alkohol

Alkohol

nobody@www.smartlog.dk (S�ren) — tor, 3 maj 2012 22:55:00 CEST

I en l�serbrevkasse l�ste jeg et tankev�kkende indl�g. L�seren skriver, at ni ud af ti l�ger intet aner om alkoholisme.�L�seren�fort�ller, at han er��dru alkoholiker p� 12. �r.�L�seren fort�ller, at det bedste sted for hj�lp og r�dgivning er hope.dk.

Sundhedsstyrelsen har hjemmesiden altomalkohol.dk, hvor hope.dk ogs� er n�vnt, ligesom hope.dk er n�vnt p� soberspace.dk.�P� hjemmesiden alkohologsamfund.dk kan der ogs� hentes oplysning.

Behandlingssteder

nobody@www.smartlog.dk () — tor, 18 aug 2011 15:16:12 CEST

Tiden for alkohol intervention er nu. Landing p� denne hjemmeside var ikke nogen tilf�ldighed, og det kan v�re det bedste, der nogensinde har sket for dig. Alkohol �del�gger alt det kommer i kontakt med. Florida Rehabilitering klinikker er her for at hj�lpe dig eller din elskede overvinde de �del�ggende indflydelse af alkoholisme. Alkoholikere og deres familier ofte f�ler sig isolerede. Dette er blot et af de problemer der er forbundet med alkoholisme. Du beh�ver ikke at v�re alene, du beh�ver ikke at leve p� denne m�de for resten af dit liv. Behandling for alkoholisme i Florida er til r�dighed. De forst�r, hvad du g�r igennem, og st�r klar til at sammens�tte en r�kke behandlingsmuligheder og teknikker til at hj�lpe dig med at opn� lykke og succes. Den tid til at s�tte en stopper for alkohol afh�ngighed er nu, og du er den person til at g�re det.�

Florida Rehab centre tilbyder en bred vifte af behandlingsmuligheder for alkoholikere og deres familier. Du er i stand til at opn� succes p� at sl� alkoholisme! Negativ t�nkning er en indflydelse af alkohol. Vi er her for at fort�lle dig, at andre har f�lt denne m�de, og lever nu en meget gladere liv uden alkohol. Behandling for alkoholisme er et mangesidet. Den fysiske og f�lelsesm�ssige aspekter af sygdommen skal behandles. Alt dette vil v�re en del af din genopretning behandling. Hvis du er i stand til at drage fordel af station�r tjenester, er det fremmes. Indl�ggelse ofte forbedrer chancerne for succes. Hvis dette ikke er en mulighed, stick med det program, er lavet til dig. Hvis det ikke virker, kan en anden tilgang n�dvendig, men ikke give op! Du kan sl� alkoholisme og Florida rehabs er her for at hj�lpe.

Se flere behandlingssteder

�

Alkoholbehandling Sj�lland - Dansk MisbrugsBehandling

HC Andersens Boulevard, 37, 1553 K�benhavn K

70 10 03 03

danskmisbrugsbehandling.dk

�

Jeg undres: Mad- og alkoholkultur

nobody@www.smartlog.dk (Jonas Reschat) — tor, 17 maj 2012 10:35:33 CEST

Jeg undrer mig ofte over madkultur. Nu er jeg et ganske simpelt menneske, s� god mad for mig kan nemmeste beskrives ud fra det jeg kalder baconprincippet: God mad kr�ver intet mere end k�d, fedt og lidt salt. Men grunden til min undren er dybere. Fin mad er ofte krydret mad (i s�rdeleshed historisk set), men langt de fleste krydderiers smag er opst�et for at undg�, at dyr spiser dem. Mange krydderier er fr�, som modsat normale fr�, der typisk er bitre, har en karakteristisk smag. Men det g�lder ikke kun krydderier; Lakrids, mint og chokolade er ikke ligefrem dyrs fortrukne spise, men mennesker nyder det. Nogle krydderier er selvf�lgelig blevet brugt til at dr�be bakterier i mad, typisk i kulturer uden salt, men langt fra alle krydderier har den egenskab.

Det interessante er, at jo finere mad er, desto mere tilv�nning kr�ver det at spise det. Det samme kan siges om �l og vin. B�rn spiser ikke delikatesser! Er fin mad og drikke en m�de at signalere, at man har n�et et civilisationsniveau, hvor man kan undertrykke ens �naturlig� smag for derimod at have tr�net sig til at spise noget, som intet dyr eller �primitivt� menneske vil r�re?�

Se, nu er status ikke en forklaring p� alt, men m�ske langt hen ad vejen. Mennesker er det dyr, der er mest tilb�jelige til at kede sig. Vi stiller store krav til variation og udfordring. Set i det lys, er det ikke underligt, at asiatisk mad er krydret, eftersom asiatere pga. overbefolkning har m�ttet leve hovedsageligt af kulhydrater, s�rligt ris. De kompenserede derfor for manglen p� k�d med store m�ngder krydderier. S� selvom eller netop fordi mange krydderier er naturens fejlslagne fors�g p� at udvikle gifte, s� spiser vi s� at sige krydderier for sp�ndingens skyld.

