via brugerbetaling. Madordningen skal betales over skattesystemet. Pengene skulle ogs� gerne s�tte institutionerne i stand til at ans�tte yderligere personale til at tilberede maden - gerne sammen med b�rnene. Heri ligger nemlig en vigtig p�dagogisk opgave.
Men regeringens visionsl�se madordningsplan er desv�rre blot endnu et tiltag i r�kken af velf�rdforringelser, hvilket (som far til to sm� b�rn) alvorligt for mig til at frygte, at det samfund, jeg er i f�rd med til at give videre til mine b�rn, bliver v�sentligt ringere, end det jeg selv voksede op i. Paradoksalt, n�r nu det modsatte, et bedre samfund til de kommende generationer, jo egentlig burde v�re vores f�lles m�ls�tning - ogs� for den kommunale politik.

Politisk ukorrekt virkelighed

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — man, 19 dec 2011 06:10:20 CET

Lad os forestille os at en politiker gik frem i de landsd�kkende medier, og sagde at Jorden var flad, og n�r han blev konfronteret med den efterh�nden ganske omfattende dokumentation for Jordens kugle-form, bare afviste det med at sige "Den forskning tror jeg ikke p�. Jorden er alts� flad, det tror jeg p�". Manden ville fremst� for enhver som �benlys idiot, og kunne forberede sig p� at skulle l�se jobannoncer efter n�ste valg.

Dette g�lder naturligvis ikke kun med vanvittige ben�gtelser af astronomiske fakta. Det g�lder ogs� p� andre omr�der, hvor den hypotetiske politiker blankt afviser notoriske fakta. S�ledes vil en politiker ogs� kunne miste enhver trov�rdighed ved at ben�gte historiske fakta som for eksempel Holocaust eller biologiske fakta som evolutionen.

Men tilsyneladende kan en politiker slippe af sted med de mest vanvittige ben�gtelser af virkeligheden p� det retspolitiske omr�de. Ansporet af muligheden for at udnytte den tragiske sag fra Aalborg, hvor en 16-�rig fik en dom p� fire �r for vold med d�den til f�lge, til at score nogle billige points hos bodega-segmentet, har Dansk Folkepartis Peter Skaarup kr�vet strengere straffe til kriminelle under 18, der i dag f�r en nedsat straf p� grund af deres lave alder.

Man skulle tro at Skaarup ville tr�kke sit forslag tilbage, n�r han blev konfronteret med den omfattende forskning p� omr�det. Kriminologer har i menneskealdre forkset i effekten af straffe, og man er n�et frem til at straffenes strenghed i bedste fald er fuldst�ndig ligegyldig for m�ngden af kriminalitet, og endda i v�rste fald kan f�re til en minimal stigning i kriminaliteten. Det er ganske veldokumenteret, og er noget vi har vidst i �revis.

Skaarup fastholder imidlertid sit forslag, og affejer alt hvad den kriminologiske forskning kan fort�lle med ordene "Jeg tror ikke p� den forskning. Konsekvens har alts� en effekt, det tror jeg p�". Som om det var relevant hvad Peter Skaarup m�tte g� og tro. Det der t�ller, er hvad vi ved. Skaarup f�r i �vrigt lov til at frems�tte s� t�belige udtalelser af de journalister der ynder at fremstille sig selv som den fjerde statsmagt, men som i realiteten oftest er ukritiske mikrofonholdere, der ikke t�r g� i dybden.

Set i lyset af hvad vi ved om straf, skal man enten v�re idiot eller d�rligt oplyst, for at have en undskyldning for at mene at strengere straffe kan g�re den store forskel. Udover idioti og uvidenhed er den eneste forklaring p� at man kan have en overbevisning der st�r s� meget i modstrd med virkeligheden som denne, at man ganske enkelt er st�dig, fordi man har en fastgroet - men forkert - idiologisk opfattelse af verden, som man ikke �nsker at f� forurenet med fakta. Vikreligheden er simpelt hen ikke politisk korrekt, s� man v�lger at se bort fra den.

Det har selvf�lgelig sine omkostninger, n�r politikere v�lger at lade deres personlige f�lelser og fordomme overtrumfe fakta. P� det retspolitiske omr�de er prisen for de borgerliges tyrkertro p� strengere straffe - udover det spild af ressourcer som det udg�r at holde s� mange sp�rret inde s� l�nge - at man ser fuldst�ndigt bort fra ofrenes interesser. I stedet for at g�re det eneste anst�ndige, nemlig at gennemf�re de straffe og de kriminalpr�ventive indslag, der g�r at der bliver s� f� ofre som muligt, bliver ofrene udnyttet som f�lelsespornografisk underl�gningsmusik for de borgerlige retspolitikere. Reultatet bliver at vi har mere kriminalitet end vi kunne have.

