arbejdsmarked

Syge savner st�tte !

nobody@www.smartlog.dk (Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen) — fre, 17 jun 2011 04:18:12 CEST

Regeringens krav til sagsbehandlingen af sygedagpengemodtagere presser flere ud af arbejdsmarkedet end de hj�lper. Socialr�dgiver siger op i protest.

Nedenst�ende er fra www.arbejderen.dk�....

�
Hvordan synes du selv det g�r?

Det sp�rgsm�l bliver stadig flere danskere p� sygedagpenge pr�senteret for, n�r fortravlede og pressede sagsbehandlere skal n� igennem deres sag for at tilfredsstille besk�ftigelsesministeriets krav om rettidig opf�lgning.

Presset fik sidste uge tidligere f�llestillidsrepr�sentant for socialr�dgiverne i K�benhavns Kommune, Vinnie Eliasen, til at sige op i protest.

- Jeg kunne ikke l�ngere st� inde for mit arbejde. N�r kravet skal efterleves og vi samtidig har alt for f� ressourcer, er kvaliteten af opf�lgningen s� lav, at den snarere fastholder borgerne i systemet end hj�lper dem tilbage til arbejdsmarkedet, forklarer hun til Arbejderen.

Kravet om rettidig opf�lgning betyder, at socialr�dgiverne skal f�lge op p� den sygemeldtes sag hver ottende uge, men ikke n�dvendigvis i form af den traditionelle, personlige samtale.

Det har reduceret meget af sagsbehandlingen til et telefonopkald eller udsending af et skema, som de sygemeldte selv skal udfylde, fort�ller Vinnie Eliasen.

- De sidste m�neder har vi stort set ikke afholdt personlige samtaler. Men folk f�r ingen hj�lp til at blive raske eller komme tilbage p� arbejdsmarkedet af et telefonopkald eller et skema, de selv skal udfylde, p�peger hun.

I 2007 eksploderede antallet af langtidssygemeldte danskere med mere end 35 procent, og det kunne v�re undg�et uden de rigide regler, lyder socialr�dgiverens skarpe kritik.

Men den vinder ikke genklang hos Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordf�rer, Jens Vibjerg.

- Kommunerne har f�et de ressourcer, de skal bruge til at l�fte kravet. Det er ufatteligt, at de ikke bruger dem bedre, siger han til Arbejderen.

Politikeren forklarer i stedet stigningen i antallet af langtidssygemeldte med, at kravene til kontanthj�lpsmodtagere er blevet sk�rpet.

- Jo t�ttere vi kommer bunden af kontanthj�lpsmodtagerne, jo svagere personer f�r vi ud p� arbejdsmarkedet. Det giver naturligt er st�rre langtidssygefrav�r, mener Jens Vibjerg.
�

Arbejd til du segner

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — s�n, 4 nov 2007 01:06:12 CET

Et af de st�rste problemer det danske samfund kommer til at st� over for i den kommende valgperiode er manglen p� arbejdskraft, s�rligt inden for den offentlige sektor, der notorisk er blevet udsultet af VCO-blokkens ansvarsl�se politik.

Det mest fantasifulde de borgerlige partier kan finde p� for at l�se dette problem er at give skattelettelser, der angiveligt skulle f� folk til at arbejde mere. Man h�rer ogs� fra tid til anden et pip fra en borgerlig politiker om at det kunne v�re en god id� med �get indvandring, men den slags skyder Dansk Folkeparti ned med sin vanlige paranoide indstilling overfor alt hvad der ikke er dansk i syv sl�gtsled.

Hele id�en med at skattelettelser kan give en �get arbejdsstyrke kan v�re fornuftig nok - bare ikke i et samfund som det danske. Folk arbejder rigeligt i dag, de g�r ned med stress og har d�rligt tid til at v�re sammen med deres familier. Det er disse arbejdstyngede danskere, som angiveligt skal f� lyst til at arbejde endnu mere, n�r bare man bestikker dem med en skattelettelse. Ingen ved hvor de skal f� tiden til alt det arbejde fra - men m�ske nogen p� den borgerlige fl�j har fundet ud af hvordan man giver d�gnet 48 timer.

En del af l�sningen er naturligvis at �ge m�ngden af arbejdskraft, for eksempel gennem fratr�delsesordninger, s� �ldre medarbejdere kan trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet, og dermed blive et par �r endnu i arbejdsstyrken, og s� en �get indvandring af kvalificeret arbejdskraft fra lande med arbejdsl�shed.

Men noget af l�sningen ligger ogs� i at begr�nse m�ngden af arbejde. S�rligt i den offentlige sektor laves der masser af fuldst�ndigt ligegyldigt bureaukrati. Meget af dette bureaukrati er VCO-blokkens skyld. Som eksempel er de danske l�ger i tidsrummet 2002-2005 blevet tvunget til at bruge 957.365 timer p� nye administrative opgaver, hvilket svarer til knapt 500 l�gestillinger, der er forsvundet i VCO-blokkens evindelige kontrol- og dokumentationshysteri. 500 l�gestillinger. Man kan sige sig selv at l�gemanglen ikke er blevet midnre af dette.