�

Mennesker har et behov for at pine sig selv for vise andre vores selvkontrol og -disciplin. Overvej blot hvilke sindssyge di�ter folk g�r p�. Grapedi�t? Hvad sker der for det? En di�t hvor man udelukkende spiser en frugt der mest af alt smager bittert. Bittersmag er jo naturens store �no, no� skilt, fordi giftstoffer og umodne frugter typisk smager bittert. Ingen fedtdi�t? Fedt er kalorier som s� meget andet, og vil man tabe sig, skal man bare indtage f�rre kalorier end man forbr�nder. Alligevel fors�ger mange di�ter at fjerne netop den kaloriekilde, der g�r mad l�kkert at spise, nemlig fedt. Det er ikke sundt at lade v�re med at spise fedt, og man taber sig h�jst sandsynligt ikke af det, fordi man blot kompenserer for manglen p� fedt ved at spise flere kulhydrater � m�ske endnu flere kalorier end man begr�nsede sit fedtindtag med, fordi kroppen skriger p� mad, n�r den ikke f�r fedt. Det skal v�re kedeligt at tabe sig, fordi at ville tabe sig handler ikke om at tabe sig, for nu at sige det som Robin Hanson ville have sagt det. At ville tabe sig handler om at signalere selvkontrol og -disciplin.

Og hvad med alkohol? Hvorfor har evolutionen ikke l�nge sagt stop med en automatisk br�krefleks, s� vi kunne stoppe mens legen var god? Vi har i hvert fald tilpasset os p� nogle punkter. Folk der enten ikke har haft alkohol eller kun haft sm� m�ngder alkohol, reagere anderledes p� alkohol end os. De fleste samfund har haft alkohol, men kun landbrugssamfund har haft store m�ngder. Gr�nl�ndere har af gode grunde aldrig v�re i besiddelse af alkohol, f�r vesterl�ndingene kom til; det er jo ganske sv�rt at brygge sprut p� k�d, og planter har de ikke haft mange af.� Gr�nl�ndere har derfor en meget st�rk tilb�jelighed til at udvikle afh�ngighed. Ogs� indf�dte i Australien og New Zealand har problemer med at holde sig fra sprutten, h�jst sandsynligt fordi de heller ikke har udviklet en modmekanisme mod afh�ngighed.

Et hurtigt kig p� verden siger mig ogs� en ting, folk med adgang til store m�ngder alkohol har evolution�rt fundet to l�sninger: H�j tolerance eller meget lav tolerance. H�j tolerance g�r kroppen i stand til at h�ndtere alkoholen; meget lav tolerance stopper det inden det er for sent. Mange asiatere har eksempelvis en genetisk mutation, der g�r dem meget hurtigt syge (og r�dmende) efter indtagelse af alkohol. Mellem�stelige samfund, som jo opfandt landbrug for s� l�nge siden at de havde tid nok til at dyrke jorden til �rkner, har anderledes indf�dt kulturelle forbud mod alkohol. Uden s�rlig kendskab til s�rlige genetiske mutationer, kan jeg sagtens forstille mig, at vi i Europa, s�rligt Nord- og �steuropa, har en meget h�j biologisk tolerance for alkoholindtagelse.

Man kan sp�rge sig selv: Hvorfor fylder alkohol s� meget i vores kultur? Drukkultur g�r langt tilbage. Selveste Thor blev udsat i pr�velser i at bunde mj�d. Interessante nok er m�nd betydeligt mere tolerante over for alkohol end kvinder. M�nd kan rent fysisk holde til mere, men m�nd tager ogs� mindre mental skade af alkoholisme end kvinder. En s�dan forskel skyldes ofte en ting: M�nd har konkurrerede om kvinder ved at indtage alkohol. Egentlig er alkohol en genial opfindelse til at teste en person. Har du ikke en influenza ved h�nden, men vil du gerne teste styrken af en persons krop, s� lad ham fylde kroppen op med gift, og se hvordan den h�ndterer det. Oveni kan du ogs� observere hans mentale stabilitet og selvkontrol.

Hey, ydmygende behandling - er det ikke meningen.

nobody@www.smartlog.dk (Birgit Hansen) — fre, 24 jun 2011 07:17:12 CEST

Jeg s� denne overskrift i Politiken om at alkoholikere er blevet ydmyget under behandlingen og jeg troede faktisk at det var normalt.�

Hvordan er det at trin 9 ud af de 12 trin p� vej til �druelighed lyder?

Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortr�d, og vi var villige til at g�re det godt igen.

Handler det ikke om ydmygelse?

Tryllekunstnerne Penn og Teller har taget de 12 trin under behandling. Se deres videoer:

1 del, 2 del og 3 del

I artiklen klages der over at der ingen kontrol er med afv�nningsbranchen i Danmark. Det er ikke en nyhed. Hvem husker ikke Operation X, der havde en udsendelse med samme emne.

Der har v�ret artikler som viser at 60 procent af al afv�nning i Danmark foreg�r under indflydelse af religi�se grupper. Det er der en god grund til.