Heldigvis har vi i Danmark retspolitikere, der ser rationelt p� omr�det i stedet for at lade sig rive med af lynch-stemninger og fordomme, som for eksempel SF's Karina Lorentzen, der har v�ret ude med en skarp kritik af Skaarups afvisning af notoriske fakta. Desv�rre er retspolitikken ikke traditionelt noget stort omr�de for venstrefl�jen, og en politiker, der ikke er medlem af V, K eller O - eller i det mindste radikal - har store problemer med overhovedet at f� adgang til medierne. Der er ellers et stort potentiale for venstrefl�jen p� retsomr�det. Folk er bange og utrygge overfor kriminalitet - hvis de bliver sat ind i tingenes sammenh�ng, vil de helt klart st�tte den retspolitik der er mest effektiv, og det er en retspolitik baseret p� fakta fremfor �lstue-fordomme.

17 imamer skr�mmer folkeparti

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — man, 19 dec 2011 06:59:30 CET

Ved nyheden om at Kriminalforsorgen vil ans�tte flere f�ngselsimamer, og bringe tallet op fra tre til 20, s� det muslimske klientel ogs� kan f� d�kket deres behov for overtro, er Dansk Folkeparti blevet st�dt p� manchetterne endnu en gang. Det skulle if�lge Dansk Folkeparti v�re farligt at ans�tte flere imamer, da danske imamer var med til at starte Muhammed-krisen. Hvad de er bekymrede for i Dansk Folkeparti er sv�rt at sige - m�ske er de bange for at imamerne skal vise sjove billeder til de indsatte?

Begrundelsen for den kraftige modstand mod imamene er en typisk ad hoc-argumentation. For Dansk Folkeparti er resultatet - at flere f�ngselsimamer er noget skidt - givet p� forh�nd, og man finder s� noget, der kan lyde som en begrundelse for resultatet.

Igen demonstrerer Dansk Folkeparti en farlig tendens til generalisering hvor en stor gruppe d�mmes efter det d�rligste individ. Der skelnes ikke mellem de forskellige forst�elser af islam - alle imamer er ens og alle imamer er nogen farlige nogen. Denne generalisering svarer til at sl� paven, Ruth Evensen, Jan Lindhart og Jesper Langballe sammen i gruppen "pr�ster", og samtidig antage at alle pr�ster har pavens syn p� AIDS-bek�mpelse, Ruth Evensens syn p� b�rneopdragelse, Jan Lindharts evne til klar tale og Jesper Langballes udseende. Kort sagt: det rene og sk�re propagandistiske vr�vl.

Den danske stat skal selvf�lgelig behandle folk lige, ogs� n�r de sidder i f�ngsel. Muslimske indsatte skal have lige s� gode muligheder for at praktisere deres fjollerier, som kristne eller hinduer eller scientologer skal. Vi kan ikke g� ind og give �n bestemt variant af id�en "verden er styret og skabt af nisser" s�rbehandling.

Kriminalforsorgen b�r imidlertid ikke ans�tte f�ngselsimamer. Eller pr�ster, lamaer eller druider. Religi�se forkyndere b�r slet ikke optr�de p� statens l�nningsliste, lige s� lidt som alle andre slags bondefangere b�r g�re. Hvis det kan more indsatte i f�ngslerne at tale om nisser, enhj�rninge eller Allah med en specialist i emnet, skal de da have lov, men det offentlige b�r ikke spendere penge p� projektet.

Hold k�ft eller skrid

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — man, 19 dec 2011 10:01:29 CET

Regeringen og Dansk Folkeparti er ytringsfrihedens tapre forsvarere. Faktisk er man i Venstre og Dansk Folkeparti s� glade for ytringsfriheden, at de mener at kritiske ambassad�rer skal afskediges, s� de rigtigt f�r tid til at ytre sig.

Efter lidt for mange episoder, hvor professionelle danske diplomater har udtalt sig i modstrid med VCO-blokkens virkelighedsopfattelse, vil Dansk Folkeparti og Venstre nu til at indf�re samme system som i USA, hvor udenrigsministeriets �verste embedsm�nd ikke skal udn�vnes p� baggrund af evner og kvalifikationer, men at topstillingerne i den danske udenrigstjeneste nu skal gives ud som bel�nning for lang og tro tjeneste i V, C eller O.

Beskeden til det danske diplomatkorps er klar: det herskende flertal vil skide p� hvad de som professionelle diplomater med �relang erfaring inden for internationale relationer har at sige om konsekvenserne af dansk udenrigspolitik. I stedet for at oplyse borgerne om at det rent faktisk kan have konsekvenser at f�re krig ude i Langtbortistan, skal de kunne lire VCO's soundbites af, hvis ikke de vil skiftes ud med en partisoldat fra et regerignsparti.

Vi skal n�dig til at have det som i USA, hvor topstillingerne i embedsv�rket er besat af politikere. Embedsm�nd b�r frit kunne ytre sig om hvad de vil - ogs� selvom de siger noget der er ubehageligt for politikerne - uden at skulle frygte for deres stilling.