S�dan ser virkeligheden ud mange steder i den offentlige sektor, hvor mere og mere bureukrati har gjort det sv�rere og sv�rere for de ansatte at f� tid til at passe deres arbejde. Det f�rer til d�rligere service, medarbejderne bliver stressede n�r de ikke har tid til at g�re arbejdet ordentligt, hvilket f�rer til mere stress, ringere arbejdsmilj� og flere sygemeldinger. Kontrolhysteriet og den politiske mistillid det er tegn p�, g�r sammen med den alt for lave l�n i det offentlige, at jobs i det offentlige ikke er dem der tr�kker flest ansatte til.

Hvis man vil �ge arbejdsstyrken s� vi kan f� en ordentlig offentlig velf�rd og en sund �konomi nytter det ikke noget at skabe mere un�dvendigt arbejde. Det er alt hvad de borgerlige har gjort for den offentlige sektor. Oppositionen g�r derimod til valg p� at give bedre forhold og mindre bureaukrati. Det vil f�re til langt flere timers reelt arbejde i den offentlige sektor end et par skaldede h�nd�rer i skattelettelse.

Forfejlet fokus p� sygefrav�r

nobody@www.smartlog.dk (Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen) — man, 29 okt 2007 14:36:29 CET

Jeg er en af de m�rkelige mennesker, der l�ser�Ugebrevet A4. Jeg l�ser ogs� Information, og�Weekendavisen... men�i dag l�ste jeg nedenst�ende artikel. Og eftersom�den�indtil videre siddende regering besynger�arbejde som l�sen for alle sociale problemer et menneske m�tte have, s� kommer der her en�lille artikel skrevet af Marie Preisler, som s�tter fokus p� den forfejlede fokus p� sygefrav�r...

Min konklusion p� artiklens indhold m� blive, at det er farligt at blive syg som l�nmodtager i DK. Du bliver fyret og f�r ikke hj�lp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For de vil ikke have dig, derude, n�r du ikke kan yde 150 %. Det koster i ressourcer, menneskelige s�vel som��konomiske. For det er alt andet lige en gevinst for samfundet, hvis et menneske f�r hj�lp til at vende tilbage som enten delvist eller fuldt arbejdsdygtig.

S� Anders & Co. I har ikke gjort det tiln�rmelsesvis godt nok. S� I skal skiftes ud, st� uden job, for s� kan I l�re det.

Her er de kloge ord:

Danskeres sygefrav�r er lavt, fordi mange g�r syge p� arbejde eller fyres under sygdom, vurderer Henrik Nielsen, overl�ge ved Center for Arbejdsfastholdelse/ Arbejdsmedicinsk Klinik p� Hiller�d Sygehus. Han er ikke imponeret over den ellers h�jt besungne danske flexicurity-model. A4 har spurgt hvorfor.
Henrik Nielsen, alle taler om, at sygefrav�ret skal ned, selv om danskere kun er halvt s� meget syge som svenskere. Er sygefrav�r et overdrevet problem?
�Ja, sygefrav�ret herhjemme er lavt sammenlignet med de �vrige nordiske lande, Holland og flere andre europ�iske lande.�
Vi lever mindre sundt og kortere tid end vores nordiske naboer. Men vores sygefrav�r er langt mindre. Hvorfor?
�Der er stor forskel p�, hvordan arbejdsmarkederne er indrettet i de nordi-ske lande. Den danske model betyder, at det er meget lettere at fyre medarbejdere i Danmark end i vores nabolande. Trygheden i ans�ttelsen er langt mindre her. Mange danskere g�r p� arbejde, selv om de er syge. Det viser et projekt, vi laver i samarbejde med de praktiserende l�ger. Der er masser af fokus p�, at sygefrav�ret skal nedbringes, men ikke p� det faktum, at mange sl�ber sig p� job, selv om de har helbredsbesv�r.�
Er danske arbejdsgivere hurtige til at fyre folk, der er syge?
�Ja. Mange afskediges under et sygdomsforl�b, viser vores projekter her p� Center for Arbejdsfastholdelse. I Danmark er det sv�rt at fastholde sygemeldte p� arbejdsmarkedet. Efter et antal uger er det n�sten umuligt at komme tilbage i job. Arbejdsfastholdelsen fungerer langt bedre i de �vrige nordiske lande. I eksempelvis Sverige har arbejdsgiveren pligt til at lave en revalideringsplan for den syge medarbejder.�
Den danske flexicurity-model skamroses internationalt. Men du er ikke imponeret?
�Der er mange bivirkninger ved den danske model. Usikkerheden og udst�dningen er stor. N�r man er syg, g�r man ikke bare lige ud og f�r et andet job. Virksomhederne eftersp�rger folk, der kan l�be st�rkt og er dygtige, og det er sv�rt at byde sig til, hvis man i en periode ikke kan yde fuldt ud. Man mister selvv�rd. Og at v�re syg er faktisk meget arbejdskr�vende. I Norge og Sverige har den sygemeldte trygheden ved at vide, at de ikke afskediges. Herhjemme er det op til den enkelte sygemeldte at v�re sin egen advokat.�
Er det arbejdsgiverne, der svigter?
�Vi oplever, at mange arbejdsgivere ofte gerne vil beholde Ole, selv om han f�r rygsmerter eller en blodprop i hjertet, men de frygter, at det er uforsvarligt. Den lille t�mrermester og maskinfabrikken har naturligvis ikke indsigt i de sociale
regler, som ellers rummer en del muligheder for �konomisk kompensation, hvis de beholder den syge medarbejder. Virksomhederne mangler i udtalt grad konkret, individuel r�dgivning, og den nuv�rende regering har desv�rre sparet p� arbejdsmilj�r�dgivning og fjernet kravet om en bedriftssundhedstjeneste p� alle virksomhederne. Situationen forv�rres yderligere, fordi kommunerne i sagsbehandlingen af sygedagpengesager er p�lagt mange bureaukratiske regler, som tager tid og kr�fter fra kontakten til virksomhederne og andre samarbejdspartnere.�
Hvad skal til for at nedbringe sygefrav�ret?
�En tredjedel af sygefrav�ret skyldes arbejdsmilj�forhold, der kunne forebygges med et godt arbejdsmilj� og trivsel. Samtidig skal man s�tte ind med hj�lp til de 20 procent af de sygemeldte, som har 80 procent af sygedagene. De er i dag ofte passivt sygemeldt, men kunne med hj�lp og st�tte i stedet v�re aktivt p� vej tilbage i job.�
�

Import af arbejdskraft i stedet for uddannelse

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 24 apr 2012 10:47:25 CEST

Adgangen til uddannelse og efteruddannelse i Danmark er ikke blevet forbedret under den for tiden siddende regering. Det har resulteret i at stadig flere unge ikke f�r afsluttet deres uddannelse. Det betyder ogs� at adgangen til efteruddannelser er blevet forringet. For en �rsplads p� AMU-uddannelserne giver det offentlige i 2008 hele 40.000 kroner mindre end man gjorde i 2001. Det betyder at langt mere skal finansieres med brugerbetaling � og det i en tid hvor samfundet skriger p� kvalificeret arbejdskraft.

Det logiske vil v�re at satse massivt p� at give de der g�r ledige kvalifikationer, men det er der ikke en �gte vilje til i regeringen. I stedet lanceres nu en massiv plan for import af arbejdskraft � til trods for at enhver EU borger kan v�lge at s�ge arbejde i Danmark i morgen. Med den ledighed der findes i Europa, kunne man derfor starte med at kigge i de lande der ligge relativt t�t p� Danmark.

Desuden kunne man overveje hvad man vil med de mange afviste asylans�gere der sidder passive i Danmark. For ikke at tale om den integrationsindsats man kunne kaste sig ud i for at f� de ledige danskere der har en fremmed baggrund og som allerede bor i samfundet, ud i arbejde.

Men Fogh-regeringen har truffet sit valg. Man vil hellere v�lge den lette � og billige l�sning. At hente arbejdskraften udenfor landets gr�nser, frem for at give sin egen arbejdskraft-ressource et l�ft.
Det lyder grangiveligt som de eksempler jeg kender til fra store danske virksomheder der ikke opfylder sine kvoter for oprettelse af l�rlingepladser og samtidig importere udenlandsk arbejdskraft, med den begrundelse at de ikke kan rekruttere medarbejdere.

www.benny-engelbrecht.dk

Skal det kunne betale sig at arbejde?

nobody@www.smartlog.dk (Rasmus Kongsh�j) — s�n, 22 mar 2009 18:53:53 CET

Fogh-regeringen fremlagde i dag sin store plan for hvordan velf�rden skal sikres (dvs. hvordan det kan sikres at regeringen bliver siddende). En del af det foresl�ede store spring fremad er en kombination af skattelettelser og skatteoml�gninger, der skal bel�nne personer p� arbejdsmarkedet. Den officielle begrundelse er at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det siges at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Den ekstra indsats skal vel at m�rke ydes p� arbejdsmarkedet - ekstra indsatser indenfor frivilligt foreningsarbejde eller kunstnerisk udfoldelse er ikke rigtige "indsatser". Folk skal bruge mere af deres tid p� l�narbejde, og s� m� de ting der giver livet mening komme i anden r�kke.

Det er en meget usund holdning. Folk arbejder allerede alt for meget. Stress er en folkesygdom og folk har mindre tid til deres interesser og familie. Og s� skal de arbejde mere. Hele "ekstra indsats"-snakken m� bygge p� en opfattelse af at folk har uanede m�ngder af tid, der kan bruges p� mere arbejde. Alle kan sige sig selv at det er noget v�s.

Der er et reelt problem med mangel p� arbejdskraft, s�rligt inden for den offentlige sektor, hvor lave l�nninger, en hetz fra regeringen, nedsk�ringer og en stadigt stigende m�ngde nyttel�st bureaukrati, g�r det uattraktivt at arbejde. Men problemet l�ses ikke ved at de i forvejen h�rdt arbejds-plagede danskere skal l�be hurtigere og hurtigere, og ofre hele livet p� arbejde. Den eneste fornuftige l�sning er politisk ukorrekt, men indlysende: vi skal have mere indvandring. Den hysteriske udl�ndingedebat har gjort det politisk umuligt at tale om, men hvis vi skal have arbejdskraft nok til at holde samfundet i gang, s� skal vi g�re en aktiv indsats for at tiltr�kke udl�ndinge fra hele verden til at komme til Danmark og bo og arbejde, ikke kun som l�ger og ingeni�rer, men ogs� som hjemmehj�lpere, blikkenslagere og buschauff�rer.

Flexi-too-much-security

nobody@www.smartlog.dk (Niels Westy Munch-Holbek) — l�r, 10 nov 2007 10:33:27 CET

I sin bog "Velstandens kilder" , ben�vner David Gress fordommen om, at velstand kommer af velf�rdssamfundet, og at det er dettes institutioner, ydelser og sociale sikkerhedsnet, som s�tter folk i stand til overhovedet at leve og arbejde, "Lykketofts fejltagelse".