Lad os vende tilbage til de 12 trin. Det tredje trin lyder:

Vi besluttede at l�gge vor vilje og vort liv over til Gud, s�dan som vi opfattede Ham. Vi foretog en grundig og uforf�rdet moralsk selvransagelse.

Det interessante er hvilken Gud. Svaret er selvf�lgelig afv�nningspersonalets gud. Der m� st� "dum" i panden p� den religi�se sekt eller trosretning , der ikke laver sit egen afv�nningsprogram vel at m�rke finansieret af staten.

Det rigtig s�rgelige er at der ikke ville v�re brug for den slags afv�nningsprogrammer, hvis ikke at den danske regering havde hoppet p� noget lobbyisme konstrueret af en amerikansk afholdsforening som hedder MADD. For mange �r siden blev den stiftet af en mor som mistede sin datter til en spritbilist. Desv�rre blev den efter nogle �r overtaget af personer der havde et helt andet sigte med foreningen og den oprindelige stifter trak sig ud i skuffelse over hvad foreningen havde udviklet sig til.

Idag har foreningen som m�l at genindf�re det eneste afsnit i den Amerikanske forfatning der blev slettet -�nemlig forbuddet imod salg af�alkohol. De er startet med de unge og aldersgr�nsen�for salg er alkohol er 21 �r.

Hvor�galt at det st�r til, kan man�l�se i dette link om nogle studenter, der festede�med alkohol til en dimensionsfest. De r�g i f�ngsel�m.v.�Hvem husker i�vrigt ikke historien om en mor der blev id�mt 8 �rs f�ngsel for at have serveret alkohol til sin s�ns 16 �rs f�dselsdag.

Det er klart at en s� ekstrem holdning til et nydelsesmiddel der i parantes bem�rket er helt almindeligt i Danmark�vil medf�re at der er for�ldre som vil f�ngsle deres b�rn pr�ventiv privat eller sende dem p� afv�nning for at forhindre at de f�r en straffeattest. Her kommer de 12 trin p� afv�nningstigen igen ind i billedet.

Over i USA har man kombineret vores efterskoler med et hegn og supplerende undervisning i de 12 trin. Den slags efterskoler kalder man terapeutisk efterskoler. Den kendeste k�de hedder World Wide Association of Schools and Programs - i daglig tale kaldet WWASP. De havde ved sidste pr�sidentvalg deres egen kandidat: Romney. Lichfield, som er chef for WWASP-k�de var kampagneleder for Romney.

Men tilbage til udviklingen�i Danmark. Det har l�nge irriteret MADD at vi i Europa kan pr�stere f�rre personer i f�ngsel, f�rre teenagegraviditeter og f�rre tilf�lde af spritk�rsel p� trods af en lavere gr�nse p� alkoholk�b. Derfor har de konstrueret falsk forskning, som vores embedsv�rk har accepteret uden at se n�rmere p� det.

Den nye alkoholforskr�kkelse er resultat af ren propaganda�from MADD.

Det har medf�rt disse angreb p� den danske ungdomskultur som vi ser for tiden. Ikke alene p� statslig niveau, men ogs� p� kommunalt. Egedal kommune vil stille eleverne op og teste dem en for en. Det vil medf�re at de stakkels b�rn vil blive stigmatiseret. Man vil sige "ingen r�g uden ild", n�r det kan v�re n�dvendig at teste dem.

Hvis jeg var for�lder, ville jeg s�rge for at mine b�rn blev v�k fra deres fester. Vi ved at der for tiden er meget skyderi. Berlingske Tidende k�rer en artikelserie om kvarteret Taastrupg�rd. S�dan bliver unge, der v�lger at marginalisere sig ved at n�gte at drikke en �l og snakke med andre unge.

Det tror jeg ikke at Egedal har brug for, men de har nok ikke t�nkt tanken til ende.

Jeg har ondt af de unge derude.

Men tilbage til artiklen i Politiken. Det som er beskrevet i artiklen lyder som et helt almindelig afv�nningsprogram. Det er ydmygende for klienterne; Ingen tvivl om det, men de f�lger internationale standarder for afv�nning.

Politikerne vil have skoleskyderier i Danmark

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — ons, 6 jul 2011 03:00:23 CEST

Jeg havde bes�g af en ung amerikansk pige for et �r siden. Hun var meget begejstret for hvor markant mere behageligt et studiemilj� at vi har i Danmark.

Derover er n�rderne n�rmest et udskud og sportidioterne at sammenligne med krigshelte.

Som f�lge deraf s� er der nogle af de unge p� deres gymnasier (High Schools) som bliver hvad hvad de voksne kalder marginaliseret. De ydmygelser de uds�ttes for g�r dem bitre p� verdenen.

Nogle griber til v�ben og begynder at skyde deres medstuderende ganske som folk der ligner motorcyklister bliver beskudt rundt omkring.

Den slags f�nomener har vi slet ikke set noget af siden en gang i 90'erne selv om der har v�ret episoder i mange lande efterh�nden og alle ved at nyhedsudsendelserne om disse skyderier skaber en risiko for at s�kaldte copycats laver lignende ting.