Lars har ingen kvaler, borgerne betaler

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tir, 20 maj 2008 18:13:36 CEST

Det er synd for Lars L�kke Rasmussen at nogle af hans fjender er ude p� at sv�rte ham til, bare fordi han har �dt, drukket, k�rt taxa og mange andre ting for skatteydernes penge uden at have ret til det. Hvilket andet sted end det ondskabsfulde politiske milj� ville nogen da finde p� at brokke sig over at manden der sad p� pengekassen k�rte taxa for 148.000 kr. uden at have et relevant form�l med k�rslen, eller brugte knap 5.000 kr. p� tobak og byture? Der er n�ppe nogen organisation, det v�re sig offentlig eller privat, der nogen sinde kunne l�fte et bryn over den slags h�nd�rer.

Det skal man i hvert fald tro, hvis man l�ser besk�ftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens fors�g p� at forsvare Lars L�kke ved at h�vde at man er ude p� at foretage et karaktermord p� ham. Selv hvis det skulle passe at nogen til at begynde med havde gang i et karaktermord, s� er det i dag en umulighed, da Lars L�kke Rasmussens karakter for tiden er ved at komme ministerens fjender i fork�bet ved at beg� selvmord.

I sin kritik af mediernes behandling af finansministeren n�vner Claus Hjorth at rygterne om Foghs snarlige afrejse til de fjerne himmelstr�g i Bruxelles har skabt "en s�rlig interesse i lige at f� kniven i Lars L�kke". Det har besk�ftigelsesministeren egentlig helt ret i. Hvis Lars L�kke ikke havde v�ret kandidat til andet end tredjesuppleant i bestyrelsen for �velse-B�velse Idr�tsforening, havde sagen ikke v�ret videre relevant, men n�r han efter alt at d�mme st�r til at skulle afl�se Fogh som statsminister er det da i h�j grad v�sentligt at studere Venstre-kronprinsens evner til at lede en forvaltning.

Det med leder-evnerne st�r det sl�jt til med. N�r Lars L�kke ikke en gang er i stand til at skrive p� en taxabon hvorfra, hvortil og hvorfor han er k�rt med taxa, kan man n�ppe betro ham regeringsansvaret. Efterh�nden f�r man mere og mere et indtryk af en minister med rod i bilagene, et alt for liberalt forhold til brug af offentlige midler og et anstrengt forhold til konceptet "dit og mit". Det m� man da h�be - alternativet til at L�kke har v�ret inkompetent og sjusket er at han med fuldt fors�t har ladet skatteborgerne betale for de udgifter han selv eller partiet Venstre burde have afholdt. S� er det trods alt bedre at v�re et udueligt rodehoved.

At Venstre nu fors�ger at opfinde en dolkest�dsmyte, der skal miskreditere L�kkes kritikere �ndrer ikke p� sagens realitet, nemlig det at Lars L�kke Rasmussen, nuv�rende finansminister og sandsynligvis kommende statsminister, har brugt penge han ikke m�tte bruge. Dem, der f�rer kniven mod L�kke er ikke dem, der pr�ver at finde hoved og hale i hans uortodokse bogf�ringsmetoder, men derimod L�kke selv, der ikke har kunnet magte at have adgang til offentlige kasser.

Lars L�kke har heller ikke h�ndteret sagen videre smukt. Da de f�rste besynderlige bilag for sprit og sm�ger begyndte at dukke op, kunne han med en vis ret selvsikkert sl� det hen med at det var var et par enkelte sm�fejl, der var sket for lang tid siden. Det g�r imidlertid ikke l�ngere - L�kke har for l�ngst overskredet den tilladelige fejlmargin, og har v�ret n�dt til at opfinde andre undskyldninger, s�som hans lodrette l�gn om at amtsr�det havde godkendt hans casino-bilag, eller hans seneste forklaring om at statsforvaltningen skam har unders�gt sagen og konkluderet at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag, hvilket er en p�stand der meget p�nt kan kaldes en grov fordrejning af sandheden. Er man mindre h�flig kan man kalde L�kkes forklaring for et fors�g p� at lyve for befolkningen. Det er rigtigt nok at statsforvaltningen ikke ville rejse en tilsynssag mod L�kke, men grunden hertil var ikke at L�kke var ren som nyfalden sne, men derimod at statsforvaltningen ganske enkelt ikke havde den forn�dne retlige kompetence til at f�re tilsynssager mod de nu nedlagte amter. Efter historien om Lars L�kkes taxaboner nu er kommet frem har han ganske enkelt opgivet at forklare en stadigt mere undrende befolkning hvad der foreg�r, og er i stedet g�et i flyverskjul.

Selv p� h�jrefl�jen, der ellers har en klar interesse i at st� sammen i en sag som denne, er der nu begyndt at rejse sig kritiske r�ster. Dansk Folkeparti vil ikke give indtryk af at de forsvarer L�kke, og vil have sagen om taxabonerne unders�gt. Selv i partiet Venstres r�kker er Lars L�kkes misbrug af offentlige midler efterh�nden blevet s� pinlig at L�kkes efterf�lger som amtsborgmester J�rgen Christensen nu opfordrer L�kke til at lade et uafh�ngigt revisionsfirma gennemg� taxabonerne. Der er dog ingen umiddelbar trussel mod L�kkes karriere, idet Fogh indtil videre stadig bakker op om sin politiske arving. Man kan dog ikke undg� at f� den mistanke at Fogh for tiden �nsker L�kke og hans �konomiske rod hen hvor peberet gror. Hvis L�kke overtager posten som Venstre-formand fra Fogh, og skal v�re hovedperson i en valgkamp, vil et rygte for sjusk og lemf�ldig omgang med skattekronerne n�ppe tr�kke de store v�lgerskarer til partiet.