Han n�vner dog, at han kunne han have sat andre navne p�. M�ske en kandidat er besk�ftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der som bekendt har sv�rt ved at f� armene ned i jubel over vores h�je skattetryk og den vidt ber�mmede flexicurity model. Han har dog misforst�et modellen p� et ret afg�rende punkt - nemlig sammenh�ngen mellem et fleksibelt arbejdsmarked og arbejdsl�shedunderst�ttelsen.

Den danske model burde m�ske rettere hedde flexi-too-much-security. Fleksibiliteten g�lder prim�rt de relativt vell�nnede, hvor underst�ttelsen i tilf�lde af arbejdsl�shed er relativt lav (v�sentligt lavere end i f.eks. Tyskland), mens den er rekord h�j for lavtl�nnede.

Man kan i denne kontekst med rette beskrive det danske arbejdsmarked som udpr�get dualistisk med �t beklageligt f�lles tr�k � nemlig dens mangel p� tilskyndelse til at yde en ekstra indsats - eller en indsats overhovedet (i hvert fald hvis vi taler om �hvidt� arbejde). For den bedre l�nnede del af befolkningen er det lidet attraktivt at �ge udbudet p� grund af de h�je marginalskatter og for de lavest l�nnede er det tilsvarende lidet attraktivt at stille sin arbejdskraft til r�dighed, fordi overf�rselsindkomsterne er s� h�je.

Jeg kom til at t�nke p� dette, da jeg i forrige uge h�rte Claus Hjort Frederiksen ved et arrangement i anledning af udgivelsen af Ole Birk Olesens bog om velf�rdsstaten gennem snart 5 �rtier, med den meget sigende titel �Taberfabrikken".

Med udgangspunkt i bogens konstateringen af, at antallet af danskere p� passiv fors�rgelse er steget fra 200.000 i 1960 til 900.000 i dag, fremh�vede Hjort Frederiksen igen flexicurity modellen og � for ligesom at s�tte streg under � spurgte han retorisk, om man havde t�nkt sig at afskaffe (kvindernes) barselsdagpenge � som om det var afg�rende for den voldsomme v�kst i antallet p� passiv fors�rgelse.

Det er m�ske derfor en ide lige at se p� hvem det egentlig er der prim�rt udg�r de n�sten 900.000 i den erhvervsaktive alder (18-65 �r), der er p� passiv fors�rgelse. If�lge Danmarks Statistik fordelte de sig i 2005 som f�lger:

F�rtidspension (246.836 personer)
Efterl�n (167.610 personer)
Arbejdsl�shedsdagpenge (131.835 personer)
Kontanthj�lp (96.342 personer)
Sygedagpenge (68.638 personer)
Aktivering (44.265 personer)
Barselsdagpenge (54.545 personer)
Revalidering (21.480 personer)
Ledighedsydelse (10.126 personer)
Orlovsydelser (3.661 personer)

i alt (845.338 personer)

Sjovt nok spurgte Hjort Frederiksen ikke om man m�ske havde t�nkt sig at afskaffe f. eks. efterl�nnen - m�ske fordi han vidste, at han ville v�re blevet m�dt med et rungende JA fra de fremm�dte.

H�rte jeg nogle hviskende sp�rge, hvem det nu lige var der vandt v�rdikampen?

Til New York via Als

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:53:13 CEST

Det lyder som en noget speciel ruteplan, men det er ikke tilf�ldet. Derimod er det et eksempel fra en meget anderledes kampagne de tre st�rste industrivirksomheder p� Als har iv�rksat. Med k�mpe bogstaver annonceres det simple budskab: "KOM HJEM!" i helsidesannoncer, plakater ved busstoppesteder og p� k�mpebannere. Form�let er at tiltr�kke kvalificeret arbejdskraft til et omr�de af Danmark som mange stadig har fordomme om.
Og skulle du v�re i tvivl s� er en af de 126 ledige stillinger der findes p� de tre virksomheder bag kampagnen alts� en udstationering i New York.
Se mere om kampagnen her...
Bes�g kampagnens hjemmeside...

De tre virksomheder bag annoncen h�rer til i toppen af dansk industri: Danfoss, Linak og Sauer Danfoss. Virksomheder der ikke blot er i Danmarks eliten, men h�rer til i den internationale elite. S�ledes er Danfoss nummer 11 p� listen over verdens mest respekterede virksomheder i Forbes Magazine.
Og lad det s� v�re sagt - for de der tror at vi i S�nderborg prim�rt futter rundt og snakker om k�lp�lser og billig gr�nse�l - at omr�det h�rer til i top fem over en opg�relse over hvor den kreative klasse er bosat i Danmark. Se rapporten her...

S� k�re s�nderjyder: I skal v�re velkomne, vi gl�der os til at hilse jer med et mojn og et klap p� skulderen. Og skulle der v�re enkelt "kj�venhavner" der kunne f� lyst til at pr�ve kr�fter med S�nderjylland, skal I blot vide at g�stfriheden, im�dekommenheden og �benheden er enest�ende hernede. I skal med andre ord v�re hjerteligt velkomne, bare husk at vi er st�rkt vanedannende.

www.benny-engelbrecht.dk

En del af statistikken

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:11:13 CEST

Det er lidt pinligt at skulle indr�mme, men jeg er blevet en del af statistikken. Den statistik der viser at flere og flere g�r p� arbejde n�r de er syge. Og i den snart forgange uge burde jeg nok have holdt sengen, frem for at sjoske p� arbejde med feber og l�bende n�se. Lad det v�re sagt med det samme: Det er dumt at risikere at sygdommen tr�kker ud og at ens omgivelser bliver smittet. Mit r�d til de mange der helt sikkert ligger med influenza, halsbet�ndelser og heftige fork�lelser er derfor: Bliv hjemme til I er raske.

