brugerbetaling

Gratis nyheder eller rygtedannelse?

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — l�r, 25 dec 2010 04:12:19 CET

Forskellige bladchefer snakker om at kr�ve penge for nyheder.

Dine netnyheder er ikke gratis for altid, Politiken

Sp�rgsm�let er om det internationale samfund kan v�re tjent med at informationer bliver fortalt direkte fra kilden istedet.

For det er hvad der vil ske, hvis folk ikke vil betale for nyhederne og det vil de fleste ikke.

Hvad vil der ske hvis nyhederne fremover for den enkelte l�ser sammens�ttes af de Google-alerts som personen m�tte have sat op?

Jo, en masse informationer fra blog i de lokalomr�der hvor at tingene sker vil blive den prim�re informationskilde. Blogs som n�sten altid rummer en politisk bagtanke. Det vil blive nyheder som netop ikke har v�ret gransket af en kritisk journalist og som derfor vil rumme et farvet budskab - kort sagt propaganda.

Vi husker alle historien om de nyf�dte i Kuwait der brutalt blev h�vet ud af kuv�serne for at d�. En plantet historie, som blev fabrikeret for at vi skulle sende vores soldater derned. Den virkede fordi at journalisterne sov.

Den slags vil der kun blive mere af hvis den almindelige befolkning m� frav�lge den etablerede medieverden.

Vi vil f� et verdensbillede baseret p� rygter. Er det gode fremtidsudsigter?

Nej, men hvordan kan aviserne s� reducere deres omkostninger? Jo, de kan n�jes med at lave hovedomr�derne som en printet avis og n�jes med at lave alle specieltill�gene som netudgave evt. i samarbejde med hinanden. Hvad skal vi med 1 kg. bolig-annoncer og en job sektion, n�r der er udem�rkede bolig-portaler og job-portaler hvor at tingene kan s�ges det sekund, de er p� markedet.

De kan n�jes med at sende gratis aviser ud med en prim�r artikel som giver resume af en sag og s� lade de uddybende artikler l�gge i en database, som abonnementer kan k�be adgang til via deres digitale signatur.

De kan lave deciderede brugeraviser som flix.dk, s� befolkningen kan se forskellen p� en professionel avis og en borgergeneret.

Men den prim�re nyhedsstr�m b�r v�re gratis. Viden giver magt og bryder diverse diktaturer ned. S� lad nyhederne v�re gratis s� vi kan f� en bedre verden.

�

Sparetips til politikerne # 1: indf�relse af gebyrer ved sygdomsbehandling

nobody@www.smartlog.dk (Niels Westy Munch-Holbek) — s�n, 28 dec 2008 06:50:19 CET

Som vores �rede redakt�r skrev for et par dage siden vil punditokraterne i l�bet af de kommende uger freml�gger en r�kke forslag til - hvad der ikke just er dette valgs hovedtema - besparelser.

Det f�rste sparetip kan p� ingen m�de siges at v�re hverken epokeg�rende eller opsigtsv�kkende, det skal dog ikke afholde mig fra at fremf�re forslaget. Apropos 25-�rs jubil�et for den f�rste Schl�ter-regering var forslaget ogs� oppe og vende dengang, nemlig indf�relse af brugerbetaling i sundshedssystemet. Ordet brugerbetaling er nok ikke s�rligt velvalgt, da det indikerer at der betales (fuldt) for den modtagne ydelse � dette beh�ver ikke at v�re tilf�ldet. Jeg vil derfor anvende ordet gebyr, der indikerer at der betales et bel�b ved anvendelse af en ydelse, uden at dette gebyr d�kker den fulde omkostning. Gebyret eksisterer i lige s� h�j grad for at regulere vores adf�rd.

Som det bem�rkedes i en rapport udarbejdet af det dav�rende sundhedsministerium i 1999 g�lder, at

�Tendensen til at danskere konsulterer l�gen betydeligt mere end nordm�nd og svenskere, samt at konsultationerne oftere afsluttes uden diagnose, m� blandt andet ses i lyset af, at ydelsen i Danmark er gratis - hvorimod et bes�g ved l�gen i Sverige og Norge koster henholdsvis 78 NOK og 120 SEK for voksne".

Indf�relsen af et gebyr ved henvendelse til sundhedsv�snet p� f.eks. i gennemsnit 100 kroner, vil forsigtigt ansl�et indeb�re en besparelse/�get provenu p� mindst 3 mia. kroner.

Der var i 1999 ca. 29 mio. henvendelser til landets praktiserende l�ger, dertil skal l�gges henvendelser til landets skadestuer, speciall�ger osv. Ca. halvdelen af de 3 mia. kroner fremkommer alene ved et fald i henvendelserne, s�ledes at vi n�rmer os svensk niveau.