Foto: Wikimedia.

Har du nogensinde set en dommer med t�rkl�de?

nobody@www.smartlog.dk (morten riis) — l�r, 19 jul 2008 14:38:16 CEST

Den seneste tids dybdeborende offentlige debat, der p� vegne af de altid v�ldigt resonable folkepartisaner fra DF har bev�get sig omkring det interessante og, formoder jeg, hyppigt forekommende problem, om en dommer i en dansk retssal m� b�re t�rkl�de, stikker sin bitre brod ned i et tidstypisk forhold: at den personlige tilkendegivelse af sympatier mist�nkeligg�res.

Jeg forst�r s�dan set godt det synspunkt, at �vrighedspersoner ikke b�r tilkendegive deres sympatier. Jeg er klar over, at dette ikke er et synspunkt, der deles af folkepartisanerne, da de jo netop mener, at retten til at offentligg�re sine sympatier skal v�re forbeholdt de kristne. Men lad nu dem om deres vildfarelser.

Det kan m�ske virke meget fornuftigt, at en dommer, en politimand eller en gymnasiel�rer ikke m� udtrykke sine bevares personlige sympatier, men i stedet fors�ge at udf�re sin gerning til forbedring af nationen s� objektivt som muligt. Men her dukker der i f�rste omgang et paradoks op. S� l�nge den kristne kirke er statskirke i det ganske, danske land, s� er pr�sten jo s�dan set ogs� at regne for en statslig �vrighedsperson. M� denne s� ikke tilkendegive sine bevares personlige sympatier?

Den samme tilb�jelighed til at ville tilsl�re sine sympatier genfinder man blandt journalister, den s�kaldte fjerde statsmagts pennef�rere. Her er det f.eks. ugleset, at man er medlem af et politisk parti, men hvorfor egentligt?

Kan en journalist v�re objektiv?
N�r en nyhedsudsendelse redigeres til TV f.eks., s� er der forinden foreg�et en ganske stor selektion blandt alle de nye ting, der er sket siden sidste udsendelse. Selektionen foreg�r bl.a. (men ikke udelukkende) efter de s�kaldte nyhedskriterier: Er det aktuelt? Er det v�sentligt? Kan folk identificere sig med det? Er det sensationelt? Er det konflikt-stof? Er der gode billeder i det?

Nyheder skal alts� for det f�rste leve op til visse kriterier for at blive viderebragt, for det andet kan man sp�rge sig selv, om det er muligt at viderebringe nyheder uden at forandre dem. Selv hvis jeg som �jenvidne skal genfort�lle, lad os sige handlingsforl�bet ved et biluheld, s� vil min oplevelse jo altid v�re begr�nset af, at jeg stod, hvor jeg stod, at jeg kun kunne se det, jeg s�. For det tredje beror et stigende antal af nyheder i ringere og ringere grad jo netop p� egne oplevelse og for det fjerde er kameraarbejdet og redigeringen af nyhedsmaterialet en ganske manipulerende proces, s� er man bare en s�dan nogenlunde sober journalist, m� man i det mindste indskr�nke sine ambitioner til kun at str�be efter objektivitet � hvad det s� end vil sige.

Selvom en del sikkert vil mods�tte sig, vil jeg vove den p�stand, at ogs� journalister, gymnasiel�rere, dommere og politifolk er mennesker. Derfor er jeg ogs� sikre p�, at de fra tid til anden m� have sympatier for det ene eller andet. Men hvorfor anser vi det for bedre, at man gemmer disse bag en facade af objektivitet? Hvorfor tror vi, at sagligheden ryger med tilkendegivelsen af sympatier, n�r det forholder sig lige modsat? Det er jo f�rst idet, man kalder sine personlige pr�ferencer for objektive, at k�den hopper af.

Hvorfor er vi s� bange for sympatier?
Skulle en dommer en gang betr�de en dansk retssal med t�rkl�de ville det s� fjerne vedkommende fra rettens lovm�ssige grundlag? Ville det egentlig ikke v�re herligt, om en politibetjent havde lov til at arrestere en pusher if�rt en T-shirt med sloganet �bevar Christiania�? Har en gymnasiel�rer ikke n�rmest pligt til at udtrykke sine politiske synspunkter, n�r Vietnam-krigen skal behandles i historieundervisningen, klimaforandringerne i biologiundervisningen, og t�rkl�dedebatten blusser op i religionstimerne? Burde en journalist ikke f�rst fort�lle om sit politiske st�sted, f�r han s� velvilligt holder mikrofonen hen til ministerens peptalk? Og hvad med pr�ster, m� de ikke g� med religi�se symboler?