Der var en forklaring p� min ikke s�rlig fornuftige opf�rsel. I torsdag afviklede vi et stort anlagt seminar p� min arbejdsplads - et seminar jeg havde ansvaret for og som der ikke var nogen der kunne overtage. Det var med andre ord mit eget valg, men baseret p� en f�lelse af ansvar for en bestemt opgave. Om det er hensigtsm�ssigt kan diskuteres, men jeg f�lte i alt fald ikke at jeg havde et valg, selvom det er en illusion at tro at man er uerstattelig.

I en tid hvor arbejdsmarkedet er h�rdt presset og personalet bliver stadig mere engageret, vil man netop opleve denne situation, hvor flere g�r syge p� arbejde. Det er en situation der b�r tages h�jde for, ikke blot af hensyn til medarbejderne, men ogs� af hensyn til virksomhederne. Det handler ganske enkelt om at sikre trivsel og bredde i virksomhederne. De samme parametre der kan forklare hvorfor folk g�r syge arbejde, kan nemlig ogs� forklare hvorfor medarbejdere f�r stress.

N�r det er sagt findes skam ogs� sygdomsforl�b hvor det ikke er givet at man beh�ver at blive borte fra sin arbejdsplads. Jeg har selv et glimrende eksempel p� det: For tre �r siden p�drog jeg mig en rygskade, der var yderst smertefuld. I samr�d med min arbejdsgiver fik jeg tilpasset min arbejdsdag, s� jeg arbejdede i det omfang jeg kunne, frem for at blive hjemme. Det bet�d at jeg gradvis kunne arbejde mere om mere og til dels kunne udf�re mine opgaver hjemmefra. Det gav en meget bedre livskvalitet, for ganske vist var smerterne slemme, men jeg havde noget fornuftigt at besk�ftige mig med, s� jeg ikke bare var henvist til at ligge hjemme og have ondt af mig selv. Jeg kan naturligvis ikke bevise at jeg dermed hurtigere kom ovenp� igen, for der er jo ikke noget at sammenligne med, men det er min klare fornemmelse at det er sandheden.

Med andre ord opn�ede jeg en win/win situation hvor b�de jeg og min arbejdsgiver stod bedre end hvis jeg var blevet sygemeldt.

I en tid hvor samfundet opleve et fald i antallet af ledige, men en stigning i antallet af personer p� sygedagpenge, er det �benlyst at vi er n�dt til at t�nke nyt, for at for folk raske hurtigere. En nyt�nkning af dagpengesystemet kan derfor komme p� tale - gerne i en langt mere indg�ende dialog med de enkelte virksomheder. Kan en sygemeldt medarbejder for eksempel ikke udf�re den opgave vedkommende er ansat til, er der m�ske en anden, mere sk�nsom, opgave vedkommende kan udf�re p� deltid i en kortere periode. Det giver den fordel at den sygemeldte beholder en t�t kontakt til sin arbejdsplads, f�ler sig nyttig og har andet end blot sin sygdom at t�nke p�.

Jeg tager gerne imod forslag til modeller der kan supplere dette forslag.

www.benny-engelbrecht.dk

Jobmesse er en ommer

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — ons, 14 mar 2012 06:46:42 CET

I en tid hvor der som aldrig f�r er behov for medarbejdere p� det danske arbejdsmarked er det naturligt at virksomhederne ser over gr�nserne. Som jeg har p�peget giver det i det sydlige Danmark nogle udfordringer der let kan overses, n�r fokus er p� �resundsregionen.

Imidlertid m� iveren efter at skaffe tyskere til Danmark ikke overstige viljen til at bringe danske arbejdsl�se i arbejde.

I Kolding har man i dag gennemf�rt en messe for tyske ledige. Det er et udm�rket initiativ, men arrang�rerne har if�lge pressen ikke ville samarbejde med fagforeningerne 3F, HK og Dansk Metal - se DR Syd i dag...

Det er helt afg�rende at indsatsen over for tysk arbejdskraft ikke overskygger viljen til at satse p� danske medarbejdere. Det har endda ikke v�ret muligt for fagforeningerne at f� en informationsstand p� messen - og det til trods for at en foruds�tning for at tyskerne kan f� arbejde i Danmark er at de arbejder p� danske vilk�r.

Jobmessen for tyskere er smart - men ogs� lidt for smart.

L�s pressemeddelelse om messen her...

www.benny-engelbrecht.dk

Det er nu vi skal f� de sidste med

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:21:12 CEST

Det danske arbejdsmarked hungrer efter medarbejdere. Der ses over gr�nserne efter medarbejdere med de kvalifikationer der mangler, i brancher hvor der er flaskehalsproblemer. Alligevel er der en stor gruppe ledige der ikke kommer i arbejde - ikke fordi de ikke er motiverede, men fordi der mangler midler til at give dme de kvalifikationer der skal til for at f� dem ind p� arbejdsmarkedet.