Det har indtil videre v�ret meget sv�rt at komme igennem med en seri�s diskussion om indf�relse af gebyr ved henvendelse til sundhedssystemet, prim�rt fordi pressen stort set kun har interesseret sig for de fordelingspolitiske konsekvenser. Det er bem�rkselsv�rdigt, at s�danne hensyn tilsyneladende ikke har samme betydning, n�r man taler om f.eks. indf�relse og forh�jelse af gr�nne afgifter. Sandsynligheden for at �fattige�danskere (der prim�rt er studerende og nyligt startede selvst�ndige erhvervdrivende - og ikke som mange tror kontanthj�lpsmodtagere) ikke skulle have r�d til at g� til l�gen, fordi der skal betales et gebyr er n�ppe st�rre end at samme borgere d�r af kulde i l�bet af den kommende vinter, fordi de ikke har r�d til at betale for deres energiforbrug p� grund af gr�nne afgifter.

Afslutningsvis skal jeg heller ikke undlade at g�re opm�rksom p�, at en unders�gelse foretaget af Catin�t for Cepos tidligere p� efter�ret faktisk viser, at der er flertal for indf�relse af gebyr ved l�gebehandling.

Fogh vil mere brugebetaling

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:21:12 CEST

Skal danskerne betale mere for velf�rden, ikke via skatten, men via brugebetaling? Det sp�rgsm�l m� vi til at stille os selv - om sider. For langt om l�nge kommer Anders Fogh Rasmussen p� banen med hans synsvinkel p� hvor Danmark skal hen. Det g�r han i morgendagens Politiken hvor han er forfatter til en kronik.

Et af midlerne til at skaffe flere midler til de d�rligst stillede skal v�re brugebetaling, if�lge det der offentliggjort forud. L�s mere her.

Det endelig blevet tydeligt at valget st�r mellem et solidaritetsprincip eller et skifte mod forsikring og brugerbetaling. Med andre ord et skifte mod et mere liberalt samfund.
Det kort og godt op til danskerne selv at beslutte hvilken retning de vil med deres land.

Den dagsorden Socialdemokraterne har stillet op har v�ret valget mellem skattelettelser eller velf�rd. Nu vil Anders Fogh Rasmussen sikkert p�st� at man kan f� begge dele samtidig. Velf�rden skal s� betales p� anden m�de end gennem skatten.

I min optik er den bedste l�sning at vi hj�lper hinanden solidarisk. Den bedste m�de at sikre det p� er at betale via skatten, ikke ved at skulle have tegnebogen op ved l�gebes�g eller n�r der skal g�res rent af hjemmehj�lpen.

Det bliver en s�rdeles sp�ndende tid fra nu og de kommende �r indtil n�ste valg, hvor netop velf�rden vil blive en helt central del af den politiske diskussion. Tilsyneladende har statsministeren valgt en agressiv strategi, hvor han vil tage den sv�re debat i god tid inden valget i h�b om at ride stormen af. Om denne strategi vil virke, m� vi se.
I bund og grund tror jeg danskerne foretr�kke ikke at indf�re mere brugebetaling og flere forsikringsordninger, men det vil den kommende tids debat vise.

Brugerbetaling truer

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:21:13 CEST

En lang r�kke af landets kommuner er h�rdt presset p� �konomien. Regeringen har klart sagt fra i forhold til at l�se problemerne - det er op til kommunerne at spare ind til benet.
Det giver specielt utilfredshed i de borgerligt ledede kommuner og giver plads til kreativ t�nkning.

S�ledes foresl�r Erik Fabrin, formand for KL, i dagens Information at der �bnes op for den gode gamle liberale tanke om at indf�re brugerbetaling.

Kommunalordf�rer Leif Mikkelsen (V) bakker ham op og n�vner sundhed, b�rnepasning og bibliotek som emner, hvor borgerne i fremtiden selv kunne v�re med til at betale.

Det er en klar melding. Jeg er helt og aldeles, fuldst�ndig uenig, men det er en klar melding.
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at enden p� de evigt tilbagevendende sparerunder p� den offentlige velf�rd bliver brugerbetaling, hvis regeringspartierne f�r deres vilje.

Det er naturligvis ikke popul�rt hos v�lgerne og derfor har Troels Lund Poulsen ogs� straks meldt sig p� banen med kraftig kritik af forslaget, som han siger er for Mikkelsens egen regning.

Valget er ellers ganske tydeligt. �nsker v�lgerne velf�rd betalt gennem skatten eller velf�rd betalt gennem brugerbetaling og forsikringsordninger.
I sidste ende bliver det ikke i gennemsnit billigere for danskerne at man betaler selv, men de med de h�jeste indkomster slipper naturligvis for at skulle v�re solidariske med de med de laveste indkomster.

Er det mon derfor man i Venstre heller ikke m� snakke om den stigende ulighed i samfundet?