Men det er gudskelov ikke sket i Danmark og det skyldes at vi p� danske uddannelsesinstitutioner har �je for vigtigheden af socialiseringsprocessen mellem nye elever. Den socialisringsproces har et navn - fredagsbaren.

Men der er en slange i paradiset. Der er nogle politikere, som er ude i et ultrakristent korstog imod sammenhold og kammeratskab p� vores uddannelsesinsitutioner. Vi har tidligere set undervisningsministeren fors�ge at opdrage vores unge til en tid uden et velf�rdssamfund. Nu vil de indf�re dobbeltmoralen som den kendes fra USA.

En hyggelig �l med kammeraterne fredag eftermiddag skal erstattes af nogle snus eller lidt fjolletobak, der ikke er s� nemt at teste for. Det tvinger de unge ud for at k�be deres varer hos nogle forbrydere. Hvis vi glemmer alt om hvad marketingsafdelingen hos Hells Angeles siger om korrekt Danskhed, s� er det jvf. politiet en kamp om narkotikamarkedet.

Jeg advarer. Det er det selvsamme narkotikamarkedet, politikerne jager de unge ud i hvis de begr�nser de unges adgang til lovlige rusmidler. Faktisk er gr�nsen m�ske allerede for h�j. Ansvarlige for�ldrer bruger konfirmationen til alkoholintroduktion og nogle steder ser man indbrud fordi at de unge ikke kan g� ned i butikken og folk der har med unge at g�re anbefaler at neds�tte gr�nsen til 15 �r.

Alligevel vil man nu fra central politisk hold begr�nse sammenholdet p� videreg�ende uddannelser. For�ldrene b�r frygte for deres b�rns sikkerhed, hvis dette sker.

Jamen, en skole er ogs� en forretning

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — ons, 8 sep 2010 20:50:22 CEST

P� H�jer Design skole har man sendt ungerne hjem lige f�r eksamen, fordi at man mente at der var nogle som havde drukket.

Jvf. kilder blandt eleverne, s� fandt l�rerne ingen fyldte flasker og de bad ikke ungerne om at puste i ballon, men eleverne var opstemte og det er ret unormalt p� en skole lang vej fra ens egen seng vil jeg understrege. S� m�ske var der noget om det.

Det som undrer de tilbagev�rende elever og for�ldrene er at der f�rst sker noget nu, da hele �ret har v�ret fyldt med s�danne episoder.

Her er svaret klart. En efterskole er en forretning. N�r skolen kontraktm�ssigt er kommet i en situation, hvor at de er garanteret elevbetaling �ret ud, s� skal eleverne v�re ekstra opm�rksomme.

For skolen har ogs� et andet hensyn at tage. De skal v�re strenge for at sende et kraftigt signal til eleverne �ret efter. Disse nye elever ved jo ikke at de stort set er fredet op til eksamnerne.

De forvirrende signaler har dog skab b�de en elevflugt og en kraftig debat.

Der er kun 49 elever tilbage ud af 75. Umiddelbart lyder det som et kraftigt frafald, men faktisk er det helt normalt hvilket for�ldrene i h�jere grad burde s�tte sig ind i, s� vi ikke f�r to parter der st�r s� langt fra hinanden.

Jeg n�vner i fl�ng Rens Efterskole, som mistede en tredjedel af eleverne, den nu lukkede Dueodde efterskole, Efterskolen i Kragholm der sendte 25 elever hjem p� en gang og den nystartede Lille Vildmose Efterskole som m�tte sende 10 elever hjem som f�lge af overdreven nul-tolerance.

Her st�r efterskolerne overfor et valg. Hvis de s�tter rygning og alkohol nydelse som bortvisningsgrunde, s� bliver de niche skoler for mindretal der hellere vil semi-f�ngsle deres b�rn frem for at lade dem forholde sig til vores h�jt-udviklede og indr�mmet udfordrende ungdomskultur.

Det er en �rlig sag, hvis de �nsker at v�re gemmested for unge af for�ldre med dette behov, men s� b�r de melde mere klart ud, s� unge ikke kommer i klemme ved at tro at de kan opf�re som de g�r ude i det almindelige samfund med alle de rettigheder som unge har i et demokrati.

Her er links til to debatter. I den f�rste tr�d har skolen afh�rt en elev for hvad der faktisk er en kriminel handling, hvilket burde have f�et dem til at tilkalde politiet, s� den unge kunne f� en retslig beskyttelse i form af en v�rge eller en person fra socialforvaltningen. Det er dybt kritisabel at for�ldrene ikke informeres inden afh�ringen og viser at eleverne ikke har noget retssikkerhed p� efterskoler, hvilket m� siges at v�re en decideret skamplet for Danmark anno 2009 og i �vrigt ogs� noget en tidligere Folketingspoltiker kritiserer.

Den anden tr�d er den aktuelle debat om H�jer Design Efterskole. L�s og f�ld din dom.