Det er den borgerlig regering der har v�ret med til ar sk�re i mulighederne for efteruddannelse, men netop nu, hvor muligheden for at f� en stor gruppe i arbejde, hvis der blot bruges lidt ekstra midler, er tidspunktet rigtigt til at investere.

Pengene vil v�re godt givet ud. I dag lancerer LO et udspil der kan bringe 50.000 fra gruppen af danskere med anden etnisk baggrund i arbejde. Det er initiativer i denne retning der skal til, men ikke alene for den gruppe. Der skal ogs� g�re en s�rlig indsats for de �vrige danskere, for eksempel de der p� grund af deres alder har sv�rt ved at komme tilbage p� arbejdsmarkedet.

Det danske samfund har det overskud der skal til for at g�re en ekstraordin�r indsats nu og her. Det kan faktisk ikke svare sig at undlade at foretage den investering der skal til for at sikre vores arbejdsmarked kvalificeret arbejdskraft.

L�s om artikel fra Information om LOs forslag her...

www.benny-engelbrecht.dk

Indvandring:hvem vinder og hvem taber?

nobody@www.smartlog.dk (David Gress) — tir, 1 maj 2007 16:53:13 CEST

For et �rs tid siden udkom en udm�rket bog af Gunnar Viby Mogensen, Folkevandringen til de rige lande, hvor han blandt andet fors�gte at forklare, hvorfor andelen af besk�ftigede blandt ikkevestlige (i praksis: muslimske) indvandrere/efterkommere i Danmark er 41 pct. mindre end blandt indf�dte, mens differencen i USA er 4 pct.

Bogen er anmeldt af undertegnede her, men da adgang kr�ver abonnement, f�r I bogens kernekonklusioner her:

Masseindvandringen til USA [har] �ntydigt gavnet indvandrerne; de har det langt bedre, end hvor de kom fra. Den har derimod virket l�ntrykkende for den indf�dte befolkning, is�r for dem uden videreg�ende uddannelse. For de latinamerikanske lande har udvandringen til USA virket som en sikkerhedsventil, da de lande ikke selv er i stand til at skaffe arbejde til alle. Samtidig virker indvandrernes hjemsendelser af penge som et tiltr�ngt tilskud. Bare fordi USA er bedre i stand til at f� indvandrere i arbejde, betyder det alts� ikke, at indvandrere er en nettogevinst for samfunds�konomien. Om de bliver det, afh�nger af deres menneskelige kapital, alts� evner og uddannelse. Jo flere indvandrere med h�j menneskelig kapital, jo mere produktive er de og jo mere vil de tilf�re �konomien.

Forskningen i indvandringens �konomi er n�et langt ud over den naive liberalismes krav om �bne gr�nser og tro p�, at al indvandring er af det gode, for den beviser blot, at arbejdskraft str�mmer dertil, hvor den er efterspurgt, og det gavner alle. En liberalisme, der ogs� er naiv i og med, at den ganske overser historie og kultur, som dog er faktorer, der i h�j grad p�virker den sociale kapital.

Nu er debatten kommet et par skridt videre i USA, hvor �konomer nu ogs� er begyndt at se p� indvandringens virkninger p� den �konomiske ulighed. Man kan have mange meninger om ulighed, eksempelvis at den er en god ting, hvis den er udtryk for, at markedet l�nner efter fortjeneste. At den er vokset siden 1970, er der imidlertid ingen st�rre strid om (striden er snarere om hvorvidt den sociale mobilitet ogs� er stagneret og hvorfor).

Den her referede analyse tyder p�, at den voksende forskel p� de amerikanske median- og gennemsnits-husstandsindkomster siden 1970 ikke, som h�vdet af mange, mest af alt skyldes, at markedet i stigende grad bel�nner specialviden. Gennemsnittet er nu 30,4 pct. h�jere end medianen, mens forskellen i 1986 var 18,6 pct. I 1989-1997 voksede direkt�rl�nninger 100 pct. i faste $, mens programm�rers kun voksede 4,8 pct. og ingeni�rers faldt med 1,4 pct.

Forskellen synes blandt andet at korrelere med masseindvandring, hvilket bekr�fter Viby Mogensens og George Borjas' analyser af, hvordan indvandringen har virket l�ntrykkende s�vel nederst (blandt ufagl�rte) som blandt specialuddannede.

Jeg stikker det her ud ikke som indl�g pro eller contra indvandring, hvilket er en t�belig debat, men som belysning af et emne, der er problematisk ikke kun for kultur og samfundsidentitet, men alts� ogs� for mange menneskers privat�konomi og dermed for samfunds�konomien.

Man kan fra dansk synspunkt indvende, at de amerikanske tal afspejler et luksusproblem, s� l�nge besk�ftigelsesgraden blandt dansk bosatte indvandrere er s� grotesk lavt, og at alle ved, at dette skyldes et manglende arbejdsmarked for ufagl�rt arbejdskraft, h�je underst�ttelsessatser og andre mod-incitamenter. Og dog. Ogs� i Danmark m� debatten om hvilken indvandring, man �nsker, og hvordan man vil opn� den, komme ud over det barnagtige niveau, den i dag bev�ger sig p� (a la: vi m� tiltr�kke de bedste hjerner, men vi agter sandelig ikke at r�re en finger for at g�re det tiltr�kkende for dem at komme).