Jeg er klar over, at mange finder tryghed i institutionernes uafh�ngighed og forpligtigelsen p� objektivitet og redelighed. Men disse dyder opn�r man blot ikke ved at tilsl�re sin afh�ngighed og foreg�gle objektivitet og redelighed. Mens M�rsks udledning af millioner af kroner til partikasserne p� h�jrefl�jen foreg�r uden den store mediebev�genhed, s� t�r almindelig mennesker sgu� n�sten ikke en gang h�nge en politisk plakat op p� deres arbejdsplads.

Det er ikke farligt at have sympatier, politiske synspunkter, religi�se overbevisninger. Det skal du ikke lade nogen bilde dig ind. Farligt bliver det f�rst, n�r vi ikke l�ngere t�r have en mening. Demokratiet d�r, hvis kun de professionelle har den ret. Jeg ved, det kan v�re fristende at deponere s�vel sin d�mmekraft og aktionsstyrke hos andre, men vi risikere alts� at sygne hen.

De syv sl�rs dans

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — ons, 5 jan 2011 04:09:11 CET

Vi har nok af alvorlige problemer at se til: den internationale finanskrise, f�devarekrisen og klimakrisen.Store v�sentlige og komplekse problemstillinger, der ber�rer alle verdensborgeres hverdag direkte, og hvis l�sning kr�ver politisk vilje og lederskab.

Men i lille Danmark har vi noget vigtigere at tale om: T�rkl�der, og hvad vi skal stille op i det hypotetiske tilf�lde at en muslimsk kvinde med t�rkl�de, s�ger ans�ttelse som dommer. Det virker som om diskussionen kan blive ved i al evighed - det er ganske enkelt for god en sag for Dansk Folkeparti at skr�mme v�lgerne med.

Diverse t�rkl�de-sager har k�rt stort set uafbrudt i �revis. Sagen om dommer-t�rkl�derne begyndte, da Domstolsstyrelsen lavede et meget pragmatisk regulativ for dommeres p�kl�dning, der gik ud p� at dommere kunne b�re t�rkl�de, s� l�nge man kunne se ansigtet, og p�kl�dningen i �vrigt var s�mmelig.

Det var naturligvis en r�d klud for Dansk Folkeparti, der indrykkede en infam annonce om hvordan et frav�r af t�rkl�deforbud i domstolene er den direkte vej til burkaer og sharia-lovgivning. Det lykkedes dog regeringen at l�gge l�g p� sagen ved at iv�rks�tte en unders�gelse af hvordan man i andre lande har l�st dette ikke-problem.

Men nu har kirke- og integrationsminister Birthe R�nn Hornbech brudt freden. I en meget nuanceret kronik i Politiken g�r hun sig til talsmand for at politikerne ikke skal blande sig i hvad folk har p� hovedet. Det m� v�re op til den i �vrigt uafh�ngige dommerstand selv at afg�re. Som man kunne forvente er Dansk Folkeparti blevet forn�rmede over at en minister tillader sig at mene noget andet end dem, og har forlangt at statsministeren retleder hende. Ogs� Naser Khader, der vel nok dr�mmer sig tilbage til dengang under Muhammed-krisen, hvor han blev hele Danmarks darling p� b�de at v�re muslim og imod de islamistiske fascister, er sur over at Birthe R�nn Hornbech blander sig i sagen. Paradoksalt nok kommer den eneste politiske st�tte til Hornbechs forsvar af den personlige frihed fra Enhedslistens Asmaa Abdolm Hamid.

Statsministeren, der er klog nok til ikke at stikke h�nden i d�n hvepserede, afviser at kronikken skal f� konsekvenser for Birthe R�nn Hornbech. Han har dog haft en kammeratlig samtale med Birthe R�nn Hornbech, og er tydeligvis tr�t af at hun ikke har gjort som forventet, og holdt k�ft om sagen indtil unders�gelsen af hvad man g�r i andre lande foreligger. Han g�r meget ud af at forklare at der kun er tale om ministerens personlige holdning. Regeringen m� for alt i verden ikke mene noget om t�rkl�der.

At Birthe R�nn Hornbech forsvarer det liberale udgangspunkt kommer som en overraskelse for Venstre, selvom man vel burde kunne forvente et vist frisind fra et medlem af "Danmarks liberale parti". Desv�rre er Birthe R�nn Hornbechs kronik selvmodsigende. P� den ene side sl�r hun til lyd for at man ikke skal blande religion og politik sammen - p� den anden side g�r hun netop det, idet hun argumenterer for adskillelsen mellem religion og politik ud fra et lutheransk, kristens argument. De filosofiske autoriteter, hun henviser til, er ikke de klassiske frihedst�nkere, og argumentet for ikke at blande sig i hvad folk har p� hovedet er ikke oplysningstidens meget anti-religi�se id� om den personlige frihed, der dannede grundlaget for det liberale demokrati, men derimod Luther og Grundtvig, og en lang pr�diken om hvad Bibelens sande natur er.