S�t alkoholgr�nsen ned til 15 �r.

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — tir, 21 apr 2009 06:46:41 CEST

Sundhedskommisionen vil s�tte gr�nsen for alkoholk�b op til 18 �r.

De rige og kloge drikker mest, Politiken

Jeg bor i dele af landet, hvor at der er en �get tendens til at der brydes ind i skure og udestuer med det form�l at stj�le �l. De unge bliver kriminelle hvor at de f�r blot kunne k�be disse �l hos K�bmanden.

Jeg ser ogs� at nogle unge synes at det er blevet s� besv�rligt at k�be alkohol at de v�lger at k�be narkotika - fest-piller - istedet.

Jeg ved at alkohol skal behandles med respekt. Det vidste jeg allerede den f�rste gang at jeg satte mig bag rattet p� en bil. Der var ingen l�ftet pegefinger. Jeg havde pr�vet at v�re fuld. De fleste som har pr�vet det ved at n�r man d�rligt kan g� p� benene, s� kan man nok heller ikke k�re en bil.

I andre lande er alkoholgr�nsen h�jere. Men der er ogs� mange flere spritbilister. Et land som USA har mange flere spritbilister p� trods af at de unge f�rst m� drikke alkohol som 21 �rig.

Jeg synes at vi skal s�tte gr�nsen ned til 15 �r. Jeg fik alkohol for f�rste gang til min konfirmation. Det var mine for�ldre, som gav mig det. Efterf�lgende fik jeg periodisk lov til at drikke et glas vin ved bordet, n�r situtationen var til det.

Ja, der blev drukket ved vores ungdomsfester og n�r vi hang ud, men til geng�ld s� k�rte vi ikke rundt og sk�d efter diverse rockere og andre som blot ligner. Vi hyggede os og l�rte at beg� os p� en m�de, som det ogs� ses p� landets arbejdspladser efter lukketid.

Kort sagt. Vi blev Danskere med hele den kulturarv vores 1000 �r gamle land st�r for.

Men det er da anstrengende

nobody@www.smartlog.dk (Anne B�rgesen) — tir, 7 apr 2009 22:59:55 CEST

Min veninde fra staterne vil gerne studere her i landet. Hun er p� en "hjemme-kontrakt" efter at have boet p� en efterskole i Utah. Hun havde en fyr i en alder af 17 og hendes for�ldre var imod uledsaget dating, s� en tidlig morgen blev hun v�kket af hendes for�ldre og nogle mennesker fra et transportfirma.

S� afsted i h�ndjern!!

Efterskolen ligger�nord for�Escalante i Utah og der har faktisk v�ret et TV-program p� Kanal 4 som viste hvordan at tingene foreg�r:

Der er 4 faser hvor den f�rste best�r af at sidde i en stencirkel i dagevis indtil at tilstr�kkelige med tilst�elser er givet til personalet. Da hun hverken drikker eller tager stoffer, m�tte hun "l�ne" hos de andre og det blev s� til at hun havde drukket �l foruden at have datet, hvilket var �rsagen til at hun blev sendt hjemmefra.

N�, da hun ikke er natur er ret gr�nses�gende, s� kom hun hurtigt til level 3, hvor at der er madresser,�varmt vand og varm mad.

Hun var der 4 m�neder. Da hun kom hjem, s� var p� betingelse af at hun overholdte en kontrakt med for�ldrene p� 3 sider med begr�sninger p� TV2, computer og aktiviteter ved siden af skolen. Alt sammen lidt strengt. Da hun var blevet skreget i hovedet at hun var stofmisbruger, s� f�ler hun sig faktisk som en�(De kunne ikke altid huske hvilken elev som havde gjort hvad og der var konsekvenser hvis eleverne protesterede).

Skyldf�lelsen og fristelserne i deres high schools g�r at hun egentlig gerne vil her til Danmak og bo p� en efterskole, da hun via mine breve har forst�et at de n�sten er lige s� lukkede. Hun har simpelthen sv�rt ved frihed.

Hendes for�ldre kender kun lidt til Danmark p� trods af at deres forf�dre udvandrede herfra. De synes at det er en god ide at datteren kommer langt v�k fra d�rligt selskab i et stykke tid.

Jeg lovede hende at hj�lpe med jeg kan se at der er en r�kke problemer. n�r jeg ser p� r�dgivningsiden for udl�ndige som vil studere i Danmark. Jeg havde forestillet mig at hun kunne tilbringe nogle weekender hos min familie.

Kan hun beg� sig her i landet, n�r hun kun har tilst�et brug af alkohol, men aldrig pr�vet det eller vil hun falde igennem ligesom de unge mennesker, som render rundt og skyder efter uskyldige folk og motorcyklister?

Hvad med hendes kammerater? I avisen 24 timer skriver de at hendes tilstedev�relse kan medf�re negative resultater fagligt for de andre unge p� efterskolen. Jeg tvivler p� at det er en god ide. Kan vi v�re det bekendt imod de andre?

Hvad mener I?