Erhvervs�konom.

nobody@www.smartlog.dk (Ole K. Ersgaard) — man, 5 sep 2011 20:25:42 CEST

Erhvervs�konom. �rgang II. 25 �rs jubil�um, 1987-2012.

Erhvervs�konom. Erhvervs�konom...�

Erhvervs�konom. (jf. www.mdm.smartlog.dk)

I 1987 blev det andet hold erhvervs�konomer uddannet. (erhvervs�konom. MDM/Certified Business Economist - CBE) og har�afholdt 20 �rs jubil�umsfest.

En 25 �rs jubil�umsfest afholdes i 2012, hvorfor adresseskift bedes meddelt via e-mail: 4180@forum.dk

Ole K. Ersgaard. Erhvervs�konom. (MDM1986).�

Erhvervs�konom.1986. Erhvervs�konom. 1987. Erhvervs�konom.1988. Erhvervs�konom. 1989. Erhvervs�konom. 1990. Erhvervs�konom.1991. Erhvervs�konom. 1992. Erhvervs�konom. 1993. Erhvervs�konom. 1994. .Erhvervs�konom.1995. Erhvervs�konom. 1996. Erhvervs�konom. 1997. Erhvervs�konom. 1998. Erhvervs�konom. 1999...etc. alle �rgange kan deltage i det �rlige netv�rksm�de for erhvervs�konomer.

Supplerende dagpenge skal ikke begr�nses

nobody@www.smartlog.dk (Benny Engelbrecht) — tir, 1 maj 2007 16:53:13 CEST

Venstres arbejdsmarkedsordf�rer Jens Vibjerg vil begr�nse adgangen til supplerende dagpenge. �rsagen er at stadig flere offentlig ansatte ans�ttes i stillingen med s� kort arbejdstid at de m� have supplerende dagpenge.

Selve tanken bag Jens Vibjergs forslag er helt i skoven. Ganske vist er det helt urimeligt at kommunerne for eksempel ans�tter medarbejdere helt ned til otte timer om ugen, men det er et problem der skal l�ses med de offentlige arbejdsgivere, ikke ved at begr�nse mulighederne for arbejdstagerne. Der skal ganske enkelt s�rges for at der kan laves fleksible ans�ttelsesaftaler. P� grund af den stramme kommunale �konomi er der for meget kasset�nkning.

Baggrunden for de mange deltidsans�ttelser i det offentlige er at man �nsker fleksibilitet. Det betyder at staten i sidste ende er med til at betale for fleksibiliten gennem dagpenge systemet. Det kan hverken staten eller medarbejderne v�re tjent med.

Men Jens Vibjergs tankegang betyder alts� at det skal g� ud over medarbejderne i stedet for at g� ind til problemets ben: Den kommunale �konomi.

Borgerlige kommunalpolitikere kan sagtens indse at den �konomiske model regeringen har i forhold til kommunerne kun vil f�re til problemer. Ehvert smuthul vil blive udnyttet for at komme lidt lettere om ved det. Det kan man ikke klandre kommunerne for. Der er ganske enkelt ikke den mindste smule overskud til at tage ansvaret for at l�se problemer fleksibelt. Det overskud skal skabes hvis vi vil sikre en sund samfundsudvikling. Og i l�ngden vil det kunne svare sig.

Historien om Jens Vibjergs forslag kan l�ses i dagens udgave af JydskeVestkysten.

Husk at du kan l�se mere om mig p� www.benny-engelbrecht.dk

Hvad skal Danmark leve af?

nobody@www.smartlog.dk (fremtidsblog) — ons, 16 maj 2012 11:44:50 CEST

I l�rdags havde Morten Alb�k et indl�g i Politiken (Politiken, 29. april 2006), hvor han angriber regeringens "Hvad skal Danmark leve af"-udspil. Jeg bliver n�dt til at give ham ret i hans kritikpunkter til planen, og alligevel kommentere det. Regeringens forslag g�r jo i det hele taget ud p� at f� de unge hurtigt gennem uddannelserne. Her er det s� jeg mener at regeringen er ude af trit med virkeligheden.

Jeg kan godt forst� regeringens behov for at forholde sig til de t�rre tal; hvor meget kan Danmark tjene p� et mere effektivt uddannelsessystem. Det er jo dejligt nemt med s�dan nogle m�lbare parametre. Straks v�rre bliver det jo n�r man skal forholde sig til det p�dagogiske, uddannelsernes opdragende rolle og de mere bl�de og diffuse parametre. Men n�r jeg mener at regeringen er ude af trit med virkeligheden, er det fordi jeg mener at dagens (og fremtidens) unge mennesker ikke t�nker p� denne m�de. Hvilken ung uddannelsess�gende i dag overvejer hvad der bedst tjener de nationale interesser og den danske �konomi, n�r de v�lger uddannelse. M�ske kigger de en smule p� fremtidige besk�ftigelsesmuligheder, men vi ved jo at unge mennesker hovedsageligt t�nker p� hvad de interesserer sig for, og p� hvad de kan t�nke sig at besk�ftige sig med i fremtiden. Og s� regner de med at s� l�nge de interessem�ssigt kan st� inde for sit valg, g�r det nok alt sammen. At dette ogs� kan v�re en lille smule naiv m�de at v�lge uddannelse p�, vil jeg da ogs� give kritikere ret i. Men det er alts� sv�rt at forudse besk�ftigelsessituationen 5 �r frem i tiden. Ikke mindst for en gymnasieelev.