Igen ser vi, hvorledes religion og politik er fedtet ind i hinanden her i landet. T�rkl�desagen burde ikke afh�nge af hvordan nogen fortolker hhv. islam og lutheranismen. Problemet med dette er nemlig, at argumentationer ud fra hvad LUther kunne t�nkes at mene om sagen, kun har kraft overfor dem, der ligsom Birthe R�nn Hornbech, behandler Luther med samme �refrygt som andre behandler deres profet. T�rkl�desagen b�r afg�res af noget der er f�lles for danske borgere, uanset hvilket sekt de m�tte v�re medlem af: nemlig ideen om den personlige frihed.

Til Hornbechs forsvar skal det dog siges at hun ogs� har saglige argumenter, der er adskilt fra teologiens �ndelige m�rke. Et meget pragmatisk argument, som man vel kun kan v�re helt enig i, er at dommere i al almindelighed bliver kigget i kortene af andre dommere, jurister og medier, og nok skal f� det at vide, hvis de kommer til at afsige en forkert dom. Enhver, der har haft bare lidt ber�ring med retsvidenskaben vil vide at kritik af domme er en udbredt aktivitet blandt jurister. Hvis en kvindelig dommer med muslimsk hovedt�rkl�de, s�ledes skulle f� lyst til at afsige "islamistiske" domme, vil de hurtigt blive omgjort.

T�rkl�de-sagen har skr�mt store dele af befolkningen, der er hoppet p� Dansk Folkepartis propaganda, og tror at et muslimsk hovedt�rkl�de vil f�re til alverdens ulykker. Man m� dog besinde sig p� at det vigtige i en sag som denne ikke er hvad dommeren har uden p� hovedet, men hvad dommeren har inden i hovedet. N�r man har gennemg�et den lange uddannelses- og optagelsesproces det kr�ver at blive dommer, er der dog n�ppe nogen risiko for at man skulle v�re tilb�jelig til at s�tte islamisk lovgivning over g�ldende ret. Og skulle en dommer s� endelig g�re det, vil dommen hurtigt blive omst�dt ved en h�jere domstol. Frygten er s�ledes ubegrundet.

Derudover kommer at Dansk Folkepartis opfattelse af t�rkl�det er ret ensidig. If�lge Partiets officielle dogmatik er et t�rkl�de et ubetinget symbol p� at personen under det er islamist, hader demokratiet, og gerne s� sharia-lovgivningen indf�rt i dens mest barbariske form. S�dan forholder det sig ikke - nogen kan selvf�lgelig v�lge at g� med t�rkl�de fordi de har s�danne synspunkter. Det er usandsynligt at de vil v�re i stand til at klare et jura-studie. Andre igen b�rer t�rkl�de som et ydre udtryk p� en religion, der i �vrigt kun er rettet indad, mod den praktiserendes eget selv. Endnu flere muslimske kvinder b�rer ganske enkelt t�rkl�de af kulturelle �rsager - p� samme m�de som vestlige kvinder d�kker deres bryster.

Som ikke-muslim kan man kun betragte islam som et form�rket og grinagtigt tanke-system, og hovedt�rkl�det (der for �vrigt er �ldre end islam) har bund i en patriarkalsk og kvindeundertrykkende kultur. Ingen tvivl om det. Det kunne v�re fedt, hvis muslimske kvinder ville f�lge deres vestlige meds�stres eksempel fra 70'erne, og br�nde t�rkl�der af i gaderne, og vende sig bort fra profeten Muhammeds parodi p� kristendommen. Ingen tvivl om det.

Men det er noget, der skal komme fra de muslimske kvinder selv - man kan ikke tvinge folk til at v�re frie, og man kan ikke tvinge folk til at opgive et tankesystem - i hvert fald ikke p� den m�de, Dansk Folkeparti gerne s� det. Endelig har vi idealerne om den personlige frihed, hvor det er os selv og kun os selv, der bestemmer over vores egen krop. Derfor b�r vi ikke fra statsmagtens side g� ind og bestemme hvilket t�j folk har p� - det ender hurtigt i nogle bet�nkeligt totalit�re �nsker om at ensrette og uniformere befolkningen, i udseende s�vel som i tankem�de.

Derfor b�r den personlige frihed v�gte meget tungt i en sag som denne. Domstolsstyrelsens oprindelige direktiv var meget fornuftigt, og det b�r ikke �ndre ved et lovindgreb.

Foto: Steve Evans.

Ny Alliance, gammel politik

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tor, 6 okt 2011 03:51:49 CEST

Man kan i dag erfare at forhandlingerne om anst�ndige forhold for de afviste asylans�gere er brudt sammen. Ny Alliance form�ede ikke at motivere VCO-blokken til at opgive sin st�dige insisteren p� at afviste asylans�gere skal have det ad helvede til.

Ny Alliance havde ellers store forh�bninger til forhandlingerne. S� store var forh�bningerne, at Khader og de allierede tidligere p� �ret valgte at blokere for et forslag fra oppositionen, der ville have sikret de afviste asylans�gere ordentlige forhold. Hvis Ny Alliance havde stemt for, ville forslaget kunne have v�ret gennemf�rt, og dermed have Khader & co kunnet gennemf�re et af deres st�rste valgl�fter.