Pas nu p� med High School ophold i USA

nobody@www.smartlog.dk (Birgit Hansen) — tor, 17 mar 2011 08:12:13 CET

Jeg s� denne l�serbrev kommentar til en artikel i Ekstra Bladet

Danske unge vil l�se i Obama land�(Ekstra Bladet)

Jeg vil�lige�knytte et par ord til denne artikel.

Som l�serbrevsskribenten skriver, hvilken opfattelse jeg deler, s� ved de�unge og deres for�ldre�ikke over hvor anderledes at USA er for unge mennesker.

I USA er unge f�rst rigtig voksne n�r de er�21 �r.�Derfor s� kan der v�re tale om et nyttigt ophold, men Danske unge under 21 �r vil ikke have mange m�der at kommunikere med andre unge p� i l�bet af �ret og s� bliver det et �r i isolation. At folk umiddelbart lader sig begejstre af Obama kan jeg forst�, men udviklingen er vendt for hurtigt efter min mening i forhold til hvordan det var for kun f� m�neder siden:

I februar skrev Danmarks Radio med Berlingske Tidende som kilde at De fleste vil studere hjemme.En dansk-amerikaner kommenterede dette p� sin blog�og rejste en r�kke interessante problemstillinger.

Som der skrives er der grund til bekymring over at mange for�ldre ikke tr�der i karakter og tager ansvar ved at unders�ge de juridiske aspekter ved at leve i et andet land. Lovgivningen is�r p� alkohol omr�det som popul�rt sagt er de unges middel til at bryde tavsheden, er anderledes. Det er alt for nemt at f� en plet p� den amerikanske straffeattest, som vil forhindre fremtidig indrejse - selv for unge, som vi regner for voksne i vores samfund. Hvor galt kan det s� ikke g� for teenagere?

I Massachusetts skal mennesker som er voksne her i landet udf�re samfundstjeneste som straf for at nyde en �l og de er meget bange for at for�ldrene f�r noget at vide. Voksne mennesker i frygt - hvad er det for noget?

Men alvorligere anklager kan de unge ogs� risikere. En sag om en dansk studerende ved Yale er registreret i databasen over sager der handler om fremmedhad ud�vet mod danskere. L�ser man denne side, finder man i�vrigt flere sager, hvor danskere er kommet i klemme i USA.

To meget omtalte sager mod Louise Woodward og Amanda Knox burde ogs� medf�re at danske studerende skulle begynde at t�nke over deres beslutning. Jeg fandt dette dette blogindl�g p� TV2's hjemmeside med titlen Er udvekslingsstudenternes tid forbi?

Hvad med det akademiske?

Her skal de unge og deres for�ldre passe p�. USA's uddannelsessystem�lader meget tilbage at �nske. Eksamensbeviser regnes ikke herhjemme for en pind. Med god grund vil jeg sige.�Blot t�nk p� Stein Bagger. Det er ikke et enest�ende tilf�lde. S�g p� Academy at Ivy Ridge. En hel high school uddelte beviser som slik. Der er ogs� massive problemer med akkrediteringscentralen NAAS, da USA ikke har et centraliseret��undervisningsministerie med ansvar for og kontrol af High School beviser.

Hvad sker der n�r de unge kommer hjem med et bevis fra popul�rt sagt en tombola? Der ses naturligvis bort fra deres �r med tvivlsomme meritter og de starter forfra.

I v�rste fald kan der blive tale om et spildt �r som er levet i isolation med alle de skadesvirkninger det kan have.

Men fastholder de unge �nsket om et udenlandseventyr, s� check tingene igennem inden at der rejses. N�r en person f�rst er derovre, s� kan det v�re for sent. Forskningscenteret Center validering har en�side med punkter, som skal checkes af.

Alkohol g�r folk voldsm�nd

nobody@www.smartlog.dk () — fre, 4 maj 2012 11:23:36 CEST

Hvis man kigger i politi statistikkerne sker vold oftest sent p� aftenen og i forbindelse med alkohol. Man kan sagtens argumentere for at det egentlig ikke er alkoholens skyld, men mennesket for udf�rer voldshandlingen. Det er ogs� rigtigt fordi ethvert voksent menneske har sit individuelle ansvar. Problemet med alkohol er bare at virkningen kommer snigende og bed�ver fornuften og mange registrere derfor ikke virkningen f�r det er for sent. Helt klassisk er det s�ledes at jo fuldere man er og jo st�rre ens alkoholmisbrug er, jo mere ben�gter man det.

Fordrukken far og voldsmand
Her er et eksempel fra det virkelige liv, hvor en alkoholiker, som havde haft en ulykkelig barndom ender med at banke sin far. Drengen, lad os kalde ham Emil, var vokset op i et drankerhjem. Ofte fik han t�v af faderen n�r han var fuld, s�ledes ogs� p� dagen til sin konfirmationsfest, men da faderen langt om l�nge sent p� aftenen var blevet sansel�st beruset gennembankede s�nnen ham fuldst�ndig. Forholdet til faderen forblev selvsagt d�rligt, men s�nnen gik i faderens spor og endte selv som alkoholiker, plaget af barndommens omsorgssvigt.