Men i hvert fald - hurtigt ind og hurtigt ud af uddannelserne er regeringens m�l. De har bare ikke taget h�jde for at unge mennesker, ikke mindst danske unge mennesker, ikke gider at sl�be sig gennem 5 �r p� en videreg�ende uddannelse. De vil have tid til at fjumre og t�nke store og kreative tanker - i hvert fald de kreative og innovative unge, som jo er dem vi skal leve af i fremtiden - ogs� if�lge regeringen. De gider simpelt hen ikke sidde med n�sen i en bog i 5 �r. De vil have fleksibilitet, ligesom de vil have det n�r de engang kommer ud p� arbejdsmarkedet. Og ligesom deres fremtidige arbejdsgivere forlanger af dem n�r de engang (forh�bentlig!) kommer ud p� arbejdsmarkedet. Hvis man kun skal bruge den normerede tid p� et universitetsstudium, er der ikke tid til ret meget andet end at pl�je gennem pensum, og ellers stole p� at underviserne fort�ller sandheden. Selvst�ndig t�nkning og kritisk refleksion bliver en by i Rusland. Og jeg ved hvad jeg taler om; jeg har selv brugt den normerede tid p� mit studie, men kan nu i eftertid �nske at jeg tog mig lidt bedre tid og t�nkte lidt st�rre tanker.

Men denne evne til refleksion er samtidigt det der i internationale unders�gelser fremh�ver unge mennesker i Danmark. Og det er denne evne, og det mangfold, frisind og den tolerance det f�rer med sig, som er med til at skabe disse innovative og kreative mennesker, som vi jo skal leve af. Og netop disse egenskaber vil i fremtiden blive centrale, i og med at globaliseringen virkelig tager fart. Og netop at kunne navigere, tage stilling og se muligheder og sortere information bliver uundv�rlige kompetencer. Dette er ogs� kompetencer som fremtidens (og for s� vidt ogs� dagens) arbejdsgivere vil eftersp�rge. Men det er sv�rt at opn� disse kvalifikationer hvis man har siddet med n�sen i en bog i 5 �r. Jeg m� sige at jeg i det store og hele er en lille smule overrasket over regeringens strategi. Overrasket fordi jeg havde troet at vores undervisningsminister, som jo har r�dder i Grundtvig og h�jskolebev�gelsen, netop ville v�re fortaler for ovenn�vnte v�rdier.

Jeg ved godt at mit indl�g er en smule ensidigt; ligesom regeringen har problemer med at forholde sig til de bl�de v�rdier, har jeg problemer med at forholde mig til t�rre tal. Det der bare bekymrer mig med regeringens udspil er hvilken type medarbejdere vi vil f� i fremtiden, og hvordan disse s� kan honorere de krav som arbejdsmarkedet kommer til at stille. Og hvad sker med de traditionelle danske v�rdier, vi jo er kendt for, og de omr�der hvor vi virkelig kan h�vde os i sammenligninger internationalt? I disse tider er der jo meget snak om man skal find sin niche - finde ud af hvad det er der g�r en attraktiv og speciel for andre, og s� g� ud og s�lge sig selv p� netop dette. Og jeg tror at netop disse demokratiske v�rdier, som fx evnen til selvst�ndig t�nkning, v�rds�ttelse af mangfoldighed, tolerance og frisind, er noget af det der udg�r Danmarks niche i forhold til resten af verden. Det er her Danmark, og til en vis ogs� andre nordiske lande, adskiller sig fra resten af verden, og det er her vi skal g�re os g�ldende p� verdensplan.

Det virker!

nobody@www.smartlog.dk (Anders Basb�ll) — tir, 1 maj 2007 16:53:13 CEST

Der var stor skepsis fra mange da regeringen lancerede "Noget for noget". Det gjaldt ogs� tanken om at bel�nne medarbejdere der fik ekstra mange kontanthj�lpsmodtagere i arbejde. Men det virker. Det viste artiklen i Fyens Stiftstidende tirsdag 12. oktober. Efter medarbejderne har f�et bonus for at f� flere i arbejde, er det lykkedes at f� 200 flere kontanthj�lpsmodtagere i arbejde i Vollsmose. Det er hele 10% af modtagerne. Fors�get har ogs� haft stor positiv effekt i Middelfart, hvor man har halveret udgiften til tolkning og samtidig f�et 10 flygtninge v�k fra offentlig fors�rgelse.

Resultatet i Vollsmose er ekstra imponerende i lyset af at der er blevet flere klienter i resten af Odense. Medarbejderne i Vollsmose har v�ret delt i 4 teams, og det er s� hele teamets resultater der har givet bonus til medarbejderne p� tv�rs af faggr�nser. S� den enkelte medarbejder har ikke konkurreret med de n�rmeste kolleger.

Det har alts� vist sig at det �gede fokus p� resultatet har gjort indsatsen bedre. Hvordan kan denne ordning s� v�re forkert? Er den forkert overfor skatteborgerne der betaler lidt mere til l�n, men der til geng�ld sparer meget mere pga. at der er f�rre p� kontanthj�lp og der er blevet flere til at betale skat? Er det synd for de medarbejdere der f�r l�nstigning, men ikke s� meget som dem der har gjort det bedst? Er det synd for de mange der er kommet i arbejde? Nej, det er vist kun synd for de politikere der mener det offentlige system altid fungerer optimalt, og at �konomisk bel�nning i hvert fald ikke virker p� offentlige medarbejdere.