I stedet valgte Khaders h�jre-alliance at redde en vis legemsdel hos regeringen, ved at stemme imod sin egen erkl�rede politik. De var nemlig blevet lovet mulighed for at samarbejde med VCO om asylpolitikken, og som en god h�jre-politiker var Khader helt �r af lykke over muligheden for at blive inviteret til kaffe og forhandlinger hos ministeren.

Nu kan vi s� se, hvad Khader fik ud af sin samarbejdsiver: et par kopper kaffe og ellers det rene og sk�re ingen ting. Allerede fra begyndelsen kunne man have sagt sig selv at hverken regeringen eller is�r Dansk Folkeparti, pludselig skulle have vendt p� en tallerken og pludselig g� ind for humane forhold p� asylcentrene.

Det burde selv Ny Alliance kunnet have indset, men tilsyneladende lod de sig lokke af regeringens s�de ord og tomme samarbejdsl�fter. Der m� sidde masser af Ny Alliance-v�lgere rundt omkring i landet, og f�le sig godt og grundigt snydt af Khaders tomme politiske kalorier.

Hvor hysterisk kan man blive?

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tor, 13 jan 2011 03:31:26 CET

Ved nyheden om at Livgarden vil markere sit jubil�um ved blandt andet at udsmykke kassernens facade med ti gr�nne faner, vil de fleste sikkert sige "n�". Men ikke Dansk Folkepartis S�ren Krarup, der tilsyneladende g�r efter prisen for s�sonens mest �ndssvage sp�rgsm�l til ministeren. Han har nemlig spurgt forsvarsministeren, hvad han vil g�re for at f� fjernet disse afskyv�kkende faner.

Men hvorfor i alverden skulle nogen kunne tage anst�d af et par gr�nne faner p� en kasserne? Jo, S�ren Krarup tager anst�d fordi den gr�nne fane er et islamistisk symbol. Og hvad kan v�re v�rre end et islamistisk symbol, der egentlig slet ikke er et islamistisk symbol i dets konkrete sammenh�ng, men som alligevel kan forst�s som et islamistisk symbol med tilstr�kkelig paranoia og viljestyrke?

For at S�ren Krarup ikke skal blive kr�nket over noget som helst, m� vi fjerne alle islamistiske symboler fra samfundet. S�ledes b�r offentlige biblioteker ikke l�ngere have illustrerede udgaver af Aladdin eller nogen andre af Tusind og En Nats Eventyr, for i s�danne illustrationer vil der uv�gerligt optr�de folk med turban, og der er ogs� islamister der g�r i turban, og bemeldte hovedbekl�dning er dermed et islamistisk symbol. Vi b�r rense vores sprog for ord som alkohol og sofa, der er l�neord fra arabisk, islamismens sprog, og dermed islamistiske symboler. I stedet kunne man indf�re gode danske ord som "Holger Danske-vand" og "Kristenheds-m�bel".

Men udrensningen af islamistiske symboler b�r ikke stoppe her. Enhver ved at en �gte islamist har fuldsk�g, og at fuldsk�gget dermed er et islamistisk symbol. Udover at forbyde enhver afbildning af den �benlyse islamist kaptajn Haddock, b�r vi derfor bemyndige politiet til at tvangsbarbere de m�nd, der s� skaml�st stiller dette islamistiske symbol til skue i det offentlige rum.

Hvor paranoid og hysterisk er det egentlig muligt at blive? S�ren Krarup flytter i hvert fald stedse gr�nsen for hvad vi troede muligt.

Foto: An Englishman In New York City.

Berufsverbot

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tor, 6 okt 2011 03:51:13 CEST

Demokratiet er angiveligt i fare i hovedstaden. S� truet er det, demokratiet, at Dansk Folkeparti� K�benhavn finder det n�dvendigt at indf�re sindelagskontrol over for kommunens ansatte og overfor foreninger, der f�r kommunal st�tte.

Man skal ikke kunne ans�ttes som parkeringsvagt, eller f� tilskud til sin fodboldklub, hvis ikke man kan skrive under p� en h�jtidelig erkl�ring om at man st�tter demokrati og frihedsrettigheder.

Gad vide om Dansk Folkeparti, s�fremt dette forslag blev gennemf�rt, ville kunne modtage kommunal st�tte efter at have fremsat dette forslag? Forslaget g�r jo reelt ud p� at forbyde holdninger, hvilket vel er noget af det mest udemokratiske og ufrie man kan forestille sig.

Det smarte ved demokratier er jo netop at man kan mene hvad man vil, uden at frygte forf�lgelse p� grund af sine holdninger. Man har lov til at mene at den seksuelle lavalder skal s�ttes ned til fire �r, at scientology skal v�re statsreligion eller at Dansk Folkeparti skal have enev�ldig magt. Det, der er forbudt i et demokrati er visse handlinger - eller med den nyligt kanoniserede demokrat Grundtvigs ord: "Munden fri, men h�nden bundet".