Hvorfor ender s�nnen der?
Omsorgssvigtede b�rn (ogs� dem der er blevet voksne) er tit meget f�lsomme og har oftest stadig brug for omsorg. Problemet er at de selv har sv�rt ved at give den selv samme omsorg og har af naturlige �rsager l�rt at man ikke kan stole p� andre folk. Disse egenskaber g�r det sv�rt at knytte n�re relationer til andre mennesker og s�ledes kan flasken blive en tr�st. Eller rettere en flugt fra virkeligheden. Derfor f�ler mange�med et alkoholproblem�at der er en god grund til at netop de drikker.

Har brug for hj�lp
Egentlig �nsker langt de fleste som lider af alkoholafh�ngighed at blive flasken kvit. Det er kun de allerf�rreste som virkelig �nsker at drikke sig ihjel. Dem der �nsker at d� beg�r � desv�rre � oftest selvmord. Drankeren har derfor brug for hj�lp, men m� ogs� g�re sig selv klart, at selvom livet indtil videre ikke har v�ret en dans p� roser, er han eller hun selv herre over fremtiden. Mange f�ler sig dog l�st fast i et ubrydeligt m�nster. Men en stor del af dette m�nster best�r ogs� systematisk i at lyve overfor sig selv. Netop derfor kan det v�re en god id� at pr�ve eksempelvis Minnesotakuren, da de folk som man kommer i behandling hos netop er t�rlagte alkoholikere.

Alkoholproblemerne skal klares med r�dgivning -

nobody@www.smartlog.dk (Henning Stukke) — ons, 9 maj 2012 04:56:26 CEST

Mange som har problemer med alkohol glemmer at der skal prof alkoholr�dgivning til f�r det virkelig hj�lper. Mange f�r tilbageslag fordi de blot fulgte en minnesotabehandling uden opf�lgning. Der skal selvf�lgelig god r�dgivning til, men hele ens indstilling skal v�re positiv og udadvendt. Det nytter ikke noget, at tro at ens alkoholproblem forsvinder af sig selv.

At tage en minnesotakur kan v�re en dyr aff�re. Alkoholisme er en alvorlig sygdom som desv�rre betyder mange d�dsfald hvert �r. En minnesota behandling hj�lper dog i langt de fleste tilf�lde, s� man kan komme ud af sit alkoholmisbrug .

Men det er nemmere sagt end gjort.

alkoholbehandling

Alkoholikere t�nker ofte p� selvmord

nobody@www.smartlog.dk () — l�r, 12 maj 2012 10:18:30 CEST

Selvmord er ofte for udenforst�ende opfattet som den sidste l�sning man kan ty til, hvis man ude p� dybt vand og har alverdens problemer. Det er dog ikke rigtigt. Selvmord v�lges ofte fordi den er den nemme l�sning som fjerner alle problemer. S�ledes ogs� for folk med et alvorligt alkoholproblem.

Derfor er der faktisk hvert �r masser af mennesker som beg�r selvmord p� hvad vi ville kalde et meget tyndt grundlag � ikke at det som s�dan skal lyde som om selvmord er helt i orden. Men man kan m�ske godt forst� at d�deligt syge folk, som ikke kan kureres v�lger at tage deres liv, eksempelvis ved spise alle deres smertestillende piller p� en gang.

Selvmord kan virke pirrende
Det at realistisk overveje et selvmord betyder oftest at en person har mistet sin evne til at t�nke klart. Men det m� ogs� samtidig tolkes som en advarselslampe der lyser. Typisk er det tanker, som bunder i et manglende selvv�rd og som ovenfor skrevet, den hurtige l�sning. Alts� en f�lelse af at de andre nok er ligeglade, hvis jeg d�r.

Alkoholikere kan let f�le sig marginaliserede og fremmedgjorte overfor andre mennesker og med rette. Og netop pirres de af denne f�lelse, som jo konkret beviser at de er anderledes, for der er vel ikke ret mange andre som dagligt tumler med den slags sp�rgsm�l.

P� trods af at der p� papiret findes mange alkoholikere, er det jo de f�rreste, trods alt, hvor alkohol styrer deres liv fuldst�ndigt. Folk der er n�et s� langt ud har akut behov for alkoholbehandling!

Bacchus

nobody@www.smartlog.dk (Erik Hulegaard) — tir, 30 sep 2008 18:06:45 CEST

Uanset om det er papirkalender eller elektronisk kalender,�starter uge 40 mandag d. 29.sept. 2008. Det�er den s�dvanlige �rlige �afholdsuge�, hvor Sundhedsstyrelsen pr�diker antal genstande og andre informative pegefingre af de (u)sunde danskere.��

Der skal blot for statistikkens fuldst�ndighed og globaliseringens velsignelser henvise til, at den danske genstandsgr�nse p� 14 (quinder) og 21( m�nd) i Tyskland kun er hhv. 5 og 10, medens England har hhv. 14 og 28(hvorfor m�nd?..ha.ha).

Forskellige fakta

Research om dette v�de og spr�ngfarlige emne fort�ller bl.a.,�at > 500.000 voksne danskere drikker mere end de anbefalede 14/21 genstande. Alkohol skulle �ge risikoen for omkring 60 sygdomme, heriblandt mange typer af hjerte- og kredsl�bssygdomme samt kr�ftformer.� Og endelig d�r 851 quinder og 2.161 m�nd i alle aldersgrupper �rligt som f�lge af alkohol. Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.altomalkohol.dk fort�ller meget mere.� Dette �rs kampagne har m�lgruppen �Voksne mellem 30-60 �r�.

Budskab
Voksne b�r maksimalt drikke fem genstande ved en enkelt lejlighed.

Refleksion

Emnet er tungt. De advarende pegefingre er tykke og strittende. Hj�lper disse �rlige kampagner det danske folk? I stedet for disse evindelige advarsler og statistikker burde man m�ske overveje en lidt mere humoristisk information for at ramme dybt ned i den danske�(lever-) plettede�folkesj�l, hvis det p� nogen m�de skal have en effekt.

Den profylaktiske mening er�god nok, men ikke videre effektiv, n�r statistikkerne bearbejder danskernes alkoholrelaterede hospitalsindl�ggelser og d�d.

Begr�nset forbud som vores broderlande? N�ppe, s� g�r det helt galt.� Sund sans og lidt humor skal med, n�r kampagnen skal skylles ned�.det er farligt at eksistere. Ingen har indtil nu overlevet - s� nyd det!�

Alkoholmisbrug ligger til familien

nobody@www.smartlog.dk () — tor, 18 aug 2011 15:14:49 CEST

I Danmark er vi vilde med ordsprog som kan simplificere vores verden eller p� humoristisk vis �ramme s�mmet p� hovedet�. Et par af dem passer s�rdeles godt p� alkoholikere:

-�Som far, som s�n
-��blet falder ikke langt fra stammen

Disse universelle ordsprog taler deres tydelige billede om at vi i generationer har vist at det er sv�rt at bryde social arv, om s� den er positiv eller negativ. Fra naturens side er vi jo lavet til at kopiere vores for�ldres handlinger.

Dette sker pr automatik eller pr instinkt og skyldes genetisk nedarvede faktorer, som er helt essentielle for vores overlevelse. Uden en evne til at kunne kopiere vores for�ldres handlinger ville vi simpelthen ikke kunne overleve.

Alkoholisme er genetisk
Omvendt findes der fra naturens side en mulighed for at skrue op og ned for vores forskellige drifter og instinkter. Dette skyldes at to mennesker der f�r b�rn, blander deres gener og derved vil nogle af b�rnene fra f�dslen v�re disponeret til at have en lidt st�rre og andre en lidt mindre tendens til fx alkoholisme � is�r hvis det allerede ligger til familien.

Er der tendens til alkoholisme i din familie?
Hvis alkohol er en integreret del af dine familiemedlemmers liv, kan der v�re en stor risiko for at du f�r eller siden vil ende i et alvorligt alkoholmisbrug. Her er det v�rd at huske p� at misbrug ikke n�dvendigvis betyder at du havner p� b�nken, men blot at alkoholen samlet set, har en stor negativ p�virkning p� dit liv. F�ler du derfor at alkoholen fylder mere end den b�r g�re og har du sv�rt ved at holde dig fra flasken, er dette tegn p�, at du kan v�re ved at udvikle et problematisk afh�ngighedsforhold til alkohol. Du b�r derfor �ge professionel hj�lp.

Fakta om alkohol og fosterskader

nobody@www.smartlog.dk () — s�n, 29 apr 2012 08:25:50 CEST

Det kan siges meget kort. Undg� alkohol under graviditet. Desv�rre er dette ikke nok til at forhindre mange kvinder i at drikke under graviditeten. Dette skyldes oftest at kvinderne ikke kan styre deres trang til alkohol. Kort sagt lider de af alkoholisme.

Alkohol under graviditeten

Alkohol er et opl�sningsmiddel har skadelige virkninger over for dannelsen af fostrets hjerneceller. Disse skader er pemanente og vil f�lge barnet igennem hele livet. En graviditet deles om i 3 trimestre. I f�rste trimester grundl�gges de fleste organer, herunder hjernens struktur og derfor er alkoholindtag risikabelt allerede i de f�rste faser af en graviditet.

Ogs� selvom fostret er mindre end en mus. Igen i tredje trimester er det s�rligt risikabelt at indtage alkohol, da hjernen i denne fase vokser utrolig hurtigt og danner flere tusinde nye nervebaner og sammenkoblinger hver dag.

Drikker du og er du gravid � S�g hj�lp!

Alkoholmisbrug under graviditeten skal undg�s. Selv et enkelt glas vin om dagen kan v�re skadeligt. Kan du ikke holde fingrene fra flasken b�r du straks s�ge alkoholr�dgivning.

H�jst sandsynligt er du alkoholafh�ngig og er ikke i stand til at styre dit forbrug. Du er ikke alene om at have dette problem, men der er en vej ud.