Dansk Folkeparti viser med dette forslag om at indf�re Berufsverbot i det kommunale, at de ikke har forst�et hvad demokrati og ytringsfrihed g�r ud p�. De tror at demokrati er en slags trosbekendelse man skal fremsige, men demokrati handler ikke om at man har lov til at v�re politisk korrekt, og have alle de rigtige meninger. Det g�r netop ud p� at man har lov til at have upopul�re meninger, meninger som flertallet finder kr�nkende, anst�delige og afskyelige.

Antidemokratiske holdninger skal bestemt bek�mpes, men det skal ikke v�re med t�belige krav om troskabseder og h�jtidelige erkl�ringer, der i bedste fald ikke g�r andet end at tvinge antidemokraterne til hykleri. Hvis man vil forsvare og vedligeholde demokratiet skal det ske ved at praktisere det i tale og i gerning. Dansk Folkeparti g�r, med sit krav om sindelagskontrol, det direkte modsatte, og er dermed med til at erodere det demokrati, som de selv taler s� smukt om uden at forst�.

De stuerene fanatikere

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — tir, 11 mar 2008 17:43:04 CET

Som bekendt vil SF's formand Villy S�vndal, i forl�ngelse af sin ford�mmelse af islamisk fundamentalisme, afholde en demonstration her til sommer mod b�de religi�s og politisk ekstremisme. Dansk Folkepartis Pia Kj�rsgaard meddelte at hun skam gerne ville v�re taler ved demonstrationen, for hun har altid v�ret imod enhver form for fanatisme.

Men selvf�lgelig kunne hun ikke f� lov til det - demonstrationen er jo netop ogs� en demonstration mod hende og hendes holdninger. Det har nu gjort Pia Kj�rsgaard dybt kr�nket. Hun mener at Villy S�vndal h�ner hendes v�lgere, ved at kalde en skovl for en skov og Dansk folkeparti for esktremistisk.

Men Dansk Folkeparti er da ikke ekstremistisk, vel? De sidder jo i folketinget og har spindoktorer og alt muligt. D�m selv ud fra disse citater:

Jeg giver S�ren Krarup fuldst�ndig ret i, at det er n�jagtigt det samme symbol - et t�rkl�de og et hagekors.

Pia Kj�rsgaard (TV-Avisen, DR1, 29.4.2007).

Tyrkiet er et muslimsk land, og det g�r, at det aldrig nogensinde vil kunne leve op til kravene. (for medlemskab af EU, red.)

Morten Messerschmidt (Ritzau, 7.12.2006).

Massevoldt�gter, Grov vold, Utryghed, Tvangs�gteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet: Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.

Plakat- og annoncetekst fra Dansk Folkepartis ungdom 2001.

For s� vidt som man siger, at hagekorset er symbolet p� nazismen, s� er det jo alts� af samme art som islams t�rkl�de.

S�ren Krarup (Politiken.dk, 18.4.2007).

Kristendommen er forkyndelse af sandheden, men sandheden kan der ikke stemmes om. Den kan kun adlydes.

S�ren Krarup (Dansk kultur 1993, s. 77).

... nye grupperinger af skruppell�se unge mennesker med indvandrerbaggrund, har sat sig for at erobre og dominere diskoteker og barer. �rsagen er, at de vil bestemme over narkotikasalget, styre hvem der kommer ind og dominere pigerne og dansegulvet.

Peter Skaarup (www.danskfolkeparti.dk, hovedsiden den 7.2.2007).

Hvis man stadig er i tvivl om hvorvidt Dansk Folkeparti h�rer til i en demonstration mod religi�s og politisk fanatisme, kan man t�nke lidt over Pia Kj�rsgaards tidligere foreningsarbejde. Tilbage i 1988 deltog hunp� vegne af Fremskridspartiet i World Anti Communist Leagues kongres i Taiwan (der dengang var et autorit�rt diktatur). World Anti Communist League er i bogen "Fascismens internationale net i dag" beskrevet som "et sammenrend af tyske nazister, vesteurop�iske fascister, �steurop�iske eksil-nationalister, amerikanske h�jre-radikale multinationale koncerner, milit�rfolk og efterretningsagenter". I samme �r, som Pia Kj�rsgaard var i Taiwan for at pleje forbindelserne med sine internationale samarbejdspartnere, er foreningens danske formand Erik Dissing citeret for at have forsvaret Paraguays diktator Alfredo Stroessner, og givet f�lgende sympati-erkl�ring til Chiles diktator Augusto Pinochet: "Hvis man ser bort fra alle flosklerne, s� er det en kendsgerning, at general Pinochet har v�ret en lykke for Chile". Pia Kj�rsgaard har vel at m�rke aldrig ford�mt World Anti communist League, eller offentligt fortrudt sin deltagelse. K�n post p� en ike-ekstremists CV, ikke?

S� h�rer Pia Kj�rsgaard og hendes parti hjemme ved en demonstration mod ekstremisme? Bed�m selv.

Foto: Johannesen.